Fyns Politi roser fynboerne for deres opførsel i genåbningsweekend

Lørdag aften ved midnat har der således ikke været nogen nævneværdige episoder, som politiet har været nødsaget til at træde ind i.

På Fyn har politiet haft positive oplevelser, når de har patruljeret i nattelivet.

- Jeg kan sige, at det generelt er gået fint. Der har været mange folk i byen, men barer og beværtninger har lukket rettidig, og folk har gået derfra i god ro og orden, siger vagtchef Steen Nyland.

Og i genåbningsweekenden har billedet været det samme. Lørdag aften ved midnat har der således ikke været nogen nævneværdige episoder, som politiet har været nødsaget til at træde ind i.

- Folk virker som, at de er bevidst omkring reglerne. Der har været masser af mennesker i byen, men med god afstand mellem dem, og de har opført sig pænt, siger vagtchefen.

Fynboerne følger anbefalinger

Ligesom i København har man haft enkelte episoder, hvor private arrangementer har været til gene for naboerne, og politiet har i enkelte tilfælde været på visit.

Men meldingen fra Fyns Politi er alligevel, at fynboerne har opført sig pænt i forhold til restriktionerne.

- Det er ikke vores indtryk, at folk flytter festen ud på gaden. Vores indtryk er, at folk er gode til at følge anbefalingerne og så fortrække sig, lyder det fra Sten Nyland.

Oversigt

    Oversigt