Og siden da har mange fulgt med i Liams kamp mod kræften, blandt andet i en dokumentar på TV2 Fyn. Men især Vingegaard-videoen skabte opmærksomhed.

- Man skulle lige vænne sig til, at folk pludselig vidste, hvem han var. Vi fik hilsner fra hele verden, USA, Frankrig, Spanien, Italien. Det var lidt vildt, siger Liams far, Martin Børre Bastrup. 

Nu kan familien dele en nyhed over dem alle. 

Familien, som bor i Odense, har i særdeleshed været ramt af sygdom. 

Liam Børre Bastrups mor, May Sasha Børre Bastrup, blev selv erklæret kræftfri kun ti dage før hendes dengang femårige søns sygdom blev opdaget. 

To år efter er Liams kamp forbi. 

- Jeg er kræftfri, proklamerer den nu syvårige dreng selv i en video, hans mor har optaget. 

Nyheden fik familien 10. december, fortæller forældrene. Så julen blev anderledes festlig i år. 

- Vi tog i Leos Legeland, noget Liam ikke har kunnet opleve i lang tid, smiler hans mor. 

- Det var fantastisk, og vi kunne slet ikke få armene ned. Jeg har ikke fået armene ned endnu, siger Martin Børre Bastrup. 

-  Det er julegaven over alle julegaver. 

Trøjen gav superkræfter

Da TV MIDTVEST mødte familien på ferie på Mors i sommer, fortalte Liam og hans far, hvad trøjen, som Liam fik af Vingegaard, har betydet. 

- Den gule trøje må give vinger. Liam har ikke været indlagt, siden han fik Jonas' trøje. Så vi er blevet lidt overtroiske, sagde Martin Børre Bastrup i sommer. 

- Dét møde sidder dybt i ham. Det har givet ham flere kræfter og mere mod, siger hans far, Martin Børre Bastrup, og afslører, at den gule trøje også af til har fungeret som bamse for hans søn. 

Fremtiden er lys - og drømmen lever endnu

Ifølge Liams mor er det udsigten til "at være som de andre i klassen," der fylder mest for hendes søn, efter han nu kan er erklæret kræftfri. 

Men det er også glæden ved at kunne komme i legeland, hoppe i vandpytter - og ikke mindst slippe for at tage medicin. 

Og så er der særligt en drøm, som hele familien stadig håber kan blive opfyldt til sommer, fortæller Martin Børre Bastrup: 

- Det er stadig drømmen at komme en tur til Frankrig og se Jonas Vingegaard på et af de store bjerge.

Liv Dyrhauge fra Svendborg lever af at beskytte andres interesser i de danske retssale. Men i dag råber hun op om de alvorlige konsekvenser det kan have at passe sit arbejde som advokat.

Som beskikket advokat i en familieretssag om forældremyndighed oplevede Liv Dyrhauge nemlig selv hvor dårligt advokater er stillet, når de selv bliver truet på livet.

Her begyndte moren i sagen at true hende - Liv Dyrhauge repræsenterede faren.

- Hun starter med at ringe meget tideligt om morgenen og truer med, at nu kommer der nogle efter mig, skærer fingrene af mig og slår mig ihjel.

De trusler tager Liv Dyrhauge med til politiet - men uden den store reaktion.

- Betjenten griner af mig og siger, at det må jeg kunne tåle, fortæller hun.

Loven skal ændres

Selvom Liv Dyrhauge har fortalt sin historie flere gange, så ville hun kunne ende i samme situation i dag.

Og derfor vil det fynske folketingsmedlem for de konservative Mai Mercado nu have advokater som Liv Dyrhauge beskyttet på lige vilkår med andre offentlige ansatte.

- Jeg synes det er et symptom på, at vi ikke har et sundt retssystem. I en retssal der er alle andre funktioner dækket ind under paragraf 119, hvis der er sager om vold eller trusler mod dem. Forsvarsadvokaten er den eneste, der ikke er omfattet af det.

Ifølge Liv Dyrhauge kunne det have gjort en forskel hvis hendes arbejde også var særligt beskyttet mod trusler under straffelovens paragraf 119.

- Hvis jeg havde været omfattet af den paragraf, havde det gjort alverden til forskel. Her endte det med, at jeg måtte træde ud af sagen og måtte efterlade min part. Men da mine børn blev involveret, blev det mit eget behov, jeg måtte vælge, siger hun.

