Strynø kan blive Årets Ø:
- Vi er 18 nationaliteter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et fællesskab, der er arvet over tid, kan meget vel blive forvandlet til en fest på Strynø til maj. Her kåres Årets Ø 2022.
Risikoen - eller chancen - for at skulle slå over i engelsk på Strynø i det fynske øhav er ganske stor.
Her bor der nemlig 18 forskellige nationaliteter, men det er der ikke noget nyt i.
Historisk set er Strynø en landbrugs- og sejler-ø, og allerede for generationer siden kom stolte kaptajner sejlende hjem med hustruer og andre personer af anden nationalitet end dansk.
Fynsk reservedels-gigant flytter til Assens
FTZ rykker fra Odense til en placering ved motorvejen i Rørup i Assens Kommune.
Danmarks førende leverandør til autobranchen, FTZ, samler viden, innovation og kompetencer under samme tag og bygger nyt domicil med et højteknologisk centrallager og distributionscenter i Rørup i Assens Kommune.
Det nye hovedsæde og distributionscenter, der vil stå klart i 2024, styrker FTZ’s effektivitet og konkurrenceevne samt virksomhedens, i forvejen, ledende position på det danske marked, oplyser koncernen, der har 1.100 ansatte.
Det er dog ikke alle, der flytter med til Assens, oplyser Assens-borgmester Søren Steen Andersen.
FTZ kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor mange medarbejdere, der rykker ind på virksomheden i Rørup.
Han er dog glad for, at det er lykkes kommunen at tiltrække nye arbejdspladser.
- Det er altid glædeligt, når man ser, at den lagte erhvervspolitik lykkes. Vi har haft et godt og fortrolig forløb med FTZ, siger Søren Steen Andersen.
FTZ bygger et nyt moderne og bæredygtigt hovedsæde med et højteknologisk centrallager og distributionscenter på et større erhvervsområde, der grænser op til Fynske Motorvej E20.
Om byggeriet
Samler centrallager, regionallager og administration samt FTZ Akademi på én lokation.
FTZ har købt 23,6 hektar erhvervsjord i Rørup, ca. 20 km. vest for Odense ved motorvej E20.
Byggeri opstartes i 2022 og forventes klar til indflytning 2024.
Bygninger med et minimalt CO₂-aftryk. Bæredygtige byggematerialer, der reducerer CO₂-udslip.
Vedvarende energikilder til forsyning af varme og varmt vand.
- Vi ser et stort potentiale i at effektivisere vores lager- og distributionsprocesser samt at styrke vores arbejdsmiljø ved at samle viden, kompetencer og medarbejdere på tværs af afdelinger på én lokation. I dag er centrallager, regionallager og administration samt FTZ Akademi fordelt på seks lokationer i Odense, og vi er ganske enkelt vokset ud af vores rammer. Ved at samle alle afdelinger kommer vores mange medarbejdere tættere på vores kerneforretning, udtaler Sven Kristensen, administrerende direktør hos FTZ.
FTZ har over 135.000 varenumre og har levering op til 10 gange dagligt til deres mange kunder, som er værksteder over hele landet.
Minimalt CO₂-aftryk
Det nye hovedsæde bliver bygget med et minimalt CO₂-aftryk, hvor bæredygtige byggematerialer reducerer CO₂-udslippet til et minimum, og hvor vedvarende energikilder skal forsyne bygningerne med varme og varmt vand.
Om FTZ
Danmarks største partner og leverandør til den professionelle autobranche.
Leverer reservedele, værktøj, dæk og forbrugsvarer til de professionelle værksteder.
50 afdelinger fordelt i Danmark, Færøerne og Grønland.
Beskæftiger godt 1100 medarbejdere. 370 varebiler distribuerer varer op til ti gange dagligt fem dage i ugen rundt i hele Danmark.
Årlig omsætning på 2,5 milliarder.
FTZ Akademi tilbyder efteruddannelse og kursusforløb inden for teknik og værkstedsdrift til værksteder. Gennemfører mere end 500 kursus- og uddannelsesdage årligt.
