Fynsk imam sympatiserer med Team Dawah: Det ved vi om den religiøse gruppe
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Imam fra Svendborg "ønsker som enhver muslim" en islamisk stat, og fredag afslørede Ekstra Bladet, at den islamistiske gruppering Team Dawah har holdt til i den sydfynske moské.
Fredag kunne Ekstra Bladet efter længere tids research afsløre, at den religiøse gruppering Team Dawah i større eller mindre grad har været tilknyttet moskéen i Svendborg.
Team Dawah blev oprettet i Danmark i 2018, og gruppen trækker tråde til en række nyere terrorsager. Siden da har PET vurderet, at gruppen sympatiserer med Islamisk Stat.
Imam Abu Jahid afviser, at han selv skulle spille en rolle i den islamistiske gruppering, men han udtaler til Ekstra Bladet, at "enhver muslim vil da gerne have en islamisk stat, som dømmer med sharia".
Imam fra Svendborg ønsker en islamisk stat
Den islamiske gruppe Team Dawah har været på besøg i moské i Svendborg, og selvom "enhver muslim da gerne vil have en islamisk stat" ifølge moskéens imam Abu Jihad, afviser han selv at have en rolle i Team Dawah.
En religiøs gruppe kaldet Team Dawah trækker tråde til en række nyere terrorsager, skriver Ekstra Bladet, og nu trækker gruppen også tråde til Svendborg.
Ifølge avisen har Team Dawah nemlig brugt den svendborgensiske moské som samlingspunkt. Imam Abu Jihad afviser, at han selv har en central rolle i den islamistiske gruppering.
- Det passer ikke. De har været ovre og besøge os, hvor vi prøvede at undervise dem, sådan så de kommer på det rigtige spor, siger han til Ekstra Bladet.
Da TV 2 Fyn ringer til Abu Jihad på et nummer, der er tilknyttet moskéen i Svendborg - blandt andet for at høre, hvilken slags undervisning Team Dawah har modtaget - lyder beskeden, at han er i udlandet og ikke har mulighed for et interview.
Enhver muslim ønsker islamisk stat
Det er dog tidligere lykkedes Ekstra Bladet at få et telefonisk interview med imamen efter længere tids research- og kildearbejde.
Er det din opfattelse, at Team Dawah støtter Islamisk Stat?
- Øhm ... Nej. Ikke hvad jeg ved af, men man kan sige at enhver muslim vil støtte en muslimsk sag i for eksempel Syrien, Irak eller Afghanistan. Altså i det hele taget. Vi taler ikke om at støtte en bestemt gruppe, siger Abu Jihad til Ekstra Bladet.
Kan det være, at de på et ideologisk plan støtter idéen om en islamisk stat?
- Nu må vi lige være ærlige. Enhver muslim vil da gerne have en islamisk stat. Så længe den kører på den rigtige måde og ikke med at dræbe uskyldige mennesker. Så enhver muslim ønsker at have en islamisk stat, som dømmer med sharia. Jeg er også en af dem, lyder det fra Abu Jihad.
PET vurderer Team Dawah som en islamistisk gruppering, der sympatiserer med Islamisk Stat, lød det i begyndelsen af oktober under et retsmøde i Københavns Byret ifølge Ekstra Bladet - og Abu Jihad erkender også, at enkelte af medlemmerne i Team Dawah "kom med nogle mærkelige udtalelser".
- Vi må indrømme, at de unge fyre nogle gange kunne komme lidt op og køre og så komme med et eller andet opslag, som er fuldstændig galt på den, siger han til bladet.
Ingen stopper jer
Ekstra Bladets afsløringer har fået det sydfynske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S) til tasterne på Facebook, hvor han blandt andet skriver:
- Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forstå meningen med galskaben, når jeg læser imamens udtalelser i artiklen.
- Hvis man som imamen drømmer om et islamisk diktatur og sharia-lovgivning, så synes jeg bare, at man skal pakke tasken og rejse til et af de totalitære regimer, hvor det allerede praktiseres i dag. Jeg kan garantere, at der ikke er nogen i Danmark, der stopper jer.
- En ting er i hvert fald stensikker: den form for hadefulde handlinger og holdninger er ikke velkomne i Svendborg eller i Danmark.
Journalister på Ekstra Bladet har været i kontakt med Team Dawah og forelagt dem de anklager, som bliver rettet imod dem. Team Dawah har afvist at stille op til interview, men i stedet har sendt et skriftligt svar:
- Der vil altid være noget snik og snak dog typisk uden beviser som altid, men én ting er stensikkert: Vi har intet med Islamisk Stat at gøre og vi vil hverken associeres med dem eller andre lignende terrororganisationer. Det er simpelthen for grænseoverskridende.
Team Dawah har over 3.700 følgere på Facebook.
Ved du noget?
Hvis du har oplysninger om sagen, kan du sende en mail til redaktionen@tv2fyn.dk
Her er, hvad vi indtil nu ved om Team Dawah og gruppens tilknytning til Sydfyn.
- Jeg kender en del fra gruppen og omkring gruppen, og det indtryk, man får, er, at det er en gruppe, der sympatiserer med nogle ektremistiske ideologier og nogle ektremistiske holdninger. Det man også ser med Team Dawah, er at de kan knyttes til en del nyere terrorsager - terrorsager, som forbinder sig til Islamisk Stat. Og så er det også bemærkelsesværdigt, at under en af de her terrorsager siger PET netop, at de vurderer, at Team Dawah er en gruppe, der sympatiserer med Islamisk Stat, forklarer Tore Refslund Hamming, der er terrorforsker i Refslund Analytics.
