23. nov. 2021 kl. 13:58
Privat/Masoud Jafari Pouia

Bjarne greb Lars Høghs trøje for 27 år siden - nu bortauktionerer han den

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En dedikeret fan af Odense Boldklub sætter Lars Høghs gamle spillertrøje på auktion for at støtte Kræftens Bekæmpelse.

Efter OB's sidste hjemmekamp i sæsonen 1993-94 kastede Lars Høgh sin målmandstrøje ud til publikum.

Trøjen greb Bjarne Jensen, der var blandt tilskuerne på Odense Stadion til den kamp for 27 år siden.

Nu bortauktionerer han trøjen.

Svend Åge Mortensen/Ritzau Scanpix
Lars Høgh (tv.) iført spillertrøjen, Bjarne Jensen nu har sat på auktion. Her i en kamp mod AaB.

Spontan idé fra dedikeret fan

Bjarne Jensen fortæller, at han har et stort hjerte for OB, som han har fulgt de seneste 30 år. Han har sæsonkort og slæber gerne sine to sønner med.

- Hvis vi ikke er syge, er vi der hver gang, siger han.

Idéen til auktionen var spontan, men alligevel fuld af gode intentioner.

- Det var for at gøre en god gerning og samle ind til Kræftens Bekæmpelse på den sørgelige baggrund med Lars.

Den tidligere målmand for Odense Boldklub er syg med kræft og er erklæret terminal.

Derfor var det for Bjarne Jensen helt nærliggende, at trøjen skulle frem fra skabet og bortauktioneres for et beløb, der skal gives videre til kræftforskning, forebyggelse og støtte til patienter som Lars Høgh.

Læs også: Lars Høgh har været terminal længe:
  • Jeg har fået flere og flere smerter, og jeg har virkeligt ondt nu
Gå tilbage Del
15. nov. 2021 kl. 14:30

Lars Høgh har været terminal længe:
  • Jeg har fået flere og flere smerter, og jeg har virkeligt ondt nu

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lars Høgh er aktuel med en ny selvbiografi, og via TV 2 Sport bringer TV 2 Fyn her et uddrag af 'Der er antal på alt'.

I hele sit liv har Lars Høgh knoklet for det ene mål efter det andet. Det gør han stadig, selvom han er alvorligt syg, men i en ny bog ser Høgh også tilbage på alt det, han har opnået.

Som målmand for landsholdet, som levende legende i OB, som mand, som far, som bedstefar og som iværksætter af forskellige fodboldprojekter og en musikfestival.

Men den rørende bog 'Der er antal på alt' handler også om Lars Høghs kamp mod den kræftsygdom i bugspytkirtlen, han fik konstateret i august 2018.

- Min behandling er defineret som livsforlængende, og jeg har været terminal længe. Men det har ikke gjort min motivation eller mit livsmod mindre, og jeg er slet ikke sort i hovedet eller deprimeret. Jeg har bare ondt, og smerterne prikker hele tiden, fortæller Lars Høgh i epilogen, som du kan læse i sin fulde længde herunder.

Derefter følger et uddrag fra dengang, Lars Høgh pludselig spillede sig ind som førstemålmand ved VM i 1986. Og dengang han var lige ved at ryge til udlandet, inden et enkelt uheld endte med at komme i vejen for det hele.

Lars Høghs 'Der er antal på alt' udkommer på Lindhardt og Ringhof den 17. november. Bogen er skrevet i samarbejde med Jakob Kvist.

Lindhardt og Ringhof

September 2021

Stue 27 er blevet et godt sted. Det må jeg bare sige.

Det ligger helt nede for enden ad gangen, og jeg kan komme og gå, som jeg vil. Jeg kan være mig selv dernede, og mine ting ligger urørte og venter på mig, når jeg har været væk nogle timer eller nogle dage. Personalet er fantastisk søde og gode ved mig, og vi har det sjovt sammen. Jeg føler mig hjemme og kan faktisk godt lide at komme der nu.

Sådan kan man vænne sig til alt. Også til hospitaler, når man er syg længe nok. Omsorgen, jeg møder, er en god oplevelse.

