Kvindelig læge dømt i retten: Lægeforeningen vil have sagen for højesteret
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lægeforeningen bakker op om læge fra Svendborg, som for nylig blev dømt ved Østre Landsret i den såkaldte Svendborg-sag.
Først blev begge de anklagede læger fra Svendborg Sygehus frikendt ved byretten.
Men i slutningen af august måned omstødte landsretten dommen over den ene læge, der var tiltalt for grovere eller gentagen forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af en mandlig diabetespatient
“Dommen er urimelig hård og kan få store konsekvenser for andre læger i lignende situationer. Mange læger vil med rette tænke, at ’det kunne have været mig’. Ingen af dem går på arbejde for at lave fejl, men de ved, at det kan ske”
Patienten blev indlagt på akutmodtagelsen på Svendborg Sygehus og døde efterfølgende.
Den nu 40-årige kvindelige var ansat i en uddannelsesstilling på Svendborg Sygehus, og landsretten fastslog hendes skyld i sagen. Dommen lød på en bøde på 5.000 kroner og en regning for alle sagens omkostninger.
Da sagen tidligere på året kørte ved byretten i Svendborg, blev både den 40-årige kvinde og en 54-årig mandlig læge begge frikendt. Herefter ankede statsadvokaten sagen, og landsretten dømte kvinden, hvorimod den mandlige læge fik bekræftet sin uskyld i sagen.
SAGEN KORT
Sagen fra Svendborg handler om en yngre, kvindelig læge og en mandlig bagvagt, der begge er tiltalt for at have udvist grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen af en patient i Fælles Akut Modtagelsen på Svendborg Sygehus den 5. august 2013.
Patienten var en mand med diabetes, og derfor bad den kvindelige læge mundtligt en sygeplejerske om at få hans blodsukker målt. Men målingen skete aldrig, fordi sygeplejersken ifølge Fyens Stiftstidende i retten sagde, at han ikke erindrede ordren.
Samtidig fik patienten stadig insulin og blev sat til at faste med henblik på undersøgelse næste dag, selv om lægen dog ikke mindes at have ordineret fasten. Heller ikke den anklagede bagvagt reagerede på, at patienten ikke havde fået målt sit blodsukker, og den 1. september, knap en måned efter indlæggelsen, døde patienten.
Sammenhængen mellem dødsfaldet og behandlingen af patienten er endnu ikke slået fast.
Kilde: Ugeskriftet.dk
Tusindvis af læger støtter tiltalt Svendborg-kollega
På Facebook har flere end 2.000 læger samlet sig i en støttegruppe for en kvindelig læge fra Svendborg, der er tiltalt i en sag, hvor en patient efterfølgende døde.
Faktisk kender Lotte Møller Smedegaard ikke engang den tiltalte læge fra Svendborg.
Men da hun så sagen omtalt i medierne, ramte det hende med det samme, at det lige så godt kunne have været hende selv, der uforvarende var endt i samme sag. Derfor lavede hun i fredags en gruppe på Facebook, der skal støtte den yngre, kvindelige læge, der er tiltalt for grov pligtforsømmelse.
- Jeg tænkte med det samme, at det kunne have været mig. Det kunne have været os alle sammen på en travl vagt på en akutmodtagelse. Og selv om de sædvanlige argumenter med et travlt børnefamilieliv og en travl hverdag dukkede op mit hoved, besluttede jeg mig for at gøre noget, siger Lotte Møller Smedegaard til ugeskriftet.dk, der er den digitale version af Ugeskrift for læger.
Facebook-gruppen har nu flere end 2.000 medlemmer, der alle er læger eller medicinstuderende.
Sagen kort:
Sagen fra Svendborg handler om en yngre, kvindelig læge og en mandlig bagvagt, der begge er tiltalt for at have udvist grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen af en patient i Fælles Akut Modtagelsen på Svendborg Sygehus den 5. august 2013.
Patienten var en mand med diabetes, og derfor bad den kvindelige læge mundtligt en sygeplejerske om at få hans blodsukker målt. Men målingen skete aldrig, fordi sygeplejersken ifølge Fyens Stiftstidende i retten sagde, at han ikke erindrede ordren.
Samtidig fik patienten stadig insulin og blev sat til at faste med henblik på undersøgelse næste dag, selv om lægen dog ikke mindes at have ordineret fasten. Heller ikke den anklagede bagvagt reagerede på, at patienten ikke havde fået målt sit blodsukker, og den 1. september, knap en måned efter indlæggelsen, døde patienten.
Sammenhængen mellem dødsfaldet og behandlingen af patienten er endnu ikke slået fast.
Kilde: Ugeskriftet.dk
Lotte Møller Smedegaard, der til hverdag er reservelæge på Rigshospitalet, har derudover også startet en indsamling for den tiltalte læge. Ifølge ugeskriftet.dk er der allerede indsamlet mere end 37.000 kroner.