Hvilken rolle er det, moskéen i Svendborg spiller?
- Gruppen blev etableret i april 2018, og de første par år var moskéen i Svendborg meget central. Det var her de mødtes. Team Dawah var fra starten et forsøg på at samle ligesindede unge, muslimske mænd på tværs af landet fra København, Aarhus og Aalborg, og der var Svendborg bare et rigtig godt mødested, fordi det var lidt midt i landet.
- Det var i Svendborg de havde deres undervisning, tog på weekendture, og hvor de fik lov til at komme. Historien om Team Dawah er også en historie om, at det er rigtig svært for den her gruppe at finde en moské, de kan komme i, men det kunne de i Svendborg.
Team Dawah i Odense?
De trækker tråde til terrorsager. Hvor bekymret skal vi være for den her gruppe, og at de har haft en tilknytning til moskéen i Svendborg?
- I 2021 skal vi ikke være nervøse for Team Dawah. Det er en gruppe, der er en skygge af sig selv i forhold til, hvad den var tidligere. De er ikke særlig mange medlemmer, og de har lidt rigtig meget under nogle interne spændinger, som gjorde, at gruppen imploderede.
Huller i vagtplanerne hos Ambulance Syd: Kollegerne kan ikke mere
Ambulancerne skal redde borgernes liv, men er pressede af daglige huller i vagtplanen og problemer med at rekruttere folk.
Når ambulancerne rykker ud med blå blink, skal de redde liv. Men redderne i bilerne på Fyn er selv hårdt pressede.
Ambulance Syd har lige nu 20 ubesatte stillinger og 11 langtidsygemeldte med udgangen af august. Der mangler altså 31 mand af en arbejdsstyrke på 650 reddere, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået.
“Psykisk kan du ikke holde til det på den lange baner. Der er ikke beredskaber nok”
- Man er presset. Det slider, og så er man jo helt kvæstet, når man kommer hjem. Psykisk kan du ikke holde til det på den lange bane. Der er ikke beredskaber nok, siger Fritz Kjær.
Han er paramediciner og kører dagvagter som tillidsrepræsentant på stationen i Odense C.
Vagterne er 12 eller 24 timer lange, hvor redderne har ret til 30 minutters pause. Men selvom de står med liv i hænderne, er der ofte ikke tid til at holde pause.
- En del døgnvagter går du faktisk hjem i en tømmermandslignende tilstand. Mør, øm og med hovedpine, siger Fritz Kjær.
Odense er hårdest ramt
Ambulance Syd søger lige nu reddere til 15 stationer.
Odense C er hårdest ramt, hvor de mangler seks fuldtidsansatte ud af 65 til at dække det effektive beredskab. Stillinger, som ikke kan besættes.
- Når det er så svært at lukke de effektive vagter, så har det noget at gøre med at belastningen er meget høj. Det er faktisk her, man kører allermest i Region Syddanmark, fortæller direktør Steen Schougaard Christensen.
Ved du noget?
Hvis du ved noget, har oplysninger om emnet eller har du oplevet problemer med Ambulance Syd, så kontakt redaktionen på redaktionen@tv2fyn.dk eller journalist Pernille Kjær Nielsen på pekn@tv2fyn.dk.
Samtidigt er der sket en markant stigning på mellem 12 og 14 procent i antallet af A og B-kørsler, som er de akutte kørsler.
Ambulancerne sendes ud i samarbejde med den præhospitale vagtcentral, AMK, som står for Akut Medicinsk Koordination. Her løser man problemet ved at udbyde ekstravagter, så redderne dækker ind ved at arbejde over.
- Ekstravagter er jo ikke løsningen på det. Ekstravagter gør jo bare, at der kommer mere belastning på kollegerne. Det er en ond spiral, for de er jo belastede i forvejen, siger Fritz Kjær.
Han har selv fravalgt døgnvagterne, fordi de er for hårde.
Øget belastning på ambulancerne
Fra maj og til nu er belastningen på ambulancerne også steget markant især i Odense, Dalum, Ringe og Svendborg.
Bilerne må helst ikke køre mere end 90 procent af tiden på en døgnvagt for at give redderne tid til at spise hvile. Det svarer til en effektiv kørsel på 11 timer ud af de 24.
Men ofte har redderne ikke tid til at holde pause, fordi bilerne kører med belastninger på op til 110 procent.
I Odense har de midlertidigt sat to ekstra beredskaber ind. Men der mangler stadigt reddere i omegnen af 400 på landsplan.
- Indtil vi har fået uddannet tilstrækkeligt med reddere, kan det kun ske med ekstravagter, siger Steen Schougaard Christensen.
Det er langt fra første gang, der er problemer med at få ambulancedriften i regionen til at hænge sammen.
Region Syddanmark tog ambulancedriften hjem i 2016 efter et dramatisk år med hollandske BIOS. Både Venstre og Socialdemokraterne ønskede, at regionen selv skulle stå for driften for at få ro på efter BIOS.
Regionens højeste sygefravær
TV 2 Fyn er kommet i besiddelse af screendumps fra Whatsapp med nogle af de beskeder, som dagligt tikker ind fra driftsvagten.
Af dem fremgår, at de ubesatte stillinger og akutte sygemeldinger betyder, at Ambulance Syd dagligt kalder mellem 6 og 10 reddere ind til at tage ekstravagter.
Det har givet nedetid, men går ifølge direktør Steen Schougaard Christensen ikke ud over borgerne.
- Det vil stadig være sådan, at når der er noget akut, så er man 100 procent på. Så derfor er det ikke noget, borgeren vil opleve. Men det er jo noget, redderen tager med sig efter turen, siger han.
