Fynske Europa-kandidater ærgrer sig over dobbeltvalg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er ikke nogen overraskelse, at vi skal stemme til Europaparlamentet. Men med tirsdagens offentliggørelse af folketingsvalget frygter fynske kandidater til Europaparlamentet at blive overset.
Det er kun kandidaterne til det kommende europaparlamentsvalg, der hænger i lygtepælene, men da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag eftermiddag udskrev valg, kom al fokus straks på folketingsvalget.
Og det kan blive et problem for de fynske kandidater til Europaparlamentet.
“Jeg synes, det er lidt synd, fordi europaparlamentsdebatten nu har risiko for at blive overset, når folketingsvalget også kører”
- Jeg er sådan set glad for, at der er udskrevet folketingsvalg. Det trænger vi til. Men jeg må også sige, at jeg personligt er en smule ærgerlig over, at vi skal have de to valg oveni hinanden, for jeg tror, det går ud over både mediedækningen og interessen for europaparlamentsvalget, siger Christel Schaldemose, der er kandidat til Europaparlamentet for Socialdemokratiet.
For når vi skal til stemmeboksene søndag 26. maj for at vælge, hvem der skal repræsentere os i Europa, så er valgkampen til samtidig Folketinget i sin afsluttende fase.
Derfor frygter de fynske europaparlamentskandidater at blive overset.
Test dig selv: Er du klar til europaparlamentsvalg?
26. maj afholdes der i Danmark valg til Europa-Parlamentet. Men hvor meget betyder din stemme i den store EU-sammenhæng, og hvor stor en indflydelse har valget på vores dagligdag i Danmark? Få svaret i videoerne herunder.
Søndag den 26. maj skal Danmark vælge 14 medlemmer til Europa-Parlamentet.
Siden 1979 har danskere skullet stemme til direkte valg af medlemmer til Europa-Parlamentet. Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2014 var valgdeltagelsen 56 procent - det er godt 30 procentpoint lavere, end der er til folketingsvalg, hvor valgdeltagelsen ligger mellem 85 og 90 procent.
Det kan hænge sammen med, at mange danskere ikke har sat sig ind i, hvad deres stemme kan betyde for Danmark. Derfor har vi lavet en test og undersøgt, hvor meget de unge fynboer ved om det kommende europaparlamentsvalg.
Lige nu er der vedvarende spekulationer om, om det kommende folketingsvalg kan falde sammen med årets valg til Europa-Parlamentet.
Tag testen herunder, og find svarerne i videoerne.
Test dig selv
1. Fri bevægelighed
Som EU-borger har man ret til at arbejde og bo i et andet EU-land uden en arbejdstilladelse og ret til en række sociale ydelser på lige fod med andre borgere.
Hvor længe må en EU-borger max opholde sig i et andet EU-land uden at medbringe andet end pas?
A) Tre måneder
B) Seks uger
Hvor længe skal EU-borgere opholde sig i Danmark, før de har ret til dagpenge?
A) Én måned
B) Ét år
Hvor mange danskere bor i andre EU-lande?
A) 87.000 danskere
B) 37.000 danskere
2. Familie
I alle EU lande har en mor altid forældreansvar for sit barn.
Gælder det også faderen?
A) Ja
B) Nej, i nogle lande har faderen kun forældreansvar, hvis parret er gift
Må du tage dit barn med dig, hvis du flytter til et andet EU-land uden at spørge den anden forælder?
A) Ja, men kun hvis du har fuld forældremyndighed i forvejen
B) Nej, EU giver alle forældre samkvemsret
Et flertal af EU’s medlemslande vil sikre, at to måneder af barselsorloven fremover er reserveret til faderen. Er faderen tvunget til at tage de to måneders barsel?
A) Nej, men hvis han ikke gør det, bliver de to måneder trukket fra forældrenes samlede barsel
B) Ja
3. Forbruger
EU stiller krav til elforbruget, når et køleskab markedsføres inden for EU.
Hvad sker der, hvis et produkt sættes i produktion, selvom det ikke overholder EU’s regler?
