18 måneders barsel:
- Det koster nogle penge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Kristendemokraterne vil indføre ret til 18 måneders barsel. Men partiets fynske folketingskandidat Gert Broxgaard ved ikke, hvor dyrt det bliver. - Det koster nogle penge, siger han.
Nybagte forældre skal have ret til 18 måneders barsel.
En til en
I serien en til en interviewer TV 2/Fyn folketingskandidater fra Fyn om deres mærkesager.
Det mener Kristendemokraterne, der går til valg på mere barsel. Det fortæller Gert Broxgaard, der stiller op for partiet på Fyn.
- Vi vil styrke familierne, så de får muligheder og rammer, så de kan udvikle sig, forklarer han.
Derfor vil partiet øge de nuværende 12 måneders barsel til 18 måneder. I de ekstra seks måneders barsel skal forældrene have mulighed for at få udbetalt et beløb, der svarer til 80 procent af dagpengesatsen.
Hvor meget koster det?
- Det har jeg ikke tallene på. Der ligger mange beregninger til det, men jeg ved godt, at det koster nogle penge. Men pengene bliver funder, forsikrer Gert Broxgaard.
Carina om nye barselsregler:
- Jeg frygter, det går ud over børnene
I ligestillingens navn ønsker EU, at fædre bruger mere tid med deres børn. Men det kan betyde mindre forældreorlov til begge forældre, frygter mor.
- Helt ned i knæ! Ja, sådan! I gør det godt!
Ordene kommer fra Kate Gallagher Lindeskov. Hun står for dagens træning i den lune holdsal hos firmaet Mors Krop, der tilbyder holdtræning for nybagte mødre.
“Jeg frygter, at nogle børn kan ende tidligere i institutioner, fordi reglerne ikke passer ind i familien.”
Barselsperioden for de fremmødte mødre er allerede timet og tilrettelagt. Men sådan bliver det ikke nødvendigvis i fremtiden, hvis et EU-direktiv bliver en realitet.
Europa-Parlamentet og Ministerrådet er blevet enige om at øremærke en del af barselsorloven til faderen. Helt nøjagtigt giver de nye regler otte uger med barnet til faderen. Hvis han ikke tager de otte ugers barsel, går retten tabt.
Det forslag passer ikke ind i alle familie-typer, mener Carina Vigsø Nielsen, der er nybagt mor fra Odense.
- Jeg frygter, at nogle børn kan ende tidligere i institutioner, fordi reglerne ikke passer ind i familien, siger hun.
Sådan fungerer reglerne i praksis
Som det ser ud nu, kan nybagte forældre se frem til at dele 32 ugers barsel efter deres barn kommer til verden.
Men med forslaget fra EU er 16 af ugerne øremærket - otte går til faderen og otte til moderen. De uger, som forældrene deles om, reduceres på den måde til 16 uger. Men længden på forældreorloven vil være det samme, som i dag.
Hvis faderen giver afkald på sine otte uger, kan de ikke overtages af moderen. De bortfalder, og det betyder dermed mindre barsel samlet set. Samme princip gør sig gældende for moren.
Fakta om nuværende regler:
De nuværende regler for barsel er også indrettet efter et såkaldt EU-direktiv.
Et "direktiv" er et mål, som EU-landene skal opnå. Det er altså folketinget, der har lavet den nuværende barselslovgivning og som skal lave lovgivningen for de nye regler.
Formålet er ligestilling
Argumentet for at reservere en del af barselorloven til fædre er at opnå reel ligestilling og få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, oplyser Europa-Parlamentet.
“Dels så virker det på samværet mellem far og barnet, men også i forhold til at mindske løngabet mellem mand og kvinde.”
En af forklaringerne på, hvorfor det netop er barselslovgivningen, der har indflydelse på ligestillingen, ligger i kulturarven, mener kønsforsker fra Aarhus Universitet Lone Kølle Martinsen.
- Det er mors og fars status i familien og i samfundet, der skal laves om, siger hun.
Fædres barsel:
Ifølge Danmarks Statistik holder fædre i gennemsnit 25 dages barsel, mens mødre er 231 dage på barsel i gennemsnit.
Dette stemmer overens med tal fra Nordisk Statistik 2018, der viser, at danske fædres andel af barslen er på 11 procent, mens den i både Norge og Sverige er en del højere med henholdsvis 19 og 28 procent.
Sammenligner vi os med vores nabolande, har ørmærket barsel haft en positiv effekt ifølge kønsforskeren.
- Hvis man kigger på Norge, Sverige og Island, der har øremærket barsel langt mere radikalt, har det bidraget positivt. Dels så virker det på samværet mellem far og barnet, men også i forhold til at mindske løngabet mellem mand og kvinde, siger Lone Kølle Martinsen.
I holdsalen ved Mors Krop i Odense har de nybagte mødre svært ved at se, hvordan EU-forslaget er positivt for mændene.
- Det er fint, at man prøver at arbejde for ligestilling, men jeg bryder mig ikke om forslaget. Det er jo ikke sådan, at mænd ikke har mulighed for at tage på barsel, som det ser ud nu, siger Anne Breilich.
Og Carina Vigsø Nielsen mener, at der skal sættes ind andre steder, hvis ligestilling er formålet med lovforslaget.
- Tankegangen er rigtig fin, men jeg tror ikke på, at forslaget kan være med til at gøre den helt store forskel. Jeg tror, man skal sætte ind andre steder. For eksempel på arbejdsmarkedet, siger hun.
Starten på den nye ordning
Reglerne fra EU er endnu ikke endeligt vedtaget. Men siden parlamentet og Ministerrådet er enige, er det et spørgsmål om formaliteter.
- Jeg synes, det er fedt, at der bliver gjort noget på europæisk niveau, men vi havde så gode regler i Danmark i forvejen, siger Anne Breilich og tilføjer:
- Så jeg føler, at vores kvalitet ryger ned, mens de andre landes ryger op.
Barsels-direktivet er først gældende i det enkelte EU-medlemsland, når landene har taget stilling til reglerne og lavet egne love, som lever op til kravene i direktivet.
Ifølge EU-reglerne har det danske folketing flere år til at lave den nye lovgivning på barselsområdet.
Hvor skal pengene komme fra?
- Der bliver brugt rigtig mange penge på rigtig mange ting, siger folketingskandidaten.
Han mener, at der kan hentes penge fra skattevæsnet.
- Der kører eksempelvis mellem 2.000 og 4.000 biler rundt uden vægtafgift, siger han.
Fri deling af barsel
Udover 18 måneders barsel, så vil Kristendemokraterne lade det være op til forældrene, hvordan barslen skal fordeles.
- Familierne skal have det råderum. Man skal have frihed til at bevæge sig som familie, forklarer Gert Broxgaard.
Han fremhæver, at partiet derfor er modstander af et EU-forslag, der vil betyde, at noget barsel bortfalder, hvis ikke manden tager den.
Færre penge til flygtninge: - Det er urimeligt at behandle mennesker på den måde
Røde partier vil have rullet hjemsendelsesydelser tilbage. Socialdemokratiet står dog fast på, at det skal være mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark.
I efteråret besluttede blå blok at skære i integrationsydelsen, som samtidig blev omdøbt til hjemsendelsesydelsen, så flygtninge har tusindvis af kroner mindre at gøre godt med.
Formålet er, at Danmark skal være mindre attraktivt at komme til som flygtning. Nedskæringerne skal rulles tilbage, hvis rød blok vinder valget, mener Kristendemokraterne, Radikale Venstre og Enhedslisten, der tirsdag aften diskuterede emnet under TV 2/Fyns debatmøde på Østfyns Produktionsskole i Marslev.
“Det er urimeligt at behandle mennesker på den måde. Under alle forhold skal børnene have lov til at være sammen med deres forældre”
- Vi mener, at hjemsendelsesydelsen er et spørgsmål om, hvor længe man vil have dem. Prøv at forestille jer, hvor motiverende det er at få at vide: I er her, og I skal lave noget og lære sproget, men I skal ud, siger folketingskandidat Rise Annelise Eskildsen fra Kristendemokraterne.
- Det kan man ikke. Det er urimeligt at behandle mennesker på den måde. Under alle forhold skal børnene have lov til at være sammen med deres forældre, fortsætter hun.
Socialdemokratiet: Vi finder en løsning
Socialdemokratiet har dog ikke planer om at rulle fattigdomsydelserne tilbage.
Folketingskandidat Jan Johansen (S) er sikker på, at der bliver fundet en god løsning på den anden side af folketingsvalget 5. juni.
“Jeg vil slå fast, at vi vil behandle flygtninge ordentligt.”
- Jeg vil slå fast, at vi vil behandle flygtninge ordentligt. Vi vil også have, at de bliver klædt på, så den dag, de kan vende tilbage, har de arbejdet og været selvforsørgende, siger Jan Johansen, der mener, partierne har de samme mål på dette punkt.
Alternativet: Vi giver os ikke
Det har de, forsikrer folketingskandidat Stine Helles Bardeleben fra Alternativet, men hun understreger, at det ikke er problemet i dette tilfælde.
“Jeg synes, det er helt utilstedeligt at signalere, at vi nok kommer til fadet efter et valg. Det gør vi ikke”
- Det er et spørgsmål om, hvilke midler man vælger at bruge for at opnå det, siger Stine Helles Bardeleben.
- Jeg synes, det er helt utilstedeligt at signalere - når vi har nogle helt faste værdier, som vi ikke viger fra - at vi nok kommer til fadet efter et valg. Det gør vi ikke, fastslår Stine Helles Bardeleben, der bakkes op af blandt andre Radikale Venstre og Kristendemokraterne i debatten.
Venstremand bekymret: Kan Mette Frederiksen stå imod?
Uenighederne i rød blok på fattigdomsydelserne bekymrer venstremanden Bo Libergren.
“Hele presset fra den ekstreme værdipolitiske venstrefløj er jeg stærkt i tvivl om, hvorvidt socialdemokraterne kan stå imod”
- Jeg er selvfølgelig bekymret. Skulle det ske, at Mette Frederiksen danner en regering, siger hun alle de rigtige ting om at stå fast ved en fast og fair udlændingepolitik, men hele presset fra den ekstreme værdipolitiske venstrefløj er jeg stærkt i tvivl om, hvorvidt socialdemokraterne kan stå imod, siger Bo Libergren.
Et flertal i Folketinget bakkede op om den nuværende udlændingepolitik i 2018. Det bliver afgjort 5. juni, hvem der får de 179 pladser i Folketinget.
- Jeg kunne godt tænke mig, at nogle flere mænd tog barselsorlov. Men det skal være frit, hvem der tager barslen, understreger kristendemokraten.
Partiet vil også indføre 30 børnesygedage, hvor forældrene med løn kan passe et sygt barn. I dag har de fleste forældre kun barnets første sygedag.
Har I talt med arbejdsmarkedsparter om det forslag?
- Det ved jeg ikke. Men jeg er ikke i tvivl om, at der kan findes en løsning, forklarer Gert Broxgaard.
I serien En til En vil TV 2/Fyn lave et interview med en repræsentant fra alle opstillingsberettigede partier. Martin Christensen, der er fynske folketingskandidat for partiet Stram Kurs, har også fået tilbuddet om at medvirke i En til En på TV 2/Fyn.
Martin Christensen har takket nej til at medvirke, da han kun ville medvirke, hvis emnet var udlændingepolitik. Det er TV 2/Fyn, der sætter emnerne for interviewet, og i interviewet med Stram Kurs skulle Martin Christensen har svaret på, hvad hans parti mener om velfærd, infrastruktur og tilbagetrækning.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her