Hos Advokatsamfundet viser undersøgelser, at op i mod en tredjedel af alle advokater har oplevet trusler.

- Jeg er utroligt skuffet. Jeg havde forventet, at der med det nye udspil ville blive tage hensyn. Men den her forøgelse vil lægge et betydeligt tryk på os som naboer, siger Nils Skeby. Han er formand for foreningen Dyrskuepladsens naboer.

Virakken om koncerterne på dyrskuepladsen har efterhånden varet længe. Den nuværende lokalplan for området giver ikke lov til afholdelse af koncerter. Derfor har Odense Kommune udarbejdet et udkast til en ny.

Men den er forkastelig, mener Nils Skeby, der også stiller op til kommunalvalget ved at skabe en borgerliste.

- Det her er en markant forøgelse af den gene, der er for naboerne herude, siger Nils Skeby.

Hvor højt er 95 decibel?

Ude i haven har formanden nu fundet sin Soundbox frem. Stille og roligt tænder han for en gang solid rock, og skruer derefter helt op.

Spørgsmål: Nils Skeby, du bor i landets tredjestørste by - her hvor vi står kan vi høre trafikken fra Sdr. Boulevard, i sommerperioden er der bare mange mennesker, og der er festivaler og folk udenfor overalt. Er det ikke bare noget, man må tage med?

- Der er selvfølgelig ting, vi må acceptere. Men det er det samlede lydtryk, som stresser os. Derfor havde jeg håbet, at vi kunne finde en god balance for Dyrskuepladsen. Men kommunen har ikke ønsket at drøfte opsætningen derovre, siger Nils Skeby, der nu befinder sig i sin stue.

Ude på den anden side af vinduet hamrer rockmusikken løs, og Nils Skeby finder sin telefon frem for at måle støjniveauet.

Her viser telefonen - som ikke er professionelt måleudstyr - et niveau omkring 73 til 78 decibel indendørs.

- Arbejdstilsynets støjregler lyder, at ved 80 decibel skal der bruges høreværn, så det synes jeg er i overkanten i mit eget, det her. Det skal være sådan, at mennesker skal kunne være i deres bolig uanset, hvad der foregår udenfor, siger Nils Skeby.

Behandler lokalplanen mandag

En af dem, der skal være med til at tage stilling til den nye, opdaterede lokalplan for området, er Liberal Alliances medlem af byrådet, Araz Khan. Han sidder også med i By- og kulturudvalget.

- Jeg synes det er vigtigt, at vi overholder den lovgivning der er til. Vi har ikke overholdt den gældende lokalplan, og derfor udarbejdes der nu en ny.

Der kommer til at være tale om en væsentlig forøgelse af lydniveauet, og til det siger Araz Khan, at han synes det er vigtigt at lytte til naboerne.

- Vi kan ikke udsætte mennesker for vedvarende larm. Men hvis vi inde for lovens rammer kan afholde tre-fire store koncerter til gavn for byen om året, unge som gamle. Så er det en prioritet, vi gerne vil se på, inden for de juridiske rammer, der er, siger han.

Behandlingen af den ny lokalplan finder sted mandag i By- og kulturudvalget.

Fusk og snyd

Som Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn tidligere har kunnet fortælle, er Osman Celik to gange blevet idømt konkurskarantæne, fordi han i virksomhederne OC Byg Aps og Optima Plan ApS har betalt medarbejderne sort, snydt i skat, fusket med regnskaber og hævet flere millioner, før firmaerne så endte med at gå konkurs.

Et tredje firma, Hamburg Plan, gik konkurs i starten af 2023.

Men det er oprydningen i Optima Plan, der nu udrulles i retten i Odense.

Trods to konkurskarantæner lykkedes det Osman Celik, der er bosiddende i Hamborg, at fortsætte sin blakkede “erhvervskarriere”, fordi der var huller i det danske karantænesystem.

Osman Celik stod opført på to forskellige adresser i Hamborg, og så troede systemet, at der var tale om to forskellige personer.

Afsløringerne i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fik justitsminister Peter Hummelgaard til at se rødt.

- Det er problematisk, hvis ledelsesmedlemmer, der er bosat eller opholder sig i udlandet, kan undgå konsekvenserne af en konkurskarantæne, der pålægges ved en kendelse afsagt af en dansk domstol, sagde Peter Hummelgaard.

