30. okt. 2021 kl. 7:28
Peter Nejsig / TV 2 Danmark

Én fynsk borgmester tjener mere end statsministeren – mens en anden siger nej til honorarer

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

76 borgmestre får ekstra betaling for at sidde med i diverse bestyrelser. To borgmestre har dog valgt at sige nej til betaling for de ekstra ”ben”.

Ved kommunalvalget den 16. november er det ikke kun borgmesterkæden, der er i spil.

Landets kommunalpolitikere skal også fordele 1.232 ekstra hverv. Der er typisk tale om bestyrelsesposter i for eksempel boligselskaber og energiselskaber, hvor den enkelte kommune kan foreslå eller vælge en repræsentant.

Langt hovedparten af landets borgmestre har valgt at tage imod betaling for det ekstra arbejde, men der er også enkelte borgmestre, der har takket nej til pengene.

Læs også: Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest
Gå tilbage Del
21. okt. 2021 kl. 8:00
Fyn

Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest

Nu kan fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved det kommende kommunalvalg blive klogere på kandidaternes holdning med en stor kandidattest, der ved dette valg er blevet endnu mere lokal.

Hvem af de 907 kandidater til de ti fynske kommuner og de 246 kandidater til regionsrådet er du mest enig med? Det kan du nu få svar på i den kandidattest, som TV 2 Fyn og en lang række andre medier står bag.

Kandidattesten giver ikke svar på, hvem du skal stemme på, men hvis du er er tvivl, kan testen hjælpe dig med at finde kandidater, der matcher med dine politiske holdninger. Den er ikke tænkt som endegyldigt svar, men som god inspiration, når du skal træffe din beslutning.

Du kan tage testen her.

- Kandidattesten er en sjov, inddragende måde at blive klogere på kommunalvalget på. Du møder 25 spørgsmål, der alle angiver hvert sit emne. Du skal selv tage stilling og dermed danne din egen holdning. Bagefter matches du med den kandidat, du er mest enig med. Og den du slet ikke er enig med. Det sidste er også sjovt – og tankevækkende, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.

Samtidig giver kandidattesten både nye og ukendte kandidater en mulighed for at få deres holdninger og budskaber ud, da alle kandidater har lige muligheder for at bliver matchet med vælgere, som de mere kendte kandidater.

Men testen kan ikke stå alene. TV 2 Fyn anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar, og man kan også med fordel tage testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema.

- Kandidattesten her i 2021 er den hidtil bedste, der nogensinde er lavet til et kommunalvalg i Danmark. Spørgsmålene her på Fyn er indkredset i et tæt samarbejde mellem TV 2, TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det sikrer, at der er nationale, regionale og lokale spørgsmål for hver af de ti fynske kommuner. Jeg håber, at rigtigt mange fynboer vil være med og tage testen. Gerne flere gange, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.

Testen tager under ti minutter at gennemføre.

Endnu mere lokal

Som noget nyt er TV 2 og TV 2 regionerne denne gang gået sammen med så godt som alle regionale medier i landet om at lave kandidattesten.

Disse medier deltager i samarbejdet om kandidattesten

TV 2 og TV 2 regionerne


Jysk Fynske Medier:

  • Dagbladet Holstebro
  • Dagbladet Ringkøbing-Skjern
  • Dagbladet Struer
  • Folkebladet Lemvig
  • Fredericia Dagblad
  • Helsingør Dagblad
  • Horsens Folkeblad
  • JydskeVestkysten
  • Randers Amtsavis
  • Vejle Amts Folkeblad
  • Viborg Stifts Folkeblad
  • Fyens Stiftstidende
  • Fyns Amts Avis
  • Århus Stiftstidende


Sjællandske Medier:

  • DAGBLADET Ringsted
  • DAGBLADET Køge
  • DAGBLADET Roskilde
  • Frederiksborg Amts Avis
  • Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
  • Nordvestnyt Kalundborg
  • Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
  • Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)


Det Nordjyske Mediehus:

  • Nordjyske Stiftstidende


Lolland-Falsters Folketidende

Bornholms Tidende

Der Nordschleswiger


Over 130 journalister med lokalkendskab har deltaget i arbejdet med at skrive de lokale spørgsmål, så hver eneste kommune har spørgsmål om de emner, der rører sig lokalt. 

Målet med det historisk store samarbejde er at give danskerne den bedste og mest relevante kandidattest hidtil, så flest mulige danskere kan forberede sig på at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.

