Fynsk forskning: Slimede vandmænd skal bekæmpe mikroplast i havene
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mikroplast i verdenshavene er en af verdens største forureningsproblemer. Fynske forskere undersøger lige nu om vandmænd kan være løsningen.
Du kender dem måske fra en vadetur langs strandkanten eller som en slimet overraskelse på en badetur i havet.
Gopler – også kendt som vandmænd eller brandmænd – findes overalt i verden.
De gennemsigtige havdyr har hverken hjerne eller hjerte og anses af både fiskere og strandgæster som en plage. Men noget peger på, at de gele-agtige dyr også kan have en gavnlig effekt.
Unge studerende slår fast: - Det vigtigste tema er klimaet
Klima, klima, klima. De unge studerende i gågaden i Odense er ikke i tvivl om, hvad der er vigtigst i valgkampen.
Danskerne skal til folketingsvalg grundlovsdag, og ganske kort tid efter valget var udskrevet på Christiansborg i København, kunne det mærkes i gågaden i Odense, hvor valgkampen officielt gik i gang med flyers og politikere i gadebilledet.
TV 2/Fyn spurgte en række unge studerende, hvilket tema der er det vigtigste i valgkampen: Alle svarede klimaet.
- Vi bliver nødt til at gøre noget for vores miljø, siger Maja Ravn fra Odense.
- Vi skal fokusere på et meget bedre klima, så verden ikke dør. Især det med plastik. Der ligger rigtig meget plastik i havene, tilføjer Linea Larsen, der bor i Kerteminde.
Klima er en kæmpe udfordring
Også Sofie Heldarskard, der studerer i Odense, nævner klima som det vigtigste tema.
- Det er en kæmpe udfordring lige nu, siger Sofie Heldarskard.
Spørger man den lidt ældre del af generationen, får man muligvis nogle andre svar.
Efterlønner nævner nedslidte
Efterlønner Hans Berkowitz fra Odense nævner eksempelvis ingenting om klimaet. Til gengæld nævner han de aktuelle forhandlinger om pension og nedslidning.
- Vi skal have gjort noget godt for blandt andre pensionister eller dem, der er nedslidte. Jeg kan ikke se nogen forskel på det, vi har i dag, og det, regeringen er ved at gennemføre sammen med Radikale og Dansk Folkeparti. Det er simpelthen noget juks, de har lavet, siger Hans Berkowitz.
Danskerne skal stemme ved folketingsvalget 5. juni. Inden da skal der også stemmes til europaparlamentsvalget 26. maj.
En slimet opdagelse
Forskere på Syddansk Universitet undersøger lige nu gennem det internationale projekt ’Go Jelly’ fordelene ved vandmændene.
Når dyrene formerer sig eller bliver stressede, udsender de nemlig slim i havvandet omkring sig. En slim, der har vist sig at kunne binde mikroplast.
Fyn er fin og fuld af plastik
Fyn er omgivet af vand. Men meget af det vand, der omgiver os, indeholder plastik. Det bekymrer fynboer.
Jens Knud Hedelund og Brian Lempert Rasmussen er sejlet væk fra Stige og ud i Odense Fjord for at stå i fred og nyde naturen. De har fiskestang og fluer med. Men de bliver forstyrret af den plastik, der er skyllet i land.
- Man bliver ked af det, fordi vi kommer herud for at nyde naturen. Det er en del af det at være lystfisker. Så det er sørgeligt, siger Jens Knud Hedelund, mens han kaster sin snørre.
Plastik i vores hav
I den her uge sætter TV 2/Fyn fokus på plastik i vores alle sammens hav omkring Fyn.
Hvor ser du affald? Del dit billede med os: Send det til tip@tv2fyn.dk
Han reagerer på det plastik, han finder langs vandkanten, når han lystfisker på Fyn.
- Og man bliver sgu også lidt sur en gang imellem. Og så flår man der pose op i båden og tager den med hjem, sukker han, og Brian Lempert Rasmussen er enig.
De er begge to en del af de 85 procent af danskerne, der ifølge en ny undersøgelse lavet for Miljø- og Fødevareministeriet af YouGov, er bekymrede for mængden af plastik i havet.
Plastik i fynske farvande
Det er nok de færreste, der har undgået at støde på billeder og videoer af strande og øer fyldt med affald fra andre dele af verden. Men selvom, det ikke er, hvad vi møder, når vi besøger fynske strande, er der plastik i vandet omkring os.
- Vi har lavet en række undersøgelser på vand, fisk og i havbunden, og vi finder plastik over alt. Er det et problem, at vi finder plastik i alle arter af fisk, ja så har vi et problem, siger lektor Kristian Syberg Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.