Stort set siden EM er jeg røget ind og ud med jævne mellemrum. Mine infektionstal stiger og falder hele tiden, og de kan ikke rigtigt finde ud af, hvad det skyldes. Så snart jeg får antibiotika, falder de, og så snart vi stopper med kuren, stiger de igen. Risikoen er, at det springer over og giver blodforgiftning. Det er farligt, og derfor skal vi hele tiden været meget opmærksomme på, hvordan jeg har det, og om jeg får feber.

Det gik ellers godt under EM, stort set. Jeg gik tidligt i seng og sov også til middag, men ellers var jeg frisk. Jeg fik feber sankthansaften, men da jeg fik nogle af de medbragte penicillinpiller, faldt den igen. Efter fire-fem dage i lejren begyndte jeg dog at få ondt i siden, og det undrede mig selvfølgelig. Men det var ikke værre, end at det kunne dulmes med et par Pamoler og Ibuprofen, som jeg tog, inden vi gik ud og trænede. Den første uge efter EM var også okay, men så begyndte det at gøre mere og mere ondt. Jeg ringede til Per og fik lavet en scanning, og det var ikke opmuntrende. Der var mange metastaser, og kræften var tilsyneladende vokset meget i løbet af min kemo-fri sommer. Siden er lægerne dog kommet noget i tvivl om, hvad der er hvad. De kan ikke tydeligt se, hvad det er, der lyser på billederne, for det hele ligger i det samme område. Meget er helt sikkert kræft, men andet er måske infektioner, og noget er mudret arvæv fra brændingen.

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Under alle omstændigheder har jeg fået flere og flere smerter, og jeg har virkeligt ondt nu. Jeg er oppe på fire-fem morfinpiller i døgnet for at være dækket ind, og det ærgrer mig. Hidtil har mit kræftforløb egentlig ikke været forbundet med særligt mange smerter. Masser af ubehag og kemo, men ikke smerter som nu. Det gør tingene sværere.

I første omgang betød scanningen, at jeg måtte aflyse en planlagt tur til Mallorca med Tine, fordi jeg skulle i gang med kemoen igen. Men så fik jeg igen feber og blev indlagt, og så måtte kemokuren udsættes. Sidst i august blev jeg desværre også nødt til at melde afbud til landsholdets samling op til kampene mod Skotland, Færøerne og Israel, og det var meget typisk for, hvordan den sidste tid har været.

Kufferten var pakket, jeg var klar til afgang, og natten før fik jeg så høj feber. Jeg var helt elendig, og da jeg vågnede, var der ikke andet at gøre end at ringe rundt. Til Hjulmand, Schmeichel og de øvrige, og så røg jeg ind igen og fik en ny omgang antibiotika. Allerede dagen efter var jeg feberfri og væsentlig bedre, men sådan er det bare gået og op og ned i ugevis nu.

Stue 27 igen-igen

Og måske var det smerterne, der forleden fik mig til at spørge Per mere direkte, end jeg hidtil har haft for vane. Det var det nok. Nu er vi så langt henne i forløbet, og jeg har fået mere kemo, end nogen andre med min diagnose nogensinde har fået herude på OUH. Og der er antal på alt. Jeg har levet med og i den sygdom i tre år efterhånden, og den sætter sig i bevidstheden. Når jeg nu også har fået så ondt, bliver det sværere at abstrahere, og derfor bad jeg Per om et klart svar.

”Vi taler ikke år, men måneder, Lars,” sagde han. ”Men du har jo snydt os før, og det kan du gøre igen. Når jeg ser på dig, så ser jeg en mand, der fik en diagnose for tre år siden, og som har fået mindst halvandet år mere, end jeg havde troet. Du er nået langt og meget længere, end jeg havde regnet med.”

Sådan er det. Min behandling er defineret som livsforlængende, og jeg har været terminal længe. Men det har ikke gjort min motivation eller mit livsmod mindre, og jeg er slet ikke sort i hovedet eller deprimeret. Jeg har bare ondt, og smerterne prikker hele tiden, og det forvirrer. Jeg er ikke ked af det, fordi jeg er dødssyg, men jeg kan blive i dårligt humør, fordi det gør ondt. Så trækker man sig lidt, ligesom et såret dyr. Men så snart jeg kan mærke en bedring på mig selv, så snart noget behandling har en effekt, så holder jeg fast i det.

For ligegyldigt hvor syg de sagde, at jeg var, og ligegyldigt hvor tidligt de sagde, at jeg ville dø, så går jeg jo stadigvæk rundt her. Så har jeg kunnet løbe mine ture på stranden og sparke til mine bolde. Så har jeg kunnet ligge i augustnatten og se på meteorregn fra Perseiderne sammen med Poul og Tine. Og for nylig har jeg sammen med to gamle venner kunnet planlægge og gennemføre en helt fantastisk NU-Festival i september.

Den havde vi arbejdet på i halvandet år. Pessimisterne havde nok sagt noget andet, men det lykkedes over al forventning. Det blev et både symbolsk og praktisk bevis på, hvad man kan. Lidt som at stå ude i solskinnet, mens vejrudsigten fortæller dig, at det regner.

For hver eneste dag, hvor solen skinner, og hvor jeg kan sparke til en bold, er jeg jo rask. Den dag. I et evigt øjeblik.

Det er ligesom i en helt vidunderlig streg i Radiserne, hvor Søren Brun og Nuser sidder sammen ude på en bro og kigger udover vandet.

Vi lever kun en gang, siger Søren Brun.

Nej, siger Nuser, vi dør kun en gang. Vi lever hver dag.

Det er præcis det, det handler om.

Livet sætter sig igennem, og håbet slukkes aldrig.

Landsholdsspillerne hyldede Lars Høgh, der stadig er målmandstræner for holdet, i forbindelse med årets sidste hjemmekamp i Parken den 12. november.

Lars Høgh nåede selv at spille otte landskampe fra 1983 til 1995, og i en mere munter del af 'Der er antal på alt' ser Høgh tilbage på den utrolige VM-slutrunde i 1986. Han kom med på yderste mandat, men endte med at spille Danmarks to sidste kampe, og derefter blev der pludselig talt om et udlandseventyr.

UDDRAG AF KAPITEL 14: VM I MEXICO

Jeg stod godt og stabilt igennem alle kampene hos OB, og op mod deadline sad de så tre mand høj ude hos Sepp i Blommenslyst og skulle afgøre den sidste plads i truppen. Sepp, Richard og holdleder Kaj Johansen. Richard kæmpede efter sigende som en løve for, at det skulle være Peter, men de drøftede det længe, og til sidst skar Sepp igennem:

”Vi tager Lars Høgh med.”

Det var fantastisk. Jeg havde trænet intenst for sagen, og Tine havde lidt store afsavn og været halvvejs alenemor med et kolikbarn igennem mange måneder. Så vi blev så glade, da opringningen kom fra en journalist. Det var en fantastisk følelse, og også lokalt fyldte det utroligt meget. VM i 1986 var en kollektiv dansk rus af forventning og begejstring.

Jeg havde som nævnt perifert været omkring holdet før, men denne gang røg jeg for alvor ind i en verden, som jeg ikke havde oplevet tidligere. Nu var de der pludselig alle sammen, alle de meget store personligheder, som udgjorde det fantastiske hold. Jeg kendte kun meget få af dem i forvejen, så jeg krøb noget langs panelerne, da jeg ankom til Hotel Marina i Vedbæk. Det var lidt skræmmende og skulle lige fordøjes. Omvendt var det selvfølgelig også en arbejdsopgave, der lå foran mig. Jeg vidste, at vi skulle være sammen i flere måneder, så det skulle fungere.

Ole Qvist kendte jeg en smule fra 1. division, når vi havde krydset hinanden på midterlinjen, og vi kom heldigvis til at bo på værelse med hinanden. Det udviklede sig til et strålende venskab, og vi havde det enormt sjovt sammen. Vi var på sæt og vis konkurrenter, men han var også den erfarne og chefen, og det var for eksempel altid mig, der skulle rejse mig for at skifte kanaler på fjernsynet. Det var sådan en regel. Det svingede for os lige fra starten, og det var mit store held. Troels Rasmussen kendte jeg faktisk ret godt i forvejen, og vi havde det også virkeligt fint sammen, så vi tre målmænd havde en udmærket lille treenighed. Konkurrenceelementet imellem os havde vi et ret afslappet forhold til alle tre.

Nf/Ritzau Scanpix

Stjernerne kendte jeg ikke meget til. Klaus Berggreen og Jesper Olsen havde jeg spillet U21 med. Dem havde jeg det godt med. Jeg tror ikke, Søren Lerby overhovedet anede, hvem jeg var. Preben Elkjær kendte jeg en lille smule. Vi havde været udtaget en enkelt gang til U21-landsholdet sammen, men det hold gad Preben ikke rigtigt spille på. Da jeg ankom med mit alt for ydmyge fynske, sad han i sin Mercedes med benene ud ad den åbne bildør og spillede høj musik og hilste stort set umærkeligt. På banen tog han bare et enkelt træk og sparkede på mål, uanset om han så stod oppe på midten. Han spillede sit eget spil. Det var selvfølgelig dengang, i ungdommen, og nu var det alvor, på det ”rigtige” landshold. Men det var nu engang min erfaring på det tidspunkt og det billede, jeg havde i mit hoved, da jeg ankom. Det skulle hurtigt ændre sig, men jeg måtte bare konstatere, at der var store personligheder til stede omkring mig.

Jeg har et foto, der er taget inde i Parken lige i starten af vores samling. Jeg står oppe i et hjørne i mit private tøj og ligner en hængt kat. Jeg kan stadig huske utrygheden præcis i den situation. Jeg var 26 år gammel, og jeg havde spillet nogle år i Odense. Jeg var ikke uerfaren, men ikke desto mindre virkede det utrygt for mig, det hele. De var så scenevante alle sammen, og det var jeg slet ikke på samme måde.

Men det kunne ikke nytte noget at gå rundt og fokusere på de usikre og negative sider. Det stod mig hurtigt klart. Jeg skulle koncentrere mig om at levere noget. Så jeg besluttede mig for at gå ud og yde det maksimale hver eneste dag på træningsbanen. Jeg ville bevise hvert minut, at jeg var den bedste, og at det var berettiget, at jeg var der. Jeg var ankommet i topform, og jeg vidste, at jeg kunne træne godt. Så det blev min tilgang. At udmærke mig og gøre mig fortjent til en vis respekt på træningsbanen.

“Jeg kan særligt huske en situation, hvor vi øvede straffespark. Jeg tror, at jeg tog otte ud af ti”

— Lars Høgh

Dybest set gjorde jeg det bare for at komme ind på holdet og finde min plads i helheden. Jeg drømte selvfølgelig om at komme til at spille, men jeg troede ikke på det. Jeg var tredje målmand, så det var meget usandsynligt, at jeg overhovedet ville komme på banen. Det handlede for mig om at finde min position og finde en rolle i truppen. Så jeg kastede mig helhjertet og koncentreret ud i det – primært for at vinde deres hjerter, kan man sige. Og det lykkedes for mig. De begyndte at studse lidt og sige, hov, han kan da godt noget, ham der fra Fyn, og pludselig en dag, da der skulle laves hold, sagde Lerby, at jeg skulle komme derned og stå for dem. Det var en lillebitte ting, men samtidig den bedste indikation på, at jeg var lykkedes, og langsomt kunne jeg også mærke fornemmelsen af at være rigtigt med. Også når vi stod inde ved buffeten og langede frikadeller over på vores tallerkener. Man kan fornemme sådan noget på snakken.

Jeg kan særligt huske en situation, hvor vi øvede straffespark. Jeg tror, at jeg tog otte ud af ti. Jeg fulgte min egen private straffestrategi, og det gjorde et vist indtryk. Sparkerne stod og diskuterede det og mente helt klart, at de kunne gennemskue, hvad jeg gjorde. At jeg fintede og først gik til den ene, så den anden og så den første side igen. Men det var fint nok. Jeg tog skuddene alligevel, og når de løb til bolden, kunne de ikke huske, hvilken side der var hvad, når jeg fintede.

De kunne være nogle hårde hunde, men de var dybt professionelle, og der blev ikke givet ved dørene. Morten Olsen var fantastisk. Han var 36 år, og han havde virkelig holdt sig skarp for at kunne være med. Det var ikke noget, vi andre kunne se på nogen måde, når vi spillede, men hans tanker må have kredset omkring det. Hans seriøsitet var kolossal. Og Frank og Søren gav heller ikke frivilligt en millimeter fra sig. De kunne sætte nogle tacklinger ind, der gik lige til kanten, men sådan var det bare. Der blev i den grad gået til stålet, og folk blev svinet til, hvis de stod og sov eller ikke lige var klar. Det var vilkårene. Men det ramte ikke mig. Jeg fik fat fra starten, og jeg var ikke blandt dem, der fik de hårde ord at føle.

“Konflikten fyldte selvsagt stadigt mindre i mig, efterhånden som jeg fik arbejdet mig ind i truppen”

— Lars Høgh

Derfor betød det heller ikke så meget for mig rent mentalt, at Richard fra dag et lagde mig på is. Han var assistent, og på den måde ikke så central, og så snart det drejede sig om det faglige, var han dybt professionel. Vi havde ikke nogen målmandstræner dengang, og hvis Sepp bad ham tage sig lidt af målmændene, fik jeg den samme gode behandling som de to andre. Hvis der skulle kastes eller sparkes nogle bolde, var der ingen forskel på Ole, Troels og mig. Det faglige skulle man ikke kunne sætte en finger på. Men så snart vi var uden for banen, var jeg luft for ham. I samtlige otte uger, hvor vi var afsted, besvarede han aldrig et godmorgen eller et andet forsøg på at aflevere en venlig replik. Når vi mødtes ved en buffet, var jeg gennemsigtig, og den tilgang holdt han konsekvent hele turen igennem. Det var en ubehagelig ting at have bragt ind i en lille, lukket trup, hvor man skal være så meget sammen. I starten var det naturligvis ikke befordrende for mig, men jeg skal heller ikke gøre mig selv bedre, end jeg var. Så snart jeg havde fundet mine ben at stå på og havde konstateret, at han var, som han var, betød det ikke så meget længere. Det var et ærgerligt forhold at have kørende på sidelinjen, men jeg ved faktisk ikke, hvor mange i truppen der opdagede det. Ole Qvist gjorde i hvert fald, for han var min fortrolige, og ham lettede jeg løbende mit hjerte til. Det ærgrede mig, men heller ikke mere end det.

Konflikten fyldte selvsagt stadigt mindre i mig, efterhånden som jeg fik arbejdet mig ind i truppen, og de bestræbelser kulminerede, da jeg pludselig, mod alles forhåndsforventninger, kom i startopstillingen i den tredje kamp mod Vesttyskland. Ole Qvist var blevet syg og svimmel derovre, og Troels Rasmussen var også påvirket af både varmen og højderne. Både under træningen og i den seneste kamp mod Skotland. Så da der blev plads til nogle få eksperimenter i den sidste og ikke altafgørende puljekamp, så Sepp muligvis en chance for at prøve mig af. Så kunne han teste, om det, han havde set under træningen, også var rigtigt.

Om han også havde gjort det, hvis det havde været en afgørende kamp, tør jeg ikke sige. Men nogle af de etablerede spillere pressede tilsyneladende lidt på. Det mente pressen i hvert fald, og jeg havde lagt mærke til nogle jokes i den retning i dagene op til kampen. Du skal bare sige til, hvis du vil spille den næste kamp, så fikser vi den. Sådan noget i den stil. Det var selvfølgelig gas, men ikke desto mindre blev tanken plantet i mit hoved. At det måske kunne ske. For da havde jeg fundet min plads og min rolle i truppen. Jeg havde opbakning, og jeg havde fået den status, som gjorde, at det internt virkede realistisk nok, at jeg kunne få chancen. Vi havde det godt, trænede godt og kom ind i en gænge, hvor det bare kørte. Og det er jo der, man er bedst. Samtidig var Qvist helt væk på grund af balanceproblemer. Troels stod ikke dårligt, men han er en stor mand, og han led mere under forholdene, end jeg gjorde.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Slutrunden var blevet indledt med fjortens dages træningslejr i Colombia, og det var simpelthen et chok for os målmænd. Den tynde luft gjorde, at bolden kom imod os med en fart, som vi slet ikke havde forventet, og svævede meget længere, end vi var vant til. Lige pludselig duede ens boldøje ikke mere, og vurderingen af et indlæg svigtede totalt. Det gjaldt for os alle tre. De første par dage troede vi aldrig, at vi skulle redde en bold igen. Sparkene på mål var også hårdere. De kom som projektiler og røg direkte ind i kassen. Men så vænnede man sig alligevel til det, og Mexico lå lidt lavere end Colombia, så da vi kom derned, havde vi faktisk fået styr på den del.

Jeg havde det i det hele taget godt og komfortabelt med, at pilen nu pegede på mig. Jeg følte mig veltilpas og skarp, og jeg var ikke nervøs ved udsigten til kampen. Scenens størrelse fyldte heller ikke så meget dengang. Verden var jo virkelig meget større. Der var ikke noget internet, og man fik aviserne med to-tre dages forsinkelse. Så det var dybest set bare nogle lokale kampe, man spillede, og hvad folk i øvrigt tænkte og mente rundtom i verden, havde vi ingen anelse om. Den mest mærkbare forskel var, når vi kørte igennem det område, hvor vi boede. Så blev vi tiljublet af lokale mexicanere, og det var sådan set det eneste, udover svært bevæbnede sikkerhedsfolk og helikoptere, der gav os fornemmelsen af, at vi faktisk var til et VM.

Eftertidens mere kyniske iagttagere vil påstå, at jeg stod alt for godt mod Tyskland, og den historie er der allerede skrevet tykke bøger om. Faktum er dog, at der ikke var en eneste i truppen, der ville tabe til tyskerne. Og da slet ikke Sepp Piontek. Men Søren Lerby og Morten Olsen, der begge to spillede dernede, ville bestemt heller ikke lægge sig ned på forhånd. I det hele taget var et frivilligt nederlag ikke nogen option. Som konkurrencemenneske har man så meget fokus på at vinde, at man slet ikke kan omstille sig til at tænke på den måde. Men jeg stod virkelig godt, vi spillede godt, og vi vandt kampen, og efter slutfløjtet blev jeg nærmest overfaldet af mine to målmandskolleger Qvist og Troels. Deres uforbeholdne glæde over min succes overvældede mig og bekræftede mig i både vores professionalisme og vores venskab. Man hørte jo historier om nogle af de andre hold, hvor der var kold luft mellem keeperne, men sådan var det bare ikke her. Troels kastede sig om halsen på mig, selvom jeg lige havde nappet hans plads i målet, og det var simpelthen så fremragende.

“Jeg kom op til et overfyldt værelse, hvor det meste af truppen var samlet for at fejre kampen og ønske mig tillykke”

— Lars Høgh

I katakomberne under stadion byttede jeg trøje med tyskernes målmand Toni Schumacher, der igennem adskillige år havde været mit store idol. Jeg havde fulgt ham på tysk tv, som man dengang kunne se på Fyn, og jeg havde virkelig nærstuderet hans målmandsspil. Nu stod han så og gav mig positiv kritik og roste mig for min kamp. Det var mindeværdigt for mig.

Efter dopingtesten, som jeg var blevet udtaget til sammen med Jan Mølby, kom jeg op til et overfyldt værelse, hvor det meste af truppen var samlet for at fejre kampen og ønske mig tillykke. Selv i mine vildeste fantasier og drømme hjemme i Odense havde jeg aldrig kunnet forestille mig, at denne dag kunne ende sådan.

Og så mødte vi Spanien i ottendedelsfinalen. Den kamp havde jeg faktisk aldrig selv set, indtil jeg for relativt nylig i forbindelse med nogle DR-optagelser tog modet til mig. Det er en vanvittig kamp, fordi vi egentlig spiller godt. Jeg må også bare konstatere efter gennemsyn, at jeg faktisk stod okay, trods min aflevering til Jesper Olsen. Selvom den episode endte helt galt, stod der stadig 1-1 bagefter, og vi havde adskillige gode muligheder derfra. Men vi tabte som bekendt 1-5, og dermed var det hele pludselig slut. Så brutalt, som slutrunder ofte ender. Men for mig kunne det godt være blevet begyndelsen på et helt nyt kapitel. Selvom målene gik ind hos mig, blev jeg ikke bebrejdet dem. Tværtimod fik jeg stor ros for mine to kampe, også i de internationale medier. Det var i sagens natur en verdensscene, jeg pludselig var trådt ind på alene i kraft af turneringens beskaffenhed, men efter især Uruguay-kampen var Danmark tillige blevet den halve verdens kæledægger. Så øjnene var i helt særlig grad rettet mod os i de to kampe, hvor jeg var med.

Joel Robine/AFP/Ritzau Scanpix

”Det bliver et andet liv, du kommer hjem til, lille Lars,” havde Ole Qvist sagt til mig oppe på værelset. Han var mere erfaren end mig, og han var nærmest blevet min mentor i den sidste del af opholdet. ”Ja, ja, rolig nu,” svarede jeg, for vi anede ikke meget om, hvad der foregik omkring os.

Men der stod 5000 mennesker i Kastrup Lufthavn og tog imod os, da vi landede, og vi festede og blev fejret som konger overalt, hvor vi kom. Det var fantastisk sjovt, og vi kunne sikkert sagtens have fortsat hele sommeren, hvis ikke hverdagen havde ventet lige rundt om hjørnet. 1. division gik i gang kun en måned senere, så det var tilbage i møllen, og – for mit vedkommende – meget hurtigt ud af den igen.

I min allerførste kamp midt i juli måned sprængte jeg tre ledbånd i skulderen på Brøndby Stadion. Jeg lå ned og havde strakt armen ud, da deres angriber Claus Nielsen røg ned over mig, og dermed var jeg ude de næste tre måneder. Det viste sig endda at være billigt sluppet, for skulderskader er noget af det værste, man kan få, og denne her kunne rent faktisk have invalideret mig. Det gjorde den heldigvis ikke, men skaden satte mig markant tilbage, og dermed måtte jeg også se en masse muligheder og forhåbninger fordufte i horisonten. ”Du skal til Italien. Du skal hundrede procent spille i Italien,” havde Klaus Berggreen sagt til mig, og jeg tror faktisk, at det kunne være sket. Klaus havde mange gode kontakter, og agentsystemet var et andet dengang, så man kan aldrig helt vide det. Men der var masser af snak og muligheder efter VM. De røg nu, og igen – verden var større dengang. Tre måneder var lang tid, og hukommelsen var kort i en mindre organiseret og struktureret fodboldverden.

Det tog også væsentligt mere end tre måneder at komme tilbage på mit gamle niveau, og dermed stod det med det samme helt klart for mig, at landsholdet nu var et overstået kapitel næsten hurtigere, end det var begyndt. Jeg ville aldrig komme tilbage og vogte det mål igen. Ikke for alvor, i hvert fald. Hvis jeg ikke var blevet skadet, havde jeg nok kunnet holde mig inde, og så var jeg sikkert også blevet udtaget til EM i 1988. Jeg havde kunnet holde mig fast i et par år. Måske endda have bevist noget og være kommet til udlandet. Men nu mistede jeg nogle afgørende skridt, og det var der ikke plads til. Så var det i realiteten forbi. Det vidste jeg. Det handlede ikke om min alder eller min manglende tro på egne evner. Det handlede alene om, at der kom en ung mand spurtende nede bagfra, som lige om lidt ville blive meget bedre end mig. Han var kæmpestor, lynhurtig og havde et vinderinstinkt og en selvtillid uden lige. Han ville bare til fadet, og det skulle han nok komme. Selv måtte jeg bare op på hesten igen. Jeg vandt Det Gyldne Bur som årets målmand for første gang det år. Det var jeg stærkt tilfreds med, for det havde også været en selvstændig målsætning for mig. Jeg begyndte at have noget med målsætninger. Og den 8. oktober skrev jeg som den første OB’er under på min nye fuldtidskontrakt.

Andreas Jarvel
I 2019 blev der opført en mur foran Odense Stadion til ære for Lars Høgh, der stod 817 kampe for klubben.

Håber at firdoble startpris

Bjarne Jensen satte startprisen til 5.000 kroner og i skrivende stund - tre dage senere - er det højeste bud 12.000 kroner for trøjen.

- Til at starte med havde jeg slet ingen forventninger, fortæller Bjarne Jensen.

Men facebook-opslaget fik hurtigt opmærksomhed - lige nu er det delt 695 gange.

Nu har Bjarne Jensen et håb om, at auktionen ender med en slutpris på mellem 15.000 og 20.000 kroner.

Læs også: Da uret rundede 8:17, handlede alt om Lars Høgh
Gå tilbage Del
20. nov. 2021 kl. 10:24
Fyn

Da uret rundede 8:17, handlede alt om Lars Høgh

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

OB havde forberedt flere tiltag for at hylde den alvorligt kræftsyge Lars Høgh. Også fredagens modstander Viborg hyldede OB-legenden.

"Lars, Lars, Lars, Lars Høgh, Lars Høgh, Lars Høøøøgh"

Sådan lød det ud over hele Nature Energy Park, da uret på måltavlen rundede 8 minutter og 17 sekunder af fredagens superligaopgør mellem OB og Viborg.

Som en del af en større hyldest til klublegenden Lars Høgh blev en sang indledt til ære for den kræftsyge OB-legende. Lars Høgh nåede imponerende 817 kampe for OB, og det er derfor, at hyldestsangen blev indledt på netop det tidspunkt af kampen.

Fredagens hyldest kommer blandt andet på baggrund af et udsnit af Lars Høgs nye bog, hvori han fortæller, at han ikke hørte et eneste ord fra klubben, da han i 2018 fik konstateret kræft i bugspytkirtlen.

Klubbens bestyrelsesformand, Niels Thorborg, ærgrer sig over forløbet, og han fortalte forud for fredagens kamp, at han ville ønske, situationen var håndteret bedre.

- Det er jeg oprigtig ked af, og jeg ville ønske, at vi havde håndteret det bedre. Lars Høgh har haft en enorm betydning for OB, og han er en af de største i klubbens lange historie, sagde Niels Thorborg til Fyens.

Ud over sangen havde OB også forberedt et stort banner, der blev rullet ud på banen kort før kampstart. Et billede af Lars Høgh kom også til syne på måltavlen, da uret rundede 8 minutter og 17 sekunder.

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Viborg havde også forberedt hyldest

Det var ikke kun hjemmeholdet, der fredag var klar på at hylde Lars Høgh. Både Viborgs fans og klubben selv havde forberedt små tiltag, der hyldede OB-legenden.

De medrejsende Viborg-fans havde medbragt et banner, der hyldede den tidligere OB-spiller. Undervejs i kampen hyldede Viborg-fansene også Lars Høgh med både sang og klapsalver.

Viborgs anfører Jeppe Grønning bar også et helt specielt anførerbind i fredagens kamp, hvor tallet 817 var indskrevet.

I et Twitteropslag, hvor anførerbindet er vist, har Viborg også skrevet en hilsen til Lars Høgh.

- En lille hyldest og anerkendelse til en af de største personligheder i dansk fodbold. Lars Høgh, vi tænker på dig, står der i opslaget.

For nylig har Lars Høgh fortalt, hvordan han er blevet mere og mere syg af den kræft, der i første omgang ramte ham i 2018.

Auktionen slutter på lørdag klokken 8.17. Det særlige tidspunkt har også en særlig betydning, da Lars Høgh nåede at spille 817 kampe for OB.

23. dec. 2024 kl. 6:28
Tophistorie
Local Eyes

Beboere måtte evakueres under brand i butik

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til mandaghar politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.

Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.

23. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB

LYT
Del
Link
kopieret!

Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.

Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.

Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.

TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.

OB's dosmerseddel

Forstærkning af truppen

Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.

Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.

En strategi for fremtiden

OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.

Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.

Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.

En tydelig spillestil

De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.

Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.

En plan for stadion

OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.

Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.

Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.

Stærkere akademi og kvindeafdeling

Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.

OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.

Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.

I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.

23. dec. 2024 kl. 5:00
Tophistorie

Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.

Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.

Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.

I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.

23. dec. 2024 kl. 7:30
"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.

Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.

Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.

- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.

22. dec. 2024 kl. 19:36

GOG sejrer i de døende minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.

Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.

Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.

En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.

Fulgtes ad hele kampen

Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.

TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.

Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.

Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.

Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.

Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.

Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.

Ida Klausen

Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick

LYT
Del
Link
kopieret!

I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.

Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.

Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

22. dec. 2024 kl. 16:57
Pernille Gram

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn
Kristian Wraae

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Læs også: Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
Gå tilbage Del
10. dec. 2024 kl. 6:00

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

Kristian Wraae

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Læs også: Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Gå tilbage Del
6. okt. 2024 kl. 13:56

Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre

Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.

Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.

Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.

Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.

Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale. 

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Læs også: Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
Gå tilbage Del
19. nov. 2024 kl. 20:48

Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig

Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.

Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.

Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.

Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren

  • Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte. 

  • Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.

  • Skru metalriste i gulvafløb fast

  • Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter

  • Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen

  • Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.

Listen er fra Videncenteret Bolius.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

Fyns Politi er også behjælpelige med et råd.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her