Testen består af 25 udsagn, som vælgerne skal forholde sig, og erklære sig mere eller mindre enige eller uenige i. Når du har gennemført testen, bliver de kandidater, som du er mest enig med vist, og du kan herefter klikke ind på deres profiler for at læse mere om deres uddybende svar og deres holdninger. 

Spørgsmål og svar om kandidattesten

Sådan virker det

Vi beder dig svare på 25 politiske spørgsmål, som vi allerede har givet alle kandidaterne mulighed for at svare på. Ved at sammenligne dine svar med kandidaternes svar kan vi vise de kandidater, der ligger tættest på dine politiske holdninger. Du kan efter testen se kandidaternes uddybende forklaringer til hvert spørgsmål.


Hvordan bliver enigheden med kandidaterne beregnet?

Hvert spørgsmål, som du svarer på, bliver matchet med alle kandidaternes svar. De kandidater, der har svaret præcis det samme som dig på et spørgsmål, får tildelt fire point. Men hvis du har svaret “enig”, og kandidaten har svaret “helt enig”, så får kandidaten kun 3 points. Jo længere fra dine svar, jo færre point får kandidaterne.

Hvis brugeren har sprunget et spørgsmål over, så får kandidaten kun tre point, hvis kandidaten har svaret “neutral” og færre, jo længere fra midten, kandidaten kommer.

Derudover matches din prioritering af de vigtigste politiske temaer også med kandidaternes prioritering. Det gør vi, fordi der er forskel på at være principielt enig i et spørgsmål og så på, om det spørgsmål så også skal være en prioritering efter valget.

Pointene bliver omregnet til en procentskala, hvor man kun kan blive 100 procent enig med en kandidat, hvis man har svaret præcis det samme på alle spørgsmål og desuden har udvalgt to af de samme politiske temaer som valgets vigtigste.


Hvem bestemmer spørgsmålene?

Det korte svar er, at det gør vælgerne. De overordnede temaer afspejler de forvaltningsområder, som kommunerne og regioner står for. Men de konkrete spørgsmål bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.

Men for at gøre testen så relevant og lokal som overhovedet muligt har vi også gjort noget helt nyt og indgået et samarbejde med stort set alle regionalmedier i Danmark. Sammen med TV 2 Regionernes politiske journalister formulerer de en række helt lokale spørgsmål, der afspejler, hvad der er særligt vigtigt i lige netop deres kommune eller region.


Hvorfor er nogle af spørgsmålene formuleret, så forbedring af et område sker på bekostning af andre områder?

For at gøre svarene så interessante som muligt er en række af spørgsmålene formuleret som prioriteringsdilemmaer. Spørgsmålene er altså bygget op på en måde, så politikeren bliver nødt til at svare på, om han eller hun prioriterer et givent område højere end de øvrige områder. Megafon og de samarbejdende medier har valgt at gøre det for at sikre en skarp prioritering i svaret fra politikeren, så vi kan skabe det bedst mulige match mellem borger og kandidat. For politik handler blandt andet – uanset mængden af midler – om at vælge noget frem for andet. Vi spørger altså til, hvad politikernen prioriterer. Hvordan prioriteringen skal finansieres, er ikke en del af spørgerammen, men politikerne kan selv uddybe det ved hvert spørgsmål.


Hvilke kandidater er med i testen?

TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.

Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater, der kommer med.


Hvorfor laver I sådan en test, når svarene risikerer at påvirke valgresultatet?

Kandidattesten er kun en lille del af den journalistiske valgdækning, som TV 2, TV 2-regionerne og de mange lokal- og regionalmedier, der er med i samarbejdet, leverer i år. Formålet er ikke at påvirke vælgerne til at stemme i en bestemt retning. Ligesom resten af valgdækningen er formålet at give vælgerne så meget information om kandidaterne og valgets temaer som muligt, så de er så godt forberedte som muligt, når de skal skal afgive deres stemme.


Favoriserer testen bestemte partier?

Nej. Testen favoriserer ikke bestemte partier. Testen er udarbejdet så alle partiers kandidater har lige muligheder for at opnå et match med deres potentielle vælgere. De konkrete spørgsmål er baseret på, hvad danskerne har fortalt os betyder mest, når de skal stemme.


Kan man som kandidat snyde ved at svare hverken eller hele vejen og så blive matchet med flest?

