Sejl sammen hver for sig: Fynsk skippers initiativ har bredt sig til hele verden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Alene i Danmark har mere end 60 skibe bakket op om projektet, som initiativtageren håber bliver en årlig begivenhed.
Et samspil mellem gamle skibstraditioner og nye digitale muligheder fik lørdag morgen vind i sejlene.
Projektet hedder Traditional Sailing Day og opfordrer alle traditionelle skibe til at tage ud på vandet og dele det på de sociale medier.
Det sker på initiativ af Jakob Jensen, skipper på tremastskonnerten Fulton af Marstal, der selv lagde fra land i Svendborg Havn.
Ny maritim uddannelse: Skal tiltrække kvinder
Marstal Navigationsskole udbyder til efteråret en ny færgeføreruddannelse. Den skal være målrettet til færger i danske farvande. Dermed undgår man flere måneder væk hjemmefra, og det vil forhåbentlig lokke flere kvinder til erhvervet.
De små færgeruter i Danmark kan i fremtiden få svært ved at tiltrække arbejdskraft til de små færger i Danmark - heriblandt færgeførere. Sådan lyder det i en mail til TV 2/Fyn fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets formand Bjørn Brandenborg (S). På Fyn er det blandt andet færgerne til og fra Ærø og Als.
Det har nu fået Marstal Navigationsskole, Færgesekretariatet og Søfartstyrelsen til at udarbejde et forslag om en uddannelse, som er målrettet til færgefart i de danske farvande. Nu er den nye uddannelse en realitet, og det glæder rektor ved Marstal Navigationsskole Helle Poulsen.
- Vi får en ny uddannelse i huset, hvor vi møder nogle andre mennesker, end dem vi er vant til. Nogen som vælger færgefarten. Vi glæder os, vi er klar til at komme i gang, og det har vi været længe, fortæller rektoren.
Uddannelsen skal nu køre som et forsøg i to år, og den skal appellere til unge, som gerne vil arbejde i de danske farvande. Uddannelsen vil have en varighed på et år hvoraf seks måneder er praktik, og modsat ved uddannelse til for eksempel kystskipper, kræves det ikke, at man har sejlet i internationale farvande.
Ærøs borgmester Ole Wej Petersen (S) er også glad for, at navigationsskolen nu kan tilbyde endnu en uddannelse. Ifølge borgmesteren mistede skolen nemlig en tredjedel af eleverne til skibsføreruddannelsen, da der startede et hold op i Frederikshavn i Nordjylland.
- Jeg er rigtig glad for, at navigationsskolen får den uddannelse. Det er til gavn for erhvervet, som mangler søfolk til at bemande de små skibe Det er også en mulighed for, at vi kan tiltrække flere kvinder til erhvervet, lyder det fra Ole Wej Petersen.
Skal tiltrække kvinder
Med den korte uddannelse og uden krav om international erfaring, forventer man at kunne tiltrække flere kvinder. Især med udsigten til at arbejde nær hjemmet og ikke være væk i flere måneder.
- Det kan godt være, at man vil have en karriere til søs, men ikke kan se sig selv på de store have og væk fra familien, forklarer Helle Poulsen.
Fra Ole Wej Petersen lyder det også, at den nye uddannelse passer godt til kvinders præferencer:
- Det er jo kvinderne, der føder børnene, og de vil jo gerne være i nærheden af deres børn. Mændene har måske lidt bedre mulighed for at være væk fra hjemmet i flere måneder. Så det vil være en mulighed for kvinder at bruge det her som karriere, hvis man gerne vil være til søs.
Karoline Hansen læser på kystskipper-uddannelsen på Marstal Navigationsskole, og hun mener også, at udsigten til arbejde tættere på hjem kan tiltrække flere kvinder.
- Det er jo ikke så tiltalende for kvinder, at de skal sejle langfart. Man bliver lidt presset, når man vil stifte familie, for så skal man jo i land i måske tre år. Så jeg synes, at det er et rigtigt godt alternativ at kunne sejle øfærgerne. Der kan man jo næsten få et 08-16 job, fortæller Karoline Hansen.
Grøn uddannelse
På uddannelsen vil man undervises i de nyeste grønne teknologier.
- Ud over den normale undervisning til navigatør vil de studerende få undervisning i de nyeste grønne teknologier, så de bliver godt rustet til at sejle fremtidens el-færger, forklarer formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget Bjørn Brandenborg (S) i en mail til TV 2/Fyn.
Der er allerede elfærger i drift i farvandet omkring Ærø. I dag sejler el-færgen Ellen mellem Søby og Fynshav, og mellem Marstal og Rudkøbing sejler hybridfærgen ÆrøXpressen, som er en hybridfærge delvist drevet af batterier.
De fremtidige færgeførere vil på uddannelsen også modtage undervisning i blandt andet turistservice, drift og vedligeholdelse af færgerne.
Adgangskravet til uddannelsen er en bestået afgangseksamen fra 9. eller 10. klasse, og at man er fyldt 25 år.
Marstal Navigationsskole håber at tiltrække studerende med udsigten til at kunne arbejde i nærområde ikke være nødt til at være væk hjemmefra i flere måneder på interenationale farvande, som kystskipper-uddannelsen kræver.
- Vi havde håbet, at vi kunne få lov til at åbne for lejrskoler og de unge, vi plejer at have ude at sejle, men da det ikke kunne lade sig gøre, er det en måde at tænde et lys og sige, at vi stadig er her, siger han til TV 2/Fyn.
Overvældende
Til en start var ambitionen, at dagen ville være en succes, hvis blot ti skibe havde lyst til at deltage. Men alene i Danmark har 60 skibe valgt at bakke op om initiativet, fortæller Jakob Jensen.
- Så det er overvælende, og vi håber, at rigtig mange også vil gå ind og se på de sociale medier, hvor skibene befinder sig, og så kan de tage ud og finde dem, siger han.
Isoleret på containerskib:
- Vi indså først ret sent, hvor alvorligt det var
Fynske Camilla Vestergaard er andenstyrmand på containerskibet Maastricht Maersk, hvor hun siden coronavirussens udbrud har været isoleret.
Imens store dele af verden er lukket ned under coronakrisen, er omkring 1.700 danske søfolk fanget i udlandet.
Heraf skønnes det, at op imod et par hundrede er fynske besætningsmedlemmer.
Indtil for nylig gjaldt det også Camilla Vestergaard. Hun er andenstyrmand på et af verdens største containerskibe, der i december sejlede til Kina. Skibet skulle på værft omkring 1000 kilometer fra Wuhan, hvor de første corona-dødsfald på det tidspunkt viste sig.
- Så brød helvede løs, hvis man kan sige det sådan, og alt lukkede. Vi indså først ret sent, hvor alvorligt det faktisk var, det her. Og at det ikke bare var en influenza, men at der lå mere i det, siger hun til TV 2/Fyn.
Blev isoleret med resten af besætningen
“Vi kunne ikke få proviant. Vi kunne ikke komme i land, til læge, tandlæge eller noget som helst”
Camilla Vestergaard, der er uddannet skibsfører fra Simac i Svendborg, har siden 2017 arbejdet som styrmand i Maersk. Og sammen med resten af den 20 mand store besætning blev hun isoleret på containerskibet.
- Så lå vi på et værft, hvor der var minimumbemanding. Vi kunne ikke få reservedele. Vi kunne ikke få proviant. Vi kunne ikke komme i land, til læge, tandlæge eller noget som helst, siger andenstyrmanden.
Danske rederier har i flere måneder været tvunget til at suspendere alle besætningsskift på grund af corona-virussen, der har lukket landegrænser og lammet flytrafikken.
- Det eneste, vi har kunnet gøre, er at holde hinanden oppe og støtte hinanden, siger Camilla Vestergaard.
Følelsen af frihed - indtil virkeligheden rammer
Først midt i marts kunne Maastricht Maersk endelig sejle ud fra værftet i Kina. Men samtidig stod det klart, at coronavirussen i mellemtiden havde bredt sig til hele verden.
- Vi havde i et kort øjeblik følelsen af frihed igen. Vi var ude af Kina, og vi var tilbage på havet. Den åbne himmel var over os. Det føltes rigtig godt. Men så ankom vi til den første havn i Sydkorea, og her ramte virkeligheden os igen, siger Camilla Vestergaard.
De næste uger lukkede grænserne i det ene land efter det andet. Også i Danmark. Som mange andre fynske søfolk måtte Camilla Vestergaard nu blive på skibet på ubestemt tid.
