Eriksen stryger ind på prestigefyldt liste efter stort år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sidste år var han ikke engang i top 100. I år er Christian Eriksen fløjet direkte ind som nummer 25 på en liste over verdens bedste fodboldspillere.
Paul Pogba, Delle Ali, Romelu Lukaku, Gareth Bale og Alexis Sanchez.
Det blot fem af de store navne, der må se sig distanceret af danske Christian Eriksen på den årlige liste over verdens bedste fodboldspillere i 2017. En liste lavet af den engelske avis The Guardian i samarbejde med et stort panel bestående af 169 tidligere spillere, trænere samt sportsjournalister fra hele verden.
Eriksen var slet ikke at finde på listen i 2016, men hans store præstationer for både klubholdet Tottenham samt den altafgørende indsats i landsholdstrøjen i det forgangne år har sendt den danske midtbanestjerne direkte ind på listens 25.-plads.
I sidste sæson for Tottenham nåede Eriksen op på 12 mål og hele 23 assists i samtlige turneringer. Det har danskeren fulgt op med seks mål og seks assists indtil videre i den igangværende sæson for London-klubben ifølge statistiksiden Transfermarkt.
Christian Eriksen skal være far
Den fynske fodboldspiller Christian Eriksen skal være far. Der fortæller han på Instagram og Twitter.
Sabrina Kvist Jensen og Christian Eriksen venter sig. Der fortæller det stolte par på Instagram og Twitter.
De har været kærester gennem de sidste fem år. Christian Eriksen viste første gang sin kæreste Sabrine Kvist Jensen frem ved Dansk Fodbold Award i 2012.
Christian scorede sin odenseanske frisør, mens han boede i den hollandske hovedstad. Da hun blev færdiguddannet, og Christian havde skiftet klub, rykkede hun med til London.
Og den ellers private middelfarter lægger ikke skjul på, hvor meget forholdet til fynske Sabrina betyder for ham.
– Det har givet mig en form for ro. Det har gjort det, at jeg ved, at jeg har en, som står mig nær. Jeg snakker meget med Sabrina. Det er fantastisk og fint, at man kan snakke så meget og så godt med en person. Vi falder rigtig godt i hak med hinanden, har han tidligere sagt til Se og Hør.
Christian Eriksen med mellemnavnet Dannemann er født den 14. februar 1992 i Middelfart.
Mum & Dad to be ❤️ #proud #2018 https://t.co/9IuycMiInN
— Christian Eriksen (@ChrisEriksen8) 17. december 2017
Mest imponerende i 2017 har dog været midtbanespillerens bedrifter på det danske landshold.
I ni kampe har Christian Eriksen været den helt centrale spiller i landsholdets vej til VM i Rusland, hvor han med ni mål i 2017 også blev den danske topscorer i VM-kvalifikationen.
Udover det tabte Danmark ikke en eneste landskamp i 2017, og Eriksens hattrick mod Irland i den afgørende playoffkamp i november satte prikken over i'et på et vildt 2017 for den fynske kreatør.
Mens Christian Eriksen er strøget direkte ind på en plads som nummer 25 på Guardians liste, er Kasper Schmeichel ikke længere at finde på listen. Den danske landsholdsmålmand var ellers nummer 72 i 2016, men det var også efter et år, hvor klubholdet Leicester sikrede sig det engelske mesterskab.