Risikoen - eller chancen - for at skulle slå over i engelsk på Strynø i det fynske øhav er ganske stor.
Her bor der nemlig 18 forskellige nationaliteter, men det er der ikke noget nyt i.
Historisk set er Strynø en landbrugs- og sejler-ø, og allerede for generationer siden kom stolte kaptajner sejlende hjem med hustruer og andre personer af anden nationalitet end dansk.
Og netop det kan meget vel blive afgørende for om de 220 fastboere snart kan kalde den 4,88 kvadratkilometer store ø, som er beliggende syd for Tåsinge mellem Langeland og Ærø, for Årets Ø 2022.
- Sejlerne var kaptajner, som var knyttet til Marstal og tjente mange penge. De kom tit hjem med udenlandske koner.
- I dag har vi 18 forskellige nationaliteter, som er koner eller mænd til strynboere, forklarer Kirsten Havemann.
- Det har skabt en meget stor diversitet, men også et fælles et stort fællesskab. Strynø har altid været god til at integrere.
Hun er repræsentant for Beboerforeningen på Strynø og blev forelsket i øen, da hun og hendes mand i 1995 købte et fritidshus. I 2017 flyttede de fast til øen, da parret gik på pension.
Fakta om Årets Ø
Et fællesskab der er arvet over tid
For at blive valgt som Årets Ø skal man først indstille og motivere sig selv. Og her er Strynøs specielle fællesskab, som således er arvet over tid, den vigtige pointe.
Fællesskabet betyder nemlig ikke kun, at øen byder på en skole, en vuggestue, en børnehave og en købmand.
Skolen huser også øens kulturhus, hvor succesforfatteren Kim Leine en af de nærmeste dage kommer forbi og holder foredrag.
Men sådan et forfatterbesøg er ikke kun til glæde for de fastboende. 30-40 af øens ejendomme er fritidshuse og ejerne af dem er selvfølgelig også en aktiv del af den fortsatte historie om samhørighed.
- De deltager i fællesskabet. Der er en, der laver piber og en, der har et jazz-orkester, fortæller Kirsten Havemann.
Prøveophold tilbydes
Kirsten Havemann er pensioneret læge, men er med i øens akut-gruppe. I alt er der 22 foreninger på øen - blandt andet foreningen Livstræet, som har aner tilbage til 1960'erne.
Livstræet arbejder med bosætning og ejer et hus, som lejes ud til personer eller familier, som gerne vil prøve at bo på øen i tre, seks eller måske 12 måneder.
Livstræet arbejder desuden på, at få bygget tre boliger, som ligeledes skal kunne lejes af interesserede og potentielle strynboere.
- Mange vil gerne prøve at bo her, før de tager den endelige beslutning. I øjeblikket har vi fem-seks familier på venteliste til at flytte til øen, fortæller Kirsten Havemann og tilføjer at to englændere for nylig har købt et af de huse, der er til salg på øen.
I alt er tre øer i finalen om at bliver Årets Ø. Komitéen bag kåringen var mandag på besøg på Strynø. Den 28. marts kigger komitéen nærmere på de to øvrige finalister; Femø og Fejø.
