27. sep. 2018 kl. 15:33
Opdateret: 27. sep. 2018 kl. 15:32

Ærøbudget på plads: Flere penge til færgerne

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En enig kommunalbestyrelse på Ærø indgik sent onsdag aften forlig om næste års budget. Der er flere penge til færger og renovering af kommunale bygninger.

Det afspejler sig i budgettet, at Ærøboerne går op i en stabil færgedrift. Kommunalbestyrelsen på Ærø indgik onsdag aften forlig om næste års budget, og her er der fokus på, at der skal investeres flere penge i øens færger. Ved at investere i færgerne, kan man nemlig få en billigere og mere stabil færgedrift.

- Vi har sat penge af til to nye generatorer til tvillingefærgerne og til en thrusteropgradering (forskrue som gør det nemmere at navigere, red.) af MS Marstal og MS Skjoldnæs, og det er blandt andet med til at gøre færgedriften mere stabil og billigere, siger Ærøs borgmester Ole Wej Petersen, Soc.dem.

Læs også: Jubel på Ærø: Færger og busser sætter rekord
Gå tilbage Del
3. aug. 2018 kl. 12:38

Jubel på Ærø: Færger og busser sætter rekord

Både færger og busser kan notere et massivt passagertal i juli.

Juli blev en måned der meget vel vil indgå i historiebøgerne på Ærø.

Ærøfærgerne kan nemlig notere et rekordstort antal passagerer.

Således overførte færgerne M/S Ærøskøbing og M/S Marstal ikke færre end 87.650 passagerer mellem Ærøskøbing og Svendborg.

Det er det højeste antal passagerer der nogensinde er registreret, oplyser færgeselskabets direktør, Keld Møller.

- Og det er til de høje priser, noterer Kel Møller med tilfredshed.

Tilfredsheden har ikke noget med prisen at gøre. Tilfredsheden ligger i, at juli er den eneste måned på året, der ikke er omfattet det såkaldte "landevejsprincip", som betyder, at en overfart med ekstraordinært statstilskud koster nogenlunde det samme som, hvis strækningen blev tilbagelagt i bil.

I 2013 tog cirka 78.000 passagerer i juli den smukke tur mellem de to havnebyer og sidste år var tallet 81.000.

Også talt på år til dato har de to færger vind i sejlene. Der har således været 381.000 passagerer indtil videre i år. På samme tidspunkt i 2017 var tallet 363.000.

- Det er højsæson. Det er det danske sommervejr. Og Ærø er fyldt godt op, siger Keld Møller, som også kan måle successen på øens gratis busser:

- De betyder jo, at folk ikke behøver, at tage bilen med over.

En håndholdt tælling viser, at der alene i uge 29 er transporteret 10.298 passagerer - både turister og ø-borgere - på den gratis rundtur: Ærøskøbing - Marstal - Søby. I snit betyder det at 88 passagerer er hoppet af og på busserne på hver tur, oplyser Keld Møller.

Enig kommunalbestyrelse

Alle 15 medlemmer af kommunalbestyrelse står bag budgettet, hvor der også er blevet sat penge af til vedligeholdelse af kommunale bygninger.

- Jeg er glad for, at hele kommunalbestyrelsen er med. Vi har bestræbt os på, at alle kan se sig i budgettet, og så har vi bestræbt os på ikke at udvide driften, men at lave engangsinvesteringer, som kan være med til at gøre driften billigere.

I budgettet er der også blev sat penge af til små udvidelser af servicen i budgettet for 2019. Pengene skal blandt andet gå til et råd for udsatte, offentlig åbningstid i Ærøs svømmehal og ansættels af en koordinator på området for Vedvarende Energi.

- Koordinatoren skal blandt andet brande Ærø på området for vedvarende energi. Men opgaven er også at få Ærø med i projekter med vedvarende energi og arbejde med, at Ærø får del i de puljer, der er på området, forklarer borgmester Ole Wej Petersen.

Råd for udsatte

I budgetforliget er der også blevet sat penge af til et råd for udsatte.

- Vi vil gerne gøre det godt for den gruppe også, og vi har ikke et udsatteråd. Det vil vi gerne nedsætte, for at kommunalbestyrelsen kan få gode input fra rådet.

“Vi har bestræbt os på, at alle kan se sig i budgettet, og så har vi bestræbt os på ikke at udvide driften, men at lave engangsinvesteringer, som kan være med til at gøre driften billigere.”

— Ole Wej Petersen, borgmester, Ærø, Soc.dem.

Der er ikke blevet skåret på nogle velfærdsområder i Ærø Kommunes budget, blandt andet på grund af en solid kassebeholdning. Men i årene fremover skal der rationaliseres.