A) Så kan Energistyrelsen melde producenten til politiet, og man risikerer en bøde
B) Reglerne er vejledende, så man risikerer ikke at blive straffet
EU har også krav til vores støvsugere, men hvilket af disse krav stiller EU ikke:
A) Tykkelsen på støvsugerposer
B) Støvsugerslangens holdbarhed
E-numre er tilsætningsstoffer i mad. Hvor mange E-numre har EU godkendt?
A) Over 350
B) Under 350
4. Brexit / EU
Hvor mange lande er medlemmer af EU, når UK smutter efter Brexit?
A) 27
B) 29
Et andet EU-land er præget af EU-utilfredshed - udover Storbritannien. Hvad er betegnelsen for det et hypotetisk EU-exit i dette land?
A) Daexit
B) Frexit
Få alle svarerne i videoerne
- Jeg er ikke ked af, at vi skal til valg. Det er jo dejligt. Men jeg ville have ønsket, at de (valgene, red.) havde ligget hver for sig, siger Christel Schaldemose.
Også Karsten Hønge (SF), der både er kandidat til Folketinget og Europaparlamentet, ærgrer sig over, at de to valg falder sammen.
- Jeg synes, det er lidt synd, fordi europaparlamentsdebatten nu har risiko for at blive overset, når folketingsvalget også kører, siger Karsten Hønge.
Fordele og ulemper
Selvom politikerne helst havde undværet et dobbeltvalg, handler det nu om at finde fordelene. Det mener blandt andre den konservative fynske spidskandidat til Europaparlamentet Pernille Weiss.
- Der bliver kamp foran kameraet, men jeg ser flere fordele end ulemper, for landet, gaderne og de sociale medier har masser af plads til snak med vælgerne, forklarer den konservative spidskandidat.
Fynsk K-kandidat banket på plads af partitoppen:
- Jeg spildte kaffe ned ad mig selv i forbløffelse
Konservatives EP-kandidat Pernille Weiss er ikke bange for, at 10 millioner migranter kommer til Europa. Hun efterlyser mere respekt og hensyn.
Den konservative partitop var fredag morgen ved at få kaffen galt i halsen, da den åbnede Berlingske og læste et interview med partiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Pernille Weiss.
Her taler Pernille Weiss for et styrket samarbejde mellem EU og Afrika for at få mere udenlandsk arbejdskraft til EU, og hun nævner konkret, at der i EU kommer til at mangle 10 millioner par hænder de kommende år.
“Derfor er jeg heller ikke bange for migration og 10 millioner ekstra borgere fra et andet sted i verden”
Interviewet kommer forud for Europa-Parlamentsvalget den 26. maj, men også kort tid før et kommende folketingsvalg, hvor blå blok fremstiller sig selv som garanten for en stram udlændingepolitik, og i den konservative partitop er der stor utilfredshed med interviewet.
- Jeg spildte kaffe ned af mig selv i morges af ren forbløffelse over Pernille Weiss i Berlingske. Det er ikke konservativ politik. Vigtigt at have fokus på arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft, men ikke ved at få millioner af afrikanere til Danmark, skriver den konservative børne- og socialminister Mai Mercado på Twitter.
Jeg spildte kaffe ned af mig selv i morges af ren forbløffelse over Pernille Weiss i @berlingske Det er ikke @KonservativeDK politik. Vigtigt at have fokus på arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft, men ikke ved at få millioner af afrikanere til Dk #dkpol https://t.co/FxULpRWWNK
— Mai Mercado (@_MaiMercado) 26. april 2019
Ikke bange for 10 millioner migranter
I interviewet med Berlingske siger Pernille Weiss blandt andet, at Europa er stærkest, når der er forskellighed.
- Derfor er jeg heller ikke bange for migration og 10 millioner ekstra borgere fra et andet sted i verden, siger Pernille Weiss til Berlingske.
Hun erkender, at 10 millioner migranter fra eksempelvis Afrika kan blive en udfordring for Europa, men derfor skal vi i Danmark blive bedre til at ”tage højskolesangbogen ned fra hylden og genbesøge de demokratiske normer for hensyn og respekt”, mener hun.
Pape banker hende på plads
Den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, er bestemt ikke begejstret for udmeldingen fra sin spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget.
“Jeg har tilsyneladende udtrykt mig uklart og upræcist”
I interviewet med Berlingske understreger Pernille Weiss ellers, at der kun skal komme migranter, der er ”ventet og velkomne” i Europa, men det er ikke nok for partiformanden.