Står bag de landsdækkende værkstedskoncepter: AutoMester, AutoMester E+, CarPeople, Din Bilpartner, Hella Service Partner, DriveClever, 100% Autotjek, nosign, CarNetwork, Karosseri og Skadecenter, Bosch Car Service (i samarbejde med Bosch Danmark).
Og netop det kan meget vel blive afgørende for om de 220 fastboere snart kan kalde den 4,88 kvadratkilometer store ø, som er beliggende syd for Tåsinge mellem Langeland og Ærø, for Årets Ø 2022.
- Sejlerne var kaptajner, som var knyttet til Marstal og tjente mange penge. De kom tit hjem med udenlandske koner.
- I dag har vi 18 forskellige nationaliteter, som er koner eller mænd til strynboere, forklarer Kirsten Havemann.
- Det har skabt en meget stor diversitet, men også et fælles et stort fællesskab. Strynø har altid været god til at integrere.
Hun er repræsentant for Beboerforeningen på Strynø og blev forelsket i øen, da hun og hendes mand i 1995 købte et fritidshus. I 2017 flyttede de fast til øen, da parret gik på pension.
Fakta om Årets Ø
Årets Ø er et partnerskab mellem Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer.
Vinderøen bliver fejret ved en stor kåringsfest i maj.
Hovedprisen er 50.000 kroner, mens 2. og 3. pladsen modtager 25.000 kroner.
Alle danske øer uden fast broforbindelse har haft mulighed for ansøge om at vinde titlen som Årets Ø 2022.
Det er andet år i træk, at Strynø er med i finalen.
Læs mere om Årets Ø og komitéen her
Kilde: Partnerskabet bag Årets Ø
Et fællesskab der er arvet over tid
For at blive valgt som Årets Ø skal man først indstille og motivere sig selv. Og her er Strynøs specielle fællesskab, som således er arvet over tid, den vigtige pointe.
Fællesskabet betyder nemlig ikke kun, at øen byder på en skole, en vuggestue, en børnehave og en købmand.
Skolen huser også øens kulturhus, hvor succesforfatteren Kim Leine en af de nærmeste dage kommer forbi og holder foredrag.
Men sådan et forfatterbesøg er ikke kun til glæde for de fastboende. 30-40 af øens ejendomme er fritidshuse og ejerne af dem er selvfølgelig også en aktiv del af den fortsatte historie om samhørighed.
- De deltager i fællesskabet. Der er en, der laver piber og en, der har et jazz-orkester, fortæller Kirsten Havemann.
Prøveophold tilbydes
Kirsten Havemann er pensioneret læge, men er med i øens akut-gruppe. I alt er der 22 foreninger på øen - blandt andet foreningen Livstræet, som har aner tilbage til 1960'erne.
Livstræet arbejder med bosætning og ejer et hus, som lejes ud til personer eller familier, som gerne vil prøve at bo på øen i tre, seks eller måske 12 måneder.
Livstræet arbejder desuden på, at få bygget tre boliger, som ligeledes skal kunne lejes af interesserede og potentielle strynboere.
- Mange vil gerne prøve at bo her, før de tager den endelige beslutning. I øjeblikket har vi fem-seks familier på venteliste til at flytte til øen, fortæller Kirsten Havemann og tilføjer at to englændere for nylig har købt et af de huse, der er til salg på øen.
I alt er tre øer i finalen om at bliver Årets Ø. Komitéen bag kåringen var mandag på besøg på Strynø. Den 28. marts kigger komitéen nærmere på de to øvrige finalister; Femø og Fejø.
Lise-Lotte og Lars jubler: Badehotellet genopstår - men uden musik
Engang var der musik og dansant på Hotel Havblik i Ristinge, men bygningen har stået tom i årevis. Nu er der planer om at rive den gamle ruin ned og genopføre et lille eksklusivt strandhotel.
Hotel Havblik på Ristinge Strand blev bygget midt i 1920' erne som feriekoloni og blev senere restaurant og sommerpensionat. Bygningen har nu stået tom i årevis, og i dag er der kun en faldefærdig rønne på stedet.