Det korte svar er nej. Danmark er et politisk konsensusland, så det er naturligt, at der befinder sig både mange vælgere og politikere på midten. Hvis man som kandidat spekulerer i at nå flest vælgere ved at undgå yderkategorierne, vil man måske komme i nærheden af flere vælgere, men også konkurrere med flere kandidater. Desuden vil det være en meget dårlig strategi at svare bevidst modsat sin politiske overbevisning. Den primære gevinst ved dette vil være, at en kandidat vil screene sine egne kernevælgere fra mod til gengæld at blive matchet med vælgere, der med stor sandsynlighed ikke vil give kandidaten deres stemme ved det faktiske valg.


Hvorfor er der ikke en uddybning med argumenter for og imod til hvert spørgsmål?

Jo mere supplerende information du medtager i denne typer undersøgelser, jo større er risikoen for, at du vil trække svarene i en bestemt retning. Det er ikke muligt at præsentere argumenter for eller imod en sag, uden at det vil påvirke brugerens svar. Desuden kan der være mange argumenter for eller imod et hvilket som helst politisk tiltag, så hvilke partiers argumenter skal man tage med? Og hvilke skal udelades? Derfor har vi valgt ikke at påvirke svarene med uddybende argumenter for eller imod en sag. Til gengæld kan man læse alle kandidaternes uddybende svar, når man har taget testen.


Hvorfor får jeg forskellige resultater, når jeg tager testen igen?

Du får kun forskellige resultater, hvis du svarer forskelligt fra gang til gang. Der er mange kandidater, der stiller op. Så hvis du bare svarer lidt forskelligt på et spørgsmål eller to, når du tager testen igen, kan det sagtens være en ny kandidat, der nu matcher dine synspunkter mest. Desuden kommer der hele tiden nye kandidater med i testen, efterhånden som de svarer på vores spørgeskema. På den måde bliver testen hele tiden mere nøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange i løbet af valgkampen.


Hvilke data gemmer vi i kandidattesten?

For at kunne sammenligne dine holdninger med kandidaternes gemmer vi naturligvis deres svar. Det gør vi med deres samtykke og efter gældende dansk persondatalovgivning. For at kunne forbedre kandidattesten og arbejde videre med den journalistisk gemmer vi også brugernes svar, men de bliver anonymiseret og hverken associeret med ip-adresser eller andet, der kan føre svarene tilbage til en individuel bruger.


Spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til testen, eller er kandidat og vil tilmelde dig, så kantakt Nikolaj Filt Albrectsen fra TV 2 på nalb@tv2.dk


Se også TV2 Fyns generelle privatlivspolitik.

Samlet skal der i forbindelse med kommunalvalget fordeles hverv til en værdi af 47,9 millioner kroner. Det viser en undersøgelse som analysefirmaet Kaas & Mulvad har foretaget for TV 2.

Fem af de nuværende borgmestre har i denne valgperiode faktisk påtaget sig så mange ekstraopgaver, at de får mere i løn end statsminister Mette Frederiksen (S), der trods alt tjener 1,6 millioner årligt.

Det drejer sig om borgmestrene Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus, Michael Ziegler (K) fra Høje-Taastrup, Jørn Pedersen (V) fra Kolding, Martin Damm (V) fra Kalundborg og listens topscorer Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

TV 2

Mest til Odenses borgmester

Peter Rahbæk Juel (S) fra Odense er på et mulehår den borgmester, der har den højeste samlede løn med i alt 1.783.663 kroner i lønningsposen. Næsten en tredjedel af det beløb kommer fra ekstra hverv.

- Det jeg kigger på, når jeg påtager mig et hverv, er, om det giver mening for Odense, for odenseanerne og for lønmodtagerne, og selvfølgelig om jeg har tid til at magte opgaven. Det mener jeg, gør sig gældende med de ting, jeg har involveret mig i, siger Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2.

“Det at være borgmester er meget mere end bare at gå til økonomiudvalgsmøder og byrådsmøder”

— Peter Rahbæk Juel (S), borgmester, Odense

I 2020 var Peter Rahbæk Juel (S) næstformand for Odense Havn og Erhvervshus Fyn, han var bestyrelsesmedlem i ATP, KL, H.C. Andersen Airport, University College Lillebælt og Odense Bys Museer samt medlem af repræsentantskabet i ATP og Arbejdernes Landsbank.

Samlet fik han 562.000 kroner for at passe de ekstra hverv.

Han mener, at de mange bestyrelsesposter hjælper ham i arbejdet som borgmester.

- Det at være borgmester er meget mere end bare at gå til økonomiudvalgsmøder og byrådsmøder. Du skal også søge indflydelse på vegne af din by og på vegne af dine borgere, siger Peter Rahbæk Juel (S).

