16. apr. 2021 kl. 11:13
Søren Dyrhøj

Blev ansat lidt tilfældigt: Fynbo endte med at designe de største succeser i Legos historie

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

46-årge Søren Dyrhøj fra Nyborg er dommer i det nye TV 2-program ’Lego Masters’ og har omkring 200.000 klodser i hjemmet i Billund.

Han var blot syv år gammel. Lille Søren med efternavnet Dyrhøj sad i butikken ”Arnes Legetøj” i Nyborg. Han var omgivet af æsker med Lego og drømte sig væk.

Det var i starten af 1980’erne, og han havde lige fået fri fra skole.

Dengang kunne man på mange Lego-æsker åbne en låge, så man kunne se alle Lego-elementerne i æsken.

Læs også: To køreskoleelever sigtet for falske coronapas
Gå tilbage Del
15. apr. 2021 kl. 15:08
Fyn

To køreskoleelever sigtet for falske coronapas

Alexander Aagaard

Fyns Politi kommer nu med advarsel, efter man de seneste dage har oplevet flere tilfælde, hvor personer forfalsker coronapas.

- Lad være med at forfalske coronapas og -tests.

Sådan lyder det klare budskab, efter Fyns Politi to gange i starten af ugen har taget elever, der skulle til køreprøve, i at gøre netop det.

Både tirsdag og onsdag var der en elev, som havde ændret i datoen i et gammelt testsvar, så den negative coronatest så ud til at være frisk nok til, at det var tilladt for dem at tage prøven.

Plettet straffeattest

Sagen var dog i virkeligheden en helt anden, og det kommer muligvis til at afføde alvorlige konsekvenser for de to pågældende elever.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De to må nemlig nu se sig sigtede for dokumentfalsk. En alvorlig forseelse at have på sin straffeattest, hvis man bliver dømt.

Fyns Politis køresagkyndige skriver i pressemeddelelsen, at der er flere grunde til, man bør holde sig fra at ændre i sit coronapas.

- Vi tjekker det faktisk, og det er dumt både at gå glip af sin køreprøve, udsætte andre for eventuel smittefare og blive sigtet for dokumentfalsk.

Det gjorde Søren Dyrhøj. Han studerede hvert eneste element nøje, og forestillede sig alle de ting, han kunne bygge af dem.

Han drømte stort. Han drømte om at bygge store cruiseskibe. Men han havde slet ikke klodser nok.

Privatfoto
Søren Dyrhøjs yndlings legosæt som barn var kroen fra Lego Castle-serien. Her ses han med en af de andre favoritter – Lego City.

Egentlig ville han allerhelst bygge noget endnu større. Et stort tog i Lego.

Søren Dyrhøj studerede de enkelte sæt, på samme måde som han kiggede på modellerne i Legoland. Han tog billeder af dem, når han besøgte forlystelsesparken. Og når han kom hjem, forsøgte han at regne ud, hvordan Lego-modellerne var opbygget.

Derfor kendte han sine begrænsninger. Toget var helt urealistisk. Men cruiseskibet var inde for rækkevidde.

Hvis man dengang havde prikket den syv-årige dreng på skulderen og fortalt ham, hvad hans job var fyrre år senere, havde han nok aldrig troet på det.

Privatfoto
Her ses Søren Dyrhøj på et af de mange besøg i Legoland.

Hyldet som en ”rockstjerne”

Lego var hele Søren Dyrhøjs barndom. Han ønskede sig ikke andet.

Det kan derfor synes selvfølgeligt, at han de seneste 23 år har arbejdet for Lego som designer og har bygget nogle af den danske koncerns største succeser. Det opdagede han en dag, da en fyr kom hen til ham efter Søren havde holdt et foredrag om sine modeller på en Lego-messe i Bologna.

Læs også: Aktion i Vollsmose: Flere skud er affyret i Egeparken
Gå tilbage Del
15. apr. 2021 kl. 14:20

Aktion i Vollsmose: Flere skud er affyret i Egeparken

Fotograf: Jeanette Torndahl Fournier Redigering: Martin Dreyer

Fyns Politi er torsdag eftermiddag massivt til stede i Egeparken i Vollsmose efter anmeldese om flere skud i området.

Opdatering

  1. Vagtchef ved Fyns Politi, Kenneth Taanquist, fortæller, at der er foretaget tre anholdelser i Egeparken, men alle tre er løsladt igen. Fyns Politi er færdige på stedet men efterforskningen fortsætter.

Seks patruljevogne, flere vogne med civilklædt politi og en hundepatrulje er torsdag eftermiddag rykket ud til Egeparken i Vollsmose.

