Ankestyrelsen afviser klage:
- Der er ikke nogen retssikkerhed for forældre og børn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ankestyrelsen har afvist en klage i en børnesag fra en borger i Langeland Kommune, der ikke mener, hendes sag er håndteret korrekt. Det får nu hendes advokat til at rette en skarp kritik af Ankestyrelsen.
Sandie Hansen fra Bagenkop har fået afslag på sin klage over Langeland Kommunes håndtering af hendes sag, hvor hendes to sønner ikke længere må bo hos hende.
Hvis du er uenig eller utilfreds med behandlingen af en sagsbehandling i din kommune, så har du mulighed for at klage over den til en uafhængig klageinstans. Den instans hedder i Danmark Ankestyrelsen, og det er dem, der netop har afvist Sandie Hansens sag.
Borgmester anerkender udfordringer - men afviser lovbrud i børnefjernelsessager
Vi har på TV 2 Fyn sat Langelands borgmester Tonni Hansen i stævne for at stille ham en række spørgsmål til de seneste ugers debat om og kritik af Familieafdelingen på Langelands håndtering af børnesager.
I sidste uge foreslog formand i Børne- og skoleudvalget Søren Ramsing (R) og næstformand Karina Jørgensen (V), at op mod 60 sager bør kigges på for at se om nogle af dem skal genåbnes for fejl i kølvandet på historier afdækket af 24Syv, TV 2 Fyn og Fyns Amts Avis.
Men det mener borgmester Tonni Hansen fra SF ikke, der er grund- eller lovhjemmel til.
- Vi har ikke lovbrud i nogen børnefjernelsessager, det er en skrøne, der er opstået et eller andet sted, men den er ikke sand, siger han og fortsætter:
- Vi har haft et enkelt lovbrud om en GDPR-forordning i en bekymringssag, ikke en fjernelsessag.
Og når det så kommer til spørgsmålet om, hvorvidt der skal hives sager op af skuffen for at overveje en genåbning, er svaret klart.
- Man kan ikke genåbne sager, hvor der er truffet afgørelse i Børne- og ungeudvalget og Ankestyrelsen. Det man kan som politiker, det er at sige: Vi har fået nogle borgerhenvendelser, vi er bekymret i den her sag, vi vil gerne høre nærmere om det og have en redegørelse for, hvad der er sket i sagen. Det har ethvert kommunalbestyrelsesmedlem ret til.
Bakker du op om, at der er medlemmer af kommunalbestyrelsen og dermed Børne- og skoleudvalget, som vil se på om nogle af de her sager skal genåbnes?
- Nej, men de har ret til at bede om at få en redegørelse.
Men i første omgang vil de også kun nøjes med at kigge på dem og vurdere om der er begået fejl
- Jeg vil lige præcisere, at de har ikke ret til at kigge i sager, der er behandlet i Børne- og ungeudvalget og i Ankestyrelsen, det kan man ikke som kommunalbestyrelsesmedlem.
Hvis man sidder som borger og føler, at der er blevet begået fejl i de her sager - er svaret til dem så, at de sager kan I ikke kigge på igen?
- Nej, fordi de forældre sidder i Børne- og Ungeudvalget sammen med en juridisk rådgiver, mens deres sag bliver behandlet. Så hvis de siger, der er begået fejl i den her sag, så har de fleste en jurist med, og så påpeger juristen under udvalgsbehandlingen, at der er begået fejl. Så vurderer udvalget om det er en fejl, der har betydning for sagens udfald - hvis det er det, så agerer man i udvalget ud fra det. Så borgerens side af sagen bliver hørt i udvalgets behandling af sagen. Det er et uvildigt udvalg.
Har det noget med økonomien at gøre, at du ikke bakker op om se på sagerne?