Læs også: Ærø-kandidat er søn af tidligere statsminister:
  • Jeg skilter ikke med det
Gå tilbage Del
28. okt. 2021 kl. 15:06

Ærø-kandidat er søn af tidligere statsminister:
  • Jeg skilter ikke med det

Ritzau Scanpix-collage

Peter Hansted fra Socialdemokratiet på Ærø er søn af den tidligere statsminister Jens Otto Krag, men det er ikke noget, han bruger i sin valgkamp.

Kommunalvalget på Ærø trækker tråde til en af landets mest fremtrædende statsministre gennem tiden. 

For de ærøboer, der sætter kryds ved Socialdemokratiets spidskandidat, Peter Hansted, sætter samtidig kryds ved den tidligere statsminister Jens Otto Krags søn. 

“"Jeg er fra den periode i verdenshistorien, hvor jeg blev kaldt et uægte barn"”

— Peter Hansted

Vil ikke bruge det aktivt

De fleste husker formentlig Jens Otto Krag fra sine perioder som statsminister og for sit store engagement i et fælles europæisk samarbejde. 

På Ærø har Peter Hansted naturligt nok andre visioner og tanker på sin politiske dagsorden, men ophavet og barndommen i et politisk interesseret hjem har alligevel sat sit præg. 

- Det er klart, at når ens far har været statsminister, er politik naturligt noget, man forholder sig til, siger han og fortsætter. 

- Jeg har bestemt ikke noget imod at tale om min far. Jeg oplever sommetider mennesker, der vil have taget et billede med mig på grund af min far, og det har jeg altid sagt ja til. Der går ikke noget af mig, og hvis de bliver glade, er det fint. Men det er ikke noget, jeg aktivt skilter med i forhold til min politiske karriere.

Undgik at tale om det som barn

Barndommen som søn af en politiker var ikke altid let. Eksempelvis har Peter Hansted konkrete erindringer fra forholdet til de andre børn. 

- Som barn talte jeg aldrig om, hvem min far var. Jeg er fra den periode i verdenshistorien, hvor jeg blev kaldt et uægte barn. Og når min far så ovenikøbet var socialdemokrat, betød det, at der var børn omkring mig, der ikke måtte lege med mig. Så der lærte jeg hurtigt, at det ikke var noget, jeg behøvede at skilte med, siger han og fortsætter.

- Omvendt lagde min far aldrig skjul på, at jeg var hans søn, men det var først ved hans død, at medierne begyndte at interessere sig for det.

Jens Otto Krag døde i 1978 og den efterfølgende periode var en omvæltning for Peter Hansted.

- Det var en overvældende tid. Jeg havde aldrig før prøvet at være i mediemøllen, og der skulle jeg da lige trække vejret en ekstra gang, kan jeg huske. Men sidenhen har jeg ikke haft noget imod at tale med nogen om det. 

Et lokalt demokrati betyder meget

Jens Otto Krag var statsminister i flere perioder - heriblandt 1962-1968. Peter Hansted anerkender, at der er forskel på kommunalpolitik og landspolitik, men betoner samtidig, at lokalpolitik er særdeles vigtigt for ham. 

- Da jeg stillede op første gang, blev jeg spurgt af et medie, hvordan det var "bare" at stille op på Ærø, når nu min far havde været statsminister. Jeg må sige, at sådan ser jeg slet ikke på det, siger han og fortsætter.

- Jeg synes, det er supergodt at være med i et lokalt demokrati og et nært samfund som det, vi har på Ærø. Jeg fornemmede, at de syntes, at det ikke ”var så meget værd” at stille op her, men sådan ser jeg slet ikke på det.

Peter Hansted overtager pladsen som den øverste socialdemokrat på valgkortet på Ærø fra den nuværende borgmester Ole Wej Petersen, der ikke genopstiller som borgmesterkandidat.

De mange ekstra hverv kan dog også være en belastning. Og måske vil Odense-borgmesteren ikke gå efter helt så mange i næste valgperiode.

- Samlet set i 2021 har jeg haft for meget på brættet. Det gør også, at jeg fremadrettet vil se, om jeg kan få lidt mindre. Jeg vil også gerne kunne se min familie en gang imellem og mine venner, siger Peter Rahbæk Juel (S).

Siger nej til honorarer

Der er også borgmestre, der synes, at den kommunale lønfest har grebet lidt for meget om sig.

