- Det er en rigtig god idé!
Det er rektor på Nordfyns Gymnasium, Kurt René Eriksen, svar, da han bliver spurgt, om han kan forestille sig en uddannelseslinje for social- og sundhedsmedarbejdere på gymnasiet.
- Det er glimrende, og jeg tror også de lokale har brug for en uddannelse herude, siger han.
Forslaget kommer fra Dorte Schmidt, der er byrådskandidat for Socialdemokratiet i Nordfyns Kommune og nuværende medlem af arbejdsmarkedsudvalget i kommunen, under TV 2-programmet Løst eller KVast.
Her bliver hun sammen med tre andre byrådskandidater blev bedt om at komme på kreative løsninger på den manglende arbejdskraft i kommunen
Kortere afstand og tilknytning til kommunen
Hvis uddannelsen etableres på Nordfyns Gymnasium, vil transporttiden til Odense, hvor det nærmeste uddannelsessted ligger nu, blive elimineret, og det, mener Dorte Schmidt, vil gøre uddannelsen mere attraktiv.
Samtidig pointerer hun, at et samarbejde under uddannelsen med plejecentret Vesterbo, der ligger ved siden af gymnasiet, sandsynligvis vil fastholde arbejdskraften i kommunen.
Rektor Kurt René Eriksen har talt med Dorte Schmidt om forslaget før. Han er enig i hendes ovenstående synspunkter.
De kommende år vil der være færre unge til at påbegynde en uddannelse. Derfor mener rektoren også, at det at tilbyde flere uddannelser under samme tag, er måden at beholde størrelsen på uddannelsesstederne og skabe et attraktivt studiemiljø.
Se hele programmet Løst eller KVast her:
I hjemmeplejen i Nordfyns Kommune er der netop nu 34 ubesatte stillinger. Forhåbentlig er det ikke netop de stillinger, der stadig står klar til at blive besat, hvis der engang bliver sendt nyuddannede SOSU-medarbejdere ud fra Nordfyns Gymnasium, men rektor Kurt René Eriksen håber - og tror på - at en uddannelse på gymnasiet vil afhjælpe udfordringen med manglende arbejdskraft.
Hans håb er nemlig, at de unge under uddannelse vil begynde at etablere sig, og derved vil synes, at det er interessant at blive i Nordfyns Kommune og tage arbejde:
- Unge mennesker har en udlængsel og vil prøve noget andet, (...) men nogle vil altid synes, at det er trygt at blive hjemme, siger rektoren.
Der skal en lovændring til
Uddannelsen er dog ikke lige rundt om hjørnet. Oprettelse af en ny uddannelse kan byrådet og rektor nemlig ikke blot beslutte.
Men måske er der en mulig åbning på vej til Nordfyns Kommune. I et nyt udspil fra slutningen af oktober lægger regeringen op til at oprette op til 18 nye ungdomsuddannelser i mindre byer i Danmark.
Konkret foreslåes det, at byer med flere end 10.000 indbyggere - dog uden for de fire største byer - får mulighed for mindst én ungdomsuddannelse. Søndersø, hvor Nordfyns Gymnasium vil dog ikke tælle med her, men det vil Otterup, der også ligger i Nordfyns Kommune. Læs hele udspillet her.