Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvis alle danskere betaler 1.200 kroner ekstra i skat om året, kan verden reddes, lyder det fra ung vælger. Langt fra nok, siger partierne.
Et af de helt store temaer i valgkampen er klimaet og de udfordringer, som klimaforandringerne giver.
Mor frygter tomme ord: Radikale vil indføre minimumsnormeringer - men gjorde det ikke selv
Konservative vil ikke indføre minimumsnormeringer og peger på, at Radikale Venstre heller ikke gjorde det, da de havde magten.
I løbet af de seneste måneder har tusindvis af forældre råbt op for at gøre opmærksom på forholdene i landets daginstitutioner. Der er for få pædagoger til børnene i børnehaver og vuggestuer.
Under TV 2/Fyns debatmøde på Tietgen Handelsgymnasium i Odense fortalte Louise Møller, der er mor til et børnehavebarn, at hun bekymrer sig om, hvorvidt der er nok voksne til at tage sig af hendes barn. Samtidig gav hun også udtryk for, at hun ikke stoler på, når politikerne siger, at de vil sætte flere penge af til området.
- Jeg får lidt gåsehud, når jeg hører det med, at pengene følger barnet, fordi det er en sang, der er sunget meget længe. I min verden betyder “pengene følger barnet” skjulte besparelser, siger Louise Møller.
Konservative vender skytset mod Radikale
De seneste fire år er det blå blok, der har haft magten, og det er Mai Mercado (K), der har siddet som børne- og socialminister.
I debatten fortalte folketingskandidat Kristian Guldfeldt (K), at regeringen har tilført to milliarder kroner til området. Han er dog - i modsætning til eksempelvis Radikale Venstre - ikke parat til at indføre minimumsnormeringer.
- Jeg tror, man bliver nødt til at forholde sig til slagsangen om at indføre minimumsnormeringer. Jeg synes bare, det er nemt at sige. Jeg kunne godt tænke mig at stille spørgsmålet: Sidste gang I (Radikale Venstre, red.) havde regeringsmagten, hvorfor indførte I ikke minimumsnormeringer?
“Sidste gang I havde regeringsmagten, hvorfor indførte I ikke minimumsnormeringer?”
Radikale: Jeg ved ikke hvorfor
Under Helle Thorning Schmidts regering sad Manu Sareen fra Radikale Venstre som børne- og socialminister.
I de fire år ved magten indførte den daværende SR-regering ikke minimumsnormeringer.
- Jeg ved ikke, hvorfor Manu Sareen ikke indførte minimumsnormeringer, men jeg kan sige så meget, at I alle de tiltag, mit parti har fremlagt, er minimumsnormeringer i daginstitutioner det, vi sætter flest penge af til, siger folketingskandidat Anne Skau Styrishave fra Radikale Venstre.
“Jeg ved ikke, hvorfor Manu Sareen ikke indførte minimumsnormeringer, men jeg kan sige så meget, at I alle de tiltag, mit parti har fremlagt, er minimumsnormeringer i daginstitutioner det, vi sætter flest penge af til”
Enhedslisten: Der er skåret ned og skåret ned
Enhedslisten bakker op om mimimumsnormeringer i alle landets børnehaver og vuggestuer, så man fra Christiansborg skal bestemme, hvor mange pædagoger der skal være på arbejde.
- Når vi skal indføre minimumsnormeringer på statsligt niveau, er det, fordi kommunerne har svigtet denne her meget store opgave. Der er skåret ned, og der er skåret ned på institutionerne, siger folketingskandidat Vibeke Syppli Enrum fra Enhedslisten.
I debatten blandede pædagog Louise Kræmer Jessen sig også. Hun mener ikke, man kan mærke de to milliarder kroner, som den nuværende regering har tilført.
- To milliarder er fint, men vi skal kunne mærke dem, og der skal meget mere til. Det ser ikke særlig godt ud for børnene, siger Louise Kræmer Jessen.
Op mod seks milliarder til området
Radikale Venstre er parat til at bruge endnu flere ressourcer end den nuværende regering.
Har du nogen fornemmelse af, hvad det vil koste at indføre minimumsnormeringer?
- Det kommer lidt an på, hvilke minimumsnormeringer det er. Vi ligger på et sted mellem fire og seks milliarder kroner. Det er selvfølgelig en dyr investering, men det er også en af de vigtigste, siger Anne Skau Styrishave.
Om det så bliver til virkelighed i den kommende valgperiode, hvis regeringsmagten skifter, er ikke nødvendigvis sikkert.
Socialdemokratiet uenig: Det løser ikke problemet
Socialdemokratiet er i hvert fald ikke klar til at indføre minimumsnormeringer.
