Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fem høns vækker minder om gamle dage for beboerne på demensafsnittet på Stenstrup Plejecenter. Ifølge medarbejder er nogle beboere livet op efter hønsene er kommet til.
- De er nu ellers kønne, siger Edith Kirstine Koch og peger over mod det nybyggede hønsehus.
Hun bor på demensafsnittet på Stenstrup Plejcenter, og de fem sølvplettede høns, der bor i hønsehuset, er nye beboere på samme center, hvor man torsdag officielt kunne indvie det nye hønsehus.
Hønsene er populære hos de ni ældre, der bor på demensafsnittet, men også blandt centrets øvrige beboere.
- Der har været en utrolig stor glæde fra borgerne på plejecenteret, og det gælder sådan set ikke kun demensafsnittet, det gælder hele plejecenteret. De kommer fra de andre afdelinger og hilser på damerne, siger Anja Skovhøj Christensen, der er social- og sundhedsassistent på centret.
Fokus på naturen
Det er Anja Skovhøj Christensen selv, der har sørget for at bringe til hønsene plejecentret. De er flyttet ind, fordi plejecentret er med i et projekt, der skal sætte fokus på livskvalitet for beboerne.
- Vi har valgt at beskæftige os med naturen og få naturen noget mere ind i hverdagen for borgere med demens. Og vi har en fin lukket have, så muligheden for at have høns var en god idé, fordi mange borgere med demens kan relatere til høns, da de er vokset op med dem, siger Anja Skovhøj Christensen.
Hvad er demens?
Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle mennesker med demens lider af. Der er dog mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens.
Kilde: Videncenter for Demens
Flere videnskabelige undersøgelser peger på, at adgang til natur og et godt udeliv er godt for mennesker med demens.
De fem høns har fået navne, og i dag er det hønen Eva, Edith Kirstine Koch kæler med. Hønen er opkaldt efter plejecentrets leder.
- Gok, gok, gok. Jaaa, du er fin, siger hun til hønen, en af medarbejderne holder for hende.
- De er jo sjove nok sådan en gang imellem at se på, siger Edith Kirstine Koch.
Flere ældre får influenzavaccine:
- Man kommer nemmere gennem vinteren
52 procent af fynboer over 65 år har valgt at lade sig influenzavaccinere. En af dem er 73-årige Kirsten Holst, der føler, vaccinen bringer hende nemmere gennem vinteren.
- Jeg har gjort det i cirka 15 år. Jeg synes, man kommer nemmere gennem vinteren.
Sådan siger Kirsten Holst om den vaccine mod influenza, hun igen i år har fået.
Fra 1. november i år og frem til 15. januar 2020 får hun sammen med alle andre danskere over 65 år tilbuddet om at få en gratis influenzavaccine.
Samme tilbud får en række andre risikogrupper. For eksempel personer med kroniske sygdomme og gravide, der er mere end tre måneder inde i deres graviditet.
Stigning i antallet af vaccinerede
Kirsten Holst valgte at få vaccinen efter flere år, hvor hun skrantede i influenzasæsonen.
- Jeg havde nogle vintre, hvor jeg følte mig så dårlig hele tiden. Så var der en, der anbefalede mig det her, så tænkte jeg: Det kan jeg prøve. Og så er jeg blevet det siden, siger hun til TV 2/Fyn.
Og hun står ikke alene med sit valg. 52 procent af fynboerne over 65 år valgte sidste år at tage imod tilbuddet. Det er en stigning på seks procentpoint siden 2014.
Årsagen til, at netop ældre får tilbuddet, er, at man ikke står så godt imod vinterens strabadser, når man kommer op i årene, forklarer Bolette Søborg, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen.
- Det er, fordi de har et immunforsvar, der ikke er helt lige så godt som hos unge og friske. Derfor - hvis de bliver ramt af influenza - kan de blive alvorligt syge. Her mener vi for eksempel at blive indlagt, og i værste fald kan der være dødsfald, siger hun.
Folk i kø fra morgenstunden
Man kan få vaccinationen hos sin praktiserende læge, på en vaccinationsklinik eller på en lang række apoteker.
Apoteket Ørnen i Odense er et af de steder, der tilbyder vaccination, og ifølge apoteker Kirsten Bjørk er der mange, der gør brug af tilbuddet.
- De stod her allerede klokken ni i morges, og vi var to personer, der kørte det lidt på samlebånd, var jeg ved at sige. Vi havde rigtig mange inde, så det var dejligt, siger hun.
Ifølge Bolette Søborg er der ikke nogen grund til at bekymre sig om bivirkninger ved vaccinen.
- Influenzavaccinen er en sikker vaccine, så der er ikke nogen grund til at bekymre sig om bivirkninger ved vaccinen. Og man kan ikke få influenzasymptomer af vaccinationen, siger hun.
Derfor ser Kirsten Holst heller ikke nogen grund til at lade være med at blive vaccineret.
- Jeg synes, man skal passe på sig selv, hvis man har muligheden for det, siger hun.