- Nej. Hvis der var tvivl om retssikkerheden eller noget lignende ikke er fulgt, så skal vi selvfølgelig kigge på de her sager - det er jo en af vores fornemmeste opgaver som kommunalbestyrelsesmedlemmer, at sikre borgernes retssikkerhed samtidig med, at vi skal sikre, at vores personale har ordentlige arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Og så er det jeg siger: De ankesager, vi har haft i de sidste mange år - dem har vi fået medhold i, så jeg har ingen grund til at tro, at tingene ikke er i orden.
Børne- og ungeudvalg i Langeland Kommune
Udvalget består af:
2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer.
Byretsdommeren i retskredsen.
2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af statsforvaltningen.
Kilde: Langeland Kommune
Ledige stillinger i Familieafdelingen
Som det er lige nu, så er der ubesatte stillinger i både ledelsen og blandt socialrådgiverne.
Og her tvivler Dansk Socialrådgiverforenings formand i Region Syd, Mie Vode Moll på, at en task force vil styrke Familieafdelingens arbejde, når hverken ledelse eller antallet af medarbejdere er, som det skal være.
Men Tonni Hansen er sikker på, at når task forcen træder ind på rådhuset til efteråret, så vil afdelingen være besat, som den skal være.
- Vi er udfordret lige i øjeblikket, det medgiver jeg - og jeg afviser heller ikke totalt, at vi kan begå fejl. Jeg siger bare, der er ikke fejl i vores afgørelser, det har jeg ingen grund til at tro.
Socialrådgiverforeningen har sagt til TV 2 Fyn, at socialrådgiverne i kommunen lige nu sidder med for mange sager, og at det kan gå ud over kvaliteten af sagsbehandlingen, fordi man ikke er nok til at håndtere det. Hvordan forholder du dig til den kritik?
- Jeg har bare ikke hørt den før. For da jeg hørte den for nogle år siden, da ansatte vi tre ekstra socialrådgivere, så vi har faktisk opnormeret på området - og vi har fået en juridisk medarbejder ind for at kvalificere afgørelserne i området. Men jeg har ikke hørt, hvis der skulle være en sådan kritik fra foreningen, men så tager jeg gerne et møde med dem.
En ting er, at I ansatte tre socialrådgivere for to-tre år siden, men alene i de seneste måneder har der været flere opsigelser - skal du som borgmester ikke tage det alvorligt?
- Jo, hvis jeg havde deltaget i et møde, hvor de havde sagt det til mig. Vi har hverken lavet besparelser eller nednormering på området - så i min optik er der det antal socialrådgivere, som der også var for et par år siden. At der så er ledige stillinger, fordi nogen har fået et andet job, det sker jo ofte i en rimelig stor forvaltning.
Men i forhold til de forhold, I giver dem som kommune, der er du ikke nervøs for arbejdsmiljøet i Familieafdelingen?
- Nej, det du nævner er blandt andet antallet af sager per medarbejder, og der er jeg ikke opmærksom på, hvis der skulle være et stigende antal i forhold til det, vi er normeret til, da vi ansatte tre ekstra socialrådgivere.
Forbedringer til efteråret
Og netop når det kommer til arbejdsforhold, så har Tonni Hansen som borgmester anmodet Socialstyrelsen om, at en task force fra efteråret bliver hidkaldt for at styrke sagsbehandlingen i Familieafdelingen.
Hvis du har stor tillid til Familieafdelingen, som du siger, hvorfor er der så brug for at en task force kommer ind over?
- Det er fordi, vi kan gøre det bedre, og vi skal gøre det bedre. Det er netop, fordi vi lytter til den kritik, hvor vi så siger: Der er et eller andet her, der ikke fungerer godt nok.Vi har handlet flere gange, ansat flere socialrådgivere og afholdt kurser med henblik på vores skriftlige kommunikation - og nu beder vi så task forcen om at komme ind og hjælpe os, for det er ikke sjovt at få den her kritik. Hverken for medarbejdere eller for de forældre, der ikke er trygge ved sagsbehandlingen.
Hos Dansk Socialrådgiverforening er man i tvivl om task forcens effekt, som afdelingens forfatning er nu, hvor der mangler en teamleder og flere socialrådgivere - er det ikke at male et glansbillede, hvis man satser på task forcen løser de udfordringer?
- Task forcen kommer efter sommerferien, og de ledige stillinger har vi netop nu, så jeg håber sandelig, at vi har fået besat stillingerne i løbet af en måned eller to.
Så du er fuld ud fortrøstningsfuld i forhold til, at der fuld bemanding og alt er som det skal være personalemæssigt i Familieafdelingen inden den her task force begynder sit arbejde?
- Det er meget svært at få personale, det anerkender jeg. Men altså, hvis ikke stillingerne allerede er slået op, så bliver de slået op, og jeg håber virkelig, at de bliver besat. Hvis de ikke er, så tager vi den derfra.
Radiokanalen 24syv og TV 2 Fyn har tidligere fortalt om Sandie Hansens sag. Afgørelsen fra Ankestyrelsen møder kritik fra hendes advokat.
- Vi deler ikke den opfattelse, at der er et anbringelsesgrundlag, og at betingelserne for en anbringelse er opfyldt.
- Vi havde også et klagepunkt i selve sagen og den måde, man fejlagtigt oplyste sagen på, siger Jeanette Gjørret, der er advokat hos Stage Advokater.
Hun var sammen med Sandie Hansen hos Ankestyrelsen i sidste uge, og her fik de 30 minutter til at modbevise Børne- og Ungeudvalgets vurdering af, at Sandie Hansen ikke er egnet som mor.
- Jeg mener sådan set, at Sandie har dokumenteret og påvist, at alle de her beskyldninger, hun er blevet mødt med, er faktuelt forkerte, siger Jeanette Gjørret.
“Jeg mener ikke, at Ankestyrelsen har levet op til at skulle være en uafhængig klageinstans og sikret Sandies retssikkerhed”
Bruger faktuelt forkerte oplysninger
Noget af det, som Sandie Hansen og hendes advokat har klaget over, er, at Langeland Kommune har brugt fejlvurderinger og deciderede forkerte oplysninger i evalueringen af hendes evner som mor.
Blandt andet skriver Langeland Kommune, at Sandie Hansen har en psykisk diagnose, hvilket hun beviseligt ikke har. Derudover ligger der også en børnepsykologisk vurdering af Sandie Hansens evner som mor, som er foretaget af en psykolog, der aldrig har set Sandie Hansen sammen med sine børn.
- Jeg mener jo faktisk, at vi har tilbagevist de her påstande.
Marianne fik fjernet sit barn: Advokat er rystet og kalder Langelands sagsbehandling for dårlig
Marianne fik fjernet sit barn af Langeland Kommune. Advokat Torben Dyring Kledal er "rystet" og meget kritisk overfor sagshandlingen, som han mener, er dårlig.
Siden starten af 2021 har Marianne haft en konflikt med Langeland Kommune.
For kort efter, hun flyttede til den sydfynske ø, fjernede kommunen hendes nu femårige søn. En sag som mediet 24syv har beskrevet.
- Det var det hårdeste ever at stå og se to fremmede kvinder proppe min søn ind i deres bil, siger Marianne til TV 2 Fyn.
Marianne optræder anonymt, men TV 2 Fyn er bekendt med hendes fulde navn og identitet.
Hun kritiserer i stærke vendinger kommunens sagsbehandling i hendes egen sag og andre børnesager på Langeland.
- Jeg får mistillid til Familieafdelingen, fordi det er dem, der har klokket i det. At de så laver det, så massivt, som de har gjort, synes jeg er hovedrystende, fortæller Marianne.
