Ashils lillesøster er fanget i Afghanistan: - Jeg ryster indeni - det kan du bare ikke se

Midt i Kabul bor Ashil Farokhs søster. I 1992 flygtede han selv fra Taliban, og nu kan han kun se til, at tragedien gentager sig.

I Tommerup Stationsby fortsætter livet for den socialdemokratiske byrådspolitiker Ashil Farokh, mens hans lillesøsters liv i hjemlandet Afghanistan rives fra hinanden af Taliban.

Hun bor i Kabul med sin mand og deres tre børn.

- De er rigtig bange, fortæller Ashil Farokh til TV 2 Fyn. 

Det samme er storebroren selv.

- Jeg ryster indeni. Det kan du bare ikke se. 

Foruden sin søster har politikeren også flere mostre, fætre og kusiner i Afghanistan.

Ashil Farokh flygtede selv fra Taliban i 1992. Nu kan han fra hjemmet i Tommerup St. følge med i, hvordan han hjemland endnu engang belejres af Taliban.
Ashil Farokh flygtede selv fra Taliban i 1992. Nu kan han fra hjemmet i Tommerup St. følge med i, hvordan han hjemland endnu engang belejres af Taliban.
Foto: Jonathan Malat

Siden weekenden, hvor den islamistiske bevægelse Taliban erobrede hovedstaden, har han dagligt været i telefonisk kontakt med sin familie, men samtalerne bliver sværere og sværere.

- Jeg kunne mærke i går, at det ikke er alt, man vil tale om i frygt for, at telefonen bliver aflyttet. Det er vanskeligt at tale direkte. Vi er gået i selvcensur ud fra de erfaringer, vi har med Taliban i 90'erne, fortæller Ashil Farokh.

Hvad skal jeg gøre?

I 1992 flygtede han selv fra netop det talibanske styre. I 2001 kom han til Danmark, hvor han i dag bor med sin kone og børn. Foruden sit byrådsarbejde i Assens Kommune er han ansat i Odense Kommune som konsulent.

Ifølge Ashil Farokh bør flere af hans familiemedlemmer frygte for deres liv på grund af deres tidligere arbejde for afghanske allierede.

- Vi er magtesløse, vi kan ikke gøre noget som helst. Nogle gange tænker jeg, om jeg skal tage et fly til Afghanistan - hvis der overholdet flyver fly til Afghanistan. Hvad skal jeg gøre? Handlemulighederne er nul lige nu. Det er en vanskelig situation, for vi kan ikke gøre noget som helst, fortæller han.

I 20 år har vestlige styrker - herunder Danmark - med USA i spidsen holdt Taliban nede i Afghanistan. Sidste år underskrev USA en fredsaftale med Taliban, og i sommer blev de sidste danske soldater fløjet hjem.

Den islamistiske bevægelse Taliban har eksisteret i flere årtier, men bevægelsen var i bero i de 20 år, vestlige styrker med USA i spidsen var til stede i landet. De sidste danske soldater trak sig ud af Afghanistan for få måneder siden.
Den islamistiske bevægelse Taliban har eksisteret i flere årtier, men bevægelsen var i bero i de 20 år, vestlige styrker med USA i spidsen var til stede i landet. De sidste danske soldater trak sig ud af Afghanistan for få måneder siden.
Foto: AP

Siden da er det gået stærkt med Talibans fremmarch.

- Vi har jo oplevet en krig mellem mange religiøse fraktioner og senere overtagelse af Taliban og undertrykkelse af samfundet og borgere. Det frygter jeg selvfølgelig kommer til at ske igen, siger Ashil Farokh.

Fynsk forening i Afghanistan

I 2012 var han med til at stifte den fynske forening From Street to School, der skulle sikre, at afghanske børn kom i skole ved at betale familierne, hvad børnene ellers kunne tjene på gaden. Nu er det usikkert, om foreningens arbejde kan fortsætte.

- Lige nu står vi i den situation, at vi ikke ved, om vi kan fortsætte vores aktivitet i Afghanistan. Derudover er det usikkert, hvordan man kan sende penge til landet, der er styret af Taliban, fortæller Ashil Farokh.

Inden Taliban overtog styringen af landet, sikrede den fynske forening, at omkring 150 afghanske drenge og piger kunne gå i skole.

Oversigt

    Oversigt