Hundepatruljen er blandt andet i gang med at afsøge kældre i området.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger efterforsker ordensmagten en mulig skudepisode, som skulle have fundet sted i Egeparken. En person er tilsyneladende blevet anholdt.

- Vi fik klokken 12.14 en anmeldelse om, at nogen har hørt flere skud, siger Bjarne Puggard, der er indsatsleder hos Fyns Politi.

Arbejder flere timer endnu

TV 2 Fyns reporter på stedet fortæller, at indsatslederen har fortalt naboer, at "der er sket noget alvorligt", men "ingen mennesker er kommet til skade".

Det er blevet bekræftet, at der er affyret skud i Egeparken.

Fyns Politi har også sendt en drone i luften, der kredser over Egeparken, mens situationen bliver efterforsket.

- Vi kommer i hvert fald til at arbejde i nogle timer endnu, men vi håber at blive færdige i dag, understreger indsatslederen.

Jeanette Torndahl Fournier
Der er hunde på stedet.

Manden anså ham som en slags rockstjerne.

Han fortalte, at han længe havde ledt efter ham. Lige præcis ham. Søren. Manden, der havde bygget Dødsstjernen i Lego.

Lego Koncernen
Dødsstjernen fra Star Wars som Søren Dyrhøj har designet var en stor udfordring, da den er kuglerund. Men Søren Dyrhøj fandt løsningen.

Flere folk samlede sig om Søren Dyrhøj. Nogle ville have, han skulle signere noget Lego. Andre bare snakke eller tage billeder.

Det kom helt bag på ham, at hans arbejde havde så stor betydning for de her mennesker.

Men faktisk var det et tilfælde, at han endte med at designe nogle af Legos store succeser, og i dag kan opleves på TV 2 som dommer i programmet ”Lego Masters”, der har premiere fredag 16. april i bedste sendetid.

Lego Masters

I den danske udgave af Lego Masters dyster otte par imod hinanden.


De skal på tid løse kreative opgaver med at bygge ting i Lego.


Der er tre millioner legoklodser at lege med for deltagerne.


'Lego Masters' består af i alt otte programmer med premiere 16. april på TV 2 PLAY og TV 2.


Finalen sendes fredag 28. maj på TV 2 PLAY og fredag 4. juni på TV 2.

Da det tilfældige ændrede alt

For selv om Lego fyldte alt, tog livet som 14-årig en drejning for Søren Dyrhøj. Lego-æskerne blev lagt på hylden. Musikken og andre teenageting fik taget hans fulde opmærksomhed.

Søren Dyrhøj er ud af en musikalsk familie, og han kan både spille klaver, trompet og trommer, hvoraf sidstnævnte er hovedinstrumentet.

Privatfoto
Søren Dyrhøj på marchtromme spiller tappenstreg i Nyborg. Tappenstreg er en militær tradition, der anvendes til at kalde soldater til ro. I Nyborg spilles tappenstreg for at makere byens tidligere status som kaserneby.

Han begyndte at spille marchtromme i Danehofgarden som 8-årig. Marchtrommen blev udskiftet med et trommesæt først i skoleorkesteret i et par år.

Derefter spillede han i forskellige bands, indtil han landede som voksen i coverbandet ”Hitshakers”, som han optrådte sammen med i cirka otte år.

Læs også: Bil fløj ud over Odins Bro
Gå tilbage Del
12. apr. 2021 kl. 5:59

Bil fløj ud over Odins Bro

Fotograf: Local Eyes Redigering: Andreas Jarvel

En 19-årige mand slap tilsyneladende med hjernerystelse, da han i sin bil fløj 20-30 meter gennnem luften og landede ved en bropille under Odins Bro.

Kort før klokken halv fire natten til mandag skete en yderst dramatisk ulykke på Odins Bro i Odense.

Ifølge øjenvidner kom en bilist i høj fart kørende mod broen, hvor andre bilister holdt i kø, fordi broen var åben, og bommen derfor var nede.

Den hurtigtkørende bilist kørte under bommen og fortsatte ud over kanten på den åbne bro.

Vagtchef ved Fyns Politi Torben Jakobsen oplyser til fyens.dk, at det drejer sig om en 19-årig mand. Han kom kørende fra vestlig retning og broen var ved at lukke, da ulykken skete.

- Det bliver så på en eller anden måde overset, selvom blinket kører, og bilen fortsætter lige gennem bommen og ud over kanten, siger vagtchefen til fyens.dk.

Vagtchefen fortæller desuden, at den 19-årige, som er lokal, umiddelbart har det godt.

- Han bliver reddet ud og kørt på sygehuset, og sidste melding er overraskende positiv. Den lyder på en hjernerystelse og umiddelbart ikke mere, siger vagtchefen og tilføjer, at den 19-årige har været heldig, at han landede på jorden og ikke kørte i vandet.