Konsekvenser for mor og barn
Og hun er ikke alene i sin kritik af kommunen. 24syv har gennemgået Mariannes sag med tre uvildige advokater. En af dem - Torben Dyring Kledal – er efterfølgende gået ind i sagen for Marianne og skal deltage i et møde mellem Marianne og Langeland Kommune efter påske.
- Det er rigtig dårlig sagsbehandling. Jeg er rystet over, at der kan foregå den her type sagsbehandlinger i kommuner på et område, der har så indgribende konsekvenser for barn og mor i rigtig mange år fremover, siger Torben Dyring Kledal til TV 2 Fyn.
Ifølge ham er der sket store fejl i kommunens sagsbehandling.
For det første mener han, at barnet blev fjernet fra sin mor på et alt for spinkelt grundlag.
- Den her sag er startet på baggrund af én henvendelse, og det er det, der gør sagen så forfærdelig. At der ikke skal mere til, før kommunen beslutter sig for at tvangsfjerne.
- Det, kommunen skulle have gjort, var at have hørt, hvad moren havde at sige til det. De skulle have forholdt sig kritisk til, hvem der var afsender på den her indberetning, fortæller Torben Dyring Kledal.
Tvangsanbringer barnet
Mariannes søn bliver fjernet og placeret på et børnehjem i Odense med henblik på at undersøge barnets trivsel og sundhed - en såkaldt §51-undersøgelse.
Men i sagens dokumenter, som 24syv har indsigt i, og som de har delt med TV 2 Fyn, fremgår det, at kommunen kalder det en tvangsanbringelse.
Langeland Kommune har efterfølgende erkendt, at det var en fejl. I et dokument, som 24syv er i besidelse af, står der:
"Vedr. din oplysning om at (barnets navn) adresse er flyttet til børnehjemmet skal dette beklages. Der er sket en fejl, da (barnets navn) ophold på børnehjemmet naturligvis ikke er en anbringelse. Dette vil blive rettet op på hurtigst muligt."
Og netop definitionen af, om der er tale om en anbringelse eller en undersøgelse, er afgørende efter Torben Dyring Kledals opfattelse.
For da undersøgelsen af barnets trivsel og sundhed på børnehjemmet er slut, har Marianne ifølge Torben Dyring Kledal ret til at hente barnet.
- Det er ganske alvorligt, fordi det, der er tale om her, er, en kommune der tilbageholder et barn uden at have hjemmel til det. Det eneste, de har haft lov til, er at placere barnet på børnehjemmet, mens undersøgelsen foregår. I det øjeblik undersøgelsen er færdig, skal barnet hjem, siger advokaten.
Marianne politianmeldes
Sådan gik det bare ikke. Da hun forsøgte at hente sin søn, afviste personalet og politianmeldte Marianne for at forsøg på bortfjernelse af et anbragt barn.
Politiet droppede dog den sag. I dets afgørelse står der blandt andet:
"Vi har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at din søn (barnets navn) den 6. maj 2021 ikke var at anse som anbragt i lovens forstand. Der var på daværende tidspunkt tale om en undersøgelse under ophold på institution uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren."
"Vi er på den baggrund nået frem til, at der ikke er tilstrækkelige beviser til, at det ved en domstol vil kunne bevises, at du er skyldig i at have forsøgt at bortføre et anbragt barn."
Marianne tog fra børnehjemmet uden sin søn, som nu bor hos en plejefamilie.
TV 2 Fyn har været i kontakt med borgmester Tonni Hansen (SF). Han vil ikke udtale sig om sagen og afviser, at andre i kommunen kan stille op til interview.
Når Sandie Hansen sammen med sin advokat bringer sagen ind i Ankestyrelsen og derved klager over kommunens håndtering, så er det netop kommunens skøn, som Ankestyrelsen bruger til at træffe sin afgørelse.
- De lægger jo vægt på kommunens oplysninger. Derfor mener jeg ikke, der har været en tilbundsgående prøvelse af sagen. I en uafhængig klageinstans, så er det jo uhyre vigtigt, at man får prøvet alle elementer af den her afgørelse - også i forhold til det materielle, siger Jeanette Gjørret.