- Vi har lagt en rationaliseringsblok ind på fire millioner i budgettet for 2020 og årene fremover, for her ser vores økonomi mere anstrengt ud, forklarer borgmesteren.

I budgettet er der også sat penge af til at hjælpe pendlere på ærøfærgerne. Kommunalbestyrelsen har sat 100.000 kroner af til billigere pendlerbilletter og 50.000 kroner til bedre pendler faciliteter.

1. jan. 2025 kl. 14:46
Tophistorie
Local Eyes

Chokerede vidner: Politiet ransager adresser efter dødsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

En 24-årig mand døde kort efter midnat i en voldsom fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense.

Nytårsdag har Fyns Politi brugt på at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt - blandt andet ved at sikre ting ved gerningsstedet.

- Vi har selvfølgelig kigget på gerningsstedet for at se, hvad der kan være årsag til ulykken. Vi har talt med vidner i løbet af dagen. På den baggrund skal vi prøve at finde ud af, hvad der er foregået. Nogle af vidnerne er naturligvis meget chokerede, siger Kenneth Taanquist, der er vagtchef hos Fyns Politi.

Var fyrværkeriet lovligt?

Fyns Politi har i forbindelse med efterforskningen ransaget nogle adresser på nogle de vidner, der var til stede ved ulykken.

Læs også: 24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
Gå tilbage Del
1. jan. 2025 kl. 8:23
Tophistorie

24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense

Local Eyes

En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.

Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.

Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.

En anden person kom også til skade

Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.

De pårørende er underrettet.

De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.

- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.

Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.

Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.

- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.

- Der er nogle af de mennesker, der har været der, som har haft fyrværkeri. Der har vi været på nogle adresser og kigge på, hvad det er for noget fyrværkeri, der har været årsag til ulykken, siger Kenneth Taanquist.

Det er dog for tidligt at sige, at ulykken er sket på grund af ulovligt fyrværkeri. Der kan gå uger, inden efterforskningen kan konkludere årsagen bag ulykken.

- Det kan være lovligt. Det kan være ulovligt. Det kan være hjemmelavet. Det prøver vi at belyse så godt som muligt, siger Kenneth Taanquist.

Det er dog for tidligt at sige, at ulykken er sket på grund af ulovligt fyrværkeri.

Yderligere en tilskadekommen ung mand

Ud over den dræbte 24-årige mand fra Odense kom en anden ung mand også til skade i ulykken.

- En anden ung mand har nogle lettere skader efter ulykken, siger Kenneth Taanquist.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Nyborgvej klokken 00.06.

1. jan. 2025 kl. 12:56
Tophistorie
Thomas Bo Spenner

Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst

LYT
Del
Link
kopieret!

På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin på hovedet midt på vejen.

Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.

Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.

Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.

Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.

Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.

Grafik TV 2 Vejret
1. jan. 2025 kl. 8:23
Tophistorie
Local Eyes

24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.

Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.

Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.

En anden person kom også til skade

Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.

Politiet fortæller om dødslykken kort efter midnat i Odense.

De pårørende er underrettet.

De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.

- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.

Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.

Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.

- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.

Se interviewet med overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital
1. jan. 2025 kl. 15:09
Local Eyes

Stort hegn og masser af træer væltet på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Et hegn til en byggeplads i Odense-bydelen Tarup er væltet i stormvejret nytårsdag.

Det viser billeder fra Local Eyes.

I samme bydel blev der i formiddags fundet en vildfaren trampolin midt på vejen i et villakvarter.

Fyns Politi melder om væltede træer flere steder på Fyn. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.

Læs også: Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst
Gå tilbage Del
1. jan. 2025 kl. 12:56

Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst

Thomas Bo Spenner

På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin på hovedet midt på vejen.

Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.

Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.

Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.

Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.

Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.

Grafik TV 2 Vejret

Ifølge TV 2 Vejret er der officielt storm over Danmark. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.

1. jan. 2025 kl. 14:12

Væltet træ generer togtrafikken på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere tog mellem Fyn og Jylland er blevet aflyst eller forsinkede. Det sker, fordi et træ hænger i en køreledning ved Lillebælt. Det oplyser DSB.

Det betyder, at DSB kun har et spor til rådighed mellem Middelfart og Kolding samt Fredericia.

Banedanmark er på vej for at fjerne træet og udbedre skaderne, oplyser DSB, der håber på at kunne køre normalt igen omkring klokken 18.

DSB arbejder på at skaffe togbusser til at køre mellem Ejby og Middelfart. Busserne kører mellem togstationerne.

Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder på Fyn. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Oure og Ringe.

Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.

1. jan. 2025 kl. 12:40

Kan hverken læse eller skrive: - Trine er Ikeas humørbombe

LYT
Del
Link
kopieret!

