Lyn skyld i brand på Ærø: En ildkugle røg gennem rummet

Et lyn slog natten til torsdag ned i et hus i Ærøskøbing.

Det var en voldsom oplevelse for to personer, da et lyn natten til torsdag slog ned i et hus på Sygehusvejen i Ærøskøbing. 

- Man vågner ved et brag, og at stikkontakterne ryger ud af væggen, siger vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland og fortsætter: 

- Der ryger en ildkugle gennem rummet. 

Politi og beredskab blev alarmeret om lynnedslaget klokken 01.25, og heldigvis kom ingen til skade, ligesom branden kun fik begrænsede følger. 

- Branden var begrænset til mellem tagplader og gipsloft, siger vagtchef Steen Nyland. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt