Vandreturen i Vejstrup Aadal er en tidsrejse

Blot få meter fra landevejen mellem Svendborg og Nyborg er stilheden helt utrolig i Vejstrup Aadal.

Kan man lide stilhed, er Vejstrup Aadal det helt rigtige sted på Fyn. Blot få meter fra landevejen mellem Nyborg og Svendborg, lidt uden for Skaarup, kan man med udgangspunkt fra en parkeringsplads gå enten opstrøms langs åen eller følge den nedad.

- I den seneste istid lå isen i et kilometertykt lag. Nedenunder løb smeltevandet, og det har dannet denne ådal. I dag er der en lille å med fisk i og masser af liv rundt omkring. Det er et godt sted at gå en tur, siger naturformidler Emil Sanderhoff.

Her kan man vælge at holde sig på stierne, og dermed ikke gøre noget særligt ud af fodtøjet. Men er man friske til at gå lidt ud i åen, naturligvis hvor den er lav, er gummistøvler altafgørende.

- Det behøver ikke være et udstyrsstykke at komme ud i naturen. Jeg har for eksempel et par gummistøvler på, som jeg fandt til 20 kroner i en genbrugsbutik, siger Emil Sanderhoff.

 

Send os dine billeder

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt