Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Midt i Kabul bor Ashil Farokhs søster. I 1992 flygtede han selv fra Taliban, og nu kan han kun se til, at tragedien gentager sig.
I Tommerup Stationsby fortsætter livet for den socialdemokratiske byrådspolitiker Ashil Farokh, mens hans lillesøsters liv i hjemlandet Afghanistan rives fra hinanden af Taliban.
Hun bor i Kabul med sin mand og deres tre børn.
- De er rigtig bange, fortæller Ashil Farokh til TV 2 Fyn.
Thulesen Dahl kritiserer Bramsens Afghanistan-håndtering: - Det er grotesk
Dansk Folkeparti tilslutter sig Venstre og Konservative i kritikken af forsvarsministeren.
Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, kritiserer forsvarsminister Trine Bramsen (S) for ikke at have fulgt situationen i Afghanistan tæt nok.
Mens Talibans tropper rykkede nærmere Afghanistans hovedstad, var forsvarsministeren blandt andet til koncert i Odense.
Det fremgår af et billede, som statsminister Mette Frederiksen (S) lagde op på Instagram fredag, hvor hun står sammen med forsvarsministeren samt borgmesteren i Odense.
Efter at have været til koncert tog forsvarsministeren senere på weekenden videre til Ærø. Her delte øens borgmester søndag et billede på Facebook, hvor han blandt andet skriver, at han og Trine Bramsen var ude at snakke med fiskerne om sæler.
Samtidig indtog Taliban Kabul, og både danskere og lokalt ansatte ventede på at blive evakueret til Danmark.
- Billederne viser jo bare, hvor grotesk det er, at samtidig med at alt det her sker, og vi i Folketinget bliver orienteret om, hvor kaotisk situationen er, så finder vi ud af, at Trine Bramsen har kørt kommunalvalg på Fyn og Ærø, siger Kristian Thulesen Dahl.
"Hun bør lægge sig fladt ned"
På et pressemøde onsdag sagde Trine Bramsen, at hvis hun havde vidst, hvordan situationen i Afghanistan ville udvikle sig, ville hun "have haft en anden weekend". Hun forsikrede dog om, at hun har været fuldt involveret i evakueringsarbejdet i Kabul.
- Jeg kan sige fuldstændigt klart, at jeg har været involveret i alle beslutninger, der er truffet, og har deltaget i alle møder, lød det fra ministeren.
Men det er ifølge Kristian Thulesen Dahl ikke nok, at forsvarsministeren var involveret i situationen i Afghanistan over telefonen, mens hun var på besøg forskellige steder i Danmark.
- Vi danskere har en forventning om, at ministrene sidder helt tæt på rådgiverne og følger situationen af egen drift. Ikke over en telefon, når de lige bliver ringet op. Det gjorde Trine Bramsen ikke her i weekenden. Hun burde gå ud, lægge sig fladt ned og sige: "Det beklager jeg. Det var simpelthen en fejl", siger Kristian Thulesen Dahl til TV 2.
Ellemann: Hun kan ikke fortsætte
Kristian Thulesen Dahl er ikke den første politiker, der har været ude at kritisere forsvarsministeren.
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, udtrykte onsdag sin mistillid til Trine Bramsen, hvor han blandt andet kaldte ministerens billeder "besynderlige og respektløse".
- Jeg har svært ved at se, hvordan hun kan fortsætte. Jeg synes, at den her måde at håndtere tingene på vidner om, at man ikke forstår historien og ikke har forståelse for de menneskeliv, man har ansvaret for, siger Jakob Ellemann-Jensen i programmet ’Lippert’ på TV 2 NEWS.
Også de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har kritiseret forsvarsministerens måde at håndtere evakueringen fra Afghanistan.
- Når et land efter 20 års militærindsats er ved at falde i hænderne på en flok mørkemænd, så undrer det mig, at man ikke siger, at man hellere må dedikere sig hundrede procent til det i stedet for at være rundt i landet på valgkampsbesøg, eller hvad end det måtte være. Det synes jeg ikke er i orden, sagde Søren Pape Poulsen i forbindelse med de konservatives sommergruppemøde onsdag.
