Teenagepiger har bil fyldt med alkohol holdende uden for festivalplads
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Alkoholpriserne på festivalpladsen får flere unge til at finde andre alternativer, når de skal være fulde på Tinderbox.
Det er dyrt at være på festival, men der findes alternativer til at gøre det billigere. TV 2/Fyn spurgte fire unge piger på 17 og 18 år, hvordan de fester på Tinderbox, mens de ventede på Scarlet Pleasure fredag eftermiddag.
- Hvis man skal blive fuld eller tipsy, skal man drikke meget for at kunne mærke det. Det kan man ikke rigtig, hvis man køber en drink til 70 kroner med fire centiliter i. Så er det billigere at tage i brugsen og købe en shotflaske og drikke sig stiv i det, siger 18-årige Sara Moosdof fra Kværndrup.
Politiet: De unge er gode til at lade bilen stå - de glemmer bare én ting
En våd og vild festival kan føre til lovbrud. Det er eksempelvis en skrøne, at du forbrænder én genstand i timen.
Festivalsfeberen er for alvor skudt i gang. Det betyder, at mange mennesker er samlet på et sted, hvor promillen også er at spore i årerne.
På Tinderbox er omkring 45.000 mennesker samlet, og her er de unge, uden særlig stor erfaring på festivalområdet, også iblandt. Med flere genstande i blodet er nogle måske ikke er klar over, hvad de bør være særligt opmærksomme på, mener indsatsleder Bjarne Puggard fra Fyns Politi.
- Vi oplever at unge, der eksempelvis efter en festlig nat er kommet hjem klokken fire om morgenen, godt kan glemme, at de stadigvæk er fulde, når de vågner morgenen efter. Det er noget flere burde tage til efterretning.
Forbrændig i kroppen
Det kan være svært at afgøre, hvornår alkoholen er ude af kroppen, for der findes ikke noget entydigt svar.
Ifølge specialkonsulent Pernille Ehlers fra Rådet for Sikker Trafik findes der ikke noget regnestykke for, hvornår alkoholen er ude af blodet.
- Der findes mange myter på den front. Det handler om højde og drøjde. Det er en skrøne, at du forbrænder én genstand i timen. Du kan eksempelvis ikke drikke 20 genstande og så antage, at du er ædru 20 timer efter.
Man kan ikke øge forbrændingen af alkohol. Lige meget om du danser, drikker kaffe, drikker mere vand, tager et bad eller drikker kaffe.
- Det er lige dyrt, om du kører fuld om morgenen eller aftenen. Derfor er det en god idé at vente et par ekstra timer med at tage bilen dagen derpå, siger Pernille Ehlers.
Lad cyklen stå
Det er ulovligt at køre bil, når du har en promille på 0,5, fordi du er til fare for dig selv og andre. Samme regel gælder, hvis du tager cyklen.
Der er dog ingen fast promillegrænse for cyklister. Men vurderer politiet, at du ikke er i stand til at cykle forsvarligt, får du en bøde på 1.500 kroner. Du kan ikke miste kørekortet, hvis du kører fuld på cykel.
- Et godt råd, hvis man er i tvivl, om man er i stand til at cykle, er at lade være, siger Bjarne Puggaard.
Vand, vand, vand. Også i kummen!
Under festivaler som Tinderbox, hvor omkring 45.000 mennesker er samlet, kan det være svært at være tålmodig, især når den lange kø til toilettet vokser.
Men der findes en forklaring på den lange kø.
Alkohol trækker vand til sig som en svamp i Storebælt. Alt væske i din krop bliver trukket ned til alkoholen i dine tarme, hvor kroppen ikke kan bruge det, plus alkohol får nyrerne til at lave mere urin.
Derfor tisser du mere, og du dehydrerer hurtigt. Men gør det lige på et toilet. Det er ulovligt at lade vandet, hvis ikke det er på toilettet - det koster dig 1.500 kroner, hvis du tisser andre steder, og det gælder ikke kun på festivalpladsen, men i offentligheden generelt.
Tyveri
Når tusindvis af mennesker er samlet, er det en god idé at være ekstra opmærksom på sine ting.
- Vi oplevede ikke tyveri som et særligt problem sidste år, men det er altid en god idé at holde sine ejendele og værdigenstande som kort og mobil tæt på kroppen, siger Bjarne Puggard.
Og hvad angår politiets hatte ...
- Vores primære rolle er at være synlig for folk. Så ved de, hvor vi er, hvis der opstår uroligheder. Lige nu går vi med kasketter, hvis vi har noget på hovedet. Politiet er altid interessant for fulde mennesker. Så det kan nok ikke udelukkes, at en hat eller kasket bliver nuppet under Tinderbox, siger Bjarne Puggard.
Alkohol og kriminalitet
Der er en stærk sammenhæng mellem unges brug af rusmidler og risikoen for at begå kriminalitet.