- Jeg er ikke enig i, at det er minimumsnormeringer, der løser problemet. Kommunerne har for få penge til at løse opgaverne, siger folketingskandidat Erik Christensen (S).
“Jeg er ikke enig i, at det er minimumsnormeringer, der løser problemet. Kommunerne har for få penge til at løse opgaverne”
- Jeg hylder det kommunale selvstyre meget, siger Erik Christensen, der frygter, at der så som følge heraf også skal være minimumsnormeringer på plejehjemmene eller lignende ting.
Enhedslisten er dog optimistisk, når det gælder fremtidsudsigter for minimumsnormeringer.
- Det kunne være, Socialdemokratiet tænker sig om, siger Vibeke Syppli Enrum.
I disse uger diskuterer politikerne derfor, hvorvidt flybilletten skal koste 100 kroner ekstra - eller måske 500 kroner ekstra - eller om offentlige institutioner skal indføre kødfrie dage.
Der er dog en langt mere simpel løsning på klimaudfordringer, mener studerende og førstegangsvælger Jonas Møller Andersen, der var til stede under TV 2/Fyns debatmøde på Tietgen Handelsgymnasium i Odense tirsdag aften.
- Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke lægger 100 kroner ekstra i skat om måneden, og så er det en klimaskat, vi allesammen betaler. Så løfter vi alle i flok, siger Jonas Møller Andersen.
“Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke lægger 100 kroner ekstra i skat om måneden, og så er det en klimaskat, vi allesammen betaler”
Kristendemokraterne: Det er tankevækkende
Det er ikke et urealistisk forslag, mener Kristendemokraterne. En række forskere fortalte i 2018, at det ville koste højst 150 kroner om måneden per dansker at holde Danmark kørende som 100 procent grønt samfund, hvis vi droppede fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas.
Seks store valgmøder på Fyn: Se alle debatrunderne
TV 2/Fyn har i løbet af valgkampen sendt seks store debatmøder fra forskellige lokationer på Fyn. Du kan fra hvert debatmøde se eller gense de enkelte debatrunder i fuld længde.
TV 2/Fyn arrangerer seks store debatmøder på Fyn i løbet af valgkampen.
Her vil kandidater fra alle opstillede partier debattere en lang række forskellige emner, som har betydning for fynboernes hverdag.
Du kan vælge at møde op og se debatten som tilskuer, men hvis du hellere vil se politikerne diskutere med hinanden hjemme fra sofaen, kan du følge debatten direkte i denne artikel. Liveudsendelserne foregår tirsdage og torsdage fra klokken 17.30.
Debatmøde på Nordfyns Gymnasium i Søndersø, tirsdag den 28. maj:
Reza Javid, Enhedslisten
Anders Funch Engelstad, SF
Tine Busk, Alternativet
Dan Jørgensen, Socialdemokratiet
Anne Skau Styrishave, Radikale Venstre
Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti
Lars Christian Lilleholt, Venstre
Jens Ole Madsen, Kristendemokraterne
Kristian Guldfeldt, Konservative
Ken Balle Nørregaard, Liberal Alliance
Gert Dyrn, partiet Klaus Riskær Petersen
Martin L. Christensen, Stram Kurs
Debatmøde på Tietgen Handelsgymnasium i Odense, torsdag den 23. maj:
Her deltog følgende folketingskandidater:
Jesper Kiel, Enhedslisten
Ditte Helene Rasmussen, SF
Mette Rahbek, Alternativet
Julie Skovsby, Socialdemokratiet
Søren Hillers, Radikale Venstre
Carsten Kudsk, Dansk Folkeparti
Jane Heitmann, Venstre
Simon Lavdal-Pedersen, Kristendemokraterne
Caroline Lauritsen, Konservative
Lars Christensen, Liberal Alliance
Anette Skov Andersson, Nye Borgerlige
Rolf David Gøtze, partiet Klaus Riskær Pedersen
Martin L. Christensen, Stram Kurs
Debatmøde på Østfyns Produktionsskole i Marslev, tirsdag den 21. maj:
Her deltog følgende folketingskandidater:
Vibeke Syppli Enrum, Enhedslisten
Karsten Hønge, SF
Stine Helles Bardeleben, Alternativet
Jan Johansen, Socialdemokratiet
Søren Hillers, Radikale Venstre
Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti
Bo Libergren, Venstre
Rise Annelise Eskildsen, Kristendemokraterne
Camilla Louise Lydiksen, Konservative
Maria Dahl Hedegaard, Liberal Alliance
Klaus Kroll, Nye Borgerlige
Gert Dyrn, partiet Klaus Riskær Pedersen
Martin L. Christensen, Stram Kurs