Lignende sag har haft konsekvenser
Både Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen pointerer, at der tidligere er en minister, der har måttet forlade sit ministerium af lignende årsager.
I 2010 meldte den daværende udenrigsminister, de konservatives Lene Espersen, afbud til et møde i Arktisk Råd, fordi hun var på ferie på Mallorca.
Efter kritik måtte hun trække sig fra ministerposten.
- Jeg vil tillade mig at mene, at det her i weekenden er ti gange mere alvorligt end den sag, vi så tilbage fra den tid, fordi vi stod med en konkret situation i weekenden, siger Søren Pape Poulsen.
Det samme er storebroren selv.
- Jeg ryster indeni. Det kan du bare ikke se.
Foruden sin søster har politikeren også flere mostre, fætre og kusiner i Afghanistan.
Siden weekenden, hvor den islamistiske bevægelse Taliban erobrede hovedstaden, har han dagligt været i telefonisk kontakt med sin familie, men samtalerne bliver sværere og sværere.
- Jeg kunne mærke i går, at det ikke er alt, man vil tale om i frygt for, at telefonen bliver aflyttet. Det er vanskeligt at tale direkte. Vi er gået i selvcensur ud fra de erfaringer, vi har med Taliban i 90'erne, fortæller Ashil Farokh.
Hvad skal jeg gøre?
I 1992 flygtede han selv fra netop det talibanske styre. I 2001 kom han til Danmark, hvor han i dag bor med sin kone og børn. Foruden sit byrådsarbejde i Assens Kommune er han ansat i Odense Kommune som konsulent.
Fynsk soldat:
- Det er en hån over for alle, der har været i Afghanistan
Ad tre omgange har Lars Christensen fra Middelfart været udsendt i Afghanistan. Nu har den islamistiske bevægelse Taliban overtaget landet.
Knap nok havde de sidste danske soldater forladt Afghanistan, før den islamistiske bevægelse Taliban har generobret landet.
Middelfarteren Lars Christensen har tre gange været udsendt som oversergent og seniorsergent. For ham er det ikke overraskende, at Taliban har fået overtaget allerede.
- Det er forudsigeligt. Det er en hån for alle, der har været dernede, siger han til TV 2 Fyn.
Senest i 2013 var han udsendt, da trak Danmark størstedelen af sine styrker ud af landet.
- Det giver sig selv, at det gik sådan her. Taliban har haft syv års planlægning, siger seniorsergenten.
Troede på stabilitet
Alligevel mener han ikke, at hans udsendelse har været forgæves.
- Jeg ved, da vi var der, at vi løste den opgave, vi skulle, og man kunne se, at det gjorde en forskel. I 2013 var der et aktivt handelsliv, og piger gik i skole, men man cuttede al udvikling, man havde sat i gang.
Derfor kalder han indsatsen i det krigshærgede land for "godt begyndt, men halvt fuldendt".
- Jeg tror faktisk, vi havde skabt sikkerhed og stabilitet, hvis vi var blevet dernede. Der er én generation, der er vokset op under under andre betingelser, men det kræver flere generationer, siger Lars Christensen.
Fuldstændig amatøragtigt
Heller ikke statsminister Mette Frederiksen (S) kalder den næsten 20 år lange indstats i Afghanistan for nytteløs.
- Jeg mener absolut ikke, at indsatsen har været spildt.
- Både hvad angår bekæmpelse af den internationale terrorisme og i forhold til at sikre, at afghanerne i en periode har kunnet opleve den frihed og de muligheder, som ethvert moderne menneske bør møde i denne verden, siger hun til Ritzau.
Et politisk flertal i Folketinget besluttede i sidste uge, at Danmark skal hjemtage en række afghanske personer, der har arbejdet for den danske stat i Afghanistan.
