Fossilbilen er død.
Den afgik ved døden i et industrikvarter i udkanten af Svendborg efter længere tids sygdom og stadig højere protester mod dens væren 138 efter, at tyskeren Carl Benz tog patent på verdens første bil.
Ikke mange andre vidner udover ejeren og en ansat hos Autogenbrug Svendborg var en del af det sidste farvel på bilkirkegården. Altså lige undtagen den sydfynske digter Kim Linnet, som bistod med en lyrisk velsignelse en skyfri og klar septemberdag.
- Det er måske hårde ord, jeg siger, men samfundet har skiftet gear, og det skal du og jeg altså ikke mere, sagde han blandt andet til bisættelsen.
Velstand og ultimativ frihed
Fossilbilen har haft mange roller gennem tiden: Velstandssymbolet i velfærds-60'erne og personlighedsforlænger i form af logo på fronten og hestekræfter i de oppustelige plastik-00'ere.
For den enkelte kan bilen være det ultimative frihedssymbol: Den første tur alene bag rattet med det nye kørekort til soundtracket af en lysegrøn fremtid eller utålmodigt at sidde på bagsædet og spørge: Er vi der snart?
Den har sendt under- og overklasse på ferie med kurs mod fjerne asfalt-alléer i årtier bevæbnet med smurte madpakker i køletasken og jumbobøger på bagsædet.
Derfor bringer vi nekrolog
Svært at lukke øjnene
Men ligesom en kæreste, der med tiden har givet dine venner mange gode argumenter imod forholdet, kan vi heller ikke længere sidde udstødningsgassernes konsekvenser overhørig.
I en verden med klimakrise og en kamp mod tiden, er det svært at lukke øjnene for, at vejtransporter står for en femtedel af EU's CO2-udslip.
Tilbage står nu de efterladte i sorg og fortvivlelse: Dem uden for de store byen uden transportalternativer, fossil-entusiasterne med en insisteren på, at en motor uden benzinbrøl ikke er værd at eje, og alle dem, der ikke har råd til en Elon Musk-limousine.
Flere tusinde bilejere er endnu ikke nået til at skulle skrive det sidste farvel til deres fossilbil, men inden for de næste år skal de forsøge at finde et holdbart alternativ i en stadig grønnere fremtid.
Vær med i kampagnen
Alverdens terapeuter i forskellige afskygninger har forsøgt at sætte en formel på sorg. De er uenige om, hvor mange faser den skal deles ind i, og hvad de efterfølgende kan bruges til. Til gengæld er de enige om, at alle starter med chok og ender med accept.
Hvad skal vi så, når accepten har rullet igennem os, og vi ikke er nået frem? Hvad skal der ske med de efterladte, der står tilbage med et hul, som hverken politikere, DSB eller cyklen kan lukke?
På vegne af de efterladte inviteres du til at finde benzin- og dieselbilens afløser i Fyens Stiftstidendes spalter og på skærmen hos TV 2 Fyn de kommende to uger. Måske kan du finde inspiration i digterens farvel i videoen her.