- Piller vi de sagsakter ud, som er decideret forkerte, så er der ikke noget anbringelsesgrundlag. Så jeg mener ikke, at Ankestyrelsen har levet op til at skulle være en uafhængig klageinstans og sikret Sandies retssikkerhed.
“Når forvaltningen har bidt sig fast og har en eller anden forestilling om, hvordan man er som forældre, så bliver der bygget en sag op om den fortælling”
Kompromitterer borgernes retssikkerhed
Faktisk er Jeanette Gjørret så utilfreds med Ankestyrelsens håndtering af Sandie Hansens sag, at hun mener, de bryder med hendes retssikkerhed.
- Jeg mener ikke, hun har haft nogen retssikkerhed. Og det er lige fra sagens start. Det bliver meget tydeligt i Sandies sag, men det er jo et generelt problem på hele området, at der ikke er retssikkerhed for forældre og børn.
- Når forvaltningen har bidt sig fast og har en eller anden forestilling om, hvordan man er som forældre, så bliver der bygget en sag op om den fortælling, og så er det praktisk talt umuligt at løfte bevisbyrden for det modsatte, siger Jeanette Gjørret.
Advokaten fortæller, at Ankestyrelsen arbejder ud fra de skøn og oplysninger, som kommunen indgiver.
Børnesager på Langeland: Uden medarbejdere er task force nyttesløs
Der er ifølge Dansk Socialrådgiverforening tale om en afdeling, der er særdeles presset og underbemandet - og det kræver flere hænder for at blive bedre.
Presset på Langeland Kommune og særligt Børn,- Unge- og Socialforvaltningen, hvor Familieafdelingen hører under, er stort for tiden.
Og mens der i Familieafdelingen, som blandt andet håndterer kommunens børnesager, fra 1. april skulle sidde syv socialrådgivere, en socialformidler, en familiekonsulent, en faglig koordinator, en teamleder og en chef - er virkeligheden en anden.
“Hvis situationen ikke ændrer sig, tror jeg ikke task force er en mulighed, og det er ærgerligt, for medarbejderne vil rigtig gerne udviklingen.”
Flere har fornyligt sagt op og en chef er sygemeldt. Og det kan godt give grund til bekymring siger Mie Vode Moll, der er formand for Socialrådgiverne i Region Syd.
- Der er en risiko for, at kvaliteten i sagsbehandlingen påvirkes, selvom socialrådgiverne kæmper, alt hvad de kan. Men når de tilbageværende socialrådgivere skal løfte tidligere kollegaers opgaver oven i deres egne, er der risiko for eksempelvis manglende efterlevelse af juridiske krav eller manglende tid til involvering af børn og forældre. Udover de faglige risici medfører situationen også arbejdsmiljømæssige risici. Kommunen er derfor nødt til målrettet at arbejde med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. Jeg tror, de kan lykkes, hvis de skaber gode rammer for at bedrive godt socialt arbejde.
Flere sager til hver medarbejder
Mie Vode Moll taler ugentligt med flere medlemmer af Socialrådgiverforeningen og tillidsrepræsentanten i Familieafdelingen på Langeland og peger på, at medarbejderne lige nu arbejder rigtig hårdt for at håndtere de opgaver, de har.
- Når man som socialrådgiver sidder med mere end de 20-30 sager per medarbejder, vi anbefaler, kan det have konsekvenser.
Hun henviser til, at der er en risiko for, at man vil opleve socialrådgiverne som mindre tilgængelige, når de for eksempel skal reagere på sager akut, så er de ikke på kontoret til at kunne tale med borgerne.
Her mangler forvaltningen ansatte
Således er normeringen lige nu:
- En socialchef, som for nuværende er sygemeldt.
