4. nov. 2022 kl. 10:32
Robert Vos/AFP/Ritzau Scanpix

Kommuner advarer om rockere på Facebook:
  • Tøv ikke med at tippe os

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Både Assens og Nordfyns kommuner kommer med en klar opfordring til borgerne om at henvende sig, hvis de mistænker rockere for at ville slå sig ned hos dem.

"Vi vil jo alle gerne have tilflyttere, men dog ikke hvem som helst". 

Sådan skriver Assens' borgmester, Søren Steen Andersen (V), i et opslag på Facebook.

Opslaget henvender sig til kommunens borgere med en klar opfordring til at sige til, hvis man mistænker rockere for at ville slå sig ned inden for kommunegrænsen.

Facebookopslaget er skrevet i kølvandet på sagen om rockerklubben Satudarah, der for nylig proklamerede, at den ville etablere sig på Fyn i en nedlagt skovbørnehave i Spedsbjerg vest for Odense.

Det fik kort efter Odense Kommune på barrikaderne, og et enigt byråd udstedte et såkaldt paragraf 14-forbud, der pålægger Satudarah at fraflytte børnehaven.

Skal ikke flytte over kommunegrænsen

Men nabokommunerne Assens og Nordfyn er ikke interesserede i at huse Satudarah, efter at Odense Kommune har smidt dem ud.

Begge kommuner har derfor brugt de sociale medier til at bede borgerne henvende sig, hvis de tror, at nye eventuelle lejere kan være tilknyttet en bande- eller rockergruppering.

- Helt konkret går vi ud med en melding til potentielle udlejere af tomme industribygninger eller boligenheder, om at hvis man i forbindelse med en eventuel udlejning eller et salg er i tvivl om, hvem det egentlig er, der står bagved, så beder vi dem om at henvende sig til os, siger Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V) til TV 2 Fyn.

Han understreger, at langt de fleste handler og udlejninger selvfølgelig er helt efter bogen. Men kommunen vil gerne imødegå de mere lyssky lejemål.

- Vi ved jo godt, at vejen til at komme ind og få fat i de boliger ofte er gennem skuffeselskaber, stråmænd og lignende, siger Morten Andersen.

Nøjagtig samme opfordring kommer Søren Steen Andersen med i sit facebookopslag: 

"Hvis nogen ude i civilsamfundet får færten af, at noget suspekt rører sig i forbindelse med udlejning af ejendomme til sådanne grupperinger fra rocker-/bandemiljøet, så tøv ikke med et tip. Så bliver kræfterne sat ind".

Bedre at forebygge end at helbrede

Begge kommuner reagerer nu, fordi de gerne vil undgå at havne i samme situation som Odense Kommune, der skulle bekæmpe rockerne, som nåede at få en ejendom i kommunen.

- Det er jo en gang nemmere at forbygge end at helbrede, eller i hvert fald udbedre skaden, når først den er sket. Så det her er et forsøg på at være så hurtigt fremme, så langt fremme i den proces, siger Morten Andersen og fortsætter:

- Det at Odense agerer nu, er jo alene, fordi boligenheden ligger i Odense Kommune. Den kunne lige så vel have ligget i Nordfyns Kommune, i Assens Kommune eller i en anden kommune. Og så havde det jo været os som kommune, der skulle tage myndighedskasketten på og agere.

Satudarah har fået 14 dage til at forlade børnehaven i Spedsbjerg, efter Odense Kommune udstedte paragraf 14-forbuddet.

13. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie
Anton Kranf

DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det

LYT
Del
Link
kopieret!

Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.

Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?

Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.

- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.

Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.

11 gange blev Langeskov glemt

I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.

- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.

Læs også: Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?
Gå tilbage Del
10. nov. 2022 kl. 8:07
Tophistorie

Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?

Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix

Voldsomme snestorme i 1917 og 1925 satte en stopper for sporvognsdriften i Odense, men der er ikke eksempler på lignende problemer med løvfald.

I gamle dage havde sporvognen ikke de samme problemer med løvfald, som Odense Letbane oplever nu.

De seneste dage og uger har skinnerne i Odense været plaget af de mange blade, der falder af træerne i efteråret, og det har drillet byens nye letbanetog, der oplever kritiske fejl, når de bremser.

I Odense kørte der sporvogne gennem bybilledet fra 1911 til 1952.

Kigger man i historiske arkiver og gamle aviser, er der ikke umiddelbart nogen eksempler på, at nedfaldne blade har drillet sporvognstrafikken gennem Odense.

Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet

Ingen problemer med løvfald

Forfatteren O. Iskov udgav i 1986 en bog om sporvognene i Odense, hvor han gav en omfattende gennemgang af sporveje i Odense fra 1911 til 1952. Her står der intet om problemer med løvfald.

- Han var en ret grundig og nørdet sporvognsentusiast, der vendte hvert et stykke papir, der vedrørte Odenses sporvognshistorie, så er jeg næsten sikker på, at han ikke er stødt på det i sin research, siger Jens Åge S. Petersen, der er arkivar i Odense Stadsarkiv.

- Jeg er heller ikke stødt på det, men jeg kan jo ikke være absolut sikker på, at problemet ikke er forekommet, forklarer han.