En af dem er Svendborgs borgmester Bo Hansen (S). Han sidder med i bestyrelsen for den maritime uddannelsesinstitution SIMAC i Svendborg. Det er et arbejde, han normalt ville modtage 20.000 kroner for årligt, men de penge har han valgt at takke nej til.

- Jeg synes sådan set, at det vederlag som en borgmester får, også indbefatter arbejde i lokale bestyrelser og lokale forsyningsselskaber, eller hvad det nu måtte være. Jeg tænker, at det er et engangsvederlag, siger Bo Hansen (S) til TV 2.

“Så dårlig er borgmesterlønnen heller ikke”

— Bo Hansen (S), borgmester, Svendborg

Hans holdning er, at varetagelsen af lokale hverv er omfattet af borgmesteropgaven og derfor ikke bør aflønnes som ekstra arbejde.

- Så dårlig er borgmesterlønnen heller ikke, siger Bo Hansen.

Det er en anden sag, hvis en borgmester passer et nationalt hverv – såsom at sidde i KL’s bestyrelse. Så er et ekstra vederlag på sin plads, mener Svendborgs borgmester.

- Hvis man løser den type opgaver, så er det helt fair, at man selvfølgelig tager imod det vederlag, der ligger for den ekstraopgave, det er. Jeg har enorm respekt for dem, der for eksempel påtager sig hvervene i KL’s bestyrelse - for det betyder masser af arbejde, der ligger ud over borgmesterposten, siger Bo Hansen (S).

Heidi Rasmussen/TV 2
Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) har takket nej til et vederlag på 20.000 kroner for at være med i bestyrelsen for den lokale uddannelsesinstitution SIMAC.

På trods af at han selv er meget afklaret omkring, hvad han vil – og ikke vil - modtage vederlag for, ønsker han ikke at pege fingre ad sine borgmesterkolleger.

- Jeg tænker, at de hver især skal finde den løsning, som er rigtig for dem. Jeg har bare valgt denne her model, fordi jeg synes, at det vederlag, man får som borgmester, er fornuftigt.

Tidligere topscorer siger nej

I den anden ende af landet sidder Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S). Han er grundlæggende enig med Svendborgs borgmester.

“Den løn, jeg får som borgmester er højest rimelig – og jeg mangler ikke noget”

— Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester, Aalborg

Men Thomas Kastrup-Larsens baggrund er en anden. Han har nemlig tidligere været fremhævet som landets bedst betalte borgmester – og har siden frasagt sig vederlag for i alt 282.000 kroner. Et noget andet beløb end de 20.000 kroner, Svendborgs borgmester takkede nej til.

- For mig handler politik jo ikke om at tjene penge. Jeg er gået ind i politik, fordi jeg brænder for det her. Og når man ser på den løn, jeg får som borgmester, så er den højest rimelig – og jeg mangler ikke noget, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Stephan Brandt Lilliecrona/TV 2
Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), har tidligere været den bedst betalte borgmester. Siden har han frasagt sig vederlag for 282.000 kroner.

Han er formand for bestyrelserne i forskerparken NOVI, Aalborg Lufthavn og Port of Aalborg. Et arbejde, der i perioder ugentligt kan sluge 15-20 timer af hans tid, men som han altså får nul kroner for at udføre.

Thomas Kastrup-Larsen skelner ligesom som sin kollega fra Svendborg mellem lokale hverv og nationale hverv. Mens det er i orden at modtage løn for nationale hverv, er det anderledes med de lokale opgaver, mener han.

- Dem synes jeg ikke, man skal modtage honorar for - for det er ligesom omfattet af borgmesterlønnen, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Læs også: Fyns sjoveste valgplakater? Malte smider trøjen - Claus snor sig
Gå tilbage Del
24. okt. 2021 kl. 19:41
Fyn

Fyns sjoveste valgplakater? Malte smider trøjen - Claus snor sig

Malte Jäger/Ebbe Lawaetz

Med kun knap fire uger til valget bruger kandidaterne alle kneb for at få vælgernes stemmer. Flere kandidater har taget utraditionelle valgplakater i brug.

Langt de fleste kandidater til kommunal- og regionsrådsvalget blev lørdag hængt op i lygtepæle og træer rundt om på Fyn - og så kan det være svært at skille sig ud fra mængden.

Det er der dog nogle kandidater, der har fundet løsninger på.

I Odense snor den socialdemokratiske kandidat Claus Skjoldborg sig bogstavelig talt om lygtepælen, mens Malte Jäger (NB) i Kerteminde Kommune har smidt trøjen i jagten på stemmer.