- Men der var engang, der var liv og glade dage derinde med musik og dansant torsdag og søndag, siger Lise-Lotte Kromann og peger ind på de gamle bygninger, som nu er spæret af på grund af nedstyrtningsfare.
- Dér har jeg stået mange gange og langet is over disken. Min far, som ejede stedet, mente vist nok, at vi tøser åd mere slik og is, end vi solgte.
- Vi hjalp til med alt. Jeg har gjort værelser rene, pillet rejer og ordnet jordbær til hotellets gæster. Det var en god tid, og derfor det gør også ondt at se, at det hele bare står og falder sammen om sig selv.
Nye planer
Men nu er der nye planer i støbeskeen. Iværksætter og deltidslangelænder Mads Zangenberg er i gang med at realisere en gammel drøm, som han har tumlet med siden han første gang fik øje på den gamle bygning i 2008.
Den går ud på at rive det gamle hotel ned og så opføre et nyt lille, eksklusivt hotel bestående af 12 værelser med tilhørende restaurant.
På toppen af bygningen skal der anlægges en tagterrasse med offentlig adgang, hvor strandgæster får mulighed for at nyde havudsigten og blive oplyst om klintens geologi.
- Bygningen er ikke tidssvarende og desværre efterhånden i så dårlig stand, at det ikke kan betale sig at restaurere. Planen er at fjerne bygningen helt og begynde forfra, siger Mads Zangenberg, som nu har stiftet "Ristinge Strandhotel ApS Mads Zangenberg"
- Tanken er rent arkitektonisk er at gøre hotellet væsentlig mindre synlig i landskabet. Byggeriet skal ligesom "trappe" ned i begge ender og være mindre dominerende. Og så skal det bygges i træ, fordi det er bæredygtigt og CO2- neutralt og bedst passer ind i området.
Kystdirektoratet har set de foreløbige plantegninger, og deres tilbagemelding giver Mads Zangenberg en tro på, at projektet kan realiseres.
- Det kan dog opstå problemer i forbindelse med den høringsrunde, der skal være, når der senere skal laves en ny lokalplan, og det kan påvirke processen.
- Men Langeland har brug for arbejdspladser, og det her henvender sig til den travle storbyfamilie, som ikke har tid i hverdagen og som gerne vil ud og opleve naturen og roen i det fantastiske område ved Ristinge Klint, siger iværksætteren.
- Jeg må dog skuffe de mange lokale, som gerne vil genoplive ballerne. Tiden er ikke til det, nu skal det være individuelle oplevelser, og det her er for folk, som gerne vil tæt på naturen.
Lokal opbakning
For nylig var der "åbent hus" ved den gamle ruin på stranden. Der kom over 200 besøgende for at høre nærmere om planen.
- Den opbakning jeg har fået lokalt har bare været fuldstændig overvældende positiv. Folk har været så søde og imødekommende, og alle har sagt, at de sådan håber, det lykkedes at få skabt noget nyt, siger Mads Zangenberg, som vil inddrage langelænderne og andre interesserede i projektet:
- Det koster 20 millioner kroner, og der skal derfor skaffes finansiering. I stedet for at finde en stor stærk pengemand fra København, der kunne træde ind i det her projekt, vil jeg meget hellere have nogle lokale eller andre med ind i projektet for på den måde at få nogle ildsjæle, der ligesom jeg kan se, at det her også giver muligheder for Langeland.
Det var dengang
En af dem, som mødte op til "åbent hus" er den tidligere elektriker Lars Larsen fra Humble, bedst kendt i lokalsamfundet som "Lars Elektriker". Han synes, at planerne er spændende og håber, at der med tiden kan komme nyt liv tilbage i det gamle strandhotel.
- Der er rigtig mange langelændere, der har et forhold til pensionatet. Mange har fundet deres ægtefælle til sommerballerne i 50-erne og 60-erne. Vi kendte jo stort set hinanden allesammen dengang, uanset om man kom fra Bagenkop eller Longelse.
