Fynsk efterskole lukket ned på grund af fnat

Et fnatudbrud lukkede torsdag Vejstrup Efterskole i Svendborg for weekenden.

Men sagen er langt fra enestående i kommunen, og fra en sundhedssygeplejeske lyder advarslen, at vi er nødt til at turde tale om den smitsomme sygdom, hvis vi skal få bugt med den.

Ingen på skolen i 76 timer

I Vejstrup mellem Gudme og Svendborg på Sydfyn, er 250 elever blevet sendt hjem torsdag og efterskolen er blevet lukket for weekenden. Målet er at tage livet af de fnatmider, der de sidste dage har forårsaget kløe og generet cirka ti elever, inden de spreder sig. Det fortæller Vejstrup Efterskoles forstander, Michael Bjørn, til TV 2.

- Vi er ikke nødt til at lukke skolen, men vi har valgt at gøre det. Vi har fået at vide, at hvis de her fnatmider ikke har menneskelig kontakt i mere end 48 timer, så dør de af sig selv. Det er vores strategi. Der kommer ikke til at være nogen på skolen i 76 timer, forklarer forstanderen.

Han fortæller, at det ikke er enestående, at der er fnat på Vejstrup Efterskole, men at det aldrig før har været så slemt, at man har valgt at sende eleverne hjem på forlænget weekend.

De små, efterskolerne og de ældre er mest udsatte

Ifølge Sundhed.dk, som staten, regionerne og kommunerne står bag, fandtes hudsygdommen fnat tidligere som en seksuelt overført sygdom hos unge, mens den i dag også hyppigt ses hos plejekrævende ældre, hvor smitten viderebringes gennem plejepersonale.

Også daginstitutioner, de små skoleklasser og landets efterskoler er særligt udsatte for at få blive ramt af fnat, forklarer Charlotte Leth. Hun er sundhedssygeplejeske i Svendborg Kommune og har fortalt til Fyens.dk, at der i øjeblikket er i hvert fald ”tre daginstitutioner, tre skoler og et par efterskoler” i kommunen, der er ramt af et fnatudbrud.

- Der går tre til seks uger, fra man bliver smittet med fnat, til symptomerne viser sig. Derfor kan det være næsten umuligt at finde ud, hvor man har fået det henne, siger Charlotte Leth. Hun fortæller, at sygdommen typisk overføres i sociale fællesskaber, hvor man kommer hinanden ved, men at det også kan være nok bare at lægge sig på en madras, hvor der er fnatmider.

Sidste år blev to skoler i Næstved, én i Vordingborg og flere ansatte på Kolding Sygehus ramt af fnat. Kobberbakkeskolen i Næstved brugte efterfølgende 800.000 kroner på specialrengøring, da over 30 rengøringsfolk rengjorde og desinficerede hele skolen.

Tabubelagt sygdom

Fra Jane Bergenhagen, der er leder af Sundhedsplejen i Svendborg Kommune, lyder vurderingen, at det ikke er usædvanligt med udbrud af fnat, men at der kan ske en ophobning ligesom med influenza. Hun påpeger også, at sygdommen måske får mere bevågenhed end andre, så omfanget fremstår større end det reelt er.

- Fnat er tabubelagt, fordi det tidligere blev anset som en kønssygdom. Derfor tror jeg også, at det får lidt ekstra opmærksomhed, siger Jane Bergenhagen, og bliver bakket op af Charlotte Leth.

- Jeg er lidt overrasket over, hvor pinligt folk synes, det er. De her smitsomme sygdomme er allemandseje. Alle kan få dem. Men vi har oplevet i de senere år, at folk er mere oppe på tæerne og at mange forældre kontakter os, fordi de mener, at vi bliver nødt til at gøre noget.

Forældrene skal leve op til deres ansvar

Ifølge Charlotte Leth har institutioner, skoler og andre ikke nogen pligt til at anmelde det, hvis de bliver ramt af fnat i større eller mindre grad. Derfor er det svært at have et overblik over, hvor udbredt sygdommen egentlig er, fortæller hun. Men hvis man selv eller ens barn oplever symptomer som kløe og røde pletter, skal man kontakte en fagperson, der kan undersøge, om der er tale om fnat.

- Og så har man altså som forældre et ansvar, man gerne må være klar over: Hvis ens barn bliver smittet, så skal man sige det i institutionen, så andre forældre kan være opmærksomme på det. På den måde kan vi langt hen ad vejen få bugt med de her ting, lyder det fra Charlotte Leth.

Forstander: Vil gerne aftabuisere fnatsnakken

For Michael Bjørn, forstander på Vejstrup Efterskole, er det netop formålet med at fortælle om det fnatudbrud, der har ramt hans skole.

- En af mine intentioner med at snakke om det, er at jeg gerne vil være med til at aftabuisere fnatsnakken. Det er nærmest tabuagtigt, og det synes jeg ikke, det skal være, forklarer forstanderen. Han fortæller, at man nu vil forsøge at informere eleverne endnu bedre og opfordre til, at de i højere grad bruger det sprit, til desinfektion, skolen har stående.

- I stedet for at lade det her problem accelerere, har vi forsøgt at handle proaktivt på det. Det er derfor, vi har sendt eleverne hjem.