Der er en helt særlig grund til, at man har valgt at give hønsene navne, forklarer Anja Skovhøj Christensen. En af de ældre på centret var meget isoleret efter eget ønske, men det ændrede sig, da hun hørte, man skulle have høns.
- Jeg gik ind og fortalte hende, at vi skulle til at have høns, hvor hun stråler og fortæller, at da hun var barn, havde hun selv høns, og hendes far havde givet hende en høne, der hed Merle. Så hvis hun måtte, ville hun meget gerne, at en af hønsene blev opkaldt efter Merle, siger Anja Skovhøj Christensen.
- Nu når jeg kommer ind til hende og siger, at vi skal ud og se til Merle, så kommer hun med ud. Og hun har ikke været med ude i flere år. Gnisten i hendes øjne er vendt helt tilbage. Og når det er dårligt vejr, så tager vi Merle med ind til hende, så hun hilser på Merle hver dag.
Besparelser i Assens: Sussie frygter fyringer og dødsfald
1.400 medlemmer af en facebookgruppe i Assens er utilfredse med udsigten til at spare penge på hjemmeplejen og sygeplejersker.
Assens Kommune skal spare 37,5 millioner kroner over de næste tre år. Og det vil gå ud over sygeplejen, hvor der skal spares et millionbeløb.
Det vækker bekymring blandt en stor gruppe lokale i kommunen. I foråret stiftede Sussie Elkjær facebookgruppen “Assens Kommune svigter ældre og handicappede”, der i dag har 1.400 medlemmer.
- Der vil komme fyringer. Det vil sige, at hjemmeplejen eller sygeplejerskerne skal løbe stærkere. Det vil sige, at kvaliteten af deres arbejde vil blive forringet. Det kan i det lange løb give indlæggelser - senere måske dødsfald, siger Sussie Elkjær fra Vissenbjerg til TV 2/Fyn.
Uværdigt for ældre
Hun bakkes op af Henning Emdal, der har stiftet en støttegruppe, som skal skabe bedre forhold for ældre og handicappede i kommunen.
- Det er uværdigt over for de ældre, som ikke kan få den hjælp, de har behov for, siger Henning Emdal.
Kommunen skal finde pengene et sted. Er det ikke forståeligt, at den er nødt til at spare?
- Jo, men det er bare de forkerte områder, siger Sussie Elkjær.
- Det er bare underligt, at det hver gang går ud over ældreområdet og det sociale område. Det er dem, der sparer mest, og man kigger ikke opad i systemet, hvor man måske også kunne finde besparelser, tilføjer Henning Emdal.
Demonstrationer i Assens
Facebookgruppen håber på dialog med byrådspolitikerne, der mandag endeligt skal vedtage besparelserne.
Det er endnu ikke fastlagt, præcist hvor mange millioner kroner der skal spares i sygeplejen i Assens Kommune.
I forbindelse med byrådsmødet vil der være demonstrationer i Assens for at bakke hjemmeplejen og sygeplejerskerne op.
Lokale kræfter
Efter Anja Skovhøj Christensen havde fået idéen om, at man skulle have høns i den lille lukkede have, lavede hun et opslag på sin facebookvæg, hvor hun efterlyste hjælp til at sætte projektet i værk.
- Opslaget blev delt rigtig mange gange, og så så Nikolaj Jensen opslaget og kontaktede mig. Han fortalte, at han var demensvenlig i sin butik og fortalte, at han gerne ville sponsorere et hønsehus til os.
Nikolaj Jensen er købmand i Rema 1000 i Vindeby og opslaget gjorde stort indtryk på ham.
- Det ramte mig i hjertet lige med det samme, mennesker der gør noget for andre, det er lige i min ånd. Så jeg tænkte, den springer vi på med det samme, og jeg tog derfor kontakt til hende. Vi fik hurtigt sat noget i gang. Jeg fik ringet til en af mine kammerater, som kunne hjælpe med at få det her hønsehus bygget op. Det gik stærkt, siger han.
De fem høns, der har boet på plejecentret i halvanden uge, har endnu ikke givet æg, men det er Anja Skovhøj Christensen ikke så bekymret for.
- De har ikke givet æg endnu, men vi er også i en mørk periode lige nu, hvor hønsene naturligt går ned i ægproduktion. Så vi ser frem til foråret, hvor vi forhåbentligt får æg, siger hun.
Tomme hylder på apoteket:
- Vi finder en løsning
Cirka 1.300 lægemidler er udsolgt på landets apoteker. Et stormøde torsdag skal finde en mulig løsning på problemet.
De danske apoteker må for tiden melde udsolgt af flere almindelige lægemidler, og alt fra adhd-medicin til psykofarmika og det smertestillende præperat Pinex er ikke at finde på hylderne.
Torsdag er det omdrejningspunkt for et stormøde, hvor Lægemiddelstyrelsen har inviteret centrale aktører til at drøfte problemet og finde en løsning.