Sygefraværet for det ambulanceuddannede personale er stort set uændret fra 2020 til 2021, men ligger på 5,6 procent som den næsthøjeste for regionens medarbejdere, hvor måltallet er 4 procent. Lige nu er 11 personer langtidssygemeldte.
- Det her er jo et sygdomstegn på branchen i Region Syddanmark. Jeg synes, det er skræmmende, at man ikke har fået fat i det her politisk, inden det er stukket af, siger Fritz Kjær.
Over 13 timer uden pause
Regionsrådspolitiker Karsten Fogde fra SF har været i praktik på en døgnvagt på stationen i Odense C.
Han møder ind klokken 7.30 og når at spise en banan i en pause på cirka otte minutter til frokost. Ellers går vagten slag i slag frem til klokken 19, hvor redderne forsøger at få en spisepause
- Der er vi med til at sætte maden i ovnen, nogen har forberedt. Vi tror, vi skal nyde godt af at vente 20 minutter, mens maden varmes op. Men lige så snart ovnklappen er lukket, går alarmen igen, siger han.
Den første rigtige spisepause får redderne kort før klokken 22 - altså efter 13 timers vagt. Her får de cirka 40 minutter med ro på. Så bliver de kaldt ud igen og er tilbage på stationen klokken 3 den nat.
- Der mangler folk og ambulancer. Hvis det sker mange gange i en uendelighed, så slider vi folk op, siger han.
Har sparet millioner
Region Syddanmark har sparet op mod 60 millioner kroner ved selv at stå for ambulancedriften på Fyn og i det sydlige Jylland.
- Det kan jo godt være, at vi har sparet for meget, og at vi i stedet for at spare 60 millioner skal spare 50 eller 45 millioner, siger Karsten Fogde.
Fakta om Ambulance Syd
- Kører i Vestjylland, Sønderjylland og på Fyn.
- Har 56 beredskaber og 39 stationer
- Har ialt ca 640 reddere ansat
- Ejes og drives af Region Syddanmark
Han har siddet i regionsrådet i fire år.
Du er arbejdsgiver for redderne, hvorfor har du ikke gjort noget
- Hvordan skal man kunne forholde sig til ting, man ikke aner noget om? Det er først når man får skoen på, at man ved, hvor den trykker
Hvorfor er det nu her få uger før valget, at du går i praktik?
- Det er, fordi der var corona og nu kunne det lade sig gøre.
Politikerne i Region Syddanmark har vedtaget et budgetforlig, hvor de vil lægge fem millioner kroner oveni de 500 millioner kroner, man bruger på det præhospitale område.
- Jeg tror egentlig aldrig, at Team Dawah har haft som ambition at lave terror i Danmark. Problemet for Team Dawah er, at de har haft medlemmer, der gerne ville lave terror i Danmark. Så man kan se på den her gruppe som fluepapir for terrorister. Så jeg tror ikke, vi skal være bange for dem nu, men det er klart, at fænomenet omkring Team Dawah er et problem.
Når det kan ske i Svendborg, at de kan samles der, kan det så ikke ske alle mulige andre steder også?
- Det kan det jo netop. Det er rigtig svært for folk med mere ekstremistiske holdninger at finde en moské i Danmark, de kan være i. Moskémiljøet er ret gode til at sige, at de ikke må komme, men det er klart, det lykkedes i Svendborg, og det kan også lykkes et andet sted. Det handler om at finde en imam, der sympatiserer med de samme holdninger, og det gjorde man så i Svendborg. I Odense ved vi også, at der er noget aktivitet tæt på Team Dawah, så det er et problem, der kan opstå mange forskellige steder, siger Tore Refslund Hamming.
Team Dawah afviser over for Ekstra Bladet at have nogen tilknytning til Islamisk Stat.
Nu kan du komme gratis til København og Aarhus
kopieret!
Et nyt fjernbusselskab, der kører direkte fra Odense til både København og Aarhus, ser dagens lys fredag.
Det fremgår af Odense Letbanes hjemmeside.
Ifølge Odense Letbane starter priserne på 99 kroner per tur. Dog markedsfører selskabet bag - Pendulfart.dk - sig med et tilbud om gratis ture hver mandag.
Fra letbanestationen Parkering Odense Syd på Søndre Hospitalsvej 6 i Hjallese - tæt ved motorvejsafkørsel 50 - vil pendlere mellem to og fire gange om dagen kunne tage bussen til landets to største byer.
Ved letbanestationen Parkering Odense Syd er der 800 gratis parkeringspladser.
Busselskabet FlixBus har i forvejen et stort antal daglige afgange fra stationen.
Lige nu stiger elprisen voldsomt - men det er faktisk billigere, end du tror
kopieret!
Det er heldigvis sjældent, at prisen på strømmen rammer det niveau, som den gør i dag. Intet mindre end 11 kroner per kilowatt-time rammer prisen mellem klokken 17 og 18 torsdag.
Og mens flere sikkert kan huske 2022 for rablende elpriser og skyhøje regninger, så har en dag eller to med rigtigt høje elpriser ikke samme effekt på den samlede regning.
Ifølge fagekspert i energi og byggeteknik hos Videnscenter Bolius, Tue Patursson, så er der hverken tale om hundreder eller tusinder af kroner ekstra for en dag som denne.
Det kan dog være værd at tænke sig om en ekstra gang, hvis man alligevel vil spare lidt, når nu elprisen rammer toppen mellem klokken 17 og 18.
