Skulptur revet ned under mystiske omstændigheder: - Jeg har aldrig oplevet noget lignende
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En skulptur lavet af kunstneren Ingvar Cronhammar er blevet solgt til skrot i Odense. Kunstneren kalder det selv trist og besynderligt.
I 1993 fejrede Odense Tekniske Skole sit 150-års jubliæum, og det skulle markeres med noget helt særligt.
Valget faldt på kunstneren Ingvar Cronhammar, der lavede skulpturen Camp Fire, der siden har prydet grunden ud for skolens bygninger.
I hvert fald indtil torsdag. Af en grund, som ingen tilsyneladende kan finde, er skulpturen blevet pillet ned, skåret i stykker og solgt til skrot. Uden at hverken kommunen, Den Tekniske Skole, som siden har flyttet, eller den nuværende ejer af bygningerne har vidst noget som helst om det.
Kunstfond jagter skulptur-skrottere: Erstatningssag på vej
Hvem end der har beordret en Ingvar Cronhammar-skulptur i Odense revet ned, kan de se frem til et efterspil.
Fredag skal formanden i Odense Bys Kunstfond, Anders W. Berthelsen, på jagt. Han skal finde ud af, hvem der har givet ordre til at få revet en skulptur af Ingvar Cronhammar, som stod ved Munke Mose i Odense, ned.
- Det er helt vanvittigt. Jeg har aldrig oplevet i min tid som formand for fonden, at en af vores skulpturer er blevet revet ned og fjernet, siger han.
- Det er mig en gåde, hvordan nogen kan have givet tilladelse til det. Det tror egentlig heller ikke, at der er.
Kunstfonden ejede skulpturen, der oprindeligt blev givet til en erhvervsskole, som havde hjemme i nogle nærliggende bygninger. Skolen er siden flyttet fra bygningerne.
De nye ejere af bygningerne, Tasfo Selskaberne, er dog ikke ejere af skulpturen. Til Fyens Stiftstidende oplyser selskabets direktør, at de ikke har haft noget at gøre med skulpturen hverken før eller efter nedrivningen. I Odense Bys Kunstfond gør man sig klar til at rejse et erstatningskrav.
- Jeg skrev i aftes rundt til de øvrige bestyrelsesmedlemmer og orienterede dem om situationen og forberedte dem på, at de nok på et tidspunkt skal forholde sig til en erstatningssag, siger Anders W. Berthelsen.
- Jeg kan ikke se andet for mig. Det er jo en kunstværk af værdi.
Det er ikke lykkedes for Odense Bys Kunstfond eller Odense Kommune at opklare, hvem der har givet ordren til at fjerne skulpturen.
Skulpturen var cirka fem meter høj og udført med seks rustfrie søjler, der i top og bund var samlet i sortlakeret pladestål.
Værket havde også lokale rødder, eftersom en del af arbejdet var udført af skoleelever i samarbejde med Odense Stålskibsværft.
BLÅ BOG: Ingvar Cronhammar
Ingvar Cronhammars skulptur Camp Fire er ved et uheld blevet skrottet. Kunstneren har en land karriere bag sig:
Navn: Ingvar Cronhammar
Alder: 69 år (f. 17/12 1947)
Søn af radioforhandler Knut Cronhammar og modist Rut Cronhammar, født Ring.
Fødested: Hässelholm, Sverige
Nationalitet: Svensk
Uddannelse: Aarhus Kunstakademi 1968-1971
Karriere: Langvarig bidragyder af kunst til en stribe museer, firmaer og udsmykker IC3 togsættet 5094. Afdelingsleder på Billedhuggerskolen, Det Fynske Kunstakademi 1990-1995.
Del af Zygo-gruppen i det aarhusianske kunstmiljø i 1970'erne.
Modtager af: Statens kunstfonds 3-årige arbejdslegat 1989-1991. Statens Kunstfonds arbejdslegat 1987, 1988, 1993, 1994 og 1995.
Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, Ridderkors af Dannebrogsordenen.
Kendte værker, blandt andet: Elia i Birk Centerpark ved Herning, IC3 togsættet 5094, Parkbænk II i Sophienholm, Mirage ved Banegårdspladsen i Herning, Camp Fire ved Odense Tekniske Skole (nu skrottet), Parkbænk IV i Billund, Crusader i Statens Museum for Kunst, Syvende Søjle i Aros.
Civilstand: Gift med Inger Cronhammar, har tre børn.
Bopæl: Herning
Kilder: Cronhammar.dk, Lokalavisen Frederiksberg.
- Det er helt forrykt. Vi er helt rystede, siger Anders Wedel Berthelsen, der er formand for Odense Bys Kunstfond, og sidder i Odense Byråd, til TV 2.
Cronhammar: Det er godt nok besynderligt
Kunstneren selv er ikke meget klogere på, hvad der er sket.
- Det er godt nok noget trist noget, og meget besynderligt. Jeg kan slet ikke finde ud af, hvad fanden det er for en historie, siger Ingvar Cronhammar til TV 2.
Men måske kan han alligevel kaste en smule lys over, hvad der kan være sket. For godt to uger siden blev han nemlig ringet op af nogen, der skulle flytte skulpturen og derfor ville have noget viden om skulpturens vægt og proportioner.
- Som jeg husker det, var det en vognmand, der var blevet bedt af Teknisk Skole om at flytte den. Men det var jo overhovedet ikke det, der skete.
- Det er godt nok mærkeligt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Ingvar Cronhammar.
Juridisk efterspil på vej
Både kommunen og kunstneren overvejer nu at gå videre med sagen.
- Jeg ved ikke endnu, hvad jeg vil gøre. Men jeg vil i hvert fald rådføre mig med min sagfører, understreger Ingvar Cronhammar.
Det var kommunen, der ejede grunden og skulpturen, og Anders Wedel Berthelsen fortæller, at et erstatningskrav formentlig vil komme på tale. Problemet er bare, at der ikke er nogen, der ved, hvem der er ansvarlig.
- Nu skal vi lige sunde os lidt oven på det her og så skal vi jo have undersøgt det i bund, understreger han.
Fyens Stiftstidende har talt med Jesper Steen Tastesen, administrerende direktør for Tasfo Selskaberne, der købt ebygningerne, der husede Odense Tekniske Skole tidligere. Han understreger over for avisen, at han ikke anede noget om, at skulpturen skulle flyttes eller tages ned.
BLÅ BOG: Ingvar Cronhammar
Ingvar Cronhammars skulptur Camp Fire er ved et uheld blevet skrottet. Kunstneren har en land karriere bag sig:
Navn: Ingvar Cronhammar
Alder: 69 år (f. 17/12 1947)
Søn af radioforhandler Knut Cronhammar og modist Rut Cronhammar, født Ring.
Fødested: Hässelholm, Sverige
Nationalitet: Svensk
Uddannelse: Aarhus Kunstakademi 1968-1971
Karriere: Langvarig bidragyder af kunst til en stribe museer, firmaer og udsmykker IC3 togsættet 5094. Afdelingsleder på Billedhuggerskolen, Det Fynske Kunstakademi 1990-1995.
Del af Zygo-gruppen i det aarhusianske kunstmiljø i 1970'erne.
Modtager af: Statens kunstfonds 3-årige arbejdslegat 1989-1991. Statens Kunstfonds arbejdslegat 1987, 1988, 1993, 1994 og 1995.
Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, Ridderkors af Dannebrogsordenen.
Kendte værker, blandt andet: Elia i Birk Centerpark ved Herning, IC3 togsættet 5094, Parkbænk II i Sophienholm, Mirage ved Banegårdspladsen i Herning, Camp Fire ved Odense Tekniske Skole (nu skrottet), Parkbænk IV i Billund, Crusader i Statens Museum for Kunst, Syvende Søjle i Aros.
Civilstand: Gift med Inger Cronhammar, har tre børn.
Bopæl: Herning
Kilder: Cronhammar.dk, Lokalavisen Frederiksberg.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her