Flere end hver syvende ved ikke, hvem de skal stemme på – men tvivlen nager hos langt flere

Det forestående folketingsvalg er blevet kompliceret ved antallet af partier, siger valgforsker.

Selvom valgkampen efterhånden har været i gang længe, nager tvivlen stadig hos mange vælgere.

I en ny Megafonmåling svarer flere end hver syvende vælger, at de stadig ikke har besluttet sig for, hvor krydset skal sættes. Men det reelle tal er faktisk højere, siger valgforsker Martin Vinæs fra Aarhus Universitet.

- Vi ved, at det faktisk er over 30 procent, som først beslutter sig inde i stemmeboksen, siger Martin Vinæs til TV 2.

Ifølge Martin Vinæs kan man sondere mellem hårde tvivlere og bløde tvivlere.

Hårde og bløde tvivlere

De hårde tvivlere er folk, som grundlæggende er i tvivl om placeringen i det politiske spektrum. De bløde tvivlere har nok retningssans i forhold til den politiske blok, men er stadig i tvivl om, hvilket parti som skal have deres stemme.

Tallet er denne gang højere end ved tidligere valg i nyere tid. Og en del af forklaringen ligger i, at danskerne nu har hele 14 partier at vælge imellem.

- Der er kommet flere partier, så der er flere varer på hylden. En anden forklaring kan være, at vi ikke har en rød blok, som peger på en statsminister og en blå blok, som peger på en anden. Det kan også forvirre lidt, at man har Lars Løkke Rasmussen i midten som en mulig kongemager, for hvad betyder det egentlig, hvis man stemmer på Moderaterne i forhold til Venstre, siger valgforskeren.

Ikke alle tvivlere er lige vigtige

I alt 4.270.774 vælgere er optaget på valglisten til folketingsvalget 1. november. Andelen af hårde tvivlere udgør således omkring 300.000 stemmer, mens man med de bløde tvivlere inkluderet kommer et godt stykke over en million vælgere.

Den typiske tvivler er en ung vælger eller en person, som ikke følger politik så indgående.

- Men det er også interessant, at ikke alle tvivlere er lige politisk vigtige. Det er ikke så afgørende for den førte politik, om man stemmer SF eller Enhedslisten, men det er det, hvis man vakler mellem Radikale Venstre, Moderaterne eller Venstre, som er nogle af dem, der er afgørende for, hvem der bliver statsminister, siger Martin Vinæs.

Moderaterne trækker vælgere fra flere fronter

Det nye i denne valgkamp er, at Moderaterne som nyt parti har flyttet balancepunktet i dansk politik så tæt på valget.

- De ligger derinde i midten og kan trække vælgere fra både Socialdemokratiet, Radikale og Konservative. Der er en gruppe tvivlere ved dette valg, som de sidste 20 år har hørt hjemme i rød blok eller hos Radikale Venstre, og som nu har følt sig oversete, og som hælder til Moderaterne og Lars Løkke, siger Martin Vinæs.

Oversigt

    Oversigt