Debatmødet på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, torsdag den 16. maj 2019:
Her deltog følgende folketingskandidater:
Jesper Kiel, Enhedslisten
Rasmus Peter Henriksen, SF
Fabian Munkholm Davidsen, Alternativet
Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet
Camilla Hersom, Radikale Venstre
Eva Jørgensen, Dansk Folkeparti
Erling Bonnesen, Venstre
Margit Lund Cramer, Kristendemokraterne
Jørgen Nielsen, Konservative
Carsten Bach, Liberal Alliance
Klaus Kroll, Nye Borgerlige
Rolf David Gøtze, Klaus Riskær Pedersen
Martin L. Christensen, Stram Kurs
Debatmødet på Tietgen Handelsgymnasium i Odense, tirsdag den 14. maj 2019:
Her deltog følgende folketingskandidater:
Vibeke Syppli Enrum, Enhedslisten
Line Mørk, SF
Mikkel Holm-Pedersen, Alternativet
Erik Christensen, Socialdemokratiet
Anne Skau Styrishave, Radikale Venstre
Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti
Jane Heitmann, Venstre
Simon Lavdal-Pedersen, Kristendemokraterne
Kristian Guldfeldt, Konservative
Frederik Nilausen Dam, Liberal Alliance
Benny Bindslev, Nye Borgerlige
Gert Dyrn, partiet Klaus Riskær Pedersen
Martin L. Christensen, Stram Kurs
Debatmødet på Campus Glamsbjerg, torsdag den 9. maj 2019
Her deltog følgende folketingskandidater:
Victoria Velásquez, Enhedslisten
Karsten Hønge, SF
Stine Bardeleben Helles, Alternativet
Trine Bramsen, Socialdemokratiet
Rasmus Helveg Petersen, Radikale
Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti
Lars Christian Lilleholt, Venstre
Michael Jensen, Kristensdemokraterne
Mai Mercado, Konservative
Carsten Bach, Liberal Alliance
Klaus Kroll, Nye Borgerlige
Rolf David Gøtze, Klaus Riskær Pedersen
Martin L. Christensen, Stram Kurs
- Der er kommet en rapport om, at hvis hver dansker betalte 150 kroner om måneden, kunne vi være klimaneutrale. Det er lidt tankevækkende, at vi kan klare disse udfordringer for de penge her, siger folketingskandidat Simon Lavdal-Pedersen fra Kristendemokraterne, der dog vil gå andre veje.
“Det er lidt tankevækkende, at vi kan klare disse udfordringer for de penge her”
- Vi vil gøre, at folk får mere lyst til at købe bæredygtigt, altså lave mærkningsordning på, hvor meget CO2-aftrykket har været på produktet, du køber, fortæller Simon Lavdal-Pedersen.
Liberal Alliance afviser flere skatter
Hos Liberal Alliance er man ikke parat til at opkræve flere skatter fra danskerne.
- Jeg ønsker ikke at sætte ekstra skatter på noget, som ikke har direkte at gøre med CO2-udledningen, siger Frederik Nilausen Dam fra Liberal Alliance.
I partiet Klaus Riskær Pedersen er man langt mindre optimistisk, når det gælder effekten af forslaget fra førstegangsvælgeren.
“Jeg ønsker ikke at sætte ekstra skatter på noget, som ikke har direkte at gøre med CO2-udledningen”
- Ja, det er ikke det, der rykker, men derfor kan vi godt støtte det, siger Gert Dyrn fra partiet Klaus Riskær Pedersen.
0,01 procent er dansk
Danmarks samlede CO2-udledning er 0,01 procent. Derfor nytter det ikke, at det kun er Danmark, der forsøger at løse klimaudfordringerne.
I SF er man imødekommende over for forslaget, men erkender samtidig, at der skal langt mere til.
- Der er ingen tvivl om, at der kun er én ting, der redder verden. Det hersker der ingen tvivl om. Vi mener, vi skal have en klimalov nu, siger folketingskandidat Line Mørk fra SF.
- Vi bliver nødt til at ændre vores adfærd. Jeg er ikke bekymret for at sige 150 kroner, men det står ikke alene, fastslår hun.
“Jeg er ikke bekymret for at sige 150 kroner, men det står ikke alene”
4.800 kroner per børnefamilie
Danmark skal gå forrest, mener Alternativet, der påpeger, at der bliver gjort for lidt, som det er nu.
- Den bedste måde at redde verden og ændre de andre landes adfærd er ved at gå forrest. Det skal Danmark gøre. Vi har før været det gode eksempel. Det skal vi være igen, siger folketingskandidat Mikkel Holm-Pedersen fra Alternativet.
Hvis Jonas Møller Andersens forslag skulle blive til virkelighed, vil det betyde, at en dansk børnefamilie - med to forældre og to børn - skulle betale 4.800 kroner ekstra i skat om året.