- Hvis man virkelig “maxer” den ud en dag som i dag, så kan det godt blive en dyrere fornøjelse, end hvis man lige tænker sig om, siger Tue Patursson.
Han henviser til at vente med tøjvask, opvask og andre ting, der godt kan klares senere, hvis man vil spare lidt.
Han peger dog på, at forbruget kan variere meget fra husstand til husstand - og at alderen på ens hvidevare kan være en faktor.
- Det er meget forskelligt for den enkelte familie, hvis ikke dagen bliver anderledes for en typisk familie, så koster det lidt ekstra i forhold til de normale priser, siger han.
Årsagen til prisstigningen i dag er, at der hverken er vind eller sol nogle steder i Europa, og det betyder, at kraftværkerne må fyre op med olie, kul og naturgas for at sende strøm ud til at alle kunderne.
Herunder kan du se en generel beregning for en gennemsnitlig familie på fire personer i de fem timer, hvor prisen er højest.
| Apparat | Forbrug og pris |
|---|---|
| Ovn en time | 2,5 kWh = 21,5 kroner |
| Emhætte en time | 0,15 kWh = 1,29 kroner |
| Opvaskemaskine to timer | 1,04 kWh = 8,9 kroner |
| Halogenpære fire timer | 0,12 kWh = 1,03 kroner |
| Gamer PC to timer | 0,4 kWh = 3,44 kroner |
| Fryser (fem timer af 24) | 0,8 kWh = 6,88 kroner |
| Køleskab (fem timer af 24) | 0,3 kWh = 2,5 kroner |
| Samlet | 5,31 Kwh = 45,54 kroner |
Så meget koster det ekstra, når prisen stiger
TV 2 Fyn har sammen med Tue Patursson, fagekspert ved Bolius, lavet en generel beregning for, hvor meget ekstra de fem dyreste timer i dag vil koste en almindelig familie på fire personer. Udgangspunktet er, at man ikke ændrer på sine vaner. Gennemsnitsprisen for strøm er 8,6 kroner per kilowatt-time mellem 15 og 20. Den topper mellem 17 og 18 med cirka 11 kroner.
I beregningen indgår almindelige hvidevare som ovn, opvaskemaskine, køleskab, fryser, TV, gaming pc, lys og lamper, emhætte. Beregningen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig hvidevare i forhold til elforbrug.
Sjælden mulighed - nu kan du få unikt job på lille ø
kopieret!
Beredskab Fyn og Lyø's beboerforening er gået på jagt efter en ny brandfoged, da den tidligere har besluttet at give stafetten videre efter mange gode år i stillingen. Det oplyser Beredskab Fyn til TV 2 Fyn.
Som brandfoged skal man agere spydspids, når der opstår brand på øen, indtil forstærkninger fra fastlandet kan nå frem med en færge.
- Vi er meget afhængige af vores ni ø-beredskaber, da responstiden bliver længere end normalt, når brandbilerne skal frem med færge. Så det er vigtigt, at vi finder en til at overtage på Lyø, siger områdeleder for ø-beredskaber, Kristian Nohr Hofman.
Skal være en af de lokale
At være brandfoged i de fynske ø-beredskaber er et frivilligt arbejde, og det er vigtigt, at man bor på øen. Derfor forventer Kristian Nohr Hofman, at det bliver en af de 80 beboere, som påtager sig rollen.
- Som brandfoged får man ansvar for at starte brandbekæmpelsen sammen med de frivillige brandfolk og for at holde kontakten med indsatslederen på fastlandet, oplyser han.
Brandfolkene i ø-beredskaberne læres op i elementær brandslukning og kan yde førstehjælp. De er dog ikke fuldt uddannede brandfolk.
- Vi uddanner beredskaberne lokalt på øerne. Man læres op i at bekæmpe ilden udefra, men man er ikke røgdykker, så man går ikke ind i brandende bygninger, uddyber områdelederen.
Siger man “ja tak” til stillingen, kan man se frem til en ny slæde at køre i. Østifterne har nemlig doneret penge til en ny UTV til øen, som skal bruges til at fragte udstyr frem.
- Tilflytningen til øerne halter. Vi vil med vores ø-beredskaber gerne sørge for, at trygheden er i orden, så flere forhåbentlig får lyst til at flytte til øerne, siger områdelederen.
Ansøgningsfristen til stillingen er 20. december.
Letbanen kører uregelmæssigt efter tilkald af ambulance
kopieret!
Odense Letbane vil de næste timer være ramt af forsinkelser. Det oplyser letbanen via sin sms-ordning.
Forsinkelserne skyldes, at det tidligere på dagen var nødvendigt at tilkalde en ambulance til en passager i et tog.
Det oplyses ikke, hvor længe forsinkelserne aktuelt er på, og om det gælder alle tog. Køreplanen forventes genoprettet om et par timer.
Kommune indfører "tag over hovedet-garanti" til særlig gruppe
kopieret!
Tidligere soldater, der bliver hjemløse, når de vender tilbage til det civile liv, skal have garanti for at få tag over hovedet.
Det besluttede Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense Kommune endeligt tirsdag aften.
Aftalen hedder 'Odense står sammen om veteraner' og er indgået mellem en lang række parter.
- Garantien bliver ikke bare et enkeltstående løfte, men en forpligtelse til at yde støtte hele vejen, så et nyt hjem bliver mere end bare midlertidigt, siger afgående beskæftigelses- og socialrådmand, Christoffer Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.
Ud over kommunen, har en del af de odenseanske boligorganisationer også forpligtet sig til at hjælpe veteranerne til fast bolig.