- Der blev festet, og vi var jo pænt klædt på i hvide skjorter og nappa-slips, når der var dansant torsdag og søndag, siger Lars Larsen, som især mindes Sankt Hans aftenerne.
- Mange af områdets beboere, husmænd og landmænd kom hertil på midsommeraftenen og samledes på stranden. De kom med madkurve, øl, snaps og kaffe, og bagefter tog vi så hen på Hotel Havblik.
- Jeg ved godt, at den tid ikke kommer igen. Men det er så trist, at bygningen bare står og falder sammen, så jeg håber, at det lykkes at få projektet op at stå, og at jeg lever så længe, at jeg kan besøge restaurationen og så sidde der og tænke tilbage på de gode gamle dage, siger Lars Larsen.
En begejstret borgmester
Strynø er en del af Langeland Kommune og her er borgmester Tonni Hansen (SF) er begejstret for, at Strynø for andet år er med i opløbet om at blive Årets Ø.
Han siger i en pressemeddelelse:
- Strynø er det rigtig gode eksempel på, hvordan et øsamfund kan være i udvikling. Øen oplever en vækst i antal beboere, og når man ankommer til Strynø, mærker man straks den varme og det nærvær man har til andre.
- De får ting til at ske, fordi de står sammen og har et fællesskab med afsæt i at komme hinanden ved og hjælpe hinanden med stort og småt. Nomineringen er helt afgjort velfortjent.
Drabschefens år uden drab - første gang i et årti uden mord på Fyn
kopieret!
Ikke én journal i Fyns Politi har i 2024 fået gerningskoden "73111", som er koden for en drabssag. Det er bemærkelsesværdigt, især fordi det ikke er sket i de ti år, som TV 2 Fyn har bedt om en optælling for.
Forklaringerne er mange, men samtidig er det i mange sager tilfældigheder der afgør, om- og hvornår et drab sker.
Derfor er det heller ikke nemt at sige, hvorfor 2024 lige blev året på Fyn uden drabssager i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi.
- Jeg kan bekræfte vi ikke har haft nogle drab på Fyn i år, og det kan der være mange forklaringer på, siger Claus Andkjær Rosenberg, som er vicepolitiinspektør for reaktiv efterforskning i efterforskningscentret ved Fyns Politi.
I daglig tale "drabschefen".
33 drab på ti år
Året 2016 blev en højdespringer med ni drab på Fyn. En otteårig pige blev dræbt af sin far i Odense, en tysk kvinde blev dræbt af en sten, som blev kastet fra en motorvejsbro, og et dobbeltdrab fandt sted i Snøde på Langeland.
Men otte år senere ser det helt anderledes ud, og drabschefen har ikke efterforsket en eneste sag fra i år, som udsprang af et drab.
- Drab kan ske mange steder i samfundet. Det er ikke kun indenfor rocker- og bandemiljøet, men kan udspringe af mange ting. Derfor er der ikke noget entydigt svar på, hvorfor vi ikke har været ramt i år.
Det betyder ikke, at de efterforskere, som normalt tager sig af drabssager, har kunne smække benene op og trille tommelfingre i det forgangne år, forklarer Claus Andkjær Rosenberg.
- Ud over efterforskningen af drabssager, arbejder vi med en stor forebyggende indsats. Vi arbejder blandt andet med exit-programmer fra rocker- og bandemiljøet, vold i nære relationer og risikovurderinger af specifikke områder. Så vi prøver at arbejde målrettet på at forebygge de grove forbrydelser.
Fra 2014 til 2024 har der i alt været 33 drabssager på Fyn, og det har svinget med mellem ét og ni drab om året. Det, at der ikke er begået et drab i 2024 er dog ikke et udtryk for, at året har været stille eller mindre voldeligt.
- På området har vi haft et år, som ligner de øvrige år. Vi har ikke haft egentlige drab, men vi har haft ganske alvorlige sager, der kunne have ført til drab. Altså rigtig grov vold, hvor det måske er tilfældigheder at det ikke er blevet til et drab. Det kan også være drabsforsøg, siger han.
