Bo lever som digital nomade: - Det er ikke for folk uden penge

Forfatter Bo Østlund har ingen fast adresse, men lever det frie liv i sin 16 år gamle autocamper, som han bor og arbejder i.

Forfatter Bo Østlund lever livet som digital nomade. Det vil sige, at han bor og arbejder i sin 16 år gamle autocamper.

Lige nu holder den parkeret ved Saltofte Strand ved Assens.

- Jeg finder et sted, hvor der ikke er andre mennesker, og hvor jeg kan sidde og arbejde i fred. Det handler for mig om at finde arbejdsro, siger Bo Østlund, der i disse dage er i gang med at lancere en ny bog.

Se tv-indslaget om Bo Østlund.
Fotograf: Fotograf: William Lorentzen

Digitale nomader skal have mange penge

Bo Østlund er dog ikke den eneste, der lever som digital nomade. Tendensen er stigende, og den digitale udvikling har gjort det lettere at rejse og arbejde samtidig.

quote Hvis du vil være nomade i Danmark, skal man have mellem 250.000 og 400.000 kroner for at blive det, så det er jo ikke for folk, der ikke har penge. Det er for folk, der vælger det frie liv

Bo Østlund

- Hvis jeg i morgen får lyst til at kigge på noget skov, kører jeg til en skov. Hvis jeg savner Sverige, kører jeg en uge til Småland. Hvis jeg vil gå i Alperne, kører jeg til Østrig. Det er frihed til at bestemme time for time, forklarer Bo Østlund.

Selv om det kan lyde primitivt, er det ikke en billig tilværelse.

- Hvis du vil være nomade i Danmark, skal man have mellem 250.000 og 400.000 kroner for at blive det, så det er jo ikke for folk, der ikke har penge. Det er for folk, der vælger det frie liv, siger Bo Østlund.

Forfatterens arbejdsværelse, som også fungerer som køkken og spisestue, er syv kvadratmeter stort.  

Oversigt

    Oversigt