- En teamleder, hvor stillingen endnu ikke slået op - den faglige koordinator er konstitueret, som teamleder.
- En faglig koordinator, som normalt også varetager behandling af sager - pt. ledig mens vedkommende er konstitueret teamleder.
- En familieplejekonsulent - pt. ledig, men der arbejdes på en aftale med Svendborg Kommune om, at den varetager opgaven.
- En socialformidler
- Fem socialrådgivere
Pr. 1. april skulle der have været en socialformidler og syv socialrådgivere, men realiteten er en socialformidler og tre socialrådgivere og en nyansat socialrådgiver.
Kilde: Dansk Socialrådgiverforening/Langeland Kommune
En task force kræver medarbejdere
Ifølge Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), har kommunen anmodet om, at en task force fra Socialstyrelsen skal begynde arbejdet med udvikling og ensretning af sagsbehandlingen i efteråret 2022, hvilket efter planen sker.
Men med den forfatning, som Familieafdelingen er i lige nu, vil en task force med fokus på udvikling og ensretning ikke få den ønskede effekt, vurderer Mie Vode Moll.
- Der skal være et tilstrækkeligt antal medarbejdere og en ledelse til stede under analyse- og udviklingsforløbet at skabe den forandring som borgere, politikere og socialrådgivere ønsker.
Fra 1. april skulle der gerne sidde syv socialrådgivere og en socialformidler til at håndtere sagerne i kommunen, men virkeligheden er, at der er en socialformidler, tre socialrådgivere og en nyansat socialrådgiver.
- Hvis der ikke er nok folk, står vi tilbage med en bristet drøm om den familieafdeling, der kunne være skabt. Hvis situationen ikke ændrer sig, tror jeg ikke task force er en mulighed, og det er ærgerligt, for medarbejderne vil rigtig gerne udviklingen, fortæller Mie Vode Moll.
Søren Ramsing (R), der er formand i Børne- og skoleudvalget i kommunen er enig i, at der lige nu mangler ansatte i afdelingen.
- Vi skal have ansat de folk, der skal bruges. Vi skal helt klart op i gear igen, så vi kan håndtere det her pres og blive bedre.
- Kulturen skal ændres
Den seneste tids afsløringer har medført heftig debat om og kritik af Familieafdelingen og Langeland Kommune.
Kritikken lever i særdeleshed i medierne og på sociale medier, hvor adskillige Facebook-grupper blandt langelænderne fyldes af vrede og foragt over kommunen, politikerne og forvaltningen.
Og særligt kritikken af Familieafdelingen påvirker de ansatte, siger Mie Vode Moll, som taler med dem jævnligt.
- De er bekymrede for, at den manglende tillid gør, at det forebyggende arbejde bliver vanskeligere. Socialrådgiverne er dybt afhængige af, at børn og forældre kommer og beder om råd og vejledning - søger indsatser der er store som små.
Hun peger på, at det kan få vidtrækkende konsekvenser og føre til dårligere sagsbehandlinger, når det forebyggende arbejde måske bliver forhindret af mistillid.
Bag noget af kritikken står Søren Ramsing, som har udtalt, at han ønsker, at der skal ses på godt 60 sager for at vurdere om nogle af dem bør genåbnes efter tvivlsom sagsbehandling.
Han mener samtidig, at der generelt er brug for at sende nye signaler.
- Kulturen skal ændres. Vi skal ind og have ansat en leder, som bliver den centrale skikkelse og den nøgle, vi skal bruge til at rette op på det her i Familieafdelingen. Det er i mit hovede helt centralt for at gøre den til et velfungerende sted.
- Vi er fremkommet med en lang række dokumenter, som modbeviser alt det, som Langeland Kommune har lagt på sagen. Men selvom hun har modbevist det, så må vi jo konstatere nu, at det fortsat ikke er nok til at løfte bevisbyrden.