Men det er alt for sent, mener seniorsergenten.
- Jeg sidder med en opfattelse af, at politikerne er uduelige. De har slet ikke sat sig ind, hvad det var for en opgave. Det er fuldstændig amatøragtigt og inkompetent, fortæller han.
I alt har godt 11.000 danskere været udsendt i Afghanistan siden 2002.
Ifølge Ashil Farokh bør flere af hans familiemedlemmer frygte for deres liv på grund af deres tidligere arbejde for afghanske allierede.
- Vi er magtesløse, vi kan ikke gøre noget som helst. Nogle gange tænker jeg, om jeg skal tage et fly til Afghanistan - hvis der overholdet flyver fly til Afghanistan. Hvad skal jeg gøre? Handlemulighederne er nul lige nu. Det er en vanskelig situation, for vi kan ikke gøre noget som helst, fortæller han.
I 20 år har vestlige styrker - herunder Danmark - med USA i spidsen holdt Taliban nede i Afghanistan. Sidste år underskrev USA en fredsaftale med Taliban, og i sommer blev de sidste danske soldater fløjet hjem.
Siden da er det gået stærkt med Talibans fremmarch.
- Vi har jo oplevet en krig mellem mange religiøse fraktioner og senere overtagelse af Taliban og undertrykkelse af samfundet og borgere. Det frygter jeg selvfølgelig kommer til at ske igen, siger Ashil Farokh.
Fynsk forening i Afghanistan
I 2012 var han med til at stifte den fynske forening From Street to School, der skulle sikre, at afghanske børn kom i skole ved at betale familierne, hvad børnene ellers kunne tjene på gaden. Nu er det usikkert, om foreningens arbejde kan fortsætte.
Rygte om udenlandske letbanearbejdere i kolonihaver - nu skal det undersøges
Medarbejdere på Odense Letbane er angiveligt indkvarteret i kommunens kolonihaver. Det er ulovligt, og by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) vil have det undersøgt.
Mens arbejdet på Odense Letbane nærmer sig sin afslutning, er rådmand for By- og Kulturforvaltningen i kommunen, Christoffer Lilleholt (V), blevet orienteret om, at rumænske og polske arbejdere er flyttet ind i byens kolonihaver.
- Jeg er blevet vidende om, at der angiveligt er udenlandske arbejdere på letbanen, der bor i kolonihaver, og det kan vi ikke stå inde for, siger rådmanden til TV 2 Fyn.
Derfor vil Christoffer Lilleholt nu have Odense Letbane til at undersøge, om der er hold i rygterne, eller om udenlandske arbejdere tidligere har boet i kolonihaver.
- Jeg vil som politiker ikke finde mig i, at odenseanere bliver konkurreret ud af udenlandske medarbejdere, som bor rigtig, rigtig skidt, siger Christoffer Lilleholt.
Hverken toiletter eller el
Derudover er Odense Letbane i samarbejde med Odense Kommune forpligtet til at sikre ordentlige forhold for alle, der arbejder i kommunen.
- Vi har kædeansvar i Odense Kommune, der sikrer, at hvis man arbejder for Odense Kommune eller nogle af kommunens selskaber, skal vi være sikre på, at man bor ordentligt.
- Det er ikke ordentligt at bo i en kolonihave, fordi der som oftest hverken er el eller toiletforhold, og samtidig betaler man ikke ejendomskatter, og det er ulovligt at bo der som helårsbeboelse, lyder det fra Christoffer Lilleholt.
Odense Letbane forventes at være færdigbygget i slutningen af året.
- Lige nu står vi i den situation, at vi ikke ved, om vi kan fortsætte vores aktivitet i Afghanistan. Derudover er det usikkert, hvordan man kan sende penge til landet, der er styret af Taliban, fortæller Ashil Farokh.
Inden Taliban overtog styringen af landet, sikrede den fynske forening, at omkring 150 afghanske drenge og piger kunne gå i skole.