Reservelægen kender ikke den tiltalte fynske læge - men det betyder heller ikke så meget.
- Men det er heller ikke det vigtigste for mig. Det vigtigste er, at hun ikke er alene. Og selvom hun hverken er dømt eller frikendt, tillader jeg mig at have sympati med hende, fordi sagen ikke handler om den konkrete sag, men om pressede og stressede arbejdsforhold. Når så mange læger på så kort tid støtter op om hende, er det et udtryk for, at alle kan se sig selv i situationen. Vi kæmper, det bedste vi kan, under de givne forhold, og så bliver vi alligevel slæbt i retten. Jeg tror desværre, at denne sag betyder, at mange læger vil frygte at ende i retten, fordi vi i en presset situation glemmer en ting. Det er endnu en stressfaktor i et i forvejen presset arbejdsmiljø, siger Lotte Møller Smedegaard til ugeskriftet.
Obduktionsrapporten bliver fremlagt på næste og sidste retsmøde, der afholdes den 27. april. Dommen forventes at falde kort efter, og begge de tiltalte læger risikerer bødestraf, skriver ugeskriftet.dk.
Bør prøves i Højesteret
Nu vil Lægeforeningen have sagen til at fortsætte i Højestret. Foreningen har derfor opfordret den kvindelige læge til at søge om at få sin sag prøvet ved Højesteret.
- Der er tale om en dybt ulykkelig sag. Først og fremmest for patienterne og de pårørende, naturligvis. Der er sket fejl, men det er efter Lægeforeningens vurdering ude af proportion at dømme hende for grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed. Dommen er urimelig hård og kan få store konsekvenser for andre læger i lignende situationer. Mange læger vil med rette tænke, at ’det kunne have været mig’. Ingen af dem går på arbejde for at lave fejl, men de ved, at det kan ske. Det er derfor afgørende for lægestanden at få en entydig juridisk vurdering af, om fejl af denne karakter virkelig kan takseres som grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, til laeger.dk.
Nyt diabetescenter på vej til Odense
Novo Nordisk Fonden har bevilget knap tre milliarder kroner til øget diabetesindsats i to regioner.
Diabetikere i Region Syddanmark og Region Midtjylland får inden for en overskuelig årrække endnu bedre behandlingstilbud i henholdsvis Odense og Aarhus.
Novo Nordisk Fonden har nemlig bevilget 1,4 milliarder til hver af de to regioner. Pengene er øremærket til oprettelsen af to diabetescentre.
Her skal man ikke blot tilbyde behandling, men også forske og uddanne, ligesom den forebyggende indsats skal styrkes.
“Målet er, at de mennesker, der har sygdommen, skal leve længere og bedre, og at færre danskere skal have diabetes”
- Novo Nordisk Fondens ambition er at bidrage til, at Danmark kan tilbyde verdens bedste forskningsbaserede behandling inden for diabetes.
- Målet er, at de mennesker, der har sygdommen, skal leve længere og bedre, og at færre danskere skal have diabetes, siger Sten Scheibye, der er bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden.
Byggeriet af begge centre startes allerede næste år og forventes at være færdigbygget i 2022. De skal årligt tage imod mellem 8000 og 9000 patienter.
Fonden har allerede bevilget knap tre milliarder til et diabetescenter i København, og bestyrelsen har også godkendt visionsoplæg til tilsvarende centre i Region Nordjylland og Region Sjælland.
Novo Nordisk Fonden får sine penge fra Novo A/S, der både har store aktieposter i Novo Nordisk og Novozymes, men også investerer i andre virksomheder.
Siden 2010 har fonden uddelt mere end 10 milliarder kroner.
Han peger på, at sagen også rejser spørgsmålet om, hvem der har ansvaret, når det går galt i sager som disse.
- Her lægger retten hele ansvaret over på den unge læge, som tager imod patienten, mens ledelsens ansvar for klare instrukser og for, at alle kender dem, fortoner sig fuldstændigt. I stedet gøres systemfejl, som mangelfuld kommunikation og uklarhed om ansvar på en arbejdsplads, hvor der skal tages mange hurtige afgørelser, til en sag om én læges handlinger, siger Andreas Rudkjøbing.
Forudsætningen for, at en sag kan føres for Højesteret, er, at Procesbevillingsnævnet giver tilladelse til det. Lægeforeningen støtter lægen med advokatbistand under hele processen.
Anders har sin sygeplejerske i lommen
Fynske patienter bliver medforskere når OUH skal udvikle nye virtuelle metoder til behandling og konsultationer for kronisk syge patienter.
Det er fredag formiddag i Humble og tid til ugens besøg hos sygplejersken. Men i stedet for at køre de 85 kilometer ind til sygehuset i Odense, tager Anders Bilstrup sin mobiltelefon op af lommen.