Ifølge øjenvidner fløj bilen 20-30 meter gennem luften, og landede seks-otte meter nede ved en bropille under Odins Bro.

Trafikken afvikles ifølge TV 2 Fyns mand på stedet helt normalt mandag morgen. Fyns Politi oplyser desuden, at der umiddelbart ikke er sket skader på selve broen.

Opdateret

  1. Artiklen er løbende skrevet igennem.

Localeyes / Frants Johannsen
Localeyes / Frants Johannsen
Localeyes / Frants Johannsen

Han havde et job på McDonalds i ungdomsårene, og efter han havde fået en studenterhue med blåt bånd på hovedet, rejste han ud i verden sammen med barndomsvennen Søren Huss, der i dag er sangskriver og musiker.

Da han kom hjem igen, fik han arbejde i cafeteriet på færgen over Storebælt, indtil en appelsin helt tilfældigt landede i hans turban.

Privatfoto
Søren Dyrhøj har også sunget i kor i et 80'er band, men her ses han bag trommesættet i coverbandet "Hitshakers"

Fandt sin plads i livet

Søren Dyrhøjs søster havde læst i en jobannonce, at Lego søgte en designer. Var det ikke noget for ham at søge jobbet, spurgte hun?

Det var det.

Søren Dyrhøj byggede hele sit navn i Lego, hvor hvert bogstav var inddelt i de forskellige temaer, der var for Lego-sæt på det tidspunkt. Han tog et billede af navnet i Lego, og sendte det med i ansøgningen.

Han blev kaldt til samtale, og her fik han og de andre ansøgere en opgave. De skulle bygge et rumskib med tre indbyggede fartøjer, der enten kunne køre eller flyve.

Vn-thanH.vo / Lego Koncernen
Der findes ikke et billede af rumskibet. Men man kan få fornemmelsen af den kreativitet, der har været på spil dengang, når man ser det første Ninjago-tempel, Søren Dyrhøj har designet.

Søren var 22 – og følte sig total uovervindelig.

- Jeg følte mig så komfortabel i at bygge Lego. Da jeg fik opgaven, tænkte jeg: ”Det er jo ikke svært”, forklarer han.

Men så kiggede han rundt. De andre havde svært ved det:

- Lige der opdagede jeg, at jeg var ret overlegen og dygtig. Jeg tror bare, at jeg fandt min plads i livet lige der.

Han fik jobbet – og derfra tog det hurtigt fart for den nyansatte designer.

Lego Koncernen
En Imperial Star Destroyer er et imponerende farligt rumskib i Star Wars universet. Sådan ser Søren Dyrhøjs design ud i Lego.

Succeser på stribe

Den første model, Søren Dyrhøj designede, var en lille bille af en art til temaet ”Insectoid”, der udspringer af Lego Space-temaet.

Køn var den ikke, som han siger, når han skal genkalde sig modellen. Men fra at have leget med Lego hele sin barndom og så pludselig at designe sin første model, var en milepæl. Og han var stolt.

Privatfoto
Den første legomodel som Søren Dyrhøj designede

Allerede året efter i 1999 slog Søren Dyrhøj for alvor sit navn fast blandt Lego-connaisseurs.

I forbindelse med den første film i den nye Star Wars-trilogi designede han en såkaldt Y-wing-stjernejager.

Dødstjernen, Kejserlig Stardestroyer og Millenium Falcon ­­– tre ikoniske og meget sjældne Lego-sæt i Star Wars serien fulgte efter og topper listen over Søren Dyrhøjs stolteste øjeblikke.

Selvom man kunne mene, at det er bedrifter, der er værd at skilte med, så har Søren Dyrhøj aldrig haft brug for at føre sig frem og vise, hvad han laver.

- Jeg er ham, der tager til rockkoncert uden at tage billeder, jeg uploader ikke, hvad jeg spiser, eller hvor langt jeg har cyklet. Glæden ved det, jeg laver, er noget, jeg godt kan have inde i mig selv, uden at jeg behøver at få likes.

Lego Koncernen
Millenium Falcon eller Tusindårsfalken som den kaldes på dansk. Endnu et ikonisk rumskib fra Star Wars. Det var ejet af den karismatiske Han Solo spillet af Harrison Ford

Hobby er ikke Lego

I dag kan Søren Dyrhøj kalde sig seniordesigner i Lego. Han har adgang, til alt det Lego der findes, og han skaber det nye Lego, der står på legetøjshylderne verden over.

Han kan alle de 6800 forskellige legoklodser, der findes på kontoret i Billund, i hovedet. Og han kan bygge sine legomodeller stort set kun med tankens kraft, forklarer han.