- Det ligger nok i menneskets natur, at man kan vænne sig til mange ting. For os blev det en vane, at man stod op hver dag, udførte sit arbejde og accepterede situationen. Vi kunne ikke andet, siger hun.
En følelsesmæssig rutchebanetur
Der viste sig dog endelig en mulighed, da Maastricht Maersk kom til Europa. I den tyske havneby Bremerhaven blev der arrangeret et besætningsskift for Camilla Vestergaard og to andre danske søfolk.
Og i denne uge sluttede fem måneders uvished derfor for fynboen.
- Det har været en følelsesmæssig rutsjebane, må jeg ærligt indrømme, siger Camilla Vestergaard.
Og selvom hun er glad for at være hjemme, tænker hun meget på dem, der fortsat må leve med uvisheden.
- Der er rigtig, rigtig mange søfolk derude, og jeg tror, der er nogle af dem, der skal kigge rigtig langt frem i tiden, før de kan komme hjem, siger andenstyrmanden.
Skipperen håber ligeledes, at folk, der ikke sejler, men er ude for at kigge på skibene, vil bidrage med billeder.
Håber på årlig begivenhed
I skrivende stund er der lige under 1.050 medlemmer i Facebook-gruppen Traditional Sailing Day. Og det er ikke kun de danskere sejlere, der har haft lyst til at deltage.
Initiativet har også bredt sig til Holland, Norge, Sverige, Storbritannien, Australien og USA, som har delt billeder på gruppen.
Tudende hyldest: Søfolk takkes for indsats under coronakrisen
Fredag klokken 12 tudede skibe verden over for at hylde de søfolk, der under coronakrisen stadig trækker i arbejdstøjet og ikke kan komme hjem.
I et opslugende øjeblik, fredag klokken 12, tudede skibe i Fyns, Danmarks og resten af verdens havne højt i kor.
Et af de steder var i Spodsbjerg havn, hvor Langelandsfærgen sammen med en lodsbåd hylede sammen. Lyden fra de to skibes tuden stod for en stund, som en klar hyldest til søfolkene der under coronakrisen hver dag trækker i arbejdstøjet.
- Det er en alletiders idé, så søfolkene kan mærke, at vi også tænker på dem, siger Poul Jørgensen, der er bådmand på lodsbåden i havnen.
For selvom coronakrisen stadig har sit tag i Danmark og i resten af verden, så skal søfolk stadig passe deres arbejde, så forsyninger kan komme rundt.
Hårdt ikke at kunne komme hjem
Siden coronakrisen brød ud, blev vagtskifte på skibe suspenderet. Det betyder, at op imod et par hundrede fynske søfolk i øjeblikket ikke kan rejse hjem
“Jeg har selv sejlet verden rundt, og man glæder sig da til at komme hjem på et eller andet tidspunkt, men på grund af corona er de nu bundet til skibet”
Lukkede landegrænser og nedlukning af international flytrafik gør det nemlig umuligt at gennemføre et sikkert besætningsskift.
- Det er hårdt, at søfolkene ikke kan komme hjem. Både for dem og for deres familie, siger Poul Jørgensen.
Til ære for netop de søfolk, der ikke kan komme hjem, og som hver dag fortsætter deres arbejde, tudede hornene derfor.
Alle bidrag til hyldest tæller
Christian Rasmussen er overstyrmand på Langelandsfærgen, men før sin tid på færgen mellem Lolland og Langeland sejlede han selv verden rundt.
Han kan derfor godt sætte sig ind i den situation, som søfolkene på havene befinder sig i lige nu.
- Jeg har selv sejlet verden rundt, og man glæder sig da til at komme hjem på et eller andet tidspunkt, men på grund af corona er de nu bundet til skibet, siger Christian Rasmussen.
Og selvom der i Spodsbjerg Havn kun lød tuden fra to skibe, så betyder det stadig noget i det store billede, mener Christian Rasmussen.
- Der er nok ikke så mange, der kan høre, at lige netop vi tuder i dag. Men derfor giver vi stadig vores bidrag til hyldesten. I store havne hvor alle skibe tuder, der betyder det rigtig meget, siger Christian Rasmussen.
Det er den internationale skibfartorganisation ISC, der stod bag initiativet til den verdensompændende hyldest.
Med den store opbakning som dagen har mødt, håber skipperen, at det kan blive en tilbagevendende, årlig begivenhed.