Mere styrke til
Samtidig med boliggarantien opretter Odense Kommune også 'VeteranTeam Odense', der sammen med veterankoordinatoren bliver ansvarlig for alle sager, som vedrører veteraner i kommunen.
- Vi er meget stålsatte på, at veteraner skal føres så smidigt og omsorgsfuldt igennem systemet som muligt, uanset hvad de har brug for støtte og hjælp til. (…) Det er derfor, vi nu sætter os som mål, at der ikke må findes veteraner i systemet, som vi ikke får øje på og hjælper samlet, lyder det fra Christoffer Lilleholt.
Veteranhjem Odense på Sønder Boulevard er også en del af aftalen. Hjemmet kan have op til seks veteraner boende i kortere perioder og vil få en stor rolle i, at den nye samarbejdsaftale bliver en succes, mener kommunen.
- Vi forbliver en tryg base for de veteraner, der får egen bolig som en del af garantien. Den første tid i eget hjem er ofte sårbar, og jeg er sikker på, at vi kan være med til at give den støtte, som kan gøre overgangen til at være i, siger leder Hannah Merete Ussing.
Rådmænd åbner for at stoppe nedlægning af parkeringspladser i sidste time
kopieret!
Der skal være plads til både busbaner og parkeringspladser på Sdr. Boulevard i Odense. I hvert fald hvis man spørger by- og kulturrådmand, Søren Windell (K).
Egentlig var det aftalt, at parkeringen på vejen skulle sløjfes, men Søren Windell vil på baggrund af et nyt notat opfordre flertallet bag beslutningen i by- og kulturudvalget til at ændre beslutningen.
Argumentet bag lyder: Hvis det kan lade sig gøre på Frederiksberg, så må det også kunne i Odense.
Rådmand for Klima- og Miljøforvaltningen, Tim Vermund Andersen (S), er ikke afvisende over for idéen.
Tidligere viceborgmester vil vippe Nye Borgerliges formand af pinden
kopieret!
Martin Henriksen bliver udfordret på formandsposten i Nye Borgerlige.
Carsten Kudsk, som fra 2015 til 2019 flere gange var midlertidigt folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, skriver på Facebook, at han på Nye Borgerliges næste årsmøde går efter formandsposten.
Kudsk er tidligere 1. viceborgmester i Nyborg Kommune, og han skiftede til Nye Borgerlige i maj. Han har desuden været formand for Lokaldemokraterne i Nyborg og Assens.
- Jeg har efter lang tids overvejelser og efter flere opfordringer fra formænd og medlemmer i Nye Borgerlige valgt at stile mit kandidatur til rådighed som formand i Nye Borgerlige til næste årsmøde, skriver Kudsk på Facebook.
Fortid sammen
Han kender Martin Henriksen ganske godt, eftersom Henriksen er tidligere folketingsmedlem for DF.
Nye Borgerlige har haft det mere end svært efter folketingsvalget i 2022. I begyndelsen af 2024 blev Nye Borgerliges folketingsgruppe opløst anført af partistifter Pernille Vermund.
Hun skiftede kort tid efter til Liberal Alliance, mens Kim Edberg Andersen endte med at skifte til Danmarksdemokraterne.
Kæmper for at indsamle vælgererklæringer
Peter Seier Christensen er i dag løsgænger i Folketinget, men han er fortsat medlem af Nye Borgerlige. Ingen ved, hvad der sker med ham, eftersom han er sygemeldt.
Desuden har Mette Thiesen, Mikkel Bjørn og Lars Boje Mathiesen i den nuværende valgperiode forladt Nye Borgerlige.
De to første er skiftet til DF. Lars Boje Mathiesen har stiftet sit eget parti, som hedder Borgernes Parti.
Nye Borgerlige kæmper i øjeblikket for at indsamle nok vælgererklæringer, så partiet kan stille op til næste folketingsvalg. Det kræver 20.195 vælgererklæringer. Partiet har indsamlet lidt over 1400 af slagsen indtil videre.
Elpriser på himmelflugt - på dette tidspunkt topper den
kopieret!
Dunkelflaute sender energiprisen op i ekstreme højder torsdag. Således kan elprisen nå over 10 kroner per kilowattime. Dunkelflaute er det tyske udtryk for “når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.” Og det er netop, hvordan vejrsituationen er i Danmark i øjeblikket.
Allerede onsdag var Energi Fyn ude og advare kunderne om de voldsomme prisstigninger.
- Når vi rammer klokken 17, når elprisen op på 8,73 kroner per kWh. Oveni den rene elpris skal man lægge transportbetaling til ens netselskab og afgifter til staten. Det betyder en samlet elpris på omkring 11 kroner mellem klokken 17 og 18 torsdag aften, siger kommerciel direktør hos Energi Fyn, Finn Andersen.
Lilleholt forgyldes efter politik-exit - så mange skattekroner får han med sig
kopieret!
592.062,60 kroner. Så mange skattekroner får Venstres afgående rådmand Christoffer Lilleholt med sig, når han 31. januar officielt forlader odenseansk politik. Dertil kommer en egenpension på 170.949 kroner.
Eftervederlaget er tiltænkt borgmestre, der skulle miste sit ”job” - typisk ved et valg - og derfor går fra at være borgmester til at være jobsøgende. Ordningen er politisk bestemt fra Folketinget og ikke noget den enkelte kommune er ansvarlig for.
I 2016 kiggede en kommission ministres og borgmestres vederlag igennem. Her anbefalede man blandt andet at afskaffe eftervederlaget, hvis en borgmester eller minister frivilligt træder ud af politik midt i en valgperiode. Det blev dog afvist.
OB-direktør fyret
kopieret!