På Rudkøbing Apotek håber apoteker og formand for Fyns kreds i Danmarks Apotekerforening, Anja Hoffmann, at der kan komme en løsning, selvom det bliver svært.
- Jeg tror ikke, at der er nogen helt enkel løsning på det. Men måske kunne man få nogle flere beføjelser og gøre det nemmere for apoteket, for der er jo mange, der skal involveres, hvis vi ikke har lægemidlet, siger hun.
Mangesidet problem
Hos Anja Hoffmann på Rudkøbing Apotek er det problematisk, at de ikke kan skaffe den nødvendige medicin til kunderne, men hun tror, at der er flere årsager på manglen.
- Årsagen til, at der ikke er nok medicin, er mangesidet. Jeg tror ikke bare, at man kan sige, at der ikke bliver produceret nok. Det handler også om kvaliteten og de undersøgelser, der ligger bagved, forklarer hun.
Kunderne kommer til apoteket med en recept, hvor der kan vise sig et problem, og hvis apotekerne ikke kan løse det med kunden, skal der tages kontakt til lægen igen, som skal behandle problemet.
- Så hvis vi kunne få nogle beføjelser til at løse problemerne på apoteket uden at skulle involvere lægen, så kunne det være en del af løsningen, fortæller Anja Hoffmann.
Vi finder en løsning
Det er særligt anti-parkinsonmedicin, som de mangler på Rudkøbing Apotek såvel som i resten af Danmark.
- Det er et af de store lægemidler, som ikke er helt enkel. Der er kunderne stillet ind på lige netop den medicin, så det er en af de lidt sværere, siger Anja Hoffmann.
Heldigvis findes der alternativer til det meste medicin.
- Vi har altid mulighed for at substituere, hvis ikke lægen decideret har skrevet, at vi ikke må give et alternativt lægemiddel. Så i de fleste tilfælde kan vi give en substitution. Hvis vi ikke umiddelbart kan gøre det, skal vi have lægen ind over, for det kan være, at der findes nogle andre lægemidler, der gør det samme for kunden. Det er så en lægelig vurdering, forklarer Anja Hoffmann.
Her er det medicin, du ikke kan få på apoteket lige nu
- Marcain-adrenalin, 5 x 20 ml, (bedøvelse)
- Loette 28, 84 stk. (blister), (p-piller)
- Canesten, 20 g, (svamp)
- Circadin, 30 stk. (blister), (melatonin-søvnregulerende)
- Tavegyl, 5 amp. a 2 ml, (allergi)
- Marzine, 10 stk. (blister), (transportsyge)
- Ciflox, 10 ml, (betændelse i ørerne)
- Dymista, 120 doser, (allergi - næsespray)
- Xeplion, 1 sæt (Abacus), (antipsykotika )
- Medikinet CR, 30 stk. (blister), (adhd/narkolepsi )
- Creon 40.000, 100 stk., (fordøjelsesenzymer)
- Cilest, 63 stk. (3x21) (blister), (p-piller)
- Daivonex, 100 g, (psoriasis)
- Frisium, 50 stk. (blister), (angst/uro)
- Irbesartan "Jubilant", 98 stk. (blister), (blodtryk)
- Canesten, 6 stk. (blister), (svamp)
- Aromasin, 30 stk. (blister), (antiøstrigen i forhold til brystkræft)
- Canesten, 1 stk. (blister), (svamp)
- Pinex, 10 stk. (blister), (smertestillende)
- Glyoktyl, 100 x 7,5 ml, (afføringsmiddel)
- Bricanyl Turbuhaler, 120 doser, (astma)
- Arthrotec, 100 stk. (blister), (smerter/gigt)
- Betnovat med Chinoform, 30 g, (eksem mod betændelse)
- Proctosedyl, 30 g, (hæmorider)
- Farmidur, 100 stk., (hjertekrampe)
- Sotalol "2care4", 100 stk. (blister), (betablokker)
Selvom der også er mange tomme hylder og udsolgtskilte på apotekerne på Rudkøbing Apotek, er Anja Hoffmann fortrøstningsfuld.
- Alle apotekere kan godt mærke, at vi er i en situation, hvor vi bruger lidt mere tid på at finde løsninger til kunderne, men det er så også noget, vi virkelig gør. Så i de fleste tilfælde ender vi med at finde en løsning til en kunde, der står og mangler en vare, fortæller hun.
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune, Kristian Hald (S), er netop blevet ekskluderet fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn nu afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
De ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe har valgt at udelukke ham. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, og at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter eksklusionen.
- Jeg fastholdte, at jeg synes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den synes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald.
- Jeg synes absolut ikke, at jeg har tabt. Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han videre og tilføjer, at borgerne må tage stilling til hans videre deltagelse i kommunalpolitik, når der er kommunalvalg i november.
Opdateres …
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Opdatering klokken 16.18
Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.
Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.
- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.
På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
Der er ingen meldinger om kødannelser.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
Bekymret
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her