Har ikke vurderet sagen objektivt
Selvom børnesager generelt ofte baseres på skøn, så mener Jeanette Gjørret, at der er nogle het klare objektive forhold, som Ankestyrelsen ikke har forholdt sig til.
En ting er vel, at I føler, at I har bevist Sandie Hansen uskyld, men kan man ikke regne med, at Ankestyrelsen har vurderet for og imod, og dermed fundet beviserne mod Sandie Hansen for stærkere end beviserne for Sandie Hansen?
- Nej, for man kan jo se i afgørelsen, at de lægger vægt på forvaltningens oplysninger. Selvom jeg er partsrepræsentant, så er det her jo objektivt. Det er dokumenter fra læger, det er dokumenter fra tidligere bopælskommuner og den slags, vi har været ude at indhente.
- Man lægger blandt andet til grund, at hun er psykisk ustabil, selvom vi har dokumenter fra en læge, der beviser det modsatte, siger Jeanette Gjørret.
Jeanette Gjørret understreger desuden, at hun mener, at det er et generelt problem i Ankestyrelsen, hvor forældre og børns retssikkerhed bliver kompromitteret.
- Som det er lige nu, så er der ikke noget retssikkerhed for forældre og børn.
Fyns Politi indstiller eftersøgningen af Poul
kopieret!
Både Fyns Politi, Forsvaret og lokale borgere har lørdagen igennem ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen, men det har endnu ikke ført til et fund af manden.
Nu indstiller Fyns Politi eftersøgningen for i dag, oplyser vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.
- Mørket gør, at vi ikke kan fortsætte eftersøgningen. Vi har ledt i alle de lyse timer, og vi har afsøgt et stort område, siger vagtchefen, der ikke vil komme omfanget af eftersøgningen nærmere.
I samarbejde med en hundeleder skal det nu vurderes, om det giver mening at fortsætte eftersøgningen i morgen, forklarer vagtchefen.
Han opfordrer til, at borgere i området fortsat kigger i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Odense moser Sønderjyske og er klar til finalebrag
kopieret!
Helt som ventet kommer søndagens pokalfinale i kvindehåndbold til at stå mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold.
I lørdagens anden semifinale vandt Odense med 31-22 over Sønderjyske. Tidligere på dagen havde Esbjerg slået Silkeborg-Voel med 38-26.
Dermed måtte tilskuerne i Silkeborg kigge langt efter spænding på førstedagen af Final 4-stævnet.
Odense førte komfortabelt i stort set hele kampen, og der var ingen træthedstegn at spore, selv om det fynske hold tæller en række profiler fra december måneds EM-slutrunde.
Magtesløse sønderjyder
På forhånd var det svært at tro på Sønderjyskes muligheder. Odense havde vundet de seneste 11 indbyrdes opgør - de fleste ganske klart - og Sønderjyskes seneste sejr over fynboerne er helt tilbage i 2013.
Sønderjyske indledte alligevel med optimisme og et par hurtige scoringer, men Odense fik overtaget med fire mål på stribe og Thale Rushfeldt Deilas scoring til 5-2.
Deila gjorde det siden til 8-4, og Sønderjyske-træner Peter Nielsen reagerede ved at tage kampens første timeout.
Det stoppede dog hverken Odense eller den norske EM-guldvinder Deila, der rundede sit femte mål allerede efter 18 minutter med scoringen til 11-5.
Det var svært at se, hvad Sønderjyske skulle stille op. Holdet forsøgte sig med en ekstra spiller, når det angreb, men dyre boldtab gav Odense muligheder for at score flere gange i det tomme mål, og det gav pauseføring på hele 19-9.
Generelt lavede Sønderjyske alt for mange fejl til at kunne byde Odense op til dans, men holdet fulgte dog bedre med efter pausen.
Odense havde nu heller ikke travlt med at øge den allerede store føring. Det handlede snarere om at gemme så mange kræfter som muligt til søndagens finale.