Forskel på sporvogn og letbane

Datidens sporvogne adskiller sig dog på væsentlige punkter fra nutidens elektriske letbanetog.

I gamle dage var sporvognene i højere grad styret ved mekanisk kraft og var ikke afhængig af it-systemer, og de kørte væsentligt langsommere gennem bybilledet, og når bladene faldt af træerne, sænkede man blot farten, hvis der var glat.

Det er især teknikken, der driller letbanen i disse uger. 

John Hartmann/Ritzau Scanpix
I Odense gik der sporvogne til Hunderup Skov og Fruens Bøge. Billedet er fra 1952 - det sidste år med sporvogne i byen.

Der er dog også ligheder. I gamle dage spredte man grus på skinnerne, så togene kunne få bedre fodfæste. Det gør man også med letbanen.

Rensede også skinner dengang

Ifølge Jens Åge S. Petersen havde sporvognsselskabet i Odense i gamle dage en del ansatte, der tog sig af vedligehold af skinner, blandt andet ved at smøre og rense skinnerne, ligesom Odense Letbane.

De ansatte gik ved håndkraft rundt med en sporvognsskinneskidtskraber (jo, det er et ord, og du kan slå det op i ordbogen, red.) for at sikre, at skinnerne blev holdt rene.

Amanda Holmgaard Sørensen
Letbanen har i løbet af de seneste dage og uger oplevet alvorlige nedbrud, der har resulteret i forsinkelser og aflysninger - primært på grund af løvfald.

Selv om datidens sporvogne umiddelbart undgik forsinkelser og aflysninger på grund af løvfald, stod det værre til med vintervejret.

Snestorme lammede sporvognstrafik

Under en voldsom snestorm den 8. og 9. marts 1917 måtte sporvognene i Odense give op og indstille driften på grund af for meget sne og is på skinnerne.

25. november 1925 måtte nogle af sporvognene holde sig indenfor på grund af en kraftig snestorm, og det fik selskabet til at investere i saltvogne, og sporvognene blev desuden udstyret med en sneplov.

Den kommende vinter vil vise, om Odense Letbane også vil få problemer, når frost og sne forventeligt rammer Danmarks tredjestørste by.

Odense Letbane: Sådan klarer vi frost og sne

Odense Letbane er dog forberedt på vintervejret og vil forsøge at gøre køreledningerne modstandsdygtige over for is og frost ved at sprøjte antiisvæske på køreledningerne.

- Vi er på vej mod Odense Letbanes første vinter i drift, og vi har naturligvis et klart mål om, at frostvejr får så minimal indvirkning på driften som muligt, siger administrerende direktør Dan Ravn.

Amanda Holmgaard Sørensen
En rensemaskine kører jævnligt og spuler skinnerne, så der ikke ligger blade. I gamle dage brugte man en sporvognsskinneskidtskraber.

- Det bedste, vi kan gøre, er at forebygge – og vi har vurderet, at et samarbejde med Interflon (antiisvæske, red.) er den bedste løsning til danske vejrforhold, forklarer han.

Det kan også blive aktuelt at holde letbanetogene kørende om natten, så ledningerne bliver holdt isfri.

- En anden løsning ville være at køre med tomme tog natten igennem for at holde ledningerne isfri, men det kan vi forhåbentlig undgå takket være Interflon-løsningen, siger Dan Ravn.

I 2018 oplevede Aarhus Letbane de samme problemer med løvfald og glatte skinner, men her fandt de en løsning, og der har ikke været problemer siden. Allerede i oktober oplevede letbanen i Aarhus dog de første problemer med frost. 

Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.

I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.

Hvad gør passagererne?

Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.

DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.

Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.

Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.

- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.

Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?

- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.

Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen

I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.

TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.

- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.

- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.

Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen. 

13. jan. 2025 kl. 8:00
Tophistorie
Fyn

Her er de ti, der kan vinde Årets sportsnavn 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynske atleter vandt i 2024 både nationalt og internationalt guld og markerede sig på den internationale sportsscene - og de store resultater bliver traditionen tro hyldet ved Sportslørdag. Det sker lørdag den 18. januar.

Nu har en komité udpeget de ti nominerede. Listen tæller blandt andet sidste års vinder, håndboldspilleren Simon Pytlick, som med herrelandsholdet i håndbold vandt guld til OL i Paris.

De nominerede til Årets Sportsnavn 2024

Althea Reinhardt, Mie Højlund, Helena Elver, Andrea Aagot Hansen, Elma Halilcevic

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Håndbold: De fem Odense-spillere har alle vundet EM-sølv. Althea Reinhardt, Mie Højlund og Helena Elver var også med til at vinde OL-bronze.

Abdallah Abou Arab

Sofie Øritsland Kirkegaard
Abdallah Abou Arab Vollsmose Boxing

Boksning: Fighteren fra Vollsmose Abdallah Abou Arab vandt guld ved DM og NM i weltervægt.

Tue Ernst Nielsen

Ty Gunner

Vandski: Den fynske vandskiløber Tue Ernst Nielsen vandt guld ved DM og NM.

Simon Andreasen

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mountainbike: Den danske mountainbike-rytter vandt VM-guld i marathon. Vandt også vandt guld ved EM i shorttrack og EM-sølv i XCO i 2024.