I marts 2024 oplyste Hummelgaard i en pressemeddelelse, at han vil give offentlig adgang til konkurskarantæner, men det har dog den begrænsning, at man skal søge Erhvervsstyrelsen, der så afgør, om man har en berettiget interesse i forespørgslen.

Konkursrytter

Osman Celiks danske selskaber beskæftigede sig med gulvstøbning og andet byggearbejde med lavtlønnet, østeuropæisk arbejdskraft.

I Tyskland blev han allerede i slutningen af 90’erne afsløret som konkursrytter med en perlerække af selskaber, der blev lukket med store tab, mens Osman Celik selv kunne tømme selskaberne og efterlade regningen til leverandører og skattemyndigheder.

Sådan var hans metode i Tyskland. Og sådan har den været i Danmark.

I konkursen efter Optima Plan, der nu afdækkes i retten i Odense, studsede først revisor, siden kurator og Skattestyrelsen over, at overskuddet før skat var på 84.766 kroner - en grundigere gennemgang viste, at det reelle resultat burde have været 4,6 millioner kroner.

Skattestyrelsen fandt også ud af, at Osman Celik havde hævet over 1,8 millioner kroner af selskabets penge.

Osman Celik afviser dog at have taget penge ud af selskabet til sig selv.

- Jeg har ikke taget noget. Jeg har ikke engang taget løn ud, har han tidligere udtalt til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.

Han mente tværtimod, at selskabet skyldte ham penge, fordi han privat har skudt penge ind i firmaet.

På Fyn samarbejdede Osman Celik bl.a. med den daværende formand for DI Byggeri på Fyn, Dan Virkelyst Johansen, indehaver af LH-Gulve.

Han fyrede først Celik som samarbejdspartner og valgte efterfølgende at trække sig som formand for DI Byggeri på Fyn.

Celik erklærer sig ikke skyldig

Osman Celiks advokat, Niclas Turan Kandemir, forventer, at hans klient dukker op mandag og tirsdag.

Han oplyser samtidig til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at hans klient erklærer sig ikke skyldig i alle anklagepunkter.

Gartnerbyen

Professor: Derfor har Odense ændret sig så meget

Årsagen er ifølge professor i arkitektur og fysisk planlægning Claus Bech-Danielsen fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet i København det samme, som man kender fra andre større byer.

- De større danske byer har alle sammen udviklet sig drastisk. De centrale byer er blevet mere attraktive at bo i, og derfor har de vokseværk. De vil gøre sig attraktive som boligbyer og ikke som handelsbyer som tidligere, siger Claus Bech-Danielsen. 

- Omlægningen af Thomas B. Thriges Gade er et af de bedste eksempler på bymidteomlægning. Det er et opgør med efterkrigstiden, hvor man gjorde meget for, at bilerne kunne komme igennem byen. Det handlede mere om trafikplanlægning i en effektiv by end et rart sted at bo og være, forklarer han.

På billederne kan man både se, hvordan bymidten har transformeret sig, og hvordan byen har udvidet sig.

Odense Banegård Center

Generel udvikling som andre byer

Med omlægningen af Thomas B. Thriges Gade har Odense et spydspidsprojekt, mener Claus Bech-Danielsen, men omvendt skiller Odense sig ikke ekstraordinært ud fra andre storbyer, og den har faktisk haltet efter i forhold til andre byer - eksempelvis Aarhus - på nogle områder.

- Når man kommer ned til havnen, er Odense først nu ved at komme i gang. I Odense er udviklingen ikke gået stærkere, men der er tale om generel tendens i større byer, siger Claus Bech-Danielsen.

Syddansk Universitet

Professoren mener, at det er en god ting, at de større danske byer udvikler sig hen mod centralt placerede boligområder frem for tung biltrafik. I de kommende år fortsætter transformationen blandt andet i Vollsmose og på havnen, og her er det ifølge professoren vigtigt, at byen prioriterer de udsatte områder, der kan have det svært.

- Odense har landets klart største almene boligområde. Der er en kæmpe udvikling i gang, og der er det vigtigt, at de prioriterer Vollsmose. De skal passe på at tage pusten ud af, hvad der foregår i Vollsmose, siger Claus Bech-Danielsen.

Her peger han blandt andet på, at hvis man bygger flere boliger ved havnen, kan det være svært at gøre Vollsmose attraktiv for potentielle lejere og investorer.

Thomas B. Thriges Gade

Ved Hans Jørgen Stræde