Her skal du vise coronapas - og her skal du ikke
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I flere måneder har vi ikke skullet vise coronapas i Danmark, men nu bliver det aktuelt igen. Vi giver dig et overblik over, hvor du skal vise det, og hvor du kan lade det blive i lommen.
Fra fredag skal du endnu engang vise dit coronapas på udvalgte steder.
Langt de fleste har allerede et gyldigt coronapas, for 75,3 procent af befolkningen er færdigvaccinerede mod coronavirus, og det giver et blåstempel i passet. De resterende må lade sig teste og vente på et negativt svar, før deres coronapas er gyldige.
Smitten stiger - og fynboerne vil testes: Sådan løser testcentrene på Fyn udfordringen
Smitten stiger på Fyn, og det betyder at efterspørgslen på coronatests stiger. Hvordan sikrer man sig, at fynboerne kan blive testet, hvis smitten stiger yderligere? Mobile testcentre kan være en af løsningerne.
Flere og flere fynboer vil gerne testes for corona – og det kan man mærke ved de lokale testcentre.
Det fortæller præhospitalschef ved Region Syddanmark, Gitte Jørgensen
- Vi oplever i høj grad, at flere vil testes, og derfor kigger vi også på, hvad vi kan gøre for at efterkomme efterspørgslen.
Derfor har regionen nu benyttet sig af muligheden for at forstætte samarbejdet med Carelink, som står for de lokale hurtigtest. Det betyder, at fynboerne senest fra 12. november kan få foretaget en hurtigtest i hver af de ti fynske kommuner.
- Vi er ved at få styr på det sidste. Vi skal blandt andet sørge for, at lokalerne er store nok, og at der er personale nok, så der ikke kommer store køer, fortæller Brian Rosenberg, der er administrerende direktør i Carelink.
Men det er ikke kun hurtigtestcenterne, der er løsningen på at få flere til at blive testet.
- Vores mobile testcentre er en af de mest effektive måder, vi kan teste på, fordi vi kan være der, hvor smitten er, siger Gitte Jørgensen
Kan koncentrere testfokus
De stationære testcentre er lige nu meget eftertragtede. I weekenden er der blevet foretaget flere end 14.000 kviktests på Fyn i Carelinks testcentre.
Men det er ikke kun de stationære testcentre, der er en del af løsningen. De mobile testcentre, der kan køre ud og teste folk, hvor de er, ser Gitte Jørgensen som en stor del af løsningen.
- I de mobile testcentre kan vi køre ud, hvor smitten er. Hvis der er et lokalt smitteudbrud på en skole for eksempel, så kan vi køre derud og teste. Så kan det jo også være, at vi får testet nogle af dem, som ikke ville blive testet, hvis ikke vi var derude, hvor de bor.
Lige nu er der 15 mobile testenheder, der kan køre rundt i Region Syddanmark, men der kunne godt blive brug for flere, og derfor søger Ambulance Syd, som er ansvarlig for de mobile testenheder, efter nye podere.
Gitte Jørgensen afviser dog, at det har været et problem med antallet på de 15 biler.
- Det er lykkes os at komme ud til de opgaver, som vi er blevet efterspurgt til, og som vi har vurderet gav mening.
Det kan driftschefen i Ambulance Syd, Allan Mose, bakke op om.
- Vi står ikke akut og mangler personale. Vi kan bemande de biler, vi har, og følge med i efterspørgslen, der er, siger Allan Mose.
Stigende smitte kan betyde udvidelse af åbningstider
Region Syddanmark har mulighed for at udvide åbningstider ved PCR-testcentrene, såfremt de vurderer, at der er behov for det.
- Vi analyserer hele tiden smittetallene og vurderer løbende, hvad der er behov for lokalt, lyder det fra Gitte Jørgensen.
Såfremt smitten bliver ved med at stige, så fortæller Gitte Jørgensen, at det kan betyde, at de skal ændre på nogle ting hos testcentrene.
- Hvis vi for eksempel kan se, at folk står i lange køer, så kan vi blive nødt til at udvide åbningstiderne, som et led i at mindske presset.
Gitte Jørgensen fortæller, at regionen er i løbende dialog med kommunerne for at finde ud af om der er behov for at ændre noget ved de lokale testcentre.
- Hvis kommunen mener, at der er behov for, at vi udvider åbningstiden, så kigger vi selvfølgelig på det, og tager en dialog med kommunen.
Fremover skal du vise dokumentation for, at du enten er vaccineret, ikke-smittet eller tidligere smittet, hvis du for eksempel skal spise indendørs på en restaurant, eller hvis du skal i byen.
Du får også brug for dit coronapas, hvis du skal i Odense Zoo eller i et større bade- og legeland med flere end 200 gæster.
Skal du til et indendørs arrangement, hvor flere end 200 deltager eller flere end 2.000 deltager udendørs, skal arrangøreren også se dit gyldige coronapas. Du skal derfor huske det, hvis du skal til koncert eller konference, på et større julemarked eller i en forlystelsespark.
Ingen coronapas hos frisøren
Til gengæld slipper du for at vise coronapas hos frisøren eller i fitnesscentret, som du ellers har skullet tidligere.
Nu skal du igen bestille tid til pcr-test
Fredag morgen er det ikke længere muligt at dumpe ind til en pcr-test uden tidsbestilling. For at minimere køerne, skal du nu bestille tid hjemmefra.
Siden kviktestene forsvandt i september, har alle kunnet stille sig i kø til en pcr-test uden først at have booket en tid hjemmefra. Det ændres fra fredag morgen.
Fremover er det nemlig nødvendigt at bestille en tid til en halsprøve. Det oplyser Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
Årsagen skyldes, at behovet for test er langt større nu end i september og oktober, og derfor klumper flere mennesker sig sammen ved testcentrene. For at undgå køer skal fynboerne nu bestille tid til pcr-tests.
- Der er flere, der gerne vil testes nu, og det har flere steder givet længere ventetid. Hvis vi skal undgå lange køer og sikre et godt flow, er vi nødt til at have tidsbestilling. Med tidsbestilling kan vi sikre, at teststederne ikke sander til på nogle af dagens mest travle tidspunkter, siger koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen.
150.000 test om dagen
Allerede nu er det muligt at bestille tid på coronaprover.dk, og koncerndirektøren lover, at der den kommende tid frigives endnu flere tider i takt med behovet.
Styrelsen for Forsyningssikkerhed oplyser ifølge Ritzau, at det i øjeblikket er muligt at pcr-teste 150.000 personer om dagen. I sidste uge testede man i gennemsnit omkring 110.000 mennesker om dagen.
I begyndelsen af november vendte de gratis kviktest tilbage, og det er fortsat muligt at få en næseprøve uden tidsbestilling. Derfor er det fra fredag morgen heller ikke længere muligt at få en hurtigtest med pcr-testcentrene.
Det er fortsat muligt at møde uanmeldt op hos regionens testbiler, der vil være i de områder, hvor smitten er højest.
Vælgermøder og selve valghandlingen den 16. november er ligeledes undtaget coronapasset. Dog kan du risikere, at arrangørerne bag vælgermøderne alligevel gerne vil se et gyldigt coronapas. For har du ikke det, så har de ret til at afvise dig, som det skete for to politibetjente til TV 2 Fyns valgfolkefest i Kerteminde.
Årsagen til, at coronapasset genindføres skyldes, at pandemien er tiltagende i Danmark.
Onsdag blev flere end 3.000 testet positive for coronavirus, og det tal har ikke været så højt siden december sidste år.