Inden han skal sove, ser han ofte kombinationerne for sig. Det letter hans arbejde næste dag.

Selvfølgelig har Søren Dyrhøj rigtig meget Lego derhjemme. Han har omkring 20 fyldte sække, hvilket han anslår til cirka 200.000 legoklodser.

Men Søren Dyrhøj bygger næsten ikke Lego derhjemme. Kun sammen med sine tre børn. Og så i tankerne inden han skal sove.

Engang var det en drøm. I dag er Lego er et arbejde for Søren Dyrhøj.

Privatfoto
sin fritid kan Søren Dyrhøj godt lide at bygge på sit hus. Denne pool har han eksempelvis selv bygget, komplet med bar og palmer.

Hans hjem i Billund er derimod hans store hobby. Et hus, der engang var ejet af den tredje første ansatte i Legos historie.

Et hus som Kjeld Kirk Kristiansen har leget i, barnebarnet til Legos stifter, senere direktør og arving til Lego.

Et hus med en tilbygning Søren har bygget af mursten, han hentede fra ruinerne af den gamle Lego-fabrik.

Her i huset kaster han sig ud i kæmpestore gør-det-selv-projekter.

Jo vildere, desto bedre.

Privatfoto
Sådan ser poolområdet ud fra en anden vinkel. Stråtaget på baren er det eneste Søren Dyrhøj ikke selv har bygget.

Han lever efter mottoet:” The greatest pleasure in life is doing what people say you cannot do.”.

- Jo mere umuligt det er, jo mere spændende bliver det for mig. Jeg skal nok vise, at det kan lade sig gøre. Det vil jeg bevise. Det tænder mig.

Og sådan var det også dengang i ”Arnes Legetøj” i Nyborg.

Da ville han bare bygge et cruiseskib.

Og selv om det tog lang tid, så lykkedes det.

Det blev godt nok i mange forskellige farver, for det krævede alle tilgængelige klodser, han havde.

Men sådan er det nogle gange, når man skaber sine drømme.

'Lego Masters' sendes fredag kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.

Lego Koncernen
Den sidste legomodel som Søren Dyrhøj har på sin top fem over de modeller han er mest stolt af at have designet. Slottet Hogwarts fra Harry Potter.
27. dec. 2024 kl. 22:24

Købmand håber på ny lukkelov

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.

Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.

- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.

Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.

Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.

27. dec. 2024 kl. 21:08

14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel

LYT
Del
Link
kopieret!

Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.

Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.

Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.

Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.

- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.

27. dec. 2024 kl. 20:12

Video viser bil der kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.

Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.

27. dec. 2024 kl. 19:12
Fyn
"Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix"

Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.

- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.

Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.

Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.

- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.

Men det bliver tiden aldrig rigtig til.

Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.

Skandaler og uretfærdighed

Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.

Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.

- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.

Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.

Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?

- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner. 

Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.

Hvorfor modsagde du dem ikke bare?

- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.

Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?

- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.

Den mest bizarre historie

Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.

- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.

Indefra?

- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.

Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.

Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:

- Undskyld.

Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.

I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.

Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?

- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.

Stormvejret tog til

Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.

Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.

- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.

Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?

- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.

Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?

- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.

Hold dig fra politik, hvis du vil elskes

Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.

Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.

Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.

Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.

- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.

Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:

- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.

Elsket kan man blive i sin familie.

27. dec. 2024 kl. 18:05

OB-spiller stopper i fodbold

LYT
Del
Link
kopieret!

20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.

Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.

- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted. 

27. dec. 2024 kl. 17:09
Fyn
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande

LYT
Del
Link
kopieret!

De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.

Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.

- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.

Alle rester skal bruges

Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.

Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.

- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.

Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.

Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.

Opskrifter med rester fra julen

Risalamande-boller

toogoodtogo.dk

Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.

Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.

Du kan finde resten opskriften her.

Flæskestegssandwich

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.

Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.

Biksemad med and og brunkartofler

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.

Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.

Kartoffelgratin med and og brunsovs

toogoodtogo.dk

Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.

Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.

Du kan finde opskriften her.

Flæskesteg i rød karry

toogoodtogo.dk

Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.

Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.

Du kan finde opskriften her.

27. dec. 2024 kl. 16:12

Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder

LYT
Del
Link
kopieret!

I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.

Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.

Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.

- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.

Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.

27. dec. 2024 kl. 15:12
Fyn
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

På denne ø er sygefraværet stukket helt af

LYT
Del
Link
kopieret!

Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.

Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.

Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.

Tallene er fra arbejdsåret 2023.

Svarer til 2800 fuldtidsjobs

Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.

Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.

- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.

Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.

27. dec. 2024 kl. 14:15
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr

LYT
Del
Link
kopieret!

På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.

Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.

Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.

Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.

Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.

De fem udvidede fyrværkeriråd

  1. Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.

  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.

  4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her