Knap halvandet år i klubben blev det til for John Bæksted, der stopper som sportsdirektør i OB’s kvindeafdeling. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
OB ønsker et nyt setup omkring den fremtidige ledelse af kvindeholdet, og det skyldes blandt andet, at økonomien skal tilpasses de indtægter, der er i fynsk kvindefodbold i øjeblikket.
Bestyrelsesformanden i OB’s kvindeafdeling, Carsten Krag Eriksen, siger, at John Bæksted har gjort, “hvad han kunne” og takker ham for indsatsen.
- Det var ham, der fik mig interesseret i det her projekt, og derfor har jeg lidt følelser for, at John skal stoppe.
John Bæksted stopper som udgangspunkt i OB ved udgangen af februar, oplyser klubben.
Ny asfalt skaber store problemer for Erik: - Hvorfor gør de det?
kopieret!
På Skovhusevej i Aarup i Assens kommune er der lagt ny asfalt - vel og mærke uden beboerne på vejen er blevet informeret.
En af dem er Erik Hjælm Hultquist, som nu bor på en grund, der er lavere beliggende end vejen. Det skaber blandt andet problemer, når der kommer vand.
- Jeg er nødt til at lægge noget ekstra på min grund for at få vandet til at løbe ud og ikke ind i huset, fortæller han.
Erik Hjælm Hultquist forklarer videre, at han ikke mener, vejen fejlede noget som helst, inden det nye lag asfalt blev lagt ovenpå.
Beboerne skal selv betale for eventuelle skader eller omlægninger på deres grund.
TV 2 Fyn arbejder på en kommentar fra Assens Kommune.
Dømt læge kan have snydt flere år tilbage - patient fik chok over 146 fup-ydelser i journal
kopieret!
Den sydfynske læge Jette Aaen sidder i fængsel, efter hun i september blev idømt to et halvt års fængsel for bedrageri begået mellem 2016 og 2021. Men ifølge en af Jette Aaens tidligere patienter, så slipper hun for billigt.
Patienten kan dokumentere snyd med mindst 146 tilfælde af ydelser i hendes navn. Ydelser fra 2015 og helt tilbage til 2010, altså længere tilbage end det bedrageri, der har sendt hende i fængsel.
Hun optræder anonymt i denne artikel som "Marie". Hun står frem uden navn af hensyn til hendes privatliv og arbejde.
Da "Marie" første gang hørte om sagen mod læge Jette Aaen i 2021, fik hun en klump i halsen. Det fik hende til at tjekke sin egen oversigt over ydelser og sin journal fra den tid, hun var patient hos Jette Aaen i Korsgade i Svendborg.
Det hun fandt, rystede hende.
146 opdigtede ydelser
Hun fandt i alt 146 konkrete ydelser, som ikke stemte overens med hendes journal. Ydelser som i peripoden 2010 til 2015 blev trukket i hendes navn hos Lægerne Aaen og Rasmussen.
Listen over de 146 ydelser sendte hun til Region Syddanmark, som bekræftede, at Jette Aaen og hendes ægtemand og partner Ole Bjørn Rasmussen ikke kunne føre bevis for ydelserne.
Region Syddanmark havde rettet henvendelse til Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen for at få forklaret de mange ydelser, som ikke kunne ses i hendes journal. Men regionen fik aldrig svar. Derfor vurderede den, at der var tale fejlregistrerede ydelser og rettede dem derfor i “Maries” ydelsesoversigt.
Jette Aaen tilstod i retten at have svindlet med 26.314 ydelser, og Retten i Svendborg fandt hende skyldig i at have bedraget for 4,2 millioner kroner fra 2016 og frem til at hun blev stoppet i 2021. TV 2 Fyn kunne afsløre den historisk store svindelsag om falske regninger tilbage i april 2021.
Snød med fup-regninger: To fynske læger afsløret i historisk stor svindelsag
Et ældre fynsk lægepar har fået frataget retten til at drive lægepraksis, efter Region Syddanmark har afsløret bedrageri med fup-ydelser for op mod 1,8 millioner kroner. Et historisk stort beløb ifølge ekspert. Nu skal regionen tage stilling til, om parret skal meldes til politiet.
En historisk stor sag om svindel har ramt den fynske lægeverden. Et ældre, fynsk lægepar har svindlet med faktureringer for op mod 1,8 millioner kroner.
Det kan TV 2 Fyn afsløre efter at have talt med adskillige kilder med kendskab til sagen.
Indtil nu har sagen kun været behandlet som et lukket punkt på dagsordenen i Region Syddanmarks Udvalget for det nære sundhedsvæsen, men Regionsrådet ventes på næste møde den 26. april at tage stilling til, om parret skal politianmeldes.
- Jeg kan bekræfte, at vi desværre i øjeblikket har en sag med nogle læger, der har overfaktureret regionen. Det er dybt ærgerligt. Heldigvis er der meget få af den slags tilfælde, men jeg ser meget alvorligt på det. Det er skatteborgernes penge, og derfor forfølger vi også den type af sager hele vejen. Jeg bliver selvfølgelig forarget, siger Bo Libergren (V), formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Han afviser at gå i detaljer i den konkrete sag.
Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet gør beløbets størrelse sagen fra Fyn til en af de groveste nogensinde.
- Vi har meget, meget få sager. Sammenligner vi med de sager, vi kender, er det her en af de allerstørste sager, siger han.
Hvis sagen meldes til politiet, og der falder dom i en straffesag, går strafferammen fra bødestraf og helt op til otte års fængselsstraf i særligt grove tilfælde, fortæller Kent Kristensen.