I størstedelen af anden halvleg havde Odense et forspring i omegnen af ti mål, og forestillingen fes lidt ud i slutfasen.
Søndag klokken 16 gælder det så finalen mod Team Esbjerg, der har vundet pokalturneringen de seneste tre år. Odense vandt sin hidtil eneste pokalfinale i 2020.
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
kopieret!
Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling
kopieret!
Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.
Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.
- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.
Så glem raketterne?
- Umiddelbart ja.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Gård brænder: - Der er synlige flammer
kopieret!
Et større kavaleri blev rullet ud efter en anmeldelse om brand i en gård på Egsgyden i Faaborg lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi, der lige nu arbejder på stedet, til TV 2 Fyn.
- Der er synlige flammer, da vi ankommer til stedet, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at der er tale om en brand i et fyrrum.
Politi og brandvæsen fik dog styr på flammerne, inden branden bredte sig til hovedhuset, der ifølge vagtchefen “ser ud til at kunne reddes”.
Hvordan branden opstod, kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på. Det skal brandtekniske undersøgelser nu forsøge at fastslå.
Hverken mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.
Cyklist påkørt af letbanetog
kopieret!
Fyns Politi blev tilkaldt efter et sammenstød mellem en kvindelig cyklist og et letbanetog lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Hun kommer for langt frem, og det er her påkørslen sker, siger vagtchef Peter Vestergaard, der tilføjer, at kvinden ikke kom til skade ved påkørslen.
Uheldet skete ved krydset mellem Svendborgvej og Hjallesevej, og det resulterede i, at letbanetoget holdt stille, indtil politiet ankom til stedet.
- Vi får os en snak med både chaufføren og cyklisten, siger vagtchefen, der påpeger, at det er ren og skær held, at kvinden ikke kom til skade.
- Det kan sagtens gå galt, når man bliver påkørt af et tog på 40 ton.
Letbanen kører igen efter planen.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
kopieret!
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub
kopieret!
Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.
Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.
- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.
Det dårlige rygte
Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.
- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.
Hvad er techno?
Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.
Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.
Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.
Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.
(Kilde: lex.dk)
Stærkt fællesskab i technomiljøet
Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.
Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.
- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.
Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
kopieret!
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
Landsholdsstjerne forlænger med storklub
kopieret!
Også i de kommende år kommer den danske håndboldlandsholdsspiller Emil Jakobsen til at føre sig frem på Flensburg-Handewitts venstrefløj.
Fynske Jakobsen har forlænget sin kontrakt med den danskerglade Bundesliga-klub, så aftalen nu løber frem til sommeren 2029.
Det skriver Flensburg-Handewitt på sin hjemmeside og kalder nyheden for en julegave til klubbens tilhængere.
- Emil er en usædvanlig spiller, der er i stand til at gøre en forskel. Han tilfører vores spil tempo og spilleglæde, men er også uden for banen en vigtig karakter på vores hold, siger klubdirektør Holger Glandorf.
Topscorer
Den nu 26-årige fløjspiller kom til Flensburg-Handewitt fra GOG i 2021 og blev dermed den seneste i rækken af målfarlige danske venstrefløje i klubben.
Tidligere har Lars Christiansen og Anders Eggert huseret med stor succes på samme position.
- Vi har et stærkt hold. Jeg vil gerne vinde en hel masse mere i min karriere, og jeg har en følelse af, at jeg kan opnå det med Flensburg-Handewitt, siger Emil Jakobsen.
Fredag aften førte han an med ti scoringer, da Flensburg-Handewitt vandt 39-27 over Bietigheim i den sidste kamp før VM-pausen.
Dermed nåede han op på i alt 120 mål i denne sæson. Det gør ham til holdets topscorer og rækker til en femteplads på Bundesligaens topscorerliste.
Efter nytår slutter Emil Jakobsen sig til det danske landshold, der senere i januar skal forsøge at vinde VM for fjerde gang i træk.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her