Tobias Aagaard Hansen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Banecykling: Tobias Aagaard Hansen vandt to gange VM-guld og VM-sølv samt EM-guld og EM-sølv.

Hjalte Froholdt

Darryl Webb/AP/Ritzau Scanpix

Amerikansk fodbold: Hjalte Froholdt er eneste dansker i ligaen og er blevet en vigtig spiller for Arizona Cardinals. I sommer forlængede klubbens hans kontrakt med to år.

Rasmus Lund Pedersen

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Banecykling: Cykelrytteren Rasmus Lund Pedersen vandt VM-guld og EM-sølv for hold.

Dagmar D. Nielsen, Simon Klinge, Anton Rydahl, Johan Juul Rasmussen

Rebecca Billger

Team Gym: EM-guld for herrer og EM-guld mixhold.

Christopher Vejlager

Den Danske Billard Union

Snooker: Christopher Vejlager tog for første gang DM-guld samt NM-guld.

Simon Pytlick, Niclas Kirkeløkke, Emil Jakobsen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Håndbold: De fynske håndboldspillere Simon Pytlick, Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke vandt OL-guld for Danmark ved legene i Paris samt EM-sølv.

Prisen er blevet uddelt siden 1950, hvor fodboldspilleren Holger Nielsen vandt som den første.

Indtil kåringen af Årets Sportsnavn år 2000 var det Fyens Stiftstidende, der uddelte prisen. Siden har TV 2 Fyn været med i komiteen, som i nu mange år har bestået af medlemmer fra Fyens Stiftstidende, TV 2 Fyn og Fynske Idrætsforbund.

De sidste ti års vindere

2023: Lukas Jørgensen og Simon Pytlick

2022: Rikke Iversen, Althea Reinhardt og Mie Højlund

2021: Viktor Axelsen

2020: Søren Kragh Andersen

2019: Lasse Norman Hansen

2018: Stinna Tange Kaastrup

2017: Viktor Axelsen

2016: Viktor Axelsen

2015: Emma Klingenberg

2014: Rikke Møller Pedersen

For at give muligheden for at vinde til flere fynske sportsfolk besluttede komitéen i forbindelse med kåringen af sejleren Dorte O. Jensen for tredje gang i 1999, at en individuel sportsudøver kun kan blive Årets Sportsnavn på Fyn tre gange.

Udover Dorte O. Jensen er også speedwaykøreren Nicki Pedersen og Viktor Axelsen blevet kåret tre gange.

13. jan. 2025 kl. 9:30
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nu kan du købe et mix af hakket oksekød og kyllingekød

LYT
Del
Link
kopieret!

Danskerne kan snart købe et kødprodukt med et lavere CO₂-aftryk i kølediske i Netto, Bilka og Føtex.

Produktet består af 50 procent hakket oksekød og 50 procent hakket kyllingekød, og prisen for 400 gram vil starte på 30 kroner i butikkerne.

Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

- Nogle vil måske stille spørgsmål ved kombinationen af kylling og okse, men produktet er testet, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor særligt smagen og konsistensen bliver fremhævet, siger Nicolai Lykke, som er kategorichef for i Salling Group.

Ifølge virksomheden har produktet en CO₂-reduktion på mindst 40 procent i forhold til hakket oksekød.

13. jan. 2025 kl. 8:55
Nils Lund Pedersen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Ung mand amok - smadrede værtshus og brugte billardkø som våben

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til mandag gik en 19-årig amok på en beværtning i Otterup.

Klokken kvart over fire fik Fyns Politi en anmeldelse om, at en mand havde taget halsgreb på en person, ligesom han havde stukket en anden med en billardkø.

Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.

Ifølge døgnrapporten blev den 19-årige sur på en anden, og da en medarbejder på beværtningen forsøgte at lægge sig imellem og stoppe tumulten, knækkede den 19-årige en billardkø og stak medarbejderen med den knækkede ende.

Medarbejderen blev ramt på halsen og kravebenet, men heldigvis skete der ikke “større personskader”, skriver politiet.

Herefter gik den 19-årige amok på en række inventar, der stod rundt om i beværtningen, og det gik ud over to billardborde og to spilleautomater, som blev ødelagt.

Efter politiets ankomst blev den 19-årige mand, der er fra Nordfyns Kommune, sigtet for både vold og hærværk.

13. jan. 2025 kl. 8:30
GRAFIK / TV 2 Vejret

Elpriserne styrtdykker mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Elpriserne styrtdykker i løbet af mandagen.

Fra morgenstunden koster en kilowatttime 2,08 kroner i Østdanmark. Vest for Storebælt falder elpriserne til 0,17 kroner pr. kilowatttime klokken 23.

Du kan løbende følge elpriserne her.

13. jan. 2025 kl. 7:26
Fyn
Foto: Annika Skov og privatfoto / Collage: Lærke Nord, TV MIDTVEST

Liam vandt Jonas Vingegaards hjerte - nu har han fået "julegaven over alle julegaver"

LYT
Del
Link
kopieret!

For to år siden blev lille Liam kendt. Siden en helt særlig dag i Glyngøre, den sommer da Jonas Vingegaard vandt Tour de France for anden gang, har den syvårige dreng fået meget opmærksomhed.

- Vi var i Rosengaardcenteret i Odense, hvor nogen stoppede os og spurgte, om det ikke var Jonas Vingegaards Liam, fortæller hans mor, May Sasha Børre Bastrup.

Og jo, det er det.

Den kræftsyge Liam Børre Bastrup fik en personlig invitation til Vingegaards fejring i Glyngøre af Vingegaard selv. Kort forinden havde cykelrytteren nemlig set et opslag på Facebook af den store Vingegaard-fan fra Fyn.

Og siden da har mange fulgt med i Liams kamp mod kræften, blandt andet i en dokumentar på TV2 Fyn. Men især Vingegaard-videoen skabte opmærksomhed.

- Man skulle lige vænne sig til, at folk pludselig vidste, hvem han var. Vi fik hilsner fra hele verden, USA, Frankrig, Spanien, Italien. Det var lidt vildt, siger Liams far, Martin Børre Bastrup. 

Privatfoto

Nu kan familien dele en nyhed over dem alle. 

Familien, som bor i Odense, har i særdeleshed været ramt af sygdom. 

Læs også: Liam fik kræft, kort efter hans mor blev kræftfri
Gå tilbage Del
1. sep. 2024 kl. 9:16

Liam fik kræft, kort efter hans mor blev kræftfri

Grafik: Stine Mørch

Seksårige Liam blev diagnosticeret med en sjælden type hjernekræft kort efter, at hans mor havde overvundet sin egen kræftsygdom.

Familien blev derfor tvunget ud i en ny kræftkamp, hvor Liam gennemgik intensiv behandling med både stråle- og kemoterapi. Forældrene deler deres historie for at skabe opmærksomhed og håber på støtte fra samfundet i denne svære tid.

Liam Børre Bastrups mor, May Sasha Børre Bastrup, blev selv erklæret kræftfri kun ti dage før hendes dengang femårige søns sygdom blev opdaget. 

To år efter er Liams kamp forbi. 

- Jeg er kræftfri, proklamerer den nu syvårige dreng selv i en video, hans mor har optaget. 

Nyheden fik familien 10. december, fortæller forældrene. Så julen blev anderledes festlig i år. 

- Vi tog i Leos Legeland, noget Liam ikke har kunnet opleve i lang tid, smiler hans mor. 

- Det var fantastisk, og vi kunne slet ikke få armene ned. Jeg har ikke fået armene ned endnu, siger Martin Børre Bastrup. 

-  Det er julegaven over alle julegaver. 

Privatfoto

Trøjen gav superkræfter

Da TV MIDTVEST mødte familien på ferie på Mors i sommer, fortalte Liam og hans far, hvad trøjen, som Liam fik af Vingegaard, har betydet. 

- Den gule trøje må give vinger. Liam har ikke været indlagt, siden han fik Jonas' trøje. Så vi er blevet lidt overtroiske, sagde Martin Børre Bastrup i sommer. 

- Dét møde sidder dybt i ham. Det har givet ham flere kræfter og mere mod, siger hans far, Martin Børre Bastrup, og afslører, at den gule trøje også af til har fungeret som bamse for hans søn. 

Læs også: Vingegaard giver gave til kræftramt dreng fra Sydfyn
Gå tilbage Del
27. jul. 2023 kl. 20:37
Fyn

Vingegaard giver gave til kræftramt dreng fra Sydfyn

- Jeg er rørt, siger Liams far med tårer i øjnene.

Allerforrest i autografkøen har en helt særlig gæst fået plads. Liam Børre Bastrup står med sin far og venter på Jonas Vingegaard, og det er ikke tilfældigt de står forrest.

- Der blev lagt et billede på de sociale medier med min søn, hvor han har en Jonas Vingegaard kasket på. Det har Jonas og Trine så set og inviteret os, forklarer Martin Børre Bastrup.

TV Midtvest

Kasketten er blevet særlig for Liam, for når han ikke har den på, er der ikke meget hår. Han har kræft.

- Så blev vi inviteret hertil, og har nu fået en autograf. Det er stort og rørende, forklarer Martin Børre Bastrup.

TV Midtvest
TV Midtvest

Kort efter bliver han mundlam. For Jonas Vingegaard kommer over til dem med en gave. En gul førertrøje fra Tour de France.

- Jeg er rørt, siger han inden han krammer et familiemedlem.

TV Midtvest

Et symbol på, at Jonas Vingegaard er et godt menneske og noget helt særligt, mener Martin Børre Bastrup. Og hans søn har fået et særlig minde.

- Det er sejt, jeg er meget glad, siger Liam Børre Bastrup, som har set det meste af Tour de France hjemme i stuen på Sydfyn.

Fremtiden er lys - og drømmen lever endnu

Ifølge Liams mor er det udsigten til "at være som de andre i klassen," der fylder mest for hendes søn, efter han nu kan er erklæret kræftfri. 

Men det er også glæden ved at kunne komme i legeland, hoppe i vandpytter - og ikke mindst slippe for at tage medicin. 

Og så er der særligt en drøm, som hele familien stadig håber kan blive opfyldt til sommer, fortæller Martin Børre Bastrup: 

- Det er stadig drømmen at komme en tur til Frankrig og se Jonas Vingegaard på et af de store bjerge.

