Giftig plante skal bekæmpes nu - sådan må du bestemt ikke gøre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Svendborg har kommunen været nødt til at bede byens borgere om hjælp til at bekæmpe den invasive planteart bjørneklo.
Ifølge Helle Troelsen, der er havearkitekt, er problemet med invasive arter, at de er overlevelsesdygtige og gode til at sprede sig. Det gælder også bjørnekloen.
- Den forplanter sig mange steder over store arealer, og så dækker den simpelthen for andre vilde, danske arter, som er truede i forhold til pladsen, siger Helle Troelsen og tilføjer:
- Og så har den ikke en naturlig symbiose med de insekter, som vi har.
På den måde bidrager bjørnekloen heller ikke til biodiversiteten. Selvom Helle Troelsen mener, at de invasive arter skal bekæmpes, opfordrer hun til ikke at bruge gift.
Fynboer advares mod giftig plante, der kan "gå i panik"
Det er saften fra den giftige plante, du ikke må få på huden. Det kan give alvorlige forbrændinger.
I Svendborg beder kommunen om hjælp til at bekæmpe en problematisk invasiv art, der ud over at ødelægge naturen også er giftig for mennesker.
Der er tale om kæmpebjørneklo, som mange danskere sikkert kan genkende i naturen.
- Det er vigtigt at bekæmpe alle eksemplarer af kæmpebjørneklo, da en enkelt plante kan sætte op mod 20.000 frø og dermed sprede sig bredt på meget få år, oplyser Svendborg Kommune.
Alvorlige forbrændinger
Det er saften fra kæmpebjørneklo, der er giftig, så du skal undgå at få hudkontakt med planten, hvis du fjerner den eller møder den i naturen.
- Saften gør huden ekstremt følsom over for sollys og kan give alvorlige forbrændinger, oplyser Svendborg Kommune.
Når du fjerner planten, skal du derfor huske handsker, briller, støvler og anden beskyttelse.
- Hvis man får plantesaft på huden, skal man inden 20 minutter vaske hudområdet med vand og sæbe, og huden skal beskyttes mod sollys i mindst 48 timer, oplyser Miljøstyrelsen.
Panikskud
En af måderne at bekæmpe planten på er at klippe skærmen af den, når den snart blomster. Et par uger senere kan planten dog “i panik” for at overleve sætte såkaldte panikskud, der også skal fjernes, hvis du skal bekæmpe den.
Det er ikke kun mennesker, der finder kæmpebjørneklo uønsket. Fugle, sommerfugle og de fleste andre dyr vil ikke leve under bjørneklo, og kun ganske få insekter og snegle kan leve der.
Planten kom til Danmark for 200 år siden, men har for alvor spredt sig i de seneste årtier.
Den blomstrer i juni og juli og kan desuden kendes på dens store, grønne og meget spidse blade, der kan blive op til 170 centimeter brede. Den kan blive op til tre meter høj.
Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo
Rodstikning
Brug en spade, og skær plantens rod over under vækstpunktet. Vækstpunktet for kæmpebjørneklo er typisk to-tre centimeter under jordoverfladen. Dette gøres bedst i foråret, hvor planten er lille.
Skærmkapning
Brug en hækkesaks eller lignende, og klip skærmen samt større blade af den blomstrende kæmpebjørneklo. Ved at fjerne skærmen kan du hindre, at planten når at sætte frø. Efter to til tre uger kan der være opstået ”panikskud”. Disse skal også kappes.
Kontakt kommunen
Hvis du ser kæmpebjørneklo på offentlige arealer, kan du henvende dig til kommunen, så den bliver gjort opmærksom på den invasive art.
Billedkreditering: Palle Hedemann/NF/Ritzau Scanpix
Invasive arter fortrænger andre arter og påvirker derved biodiversiteten i negativ retning.
Sætter du kampen ind mod kæmpebjørneklo, er der gode muligheder for at få bekæmpet den, men langt værre står det til med japansk pileurt, som Svendborg Kommune også har advaret mod. Der er nogle fynboer, der har kæmpet i årevis mod den ødelæggende plante.