Ni biler fundet på bunden af Odense Havn

Fredag eftermiddag har graveskibet Helle Saj påbegyndt bjærgningen af mindst ni biler, der er fundet på bunden af Odense Havn.

I årenes løb er der blevet hevet lidt af hvert op fra bunden i Odense Havn. En nylig scanning af bunden har lokaliseret mindst ni biler i indløbet til havnen.

Fredag eftermiddag begyndte graveskibet Helle Saj at bjærge de medtagne biler - eller hvad der var tilbage af dem.

- Selvfølgelig ligger der noget, men vi havde ikke forventet, at der skulle ligge så meget. Derfor tager vi dem op, fortæller afdelingsleder i Odense Havn Niels Kiersgaard.

1.000 kilo skrot

Bunden af Odense Havn scannes løbende for at sikre, at vanddybden er korrekt, og det var under en rutinescanning af søopmålingsfirmaet SensorSurvey, at de ni biler blev fundet.

- Vi fjerner dem som en del af vores vedligehold af sejlløbet. Vi har skønnet, at det var tid til at fjerne bilerne nu, siger Niels Kiersgaard og understreger, at indløbet har været sikkert at sejle i selv med bilerne på bunden.

Scanningsbilledet af havbunden viser de ni biler i havnens indløb.
Scanningsbilledet af havbunden viser de ni biler i havnens indløb.
Foto: SensorSurvey

Bjærgningsarbejdet fortsætter, indtil alle punkterne på scanningsbillederne er eftersøgt.

For to uger siden hoppede 40 frivillige dykkere i havnen med en lignende mission. 

Da dukkede gamle, rustne cykler, flasker, glas, indkøbsvogne og endda en vaskemaskine op af dybet. På tre en halv time dukkede 1.091 kilo affald op.

Det er graveskrivet Helle Saj, der bjærger bilerne.
Det er graveskrivet Helle Saj, der bjærger bilerne.
Foto: Ole Holbech
Det er graveskrivet Helle Saj, der bjærger bilerne.
Det er graveskrivet Helle Saj, der bjærger bilerne.
Foto: Ole Holbech

Oversigt

    Oversigt