En decemberdag for 25 år siden modtog OB et julekort.
Ikke et af dem fra en fjern eller nær slægtning. Nej, dette kom fra en klub. Sydpå. Uden for landets grænser.
Nederst på kortet stod klubbens navn, som OB ikke umiddelbart havde haft noget samarbejde med.
FC Barcelona.
Kortet var sendt som en tak for, at den fynske klub havde slået selveste Real Madrid med flere verdensstjerner på holdet ud af UEFA Cuppen. FC Barcelonas historiske rival.
Sammen med kortet havde de også sendt en gave. Af ren og skær taknemmelighed.
OB-tilråb på Camp Nou
En gave havde Lars Høgh også fået, da han en uge efter 'Miraklet i Madrid' rejste på ferie til De Kanariske Øer. Da han kom ind på sit hotelværelse, stod der en stor kurv fyldt med vin, slik og chokolade.
Høgh mente, der måtte være tale om en fejl, så han gik ned for at returnere den i receptionen. Men den var god nok. Det var til den danske målmand.
Ejeren af hotellet var stor FC Barcelona-fan og havde set, hvordan Høgh havde hevet den ene store redning frem efter den anden mod Laudrup, Butragueño og resten af de hvidklædte Madrid-spillere.
FC Barcelona-fansene havde også tænkt sig trykke fingeren ned i Real Madrids åbne sår. Så da den catalanske klub spillede sin næste hjemmekamp efter Real Madrids nederlag, lød der OB-tilråb fra tribunen.
For en lille klub som OB var det naturligvis en kæmpe ting at modtage kort fra selveste FC Barcelona. Så kortet blev sat frem i træneromklædningen, mindes den daværende cheftræner, Kim Brink.
Det siger noget om, hvor stor en præstation det var for OB og dansk fodboldhistorie.
Lige så meget siger det noget om det hadfyldte forhold, der er mellem FC Barcelona og Real Madrid. Og som får endnu et kapitel, når de to hold går på banen onsdag aften.
Madrid mod resten af Spanien
Det er umuligt at beskrive rivaliseringen mellem de to klubber kun med det sportslige for øje. For det er langt mere end det. Det strækker sig også over politik, kultur og sociale forhold.
Centralmagten og det kongelige i form af Madrid mod de underkuede og frihedshungrende Barcelona.
Real Madrid er belastet af, at det desværre var general Francos hold
I virkeligheden har det været Madrid mod resten af Spanien, fortæller Bo Kampmann Walther, medieforsker og fortfatter til blandt andet 'Madridismo - en bog om Real Madrid'.
- Rivaliseringen går lige så langt tilbage, som der har være separate afdelinger af Spanien. Mens hadet til Madrid i Andalusien mere er for sjov, kommer det største had faktisk fra Baskerlandet. Når Real Madrid er på besøg der, er der krig og onde blikke.
- Men Barcelona og Real Madrid har mere delt titlerne og berømmelserne mellem sig, og de har begge higet efter at være globale klubber, siger han til TV 2 SPORT som forklaring på, hvorfor det netop er opgørene mellem de to klubber, som får størst opmærksomhed.
FC Barcelona vandt det første opgør mellem de to klubber i 1902. Blot få måneder efter Madrid FC (navnet før klubben fik kongelig benådning i 1913 og ændrede navn til Real Madrid) blev stiftet.
Den tog Barcelona sig af med en sejr på 3-1.
'Francos hold'
I 1910'erne begyndte FC Barcelona allerede at blive et symbol på Catalonien. Så da den daværende diktator Miguel Primo de Rivera forbød det catalanske sprog og gav store restriktioner til catalanerne, var dét at støtte FC Barcelona en måde for dem at støtte deres egen stat.
Forholdet mellem centralmagten og Catalonien blev forværret, da general Francisco Franco og hans fascistiske hær overtog magten i landet i 1939. Madrid og Barcelona blev i endnu højere grad set som symbolet på de to lejre.
For Franco boede i Madrid og tog Real Madrid til sig som sit hold. Mens Barcelona og Catalonien blev holdt i et jerngreb af Franco.
- Real Madrid er belastet af, at det desværre var Francos hold. Og da Catalonien har det i sit dna, at de ikke er en del af Spanien, opblussede rivaliseringen endnu mere. Så hvis man skulle være sig selv som catalaner, så skulle det være på Camp Nou (FC Barcelonas hjemmebane, red.), siger Bo Kampmann Walther.
På stadion blev hadet mod Franco rettet mod 'Francos hold', fortæller den catalanske sociolog Luis Flaquer.