Fup-regninger
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller videokonsultationer, hvor taksten er højere. Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
Når det overhovedet kan lade sig gøre, så skyldes det, at hele aflønningssystemet er baseret på, at regionen har tillid til, at lægerne kun tager sig betalt for de ydelser, de rent faktisk har leveret.
Region Syddanmark afregner for 4,5 milliarder om året for ydelser i forbindelse med omkring to millioner konsultationer - alene for de praktiserende læger.
Sådan er svindlen foregået
Praktiserende læger aflønnes med et fast basishonorar per patient, der er tilknyttet lægepraksissen.
Derudover aflønnes de med en række forskellige takster afhængig af hvilken behandling de giver.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i den aktuelle svindelsag fundet eksempler på, at konsultationer på telefon, som man får 29 kroner for, er blevet faktureret som videokonsultationer eller fysiske konsultationer hvor taksten er på hhv. 165 og 147 kroner - altså en meget højere takst.
Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
- Vi udviser stor tillid til lægerne, som får udbetalt ret store beløb af skatteborgernes penge, og derfor er det vigtigt, at afregningen er korrekt, og at de ydelser, der er blevet leveret, rent faktisk er leveret og er fagligt relevante, siger Bo Libergren.
- Hvis vi skulle have et kontrolbaseret system, skulle vi ansætte langt flere til at lave kontrol og kigge regninger igennem. Der er et løbende ønske om, at vi skal have mindst mulig administration. Systemet er baseret på kontrol via statistik og stikprøver, men er som udgangspunkt baseret på tillid. Nu er der heldigvis få brodne kar, men det er vigtigt, vi forfølger sagerne, når vi finder dem, siger han.
Én mand på fuld tid kontrollerer lægerne
Den aktuelle sag er på grund af det høje beløb som nævnt et af de værste eksempler på snyd i mange år. Men sagerne dukker ind imellem op.
- De fleste læger er meget samvittighedsfulde med at lave en rigtig afregning, og langt det meste er i orden, men der er brodne kar, og det sker med jævne mellemrum, at der bliver snydt med regningen, og så reagerer vi på det. Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags, så det er ikke sådan, at noget går under bagatelgrænsen, siger Frank Ingemann Jensen, der er afdelingchef for praksisområdet i Region Syddanmark.
I løbet af de 30 år, hvor han har beskæftiget sig med området, kan han huske fem-ti større sager, hvor der er blevet snydt bevidst med afregningen for mindst flere hundredetusind kroner.
“Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags.”
Det er hans afdeling, der både afregner med lægerne og kontrollerer for snyd. Her arbejder fire ansatte med at afregne hele praksis-sektoren, og heraf arbejder én person fuldtid med kontrol af de praktiserende læger.
- Hvis vi har sager, der fylder mere, har vi mulighed for at sætte flere ressourcer ind på det, fortæller Frank Ingemann Jensen.
- Vi kontrollerer først, om regningerne stemmer overens med overenskomstens regler. Vi har it-systemer til at tjekke, om regningerne afviger i forhold til gennemsnittet. Vi kan også lave kontrolstatistikker for at sammenligne, om ydelserne afviger i forhold til kollegaerne. På baggrund af at vi selv har fundet noget mistænkeligt eller at nogen har gjort os opmærksom på noget, kan vi lave en journalgennemgang, som betyder, at vi sammenholder regninger med, hvad der er noteret i journalen, siger Frank Ingemann Jensen.
I den aktuelle sag var det ifølge TV 2 Fyns oplysninger på et tidspunkt, hvor den ene af lægerne passede sit bijob som vagtlæge, at der blev opdaget mistænkelige afregninger.
Men I afregner for næsten fem milliarder om året for to millioner konsultationer og har kun én mand fuldtid til at kontrollere lægerne. Har I overhovedet en kinamands chance for at afsløre alle former for snyd?
- Ja, jeg synes vi, har en god chance for at se, om noget ser mærkeligt ud. Og som regel er det hele jo i orden. Det er klart, at hvis nogen er meget udspekulerede, kan de snyde os i et stykke tid, men vi har en god chance for at fange det.
- Vi har det her system, fordi borgerne ikke skal stå og betale ude hos lægen. Det er et meget velfungerende system, og det giver meget lidt bureaukrati. Jeg vil sige, systemet er vigtigt for at vi har en velfungerende praksissektor, siger Frank Ingemann Jensen.
Mulig politisag
Lægeparret har erkendt bedrageriet, og for nylig er der ifølge TV 2 Fyns oplysninger indgået forlig på 1,1 million kroner, som parret indenfor kort tid skal betale tilbage.
Spørgsmålet er, om regionen nu vil melde parret til politiet i dels en straffesag, dels et civilt søgsmål for at få kradset de resterende penge ind.
Parret har desuden mistet retten til at drive selvstændig praksis, og de skal hurtigst muligt afhænde deres lægepraksis, som allerede er sat til salg. De har dog ikke fået taget deres lægeautorisation og kan efter TV 2 Fyns oplysninger derfor teknisk set godt fortsætte som læger som ansatte i en anden praksis.
Formanden for de praktiserende læger i Syddanmark, Birgitte Ries Møller, kender sagen indgående, men har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.
I en mail til TV 2 Fyn skriver hun:
"Jeg tager kraftigt afstand fra praktiserende læger, der snyder med deres afregninger. Sådan en sag skader tilliden til alle praktiserende læger. Så det er jeg rigtig ked af. Regionerne fører kontrol med praktiserende lægers afregninger, og denne her sag viser, at kontrollen virker. Det er utroligt sjældent, at vi har sådan nogle sager - der går år imellem. Så det er en på alle måder meget usædvanlig sag, der slet ikke siger noget generelt om praktiserende læger som stand."