Trine Møller Svensson kan ikke læse og skrive, så derfor holder hun styr på sine opgaver med et smart system. En løst opgave giver et stempel. Ti stempler giver et klistermærke.

- Hvis jeg ikke havde det system, så kunne min hverdag ikke hænge sammen.

Trine Møller Svensson er 39 år og har de seneste 13 år arbejdet i Ikea i Odense. Her sørger hun for, at der er bonruller ved kassen, bæreposer til kunderne og at butikken står knivskarpt.

Før diagnosernes tid

- Min søster har ikke som sådan en diagnose. Det brugte man ikke så meget dengang. Vi ved bare, at hendes mentale alder er stagneret ved omkring otte år, fortæller hendes storesøster Karina Møller Svensson.

Trine Møller Svensson da hun er fem år gammel.

Trine Møller Svensson fortæller om en skoletid, hvor det var svært at følge med i undervisningen. Hun havde taleproblemer og var anderledes end de andre. Hun kom derfor i en handicapbørnehave.

- Jeg mener, det er udviklingshæmmet, vi siger, jeg er, fniser Trine Møller Svensson.

Se den fulde video om Trine lige her:

Et rigtigt arbejde

Efter at have lavet mad på et beskyttet værksted og boet i et bofællesskab i Langeskov tog Trine Møller Svensson en beslutning. Hun ville have et rigtigt arbejde. Det begyndte som en prøveperiode i Ikea og gled senere over i en fastansættelse.

- Jeg kan godt lide at være social med mine kollegaer og tjene mine egne penge, siger trine, mens hun skubber en Ikea-vogn med returvarer foran sig.

- Når jeg er ude blandt normale mennesker, så føler jeg ikke, at jeg har en sygdom.

Kulminationen kom til Ikeas årsfest 2023.

- Her blev jeg kåret til årets humørbombe, fordi jeg er sådan en glad og frisk pige, smiler Trine Møller Svensson genert.

1. jan. 2025 kl. 11:52

Nu er der registreret vindstød af stormstyrke på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

I Odense er der nu registreret vindstød af stormstyrke. Det skriver TV 2 Vejret.

Her er der målt vindstød på 25,7 meter i sekundet.

Vinden kulminerer over Syddanmark frem mod klokken 16.

Lige nu er regnen ret intens flere steder på Fyn. Det giver risiko for akvaplaning og farlige situationer på vejene.

Grafik TV 2 Vejret
1. jan. 2025 kl. 11:43
Flemming Ellegaard

Politiet arbejder fortsat på McDonald's efter mulig påsat brand

LYT
Del
Link
kopieret!

Politiet er onsdag formiddag fortsat til stede på McDonald's på Risingvej i Odense.

Nytårsnat blev der muligvis påsat en brand i restauranten. Det er politiet stadig ved at undersøge.

Området er spærret af, fordi politiets teknikere fortsat arbejder på stedet. Derfor må fastfoodsultne odenseanere også gå forgæves, hvis de havde håbet på at få burgere og pomfritter.

Ingen personer kom til skade i branden, som heller ikke forvoldte store skader på bygningen.

Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen, oplyste politiet nytårsnat, men politiet har gjort flere fund.

TV 2 Fyn har onsdag formiddag forgæves forsøgt at få en kommentar fra både politiet og McDonald’s på Risingvej.

1. jan. 2025 kl. 11:27
Fyn

Sådan gik nytårsnat på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

En mulig brandpåsættelse og en dødsulykke. Nytårsnatten på Fyn kan lyde voldsom.

Men generelt har natten været rolig i forhold til kørsler, fortæller områdeleder ved Beredskab Fyn Kristian Hofman.

- Det har været en forholdsvis rolig nat, når vi ser bredt på det. Der sker altid lidt mere i Odense end i de andre kommuner. Men generelt har det været en forholdsvis rolig nytårsaften.

Beredskab Fyn har kørt ud til 15 hændelser i løbet af natten.

Reddet af vejret

Det drejer sig om to bygningsbrande, som primært var røgudvikling, fire mindre brande i skraldespande og containere og to mindre naturbrande i en busk og et træ.

Derudover har de været ude ved tre automatiske brandalarmer.

- Vi har nok været reddet lidt af vejret og vandet, så det ikke har været så antændeligt. Men det har nok også gjort, at mange har trukket sig ind lidt tidligt og sparet lidt på krudtet på grund af det dårlige vejr.

1. jan. 2025 kl. 9:44

Så meget regn er der faldet nytårsnat på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Det har været en særdeles våd og blæsende nytårsaften og nytårsnat på Fyn, og regnen og blæsten fortsætter nytårsdag.