- Og på verdensplan er det et af de store miljøproblemer, vi har nu og de næste årtier.
EU-Kommisionens forslag
EU vil forbyde engangsbestik, tallerkener og sugerør i plastik, vatpinde, rørepinde og ballonpinde i plastik.
Produkterne skal fremover laves i andre materialer.
Forslaget lægger op til, at engangsdrikkebeholdere i plastik kun skal være tilladt, hvis deres kapsler og låg hænger fast i flasken.
Målet er, at 90 procent af alle engangsflasker i plastik skal samles ind igen i alle EU-lande.
Producenter af produkter i engangsplastik være med til at dække udgifter til håndtering af affald og oprydning.
Forskere anslår, at verdenshavene gemmer på omkring 150 millioner tons plastik. Ifølge Kristian Syberg skal vi være med til at tage ansvar for problemet.
- Meget af den plastik, der er i havene, kommer fra vores egen brug af plastik i Danmark. Det danske forbrug af plastik er meget stort, så derfor har vi et stort ansvar i forhold til problemstillingen, siger han.
EU vil skærpe regler for plastik
I januar i år præsenterede EU en såkaldt plastikstrategi, der skal føre til mindre plastaffald og mere genanvendelse. Og lige nu behandler Europa-Kommissionen et forslag, der skal forbyde flere engangsprodukter i plastik.
Men at forbyde engangsbestik og vatpinde. Er det ambitiøst nok?
- Hvis det stod alene, at vi kun forbød engangsbestik og vatpinde, ville det ikke være ambitøst nok. Men ud fra strategien vil vi kunne se, at alt det plastik, vi bruger i fremtiden, skal kunne genanvendes. Så når vi om 12 år kigger tilbage, vil vi kunne se en forskel. Jeg tror, de kommende generationer vil være os meget taknemmelige, siger Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og suppleant i Miljøudvalget i EU.
Europa-Kommissionen håber, at det stillede forslag kan blive behandlet og vedtaget inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.
Indtil det er sket, har Jens Knud Hedelund og Brian Lempert Rasmussen en opfordring.
- Kære venner, vil I ikke ikke godt tage jeres skrald med, og tænke over, hvad I kaster over højre skulder?
De mikroskopiske plastpartikler er blandt verdens største forureningsproblemer. Og den slimede opdagelse kan derfor have stort potentiale.
- Idéen er at opfange mikroplast med slimfiltrene, fjerne plasten fra slimet, genbruge slimet også genbruge plasten. Det er en stor mission, siger marinbiolog og koordinator på forskningsprojektet, Jamileh Javidpour.
Gennem projektet undersøges slim fra otte forskellige arter af gopler. Teorien er, at slimen aktivt kan bruges til at fjerne de små stykker plastik - for eksempel ved at blive inkluderet i filtre.
Mikroskopisk og overset
Ved Forskningsinstituttet Fjord og Bælt i Kerteminde er den udbredte forureningssynder også i fokus. I cirka hver tredje fisk, de undersøger, bliver der fundet mikroplast.
Biolog og naturformidler Julie Møller Madsen forklarer, at de tidligere fundet havpattedyr med maverne fulde af plastik. Men den mikroskopiske slags har været mindre belyst.
- Lige præcis mikroplastik har man ikke kunnet se, så der har måske ikke været så meget opmærksomhed på det. Det er super fedt, at der er kommet det – og at der bliver forsket i nogle metoder, siger biolog og naturformidler Julie Møller Madsen.
HVAD ER MIKROPLAST?
- Mikroplast er defineret som alle plastikstykker, der er mindre end 5 millimeter (½ centimeter) i diameter
- De fleste stykker mikroplast er langt mindre end 1 millimeter og kan ikke ses med det blotte øje
- De måles typisk i mikrometer – som er en tusindedel af en millimeter – deraf navnet mikroplast
- Mikroplast kommer fra nedslidning af større plaststykker, såsom karklude, dæk, maling, fodtøj, kosmetik og tekstiler
Kilde: Miljøstyrelsen
En del af løsningen
Forskningsprojektet og de gele-lignende vandmænd er ikke det endegyldige svar på forureningsproblemerne i verdenshavene, lyder det fra Jamileh Javidpour. Alligevel håber hun, at de kan blive en del af løsningen.
- Hvis vi kan løse problemet med mikroplast og nanopartikler ved hjælp af et billigt, biologisk baseret filter, hvorfor så ikke? siger hun.
’Go Jelly’-projektet er financieret af midler fra et EU-program for forskning og innovation og kører indtil december 2021 ud.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her