- Man kunne jo ikke råbe 'Franco er morder' på gaderne, så folk råbte efter spillerne fra Real Madrid. Det er et psykologisk fænomen, siger sociologen i Sid Lowes bog Fear and Loathing in La Liga: Barcelona vs Real Madrid.
Da FC Barcelona fejrede 100-års fødselsdag som klub, viste en meningsmåling, at 85 procent af Barcelona-tilhængerne mente, at Francos regime havde spændt ben for dem.
Eksempelvis i kampen om Alfredo Di Stéfano. Her mente FC Barcelona, at Franco forhindrede et skifte, så 'Den Blonde Pil' i stedet kunne skrive under med Real Madrid. Han skulle siden blive en af klubbens største spillere og en stor årsag til, at Real Madrid vandt Europa Cuppen fem gange i træk fra 1956-1960.
- Historien har gjort os til noget andet og mere end blot en fodboldklub. Barcelona er forsvaret for et land, et sprog og en kultur. Barcelona følte sig forfulgt, siger den tidligere Barcelona-præsident Joan Gaspart i bogen Fear and Loathing in La Liga: Barcelona vs Real Madrid.
Til sidste blodsdråbe
Mes que un club. Mere end en klub.
Det står med store bogstaver på sæderne på Camp Nou. Det er klubbens brand. En overbevisning. Nærmest en religiøsitet.
- Det helt ekstreme var Johan Cruyff, som var meget politisk. For ham blev Barcelona zen-billedet på den catalanske frihedsbevægelse. At man var noget særligt. Han var ikke Spanien - men Catalonien, fortæller Bo Kampmann Walther, som mener, at 'mere end en klub' også går på, det er hele verdens klub.
I den modsatte lejr har Real Madrid i offentligheden haft det stempel af at være den rige klub, som bare køber dyre spillere. Mens FC Barcelona håndplukkede den ene spiller efter den anden fra sit ungdomsakademi La Masia.
Sådan forholder det sig ikke helt længere.
- Der har længe været den idé om, at Barcelona lukrerede på sine egne spillere, men de er hensides deres gyldne generation. Med Andrés Iniestas farvel døde den sidste mohikaner lidt. Den der indavl, som har lagt grunden til mirakelfodbold, da de var størst, siger Bo Kampmann Walther, som mener, at der også er et mantra i Real Madrid.
- De har madridismo. Filosofien om, at man vil kæmpe til sidste blodsdråbe. De giver aldrig op. Det moderne billede kom så under Emilio Butragueño, hvor man kæmper hårdt og samtidig spiller overlegent fodbold, siger forfatteren til Madridismo-bogen.
Vi skal heller ikke længere tilbage end søndag for at finde et eksempel på den filosofi.
Bagud i overtiden til Valencia løb målmanden Thibaut Courtois med frem på et hjørnespark. Han kom højest og sendte et kraftfuldt hovedstød mod mål. Selvom den blev reddet, endte riposten efter lidt klumpspil hos Karim Benzema, som sparkede udligningen i nettet.
Samme Courtois fik madridismoen at føle for fem år siden, da han spillede for lokalrivalerne fra Atlético. Foran 1-0 i Champions League-finalen blev den belgiske målmand passeret af et hovedstød fra Sergio Ramos i overtiden.
I overtiden kørte Real Madrid sin 'lillebror' over og vandt klubbens 10. trofæ, La Décima, i Europa Cup og Champions League-sammenhæng.
Til sidste blodsdråbe.
Det er nærmest vigtigere, at den anden klub taber, end at man selv vinder
Endnu et julekort
Real Madrid stod søndag ellers med en stor mulighed for at spille sig på førstepladsen inden 'El Clasico'.
Tidligere på dagen havde FC Barcelona tabt point mod Real Sociedad. Det betød, at Real Madrid kunne gå forbi sine rivaler med en sejr.
Meget symptomatisk blev det kun til uafgjort, og dermed ligger klubberne side om side inden onsdagens opgør på Camp Nou.
- I klichémæssig forstand kan man sige, at når du endelig kan køre ud over stepperne, så falder du i snørebåndene. For set i et større perspektiv er det nærmest vigtigere, at den anden klub taber, end at man selv vinder, pointerer Bo Kampmann Walther.
Ligesom for 25 år siden da Morten Bisgaard passerede Santiago Cañizares i Real Madrid-målet.
Der glemte FC Barcelona for en stund, at de lå under Real Madrid i tabellen. Så længe det ikke var dem, som blev sendt ud af et ukendt dansk hold.
Så den efterfølgende jul blev der igen sendt et postkort af sted fra Cataloniens hovedstad med retning mod Fyns største by.
Af ren og skær taknemmelighed.