Som det ser ud nytårsmorgen, er det dog syd- og sønderjyderne, som har fået klart mest regn - med 36 millimeter i Askov. På Fyn er der indtil videre faldet 11 millimeter i både Odense og Svendborg, skriver TV 2 Vejret.

Det blæser lige nu kraftigt over den sydlige del af landet. Selv om den er kraftigst i Sønderjylland, ventes vinden at tiltage på Fyn i de kommende timer. Der er udsendt varsel for vindstød af stormstyrke på Vestfyn, Sydfyn, Langeland og Ærø.

GRAFIK / TV 2 Vejret

Der er meldinger om kraftig blæst på Svendborgsundbroen og Storebæltsbroen.

Der er også meget mere regn på vej.

TV 2 / Vejret
1. jan. 2025 kl. 8:41

Mange børn og unge behandlet for øjenskader på OUH

LYT
Del
Link
kopieret!

Der har på landsplan været 22 øjenskader i forbindelse med nytårsaften. Af dem er syv sket blandt børn under 18 år. Det skriver Ritzau.

Nytårsnat har derfor også været en travl en af slagsen på Odense Universitetshospital.

Sygeplejerske Michelle Sellerup har set mange fyrværkeriskader, hvilket har betydet, at personalet har behandlet en del øjen- og håndskader.

- Skaderne er primært sket blandt unge, som tæller teenagere og folk op til midt-30'erne, siger Michelle Sellerup til TV 2.

To unge mænd har fået så alvorlige håndskader, at de vil være mærket for livet.

- De vil miste én eller flere fingre, siger overlæge Morten Schultz Larsen til TV 2.

1. jan. 2025 kl. 8:11
Local Eyes

Politi efterforsker brand på McDonald's som påsat

LYT
Del
Link
kopieret!

Politiet undersøger en muligt påsat brand på en erhvervsejendom på Risingsvej i Odense.

Det oplyser Johnny Müller, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Vi mistænker, at den er påsat. Der er nogle fund inde på stedet, som gør, at vi er sikre på, at det er en påsat brand, siger han.

Han vil ikke komme nærmere ind på, hvilke "fund" der har ført til politiets mistanke.

Ingen kom til skade under branden, understreger han.

- Og ingen var på noget tidspunkt i fare for at komme til skade, lyder meldingen.

Politiet modtog anmeldelsen 00.20. Branden er slukket, og der er ikke sket voldsomme skader på bygningen.

Resten af natten vil stedet være afspærret og bevogtet.

- Og så undersøger vi stedet i morgen, siger han.

Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen.

1. jan. 2025 kl. 8:04
Local Eyes

Alvorlig ulykke med fyrværkeri i Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

OPDATERING: Manden er afgået ved døden.

En ung mand er kommet alvorligt til skade på grund af en ulykke med fyrværkeri ved Nyborgvej i Odense.

Det oplyser Johnny Müller, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Han er i kritisk tilstand og er på hospitalet, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.06. Det var ikke manden selv, der anmeldte ulykken.

Vagtchefen kan ikke oplyse nærmere, hvad der er sket.

Tidligere på natten lød det ifølge TV 2 fra vagtchefen, at man undersøgte "et mistænkeligt forhold" på Nyborgvej i Odense.

Men det vil politiet ikke umiddelbart kalde ulykken længere, siger Johnny Müller.

- Vi mistænker ikke, at der har været andre involveret. Det forventer vi ikke.

Derfor har politiet heller ingen anholdte i forbindelse med ulykken.

- Men derfor kan der alligevel godt være noget mistænkeligt i den forbindelse. Det er det, som vi skal finde ud af nu: Hvad er det for noget fyrværkeri? Hvor er det købt? Og hvem har leveret det? Er det ulovligt?

- Vi undersøger i hvert fald sagen, lyder det fra Johnny Müller.

De pårørende er underrettet, påpeger han.

Vagtchefen kan ikke komme nærmere ind på mandens alder.

Fyrværkeri skal være CE-mærket, før det kan sælges lovligt i Danmark.

CE-mærket betyder, at producenten har fået fyrværkeriet testet og godkendt.

Opdager man fyrværkeri , som mangler et CE-mærke, eller som fejler ved brug, kan man kontakte Sikkerhedsstyrelsen. Styrelsen kan vejlede om, hvad man skal gøre.

Hvis professionelt fyrværkeri sælges til private, er det også ulovligt.

En foreløbig opgørelse fra 1. januar til 1. november 2024 viste, at danske toldere i 2024 havde tilbageholdt knap et halvt ton ulovligt fyrværkeri.

Det er et væsentligt fald i forhold til sidste år, hvor man tilbageholdt over to ton over hele året.

Tolderne har fundet alt fra kanonslag, batterier og diverse knaldfyrværkeri til røggranater, romerlys og nødraketter.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her