Her er den 38-årige diabetespatient koblet op til sygeplejersken inde på OUH med et billede og kan fortælle om de problemer, han har med for højt blodsukker.
- For mig gør det rigtig meget, at jeg kan ligge i min seng, de dage jeg har det skidt. Jeg skal ikke have en til at køre mig eller bruge en time på transport hver vej. Nu kan jeg tage samtalerne med sygeplejersken på 10 minutter, siger han.
“- For mig gør det rigtig meget, at jeg kan ligge i min seng, de dage jeg har det skidt. Jeg skal ikke have en til at køre mig eller bruge en time på transport hvert vej. Nu kan jeg tage samtalerne med sygeplejersken på 10 minutter”
Uhelbredelig sygdom
Diabetes 1 kan ikke helbredes, så daglige målinger af blodsukker og insulinindsprøjtninger er livsnødvendige.
Anders Bilstrup har haft sukkersyge i over tyve år, og har ikke levet efter den. Han har ikke spist regelmæssigt og er først for nyligt begyndt at måle sit blodsukker.
Tidligere har han droppet aftalerne med lægerne på sygehuset og er indimellem blevet indlagt i længere forløb med dehydrering.
Men de ugentlige aftaler med sygeplejersken på telefonen har fået ham til at tage flere blodsukkermålinger, og de er blevet faste holdepunkter for ham.
- Jeg er begyndt at tænke meget over, at jeg skal tale med hende om en uge. Jeg har nogen, der holder hånd i hanke med mig. Jeg bliver ikke glemt, siger han.
Han er en af de 20 patienter, der skal beskrive sine oplevelser med det nye virtuelle ambulatorie. Via dagbøger og interviews skal de fortælle om deres oplevelser af at få hjælpen over skærmen. Deres erfaringer skal være med til at forbedre teknologien og gøre tilbuddet bedst muligt for patienter med en kronisk sygdom.
Fakta om Diabetes
- I gennemsnit får 79 danskere hver dag konstateret diabetes, det svarer til cirka 28.800 årligt
- Cirka 80 procent er Diabetes 2, som man betragter som en livsstilssygdom
- I Danmark var 320.545 personer diagnosticeret med diabetes i 2012, i 2025 vil over 600.000 danskere have en diabetesdiagnose
Klinisk sygeplejeforsker Mette Juel Rothmann søger en million kroner gennem Et Sundere Fyn til at skabe en mobil sundhedsteknologi, der hjælper patienterne.
Hun forventer, at sundhedsvæsenet kan spare store beløb på løsningen og samtidigt øge patientens livskvalitet med teknologien.
-Vi håber, det kan forbedre patienters tilfredshed og deres behandling, foruden at det sparer på vores ressourcer her på OUH, siger hun.
Med færre og større sygehuse vil antallet af ambulante patienter stige markant i de kommende år. Alene på Afd. M på OUH, hvor forsøget er igang, vil antallet af ambulante patienter stige fra ca 45.000 i 2013 til 60.000 pr år i 2020.
Mette Juel Rothmanns projekt er et af de fem projekter i Et Sundere Fyn, som TV2/Fyn's seere kan stemme om. Læs mere her
Projektet gælder både sukkersygepatienter og patienter med stoftskiftesygdomme. Metoden skal inddrage brugerne og være med til at afklare, om videokonsultationer kan indføres som et tilbud i klinisk praksis.
Forskerne vil også afdække, om metoden går ud over patienternes sikkerhed. De vil klarlægge, om der forekommer fejldiagnosticering, når patienten ikke har fysisk konsultation.
- Der er selvfølgelig nogle enkelte ting der, hvor man fysisk skal kigge på folk. For eksempel om diabetespatienterne stikker sig meget det samme sted og lignende. Men langt hen af vejen vil vi godt kunne vejlede over skærmen, siger sygeplejerske Gitte Stenholt Horn.
Patienter som partnere
Patienter kommer i fremtiden til at fungere som partnere, der involveres aktivt og har indflydelse på mødet med sundhedsvæsenet. De kommer selv til at søge viden og information om deres egen sundhed eller sygdom, og de skal derfor være fortrolige med at bruge forskellige nye teknologier.
Anders Bilstrup har fået en række følgesygdomme af sukkersygen, fordi han har ignoreret sygdommen i mange år. Han har blandt andet problemer med at fordøje maden i mave og tarm og har fået blødninger i det ene øje. Med den nye teknologi håber han at regulere sin sukkersyge og måske få flere år at leve i.
- Jeg tror, det her kan blive et kæmpe skridt for diabetikere og også for andre patienter, siger han.
Om projektet vinder en million kroner fra Et Sundere Fyn, kan du se på TV2/Fyn mandag den 1. maj. Her kåres vinderen live klokken 20.30.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her