At svindlen tilsyneladende kan være begyndt seks år tidligere står i kontrast til Jette Aaens egen forklaring.
Under retssagen forklarede en tydeligt berørt og påvirket Jette Aaen, at bedrageriet begyndte i 2016, og at det handlede om at få tingene til at løbe rundt.
“Skræmmende og bekymrende”
Ifølge en aktindsigt TV 2 Fyn har fået, er uregelmæssighederne i Jette Aaens ydelser blevet registreret første gang i 2011. Det viser regionens årlige kontroller.
Grafen herunder viser, at klinikken i 2011 pludselig lå 49,4 procent over regionsgennemsnittet. Året efter faldt det lidt igen, da regionen bad klinikken rette ind, før det igen stak af med 65,7 procent over gennemsnittet.
Noget som lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen mener, springer i øjnene.
- Det er en stor stigning. Når tallene ser sådan ud i forhold til regionsgennemsnittet, så er det et tegn på, at der er noget galt, siger han.
Og det stemmer overens med tidligere patient "Maries" ydelsesoversigt.
Kontrolstatistik
Hvert år trækker Region Syddanmark statistik på lægerne i regionens afregning af ydelser. Mere præcist hvad de indsender af ydelser, som de skal have betaling for at regionen. Ligger lægen 25 procent over regionsgennemsnittet får man en højeste grænse.
Jette Aaens tidligere patient finder det skræmmende og bekymrende, at det har kunne foregå.
- Jeg kan simpelthen ikke genkende det, jeg ser. Der er tale om, at jeg skal have været ved lægen otte-ni gange på én måned, siger hun.
Ovenstående billede er et uddrag af "Maries" journal, som viser to notater om lægebesøg i april måned 2011.
TV 2 Fyn har modtaget “Maries” dokumentation, der blandt andet er en oversigt over ydelser på Sundhed.dk samt en journaloversigt lavet hos "Maries" nuværende læge. På den måde har TV 2 Fyn kunnet krydstjekke, om hun har fået den behandling, der er blevet faktureret for hos regionen.
Ti lægebesøg på en måned
Gennemgangen viser blandt andet, at "Marie" i april 2011 skal have været hos lægen ti gange på en måned. I hendes journal fremgår kun to besøg, hvor hun kan genkende de ydelser, hun har fået. I alt er der faktureret 17 ydelser, som for "Marie" er ukendte og som ligger på dage, hvor hun ikke har været hos lægen.
- Det, jeg kan se, er, at er jeg har været til læge én dag, og så er der skrevet ydelser på både dagen før og dagene efter, siger "Marie".
Billedet herunder er en oversigt over ydelser, som Jette Aaen har indberettet som udført og dermed faktureret Regions Syddanmark for.
Oversigten viser samtidig, at der i 2011 blev registreret 47 ydelser, som "Marie" ikke kan genkende og som ikke fremgår i hendes journal.
Regionen ledte efter svar
I sagskomplekset som Retten i Svendborg i september tog stilling til, indgik ingen urigtige ydelser fra før 2016. Og sager om økonomisk kriminalitet har en forældelsesfrist på tre år som udgangspunkt, oplyser sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.
- I nogle sager kan forældelsesfristen dog godt forlænges. Men det kan også være et ressource-spørgsmål, vurderer han.
Regionsrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen (K) kalder det pinligt, at der ikke slås hårdere ned i situationer, hvor afvigelserne i ydelser er så store.
- Det er i den grad tillidsbaseret i den her sektor, men derfor skal der slås skånselsløst og hårdt ned, når der er atypiske mønstre i praksis. Det er ikke raketvidenskab, siger han.
Men det kan være svært for regionen, at finde svarene med de redskaber, den har til rådighed, siger koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen.
- Det er meget komplekst og meget tidsrøvende at få lavet de aftaler, der skal til, for at man får lov til at kigge ind i journalerne for at sikre sig, at de ydelser, der er blevet taget, også relaterer sig til den behandling eller kontrol, patienten har fået og understreger, at kontrollen er blevet skærpet.
Skår i tilliden
"Marie" skiftede læge i 2016. Men hun sidder tilbage med en følelse af at være blevet udnyttet og er frustreret over, at en læge kunne slippe så let af sted med sin svindel. Måske endda i længere tid end hun reelt er blevet dømt for.
- Jeg har blind tillid til min læge. Og først bliver jeg forskrækket over det, og så bliver jeg vred over at være blevet udnyttet, siger hun.
Pernelle Jensen, der er medlem af det nære sundhedsudvalg i Region Syddanmark kalder hele Jette Aaen sagen for ekstraordinær.
- Patienterne skal selvfølgelig kunne stole på deres læge og sundhedsoplysninger, siger hun.
Ifølge Region Syddanmark har der siden 2022 været en særlig enhed til at kontrollere området.
Jette Aaen har ikke ønsket at udtale sig.
Derfor optræder "Marie" anonymt
TV 2 Fyn bruger som udgangspunkt ikke anonyme kilder, men har i dette tilfælde indvilget i at anonymisere Jette Aaens tidligere patient efter en samlet vurdering af, at der her er tale om oplysninger, som vi vurderer, er af væsentlig karakter for en sag, der har offentlighedens interesse, og som ikke kunne tilvejebringes uden at imødekomme ønsket hos kilden om anonymitet.
TV 2 Fyn har haft fuld adgang til patientens journal og har derfor selv kunnet krydstjekke ydelserne med de reelle behandlinger.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her