Center for Rusmiddelforskning vurderer, at der er 145.0000 unge i alderen 15 til 24 år, der har problemer med rusmidler. 27.000 af dem har problematisk forbrug af alkohol.
Der er en stærk sammenhæng mellem unges brug af rusmidler og risikoen for at begå kriminalitet.
Kilde: Center for Ungdomsforskning
Derfor er det ifølge pigerne ikke unormalt at have en bil eller andre alternativer til opbevaring af alkohol ude foran pladsen foran festivalpladsen.
- Vi har 10 til 15 cider med i bilen, siger Sara Moosdof.
Ifølge pigerne er der også mange andre, der har biler stående, så de kan gå ud og 'smug'-drikke.
- Vi har ikke penge til at blive fulde af det, der er herinde. Vi tager hjem til nogle, der bor tæt på. Og så kommer vi tilbage igen, siger Alberte Valentin 17 år fra Odense.
Fuldskab er vigtig
De fire piger er enige om, at alkohol hører med til at være på festival. Der er stor enighed om, at alkohol gør dem mere åbne, som gør, at de er bedre til at lære nye mennesker at kende.
- Hvis man skal købe alt sin alkohol her, så tror jeg ikke, at man på noget tidspunkt bliver så stiv, som man vil være, hvis man havde mulighed for at hente det, siger Sara Moosdof.
Havnen fyldt med tusindvis af ædru elever: - Det behøver ikke gå amok med alkohol
Sct. Knuds Gymnasium var det mest dominerende gymnasium, da 3.000 elever dystede mod hinanden på vandet.
3.000 odenseanske gymnasieelever var fredag samlet til OS Regatta ved Odense Havn.
Selv om eleverne nød hinandens gode selskab og den fynske forårssol, var der ikke mulighed for at nyde en fynsk forårsøl. Alkohol var bandlyst i forbindelse med fredagens dragebådssejlads.
- Det er superfedt. Det behøver ikke altid gå op i fest og gå amok med alkohol. Det kan også bare nemt gå galt, hvis folk ikke kan styre det, siger Jonas Mose, der er elev på Odense Katedralskole.
Gejst og adrenalin
Sammen med sit hold vandt han for Odense Katedralskole drengekonkurrencen i dragebådssejladsen.
Hans klassekammerat Oliver Loll er enig i, at der ikke er brug for alkohol for at hygge sig en fredag eftermiddag med sine skolekammerater.
- Der er slet ikke brug for alkohol. Gejsten og adrenalinen pumper og kører i blodet, fordi vi vil vinde. Det kører rundt, og man er bare glad og høj på livet, siger Oliver Loll.
Én skole var bedre end de andre
Eleverne mødtes fredag formiddag i Kongens Have og gik i samlet flok ned til havnen.
Konkurrencerne foregik i bassinet mellem Byens Ø og Promenadebyen, hvor de padlede om kap på en distance over cirka 180 meter.
Selv om Odense Katedralskole snuppede sejren blandt drengene, var det Sct. Knuds Gymnasium, der var klart mest dominerende på vandet. De vandt i resten af disciplinerne for piger, personale og mix.
Der var også elever med fra Mulernes Legatskole og Tornbjerg Gymnasium.
Rektor: Derfor er alkohol bandlyst
Carsten Claussen, der er rektor på Tornbjerg Gymnasium, fortæller, at der ikke har været nogen problemer blandt eleverne, selv om alkohol har været bandlyst.
- Det er en selvfølge, at når mange mennesker er sammen på den her måde, er der ikke alkohol. Hvis vi møder nogen hernede, der tilfældigvis skulle have en dåse i hånden, viser det sig altid, at det er nogle, der er tiltrukket af, hvad der sker. Det er ikke nogen fra vores skole, forsikrer rektoren.
I Aarhus afvikles en lignende regatta for 25.000 universitetsstuderende. Her er alkohol en vigtig del af arrangementet, lyder det fra de studerende.
For det kan ifølge pigerne godt være svært at slå sig løs uden alkohol.
- Ens grænser går lidt længere ned. Man tør at gøre noget mere, siger 18-årige Nadia Kroun fra Kværndrup.
Drikker I mere nu, hvor I henter alkohol uden for festivalpladsen?
- Ja! Det gør vi helt sikkert. Ja, bestemt, svarer pigerne i munden på hinanden.
Pigerne mener altså, at prisen på alkohol får dem til at drikke mere, men der er også andre prioriteringer, der spiller ind.
- Man har ikke penge til at blive fuld, særligt ikke når man er studerende, siger Alberte Valtin.
Og hendes veninde supplerer.
- Det er alt for dyrt, nu hvor man også har givet penge for billet og skal købe mad, siger 17-årige Teraza Ferguson fra Ringe.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.