Læs også: Kort efter mors kræftsejr fik femårig den besked, alle forældre frygter
Gå tilbage Del
1. sep. 2024 kl. 6:00

Kort efter mors kræftsejr fik femårig den besked, alle forældre frygter

Cille Høg

Kun ti dage efter morens kræftfrikendelse får sønnen på fem år, Liam, konstateret leukæmi. Så begynder en ny kamp mod kræften for familien.

Det var en helt normal vinterdag i december måned, Liam var blevet sendt i børnehave, og hans mor var kørt hjem igen. Fuldstændig som de plejede at gøre. 

Men én ting, der ikke plejede at indgå, var et opkald fra børnehaven mange timer inden Liam skulle hentes.

Mays telefon ringede før middag, og i den anden ende af røret fortæller en pædagog, at Liam pludselig er blevet meget sløv og bleg i ansigtet. May tager med det samme ud og henter ham, de tager hjem, men om aftenen bliver Liam dårligere og får feber. De sætter derfor kursen mod lægevagten. 

Ved lægevagten får Liam taget en blodprøve, og her var resultaterne desværre ikke til at tage fejl af. Liam har leukæmi. Fra det ene øjeblik til det andet gik Liam fra at være et raskt lige fyldt femårigt barn til at være meget syg med en fremtid, ingen turde spå om. 

- Det er et mareridt, der bliver til virkelighed, fortæller Liams mor May Børre Bastrup. 

Glæden erstattes af chok og sorg

For bare ti dage siden var Liams mor, May, selv blevet erklæret kræftfri. Det blevet fejret med jubel over aldrig at skulle sætte sine fødder på en kræftafdeling igen. Men nogle gange overhaler virkeligheden bare én indenom, og det gjorde den for Liam, May og deres familie. 

Liam kunne nu se frem til i hvert fald to og et halvt års kræftbehandlingsforløb på børnecancer-afdelingen H2 på OUH. Og familien gik igen en fremtid i møde med frygten for at miste en, de elsker. 

- Det var et hårdt slag, og der gik lang tid, før det gik op for os, at det var kræft, han havde. Ti dage efter mig, det kunne simpelthen ikke være rigtigt, fortæller May, hun holder en lille pause og fortsætter så:

- Min første tanke var: Har han fået det, fordi jeg nu har overlevet? Er det så hans tur, og overlever han det så? For hvorfor skulle vi være så heldige, at vi begge to overlever det?

Liams behandling startede hårdt ud med fem kemokurer om dagen. Så hvis ikke alvoren var gået op for både Liam og familien, så gjorde den det i hvert fald nu. 

Efter et par uger begyndte Liam at miste sit hår. En ting, de havde forberedt både Liam og hinanden på ville ske. Alligevel var det lige præcis det øjeblik, der gjorde det hele meget mere til virkelighed. 

Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
/

- Det var rigtig hårdt, da han mistede håret. Det var der, det rigtigt gik op for mig, at han faktisk var dødeligt syg, siger Martin Børre Bastrup. 

Kort tid inden Liam mistede sit hår barberede Liams far Martin, farbror og morbror sig skaldede. På den måde ville Liam ikke føle sig alene, når han mistede sit hår. Det har været vigtigt for familien, at de var så meget i det sammen med Liam som muligt, så ikke ville føle sig alt for anderledes. 

Hvad er leukæmi?

Leukæmi er kræft i blodet. Den type leukæmi, Liam har, hedder akut lymfatisk leukæmi, og det er den hyppigste kræftform hos børn. Men det betyder ikke, at den er hyppig som sådan. Der er 40-50 børn i Danmark om året, der får sygdommen.

Derudover lider Liam af en sjælden undertype, som hedder Philadelphia kromosom positiv. Den undertype, er der tre til fem procent, af dem som får leukæmi, der har.

Kilde: Mathias Ranthe, Overlæge på børneonkologisk afdeling, H.C. Andersen Børnehospital i Odense.

Hospitalet bliver hverdag

Som dagene gik blev børnecancer-afdelingen på OUH mere og mere hjem for Liam og familien. Den dag Liam fik konstateret leukæmi var han indlagt i cirka en måned. Og juleaften blev derfor også holdt på hospitalet. Og man kunne fristes til at tro, at Liam aldrig vil glemme den aften. Men han var så syg, at han intet kan huske. 

I dag er Liam ikke længere indlagt på hospitalet. Men hver tirsdag skal han derud for at få taget blodprøve. På den måde kan lægerne følge med i sygdommens udvikling og justere på den mængde medicin og kemo, han skal have. 

Cille Høg
Det hjælper altid at holde i mors hånd. Liams mor May har med andre i familie fået tatoveret knæk cancer symbolet.

Og netop kemokuren får han nu hver femte uge i stedet for hver dag. Det er en intens form for kemo, som de kalder "hurtigkuren", fordi den kun tager omkring fem minutter at få ind i kroppen. Kuren er hård, og det er derfor, han ikke behøver at få den flere gange end hver femte uge. 

Kemokuren får han gennem en "port", som er opereret ind i hans bryst. På den måde skåner man blodårene for den hårde kur. 

Cille Høg
Her har Liam fået opereret porten ind, som kemokurene skal igennem.

Derudover skal han en gang om måneden have taget en rygmarvsprøve, ved den kan de se cellernes udvikling, og så kender de til hans præcise nuværende tilstand. Den del foregår i narkose. Og det er noget, som Liam har prøvet mange gange. 

- Det er aldrig sjovt at lægge sit barn til at sove, man man vænner sig lidt til det herude, fordi det er så mange gange, fortæller May og tilføjer:

- Det er ikke operationerne, vi er bange for. Det er svaret, der kommer ud af operationerne. Og den sidder der hver gang, at han er i narkose, så frygter vi, at de finder noget igen.

Lov til at være barn

Men selvom hospitalet ofte er forbundet med operationer, nåle, sygdom og frygt, så har børneafdelingen altså også nogle gode sider og lyspunkter. Og hvis man spørger Liam, hvad det allerbedste ved hospitalet er, kommer svaret prompte:

- Lege med Ann Berit! 

Ann Berit er pædagog på børnehospitalets kræftafsnit for børn og unge. Hendes opgave er at lege med børnene og forsøge at bringe noget normalitet ind i børnenes hverdag med leg, spil og grin. Det gør hun i en et lokale på afdelingen, der giver en følelse af at træde ind i et helt andet univers. Her er der rummeligt, fyldt med legetøj, der roder, intet har en fast plads, det flyder med kort fra et unospil og blyanter, der ligger over tegninger, der kun er halvt færdige. Her er højt til loftet og rum til at være barn. 

Cille Høg
Ann Berit glæder sig også altid til at lege med børnene.

I starten ville Liam ikke snakke med nogle fra personalet, han var bange, og det betød også, at han i starten var bange for Ann Berit. Men det er det, som Ann Berit kan. Hun vinder børnenes tillid og hjerter. I dag glæder Liam sig til at komme ud på hospitalet, for det betyder, at han kan komme ind og lege med Ann Berit. 

- Hun hjælper os, når noget er galt. Og så vil hun hele tiden lege. Især med mig, fortæller Liam. 

Men det er ikke kun for børnene, at Ann Berit er et pusterum, det er hun også for forældrene. Det kan være hårdt som forælder hele tiden at skulle være der for sit barn, holde humøret oppe, tage smilet på, trøste og give tryghed. For alt imens går forældrene også gennem en sorg, som skal bearbejdes. Og det er der tid til, når Ann Berit kan tage lidt over. 

- Ann Berit er guld værd, det er hun, fortæller May og fortsætter:

- For ligesom, at det kan blive for meget for os forældre at skulle være lukket inde på et sygehus, så bliver det også alt for meget for børnene, at de kun har mor, far eller begge. Hun er god til at fjerne fokusset fra sygdommen. 

Cille Høg
Det er kun fantasien, der skal sætte grænser, for hvad de kan lave, selvom børnene er syge.

Da Ann Berit startede som pædagog på børnehospitalet skulle hun lære at acceptere, at hun ikke er den, der kan helbrede børnene. Det stærke bånd, som hun får med dem, gør, at arbejdet er emotionelt hårdt. Men det er lige netop af den grund, hun brænder for at være der. 

- De fortjener en hverdag som alle andre børn. De fortjener at føle sig så almindelige som muligt. De fortjener, at få fjernet fokus fra sygdommen, fortæller hun. 

- Jeg ved, jeg ikke kan helbrede dem, men jeg kan bidrage med at de får lidt barndom og frirum. Det er det med at komme hjem fra sygehuset til sine søskende og faktisk har haft det sjovt, så har man også en anden historie med tilbage, end at man for eksempel blev stukket tre gange i armen, afslutter Ann Berit. 

Den skæbnesvangre dato

Den 23. december i år får Liam og familien svar på, om Liam er rask. Det er datoen for den allersidste  behandlingsdag. Her finder de ud af, om der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, eller om han skal over til kontrol. Og sidstnævnte vil sige, at så er Liam kræftfri. Hvis skæbnen vil, at der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, betyder det, at Liam skal indlægges på Rigshospitalet. 

Cille Høg
Efter snart to år med mange blodprøver, er Liam ikke længere bange for at følge med, når han skal have taget dem.

Generelt er det sådan med kræft, at der efter en raskmelding er risiko for, at sygdommen kan komme tilbage. Men i dag er statistikkerne for overlevelse heldigvis rigtig gode. 

- I dag er det sådan, at det i Danmark ser sådan ud, at otte ud af ni børn, der får en kræftdiagnose, vil overleve. Det svarer altså til 89 procent, fortæller Mathias Ranthe, der er overlæge på børneonkologisk afdeling på H.C. Andersen Børnehospital i Odense. 

- Vi er ikke typer, der tænker 'hvad nu hvis, Liams behandling ikke fungerer, som den skal.' Vi er nogle, der har det sådan 'selvfølgelig gør den det!', fortæller May og fortsætter:

- Det er uretfærdigt, hvis det ikke er, så selvfølgelig skal han nok komme igennem det, fastslår hun. 

Privatfoto
Privatfoto
/

Liam tæller også ned til det bliver den 23. december. Men hans nedtælling er lidt anderledes end at tælle dage:

- Jeg har kun to tilbage af sovelægerne, fortæller han. 

Det er det, han kalder narkoselægerne. Så det vil altså sige, at Liam kun har to operationer tilbage. Og det han glæder sig allermest til, ved snart at være kræftfri, er noget, som mange nok tager for givet at have friheden til.

- Jeg glæder mig til at komme i boblebad igen og være udenfor, når det regner. Jeg savner også at hoppe i vandpytter ... boing, boing, boing, PLASK, griner han. 

- Det vil være den bedste julegave at få, at han er helt fri, afslutter May. 

13. jan. 2025 kl. 7:00
TV 2 Vejret

Pas på rimglatte veje

LYT
Del
Link
kopieret!

Danskerne og fynboerne er stået op til en iskold morgen med frostgrader i stort set hele landet. Mange steder ligger temperaturen på mellem 1 og 6 graders frost.

På Fyns har det været allerkoldest mod syd, hvor temperaturen her til morgen har været nede på 6 minusgrader.

Morgenens kolde vejr giver risiko for rimglatte veje alle steder, og derfor skal man være ekstra opmærksom, når man kører hjemmefra.

13. jan. 2025 kl. 6:52

Nu skal du måske til at vænne dig til en ny boligmærkning

LYT
Del
Link
kopieret!

Du kender måske tilstandsrapporten, energimærkningen og elinstallationsrapporten, men måske skal du i fremtiden også til at holde øje med risikoen for oversvømmelse, når du handler hus.

Der er i hvert fald flere eksperter, der til DR udtrykker, at det er en god idé at indføre en form for mærkning, så folk kan se, om det hus, de er ved at købe, er i risiko for at blive oversvømmet.

- På energimærkeordninger har man jo nogle skalaer. Det er meget nemt og simpelt at tyde, om man ligger på et G eller et A, siger Maj-Britt Quitzau, der er lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) skriver til DR, at han ikke vil afvise eksperternes forslag.

13. jan. 2025 kl. 5:00
TV 2 Vejret

Mandagen begynder flot og kold inden vejret skifter

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandagen begynder med sol, og lave temperaturer på mellem en og fire graders frost, hvor der kan være risiko for glatte veje.

I løbet af formiddagen trækker skyer ind over regionen vestfra og sammen med dem en lidt højere temperatur. Her svinger den sig nemlig op på mellem to og fire graders varme, lyder det fra Jens Ringgaard hos TV 2 Vejret.

Skyerne kommer dog ikke alene, for med dem kommer en vind der blæser op til hård styrke fra sydvestlig retning.

De varmere temperaturer fortsætter i løbet af ugen, og skyerne bliver vi heller ikke fri for.

12. jan. 2025 kl. 21:30
Anders Høgh

Hun er advokat og hjælper andre - pludselig fik hun dødstrusler

LYT
Del
Link
kopieret!

Liv Dyrhauge er advokat - og har på grund af sit job haft trusler meget tæt på livet. Truslerne hang sammen med hendes arbejde, men påvirkede hende også i privatlivet.

Hun er langt fra alene. Mange advokater oplever trusler og chikane når de udfører deres arbejde.

Derfor vil den konservative politiker Mai Mercado have beskyttet advokater på lige fod med offentligt ansatte.

Liv Dyrhauge fra Svendborg lever af at beskytte andres interesser i de danske retssale. Men i dag råber hun op om de alvorlige konsekvenser det kan have at passe sit arbejde som advokat.

Som beskikket advokat i en familieretssag om forældremyndighed oplevede Liv Dyrhauge nemlig selv hvor dårligt advokater er stillet, når de selv bliver truet på livet.

Her begyndte moren i sagen at true hende - Liv Dyrhauge repræsenterede faren.

- Hun starter med at ringe meget tideligt om morgenen og truer med, at nu kommer der nogle efter mig, skærer fingrene af mig og slår mig ihjel.

De trusler tager Liv Dyrhauge med til politiet - men uden den store reaktion.

- Betjenten griner af mig og siger, at det må jeg kunne tåle, fortæller hun.

Loven skal ændres

Selvom Liv Dyrhauge har fortalt sin historie flere gange, så ville hun kunne ende i samme situation i dag.

Og derfor vil det fynske folketingsmedlem for de konservative Mai Mercado nu have advokater som Liv Dyrhauge beskyttet på lige vilkår med andre offentlige ansatte.

- Jeg synes det er et symptom på, at vi ikke har et sundt retssystem. I en retssal der er alle andre funktioner dækket ind under paragraf 119, hvis der er sager om vold eller trusler mod dem. Forsvarsadvokaten er den eneste, der ikke er omfattet af det.

Ifølge Liv Dyrhauge kunne det have gjort en forskel hvis hendes arbejde også var særligt beskyttet mod trusler under straffelovens paragraf 119.

- Hvis jeg havde været omfattet af den paragraf, havde det gjort alverden til forskel. Her endte det med, at jeg måtte træde ud af sagen og måtte efterlade min part. Men da mine børn blev involveret, blev det mit eget behov, jeg måtte vælge, siger hun.

Hos Advokatsamfundet viser undersøgelser, at op i mod en tredjedel af alle advokater har oplevet trusler.

12. jan. 2025 kl. 19:34
Mikkel Skov Svendsen

Ny lokalplan skruer op for musikken - nabo afprøver, hvor højt der må spilles

LYT
Del
Link
kopieret!

Lydniveauet fra store koncerter på Dyrskuepladsen i Odense bliver alt for højt fremover, mener formanden for Dyrskuepladsens Naboer Nils Skeby.

Det siger han forud for den politiske behandling af en ny lokalplan for netop Dyrskuepladsen og Tusindårsskoven.

Lokalplanen lægger op til, at der må være et lydniveau på 95 decibel hos de nærmeste naboer under koncerterne - målt ved deres facade. Et lydniveau, der hidtil har været begrænset til 60 decibel.

Nils Skeby inviterede TV 2 Fyn forbi sit hjem, for at tydeliggøre, hvor højt 95 decibel lyder.

- Jeg er utroligt skuffet. Jeg havde forventet, at der med det nye udspil ville blive tage hensyn. Men den her forøgelse vil lægge et betydeligt tryk på os som naboer, siger Nils Skeby. Han er formand for foreningen Dyrskuepladsens naboer.

Virakken om koncerterne på dyrskuepladsen har efterhånden varet længe. Den nuværende lokalplan for området giver ikke lov til afholdelse af koncerter. Derfor har Odense Kommune udarbejdet et udkast til en ny.

Men den er forkastelig, mener Nils Skeby, der også stiller op til kommunalvalget ved at skabe en borgerliste.

- Det her er en markant forøgelse af den gene, der er for naboerne herude, siger Nils Skeby.

Hvor højt er 95 decibel?

Ude i haven har formanden nu fundet sin Soundbox frem. Stille og roligt tænder han for en gang solid rock, og skruer derefter helt op.

Spørgsmål: Nils Skeby, du bor i landets tredjestørste by - her hvor vi står kan vi høre trafikken fra Sdr. Boulevard, i sommerperioden er der bare mange mennesker, og der er festivaler og folk udenfor overalt. Er det ikke bare noget, man må tage med?

- Der er selvfølgelig ting, vi må acceptere. Men det er det samlede lydtryk, som stresser os. Derfor havde jeg håbet, at vi kunne finde en god balance for Dyrskuepladsen. Men kommunen har ikke ønsket at drøfte opsætningen derovre, siger Nils Skeby, der nu befinder sig i sin stue.

Ude på den anden side af vinduet hamrer rockmusikken løs, og Nils Skeby finder sin telefon frem for at måle støjniveauet.

Mikkel Skov Svendsen
Nils Skeby satte selv musik på, og inviterede TV 2 Fyn forbi for at tydeliggøre, hvor højt musikken vil lyde i hans stue, hvis der gives tilladelse til at spille med 95 decibel mål ved naboernes facade.

Her viser telefonen - som ikke er professionelt måleudstyr - et niveau omkring 73 til 78 decibel indendørs.

- Arbejdstilsynets støjregler lyder, at ved 80 decibel skal der bruges høreværn, så det synes jeg er i overkanten i mit eget, det her. Det skal være sådan, at mennesker skal kunne være i deres bolig uanset, hvad der foregår udenfor, siger Nils Skeby.

Derfor undersøger TV 2 Fyn støjniveau

TV 2 Fyn har valgt at undersøge, hvor højt 95 decibel lyder, fordi der i den nye lokalplan lægges op til, at det er lydniveauet, der må være i forbindelse med koncerter ved nærmeste nabo til Dyrskuepladsen.

Nils Skeby oplyser til TV 2 Fyn, at han forud for testen advarede sine naboer om den høje musik.

Behandler lokalplanen mandag

En af dem, der skal være med til at tage stilling til den nye, opdaterede lokalplan for området, er Liberal Alliances medlem af byrådet, Araz Khan. Han sidder også med i By- og kulturudvalget.

- Jeg synes det er vigtigt, at vi overholder den lovgivning der er til. Vi har ikke overholdt den gældende lokalplan, og derfor udarbejdes der nu en ny.

Der kommer til at være tale om en væsentlig forøgelse af lydniveauet, og til det siger Araz Khan, at han synes det er vigtigt at lytte til naboerne.

- Vi kan ikke udsætte mennesker for vedvarende larm. Men hvis vi inde for lovens rammer kan afholde tre-fire store koncerter til gavn for byen om året, unge som gamle. Så er det en prioritet, vi gerne vil se på, inden for de juridiske rammer, der er, siger han.

Behandlingen af den ny lokalplan finder sted mandag i By- og kulturudvalget.

12. jan. 2025 kl. 17:37

Odense Håndbold taber til uovervindeligt tophold

LYT
Del
Link
kopieret!

Der var topopgør i kvindernes Champions League i håndbold i dag - det foregik på Odense Håndbolds hjemmebane mod ungarske Gyor.

Ungarerne løb på banen til kampen med en føring i gruppe B med 13 point, mens Odense, der er ubesejret på hjemmebane, inden kampen var nummer 3 med 12 point - det samme som Esbjerg på andenpladsen.

Odense Håndbold vandt de to holds første møde i efteråret i Ungarn, men havde for store udsving spillemæssigt, mens Györ viste den rutine og klasse, der sendte holdet til tops i seneste sæson af den fornemmeste europæiske klubturnering, skriver Ritzau.

Kampen endte 32 - 34 til Gyor.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her