Vil have hurtigere udrykning:
- Flyt lægehelikopteren til Assens
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, vil endnu en gang forsøge at flytte én af landets lægehelikoptere til Sydfyn.
Det har været på tale før, men i forbindelse med valgkampen foreslår den fynske folketingskandidat og -medlem Jane Heitmann (V) igen, at en enkelt af landets fire lægehelikoptere rykkes til Fyn.
Helt konkret mener hun, at luftambulancen med base i Billund skal flyttes til Assens.
Ingen akutlægehelikopter på Fyn: Region retter hård kritik mod regeringen
Akutlægehelikopteren bliver i Billund, selvom Danske Regioner har forslået at rykke den til Assens. Regeringens beslutning kritiseres af Region Syddanmark, der mener, at valget ikke sikrer den bedste hjælp til flest danskere.
Danmark er blevet udstyret med en ekstra akutlægehelikopter, så i alt fire flyvende ambulancer kan rykke ud på tværs af landet. Alligevel bliver Billund-helikopteren i Billund, mens den fjerde får base i Saltum i Nordjylland.
Danske Regioner havde ellers foreslået at flytte helikopteren fra Billund til Assens, men det ønske har regeringen og Dansk Folkeparti ikke imødekommet.
Det bliver kritiseret af Region Syddanmarks formand, Stephanie Lose (V).
- Hvis regeringen og Dansk Folkeparti havde lyttet til regionernes faglige anbefaling til helikopterens placering, havde ti gange så mange borgere kunnet få hjælp fra helikopteren inden for 20 minutters flyvetid.
- Det undrer mig, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke fokuserer skarpere på at sikre den bedste hjælp til flest mulige danskere, siger Stephanie Lose.
Aftale mellem regeringen og DF
I maj anbefalede Danske Regioner at placere den nye, fjerde akutlægehelikopter i Jammerbugt Kommune nær Brovst. Samtidig skulle der rykkes rundt på de nuværende. Mens Billund-helikopteren skulle til Assens, ville Danske Regioner flytte Skive-helikopteren til Herning.
Ringsted-helikopteren skulle forblive i Ringsted.
Ingen af de ting er blevet tilgodeset i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
- Når der nu kommer en fjerde helikopter, har jeg svært ved at forstå, at man ikke også vælger at rykke rundt på de to eksisterende jyske helikopterbaser, så helikopterne dækker hele Danmark mere effektivt. Det handler om at få mest mulig sundhed for skatteborgernes penge og at sikre lige adgang til sundhed, uanset hvor i landet du bor, siger Stephanie Lose.
Ifølge Region Syddanmark vil helikopterbaserne i Saltum og Skive dække 282.000 borgere, mens Billund og Ringsted dækker cirka en million borgere.
- Det kunne godt være fordelt bedre, mener Stephanie Lose.
- Det er rigtig vigtigt, at vi på øerne får en bedre akutbetjening. Det vil jo betyde en verden til forskel for de mennesker, der bor på øerne, at der er tryghed omkring akutberedskabet, siger Jane Heitmann til TV 2/Fyn.
Responstid nedsættes med et kvarter
I dag tager det lægehelikopteren i Billund 35 minutter at nå frem til patienter på Ærø, og ø-lægen i Faaborg, Lars Kensmark, har flere gange oplevet, at hjælpen kom for sent frem.
- Får man en blodprop i hjernen eller hjertet, kan man komme ud af det problem uden at få handicap, hvis man får meget hurtig behandling. Men det kræver, at man som borger kan komme ind på sygehuset med det samme.
- Vi har nogle gange oplevet, at responstiden betyder, at man ikke kan få den behandling, der er den rigtige, fordi tiden er gået, fortæller Lars Kensmark.
Hvis helikopteren flyttes til Assens, vil responstiden til den sydfynske ø være 20 minutter.
Afventer erfaringer
Sidste år anbefalede Danske Regioner i en rapport netop at flytte den akutlægehelikopter, der står i Billund, til Assens.
Nyt håb på Langeland: Nyt udspil skal sikre hurtigere ambulancer
Et nyt ambulanceudspil fra Venstre skal sikre 20 nye ambulancer, så responstiderne på eksempelvis Langeland kan komme længere ned.
Ambulancen kan måske komme hurtigere frem i yderområderne, eksempelvis Langeland.
Et nyt ambulanceudspil fra Venstre i valgkampen skaber nyt håb på Langeland, hvor man i årevis har kæmpet for nedsatte responstider.
De store forskelle, der er i responstider rundt i landet, bør ikke forekomme, og derfor vil Venstre afsætte flere penge til 20 nye ambulancer.
Ambulancen var 60 gange i sidste halvdel af 2018 mere end 15 minutter om at nå frem til postnummeret Tranekær på det nordlige Langeland.
Til sammenligning var samtlige 397 ambulanceudrykninger i postnummer 5260 Odense S i sidste halvdel af 2018 fremme inden for ét kvarter.
Viceborgmester: Der er yderområder i yderområderne
Lisa Pihl Jensen (S), der er viceborgmester på Langeland, håber, at langelænderne kan se frem til en ambulance, hvor der ikke går et kvarter, før den når frem.
- Det er alt for lang tid. Det er det. Vi er i et yderområde, hvor der i yderområderne er yderområder, og det er ikke godt nok. Vi skal ned på den gennemsnitlige responstid på samme måde som resten af regionen, siger Lisa Pihl Jensen til TV 2/Fyn.
Alt i alt var ambulancerne i Region Syddanmark i hele 2018 fremme efter 7,7 minutter.
Dengang valgte regeringen, og dermed Jane Heitmanns eget parti, og Dansk Folkeparti i stedet at placere en ny luftambulance i Nordjylland. Samtidig besluttede man at afvente erfaringerne med den fjerde lægehelikopter, inden man tager stilling til en eventuelt flytning af de resterende helikopterbaser.
Læge Lars Kensmark så gerne, at luftambulancen fremover fløj fra Faaborg, men han understreger, at responstiden vil være hurtig nok, uanset hvor den står omkring i det sydfynske.