- Alle hænger valgplakater op for opmærksomhed. Alternativet er, at jeg er ukendt for vælgerne, siger Malte Jäger.

Ebbe Lawaetz
Claus Skjoldborg (S) blev valgt ind i Odense Kommune første gang i 2017.

Det er første gang, han stiller op til kommunalvalget, og når han ikke laver valgkamp, arbejder den 19-årige Nye Borgerlige-kandidat som træner i det lokale motionscenter og studerer historie på Syddansk Universitet.

Han forsikrer dog vælgerne om, at hans kandidatur til en stol i byrådssalen er lige så ægte som hans six pack på valgplakaten.

Sjove valgplakater

Har du set flere anderledes eller sjove valgplakater på Fyn? Så tip os på redaktionen@tv2fyn.dk.

- Jeg er 100 procent seriøs, men i Nye Borgerlige holder vi af at lave sjov med tingene. Når jeg kommer ind, er det seriøst, lover Malte Jäger.

Seksårige Sally tegner valgplakat

I Middelfart har lokallisten Tværpolitisk Anstændighed også hængt anderledes plakater op. I stedet for de traditionelle portrætter af kandidaterne har lokallisten fået seksårige Sally Nyhus Madsen til at tegne, hvad hun mener, at en kommune skal indeholde.

Jens Andersen
Seksårige Sally Nyhus Madsen er lidt af en lokal kunstner i Middelfart. Ved juletid sidste år blev hendes tegninger vist i animeret form på husgavle i Middelfart by.

- Da vi skulle designe valgplakaten, ville vi gerne skille os ud fra de andre. Og så kom vi i tanke om Sallys tegninger, fortæller kandidat Jens Andersen.

- Valgplakaten er smækfyldt med detaljer af enhver art. Og der dukker nye op, hver gang jeg kigger på den, siger han.

Det blev tilladt at sætte valgplakater op lørdag, og senest otte dage efter valget den 16. november skal kandidaterne pille dem ned igen - uanset om de kom ind eller ej.

Malte Jäger
Malte Jäger har både den utraditionelle og den mere traditionelle plakat til at hænge i Kerteminde Kommune.

I Odense er den lønmæssige topscorer blandt landets borgmestre, Peter Rahbæk Juel (S), ikke enig.

- Jeg følger de regler, som Folketinget har udstukket for borgmestres bestyrelsesarbejde og vederlag. Ligesom i øvrigt langt de fleste borgmestre i landet gør. Og skulle man ændre reglerne på Christiansborg, så retter jeg selvfølgelig ind efter det, siger Peter Rahbæk Juel (S).

Både borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) fra Aalborg Kommune og Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) begrunder deres valg om at frasige sig honorarer med de tanker, som Vederlagskommissionen gjorde sig tilbage i 2016.

TV 2

Vederlagskommissionen, der var sat til at undersøge fuldtidspolitikernes lønforhold, anbefalede at borgmestrenes grundløn skulle hæves med omkring 30 procent. Og den anbefaling valgte Folketinget at følge.

Men Vederlagskommissionen anbefalede også, at der skulle ske en modregning i borgmestrenes vederlag, hvis de fik betaling for at varetage ekstra hverv, der havde karakter af opgavevaretagelse for den enkelte kommune.

Og den del blev ikke gennemført.

Savner gennemskuelighed

Den manglende modregning kan i sidste ende være et problem for borgmestrene i forhold til vælgerne. Det mener Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab fra Syddansk Universitet.

- Der kunne godt være en vis fornuft i at modregne borgmestrene for de her forskellige honorarer i og med, at de som oftest netop er udpeget ikke kun på grund af deres personlige egenskaber, men også fordi de er borgmestre, siger Ulrik Kjær.

Jan Johansen/TV 2
Jan Johansen/TV 2

Hvis man trak borgmestrenes ekstra honorarer fra i deres grundløn, ville det skabe mere klarhed, mener professoren.

- Det ville gøre det mere gennemskueligt for vælgerne, hvorfor de tager et givent hverv på sig, og man kan i hvert fald slippe for den der mistanke om, at det er for at få et honorar, siger Ulrik Kjær.

Han peger desuden på, at det samlede lønniveau for borgmestrene i forvejen ligger højt.

- Der kan i hvert fald godt være nogle vælgere for hvem det synes underligt, at der er nogle borgmestre som ligger et pænt stykke over vores ministre i løn. Og det kan da godt være, at man skal have en diskussion af, om det er ret og rimeligt, siger Ulrik Kjær.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Natacha Djervad

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her