- Jeg vil gerne mane enhver tvivl til jorden: Det er IKKE konservativ politik, at der skal 10 millioner afrikanere til Europa. EU skal først og fremmest fokusere på styrket kontrol af de ydre grænser, skriver Søren Pape Poulsen på Twitter.
Jeg vil gerne mane enhver tvivl til jorden: Det er IKKE konservativ politik, at der skal 10 mio. afrikanere til Europa. EU skal først og fremmest fokusere på styrket kontrol af de ydre grænser. Glad for at @WeissPernille har præciseret dette i går aftes #dkpol
— Søren Pape Poulsen (@SorenPape) 26. april 2019
Det Konservative Folkepartis politiske ordfører, Mette Abildgaard, er enig.
- Lad mig slå helt fast: 10 millioner afrikanske migranter til Europa er ikke konservativ politik! Det indtryk får man desværre fra Pernille Weiss. Vi har brug for arbejdskraft, men vi skal først og fremmest passe på Danmark, skriver hun på Twitter.
Lad mig slå helt fast: 10 mio. afrikanske migranter til Europa er ikke konservativ politik! Det indtryk får man desværre fra @WeissPernille i @berlingske i morgen. Vi har brug for arbejdskraft, men vi skal først og fremmest passe på Danmark! #dkpol https://t.co/E0v7sNG5Mt
— Mette Abildgaard (@metteabildgaard) 25. april 2019
Mette Abildgaard afviser at svare på opfølgende spørgsmål fra TV 2.
Weiss: Jeg har udtrykt mig uklart
På Facebook skriver Pernille Weiss, at hun ”tilsyneladende” har udtrykt sig ”uklart og upræcist”.
- Det er IKKE et konservativt ønske med 10 millioner migranter til Europa. Det er et konservativt ønske, at vi får kontrol og styr på migration. Dét er konservativ politik og med udsigten til et stigende migrationspres i fremtiden, opfordrer jeg til rettidig omhu, der fremmer vækst og bæredygtig udvikling i Afrika, skriver Pernille Weiss.
TV 2 arbejder på at få en opfølgende kommentar fra Pernille Weiss.
Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Peter Kofod, giver ikke meget for hendes forklaring på Facebook.
- Hvad hjertet er fuld af, kommer munden en gang i mellem til at løbe over med. Jeg synes, det er en hel skæv melding. Europas grænser skal sikres, de skal ikke løbes over ende. Hun bør trække fuldstændig i land, siger Peter Kofod til TV 2.
Men hun siger jo, at det ikke er et konservativt ønske med 10 millioner migranter fra Afrika, så hun har vel trukket i land?
- Jeg ved ikke, om det er hende, der har trukket i land, siger Peter Kofod og tilføjer:
- Udlændingeområdet er et fuldstændig definerende område for Vesten og særligt for Europa igennem de næste årtier. Der må ikke være vaklen i geledderne, der skal være fuldstændig klarhed over, hvordan udlændingepolitik håndteres. Derfor må de tone rent flag her.
Også Karsten Hønge vil forsøge at udnytte sammenfaldet af de to valgkampe.
- Vi skal gøre os umage for at finde og fortælle om de overlap, der er mellem valget til Folketinget og valget til Europaparlamentet. Klima og ulighed er jo oplagte eksempler på politiske emner, som er vigtige både nationalt og internationalt, siger Karsten Hønge.
Fortsætter ufortrødent valgkamp
Selvom der altså allerede er kamp om taletiden og vælgernes interesse, har kandidaterne ikke tænkt sig at give op. Tværtimod.
- Jeg er ude at køre valgkamp. Jeg elsker valgkamp og har selvfølgelig tænkt mig at fortsætte med det, siger Christel Schaldemose (S).
Også den konservative Pernille Weiss arbejder videre med valgkampen.
- Jeg fortsætter og forstærker den i forvejen store aktivitet rundt i Danmark til virksomhedsbesøg, debatter og på gågader - og så i aviser og på sociale medier, siger Pernille Weiss.
Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke
kopieret!
Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.
Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.
Otte andre passagerer døde.
Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.
På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.
- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.
Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.
Kraftig blæst
Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.
Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.
Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.
I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.
Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.
Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.
I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.
- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.
Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.
Fokus på fastspænding af gods
Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.
- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.
Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.
Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften
kopieret!
Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.
Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.
- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.
Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.
Glatte veje truer - inden dagen kan byde på sol
kopieret!
Torsdag morgen er der risiko for glatføre i forbindelse med frysende våde vejbaner eller en enkelt snebyge.
Ellers byder dagen på lidt eller nogen sol, og kun stedvis vil der falde en byge. Bygerne vil mest være med regn eller slud, men enkelte snebyger kan heller ikke udelukkes.
Temperaturen når op mellem en og fem graders varme med en svag til jævn sydvestlig eller skiftende vind.
Kontroversiel konkursrytter får frataget millionstøtte til lokalmedie
kopieret!
I december oplyste Medienævnet, at lokalmediet Ærø Dagblad stod til at få mediestøtte for 1,4 millioner kroner. Nu ser det dog ud til, at det lille lokale medie, der drives af Carsten Lehrskov-Schmidt, ikke får en krone.
Det skriver fagbladet Journalisten onsdag.
Fagbladet har ikke haft mulighed for at få svar fra Medienævnet på, hvad årsagen er, men ifølge Journalisten kan det muligvis hænge sammen med Carsten Lehrskov-Schmidt fortid.
Flere konkurser bag sig
Han har nemlig to tvangsopløste virksomheder, ni konkurser og fem igangværende konkurssager i bagagen, skriver mediet.
Carsten Lehrskov-Schmidt forklarer selv til Journalisten, at “han er blevet bedt stille en bankgaranti for den krævede delvise egenfinansiering af projektet.”
Det er ikke lykkedes på grund at juleferie og nytår, og det skulle være årsagen til, at støtten er trukket tilbage, fortæller han videre.
På Ærø Dagblad lyder det dog i en artikel onsdag, at mediet helt har droppet tilskuddet på 1,4 millioner kroner, da “kravene fra Slots- og Kulturstyrelsen blev for omfattende.”
Indtil februar sidste år var han også involveret i nichemediet Byens Ejendom. Men her måtte han efter flere år på pumperne også dreje nøglen om.
I Børsen fortalte Carsten Lehrskov Schmidt tidligere samarbejdspartner - det forhenværende radikale folketingsmedlem Kim Sejr - at han efter kort tid havde trukket sig fra deres fælles projekt Konferenceselskabet, som var en udløber af Byens Ejendom, på grund af samarbejdsproblemer.
Odense Håndbold buldrer videre
kopieret!
Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.
København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.
Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.
EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.
Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark
kopieret!
En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.
Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.
- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.
Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.
I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.
Er video en advarsel?
Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.
Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.
- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.
Men hans skæbne er uvis.
Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.
Antal syrere på Fyn og øerne
Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.
Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.
Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.
- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.
Ekspert: - Ustabilt og usikkert
Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.
Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.
Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.
- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.
Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.
- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.
Asylsager sat i bero
Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.
Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.
Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.
Hvem vurderer situationen?
Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.
Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen
Kilder: us.dk, fln.dk
Vækker debat på Christiansborg
Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.
Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.
Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.
- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.
Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.
- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.
Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej
kopieret!
Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.
Det er måske virkelighed om få år.
Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.
Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.
- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.
Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.
- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.
Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.
Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.
Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.
- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.
Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.
Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.
Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.
Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.
Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.
- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.
Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.
ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.
- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.
På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.
Knud Heinesen er død
kopieret!
Tidligere minister og direktør Knud Heinesen er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.
Det oplyser familien til Ritzau.
Han blev født i Kerteminde, men voksede op hos sin faster og onkel i Vangede efter morens tidlige død. Allerede som stort barn havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet.
Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.
Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.
Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser
kopieret!
Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.
Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:
- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.
Ansvar placeres ikke
Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.
Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.
Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige.
Få sagen kort fortalt i videoen herunder.
Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.
- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.
Det var der dog ikke enighed om.
Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.
Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.
En langstrakt sag
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion.
Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.
Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.
Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke
kopieret!
De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.
2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.
I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.
Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.
I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.
Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar
kopieret!
Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.
Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.
- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.
- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.
Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.
Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere
Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.
Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.
Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.
- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.
Effekt på diabetiker-mus
Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.
Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.
- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.
De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.
Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.
Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.
Rema-røver genkendt og anholdt
kopieret!
Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.
Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.
- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.
Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.
Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her