Den ultimative forbrydelse
Det er ikke nødvendigvis vanekriminelle som gør sig skyldige i drab. Derfor er alle drabssager også forskellige, og politiet udelukker aldrig at der er sket et drab, når et dødt menneske er fundet under mistænkelige omstændigheder.
- De steder i samfundet, hvor folk er mere voldsparate, kan der selvfølgelig ske drab. Men vi ser drab i alle samfundslag. Både i bandemiljøer, i familietragedier, men også hvor det ikke har været med forsæt - altså, hvor det er vold som er endt med at blive til drab, uddyber Claus Andkjær Rosenberg.
Drab kaldes den ultimative forbrydelse, og ifølge drabschefen er det ikke en type sager, som ses særligt ofte i Fyns Politi.
- Men vi har næsten altid en drabsefterforskning i gang, så det er ekstraordinært, at der ikke har været nogen i år, understreger han.
Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst
kopieret!
På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin på hovedet midt på vejen.
Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.
Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.
Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.
Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.
Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
kopieret!
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Læs hele statsministerens nytårstale
kopieret!
Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt nytårstale onsdag aften.
I sin tale blev hverken Fyn eller kendte fynboer nævnt. Til gengæld handlede talen i høj grad om udenrigspolitik og truslen fra Rusland.
Læs hele nytårstalen
God aften.
Hvordan starter man en nytårstale i en så urolig verden? Bliver det store for stort og det små for småt? Eller er det netop i det små, at vi skal finde det store? Når verden står i brand, så rykker vi sammen i Danmark. Og finder vores vej. Denne gang i front. Fordi vi ved, at meget er på spil. At vi ikke kan tage freden og friheden for givet. I år er det 80-året for befrielsen. Europa er mere udfordret, end vi har været siden de fem forbandede år. Og når Europa er presset, er Danmark det også.
Det kan være svært at se med det blotte øje. For det meste går jo godt herhjemme. Arbejdsløsheden er lav. Beskæftigelsen høj. Og i foråret gav vi det største løft til kommuner og regioner i 15 år, så der igen er flere penge til hverdagens velfærd. Med sundhedsreformen kommer der flere læger i de dele af Danmark, hvor der er mest brug for lægerne. Og med den grønne trepart har vi lovet hinanden og især vores børn og børnebørn, at vi ikke længere vil tillade, at der svines så meget i vores fjorde. Og at landbruget skal fylde mindre på den jord, der også i fremtiden skal kunne brødføde os. Vi bevæger os fremad. Og er måske nærmest lykkelige, som TV2 synger. Og dog. For alle problemer er jo ikke løst endnu.
Inflationen er heldigvis igen lav. Og med de seneste overenskomster, skattelettelser og lønløftet vil mange danskere få flere penge mellem hænderne. Men har du tænkt over, hvad der er sket i supermarkedet? En pakke smør kan koste mere end 30 kroner, når den ikke er på tilbud. Pakkerne med leverpostej og ost er blevet mindre. Uden at prisen er fulgt med ned. Og et halvt kilo oksekød. Ja, det vejer nu 400 gram. Det kan være svært at få pengene til at slå til. Især for nogle af jer pensionister. Derfor er jeg glad for, at folkepensionen nu stiger. For den enlige folkepensionist med op til 7.000 kroner i år. Og hvis du også modtager ældrecheck, kan du få en samlet stigning på næsten 13.000 kroner.
Ja, vi bevæger os fremad i Danmark. Men det er i en meget mere turbulent – og farlig – verden. En verden, hvor Europa risikerer at sakke bagud. Man siger lidt populært, at USA innoverer. Kina kopierer. Og EU regulerer. Det må vi ændre. Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa. Og det kræver markant flere investeringer. Både offentlige og private. I energi, teknologi, forsvar, grøn omstilling og selvfølgelig i klima. Behovet er så stort, at vi bliver nødt til at se på hele værktøjskassen. Statsstøtte er tilbage og er nødvendigt. Vi må gentænke den europæiske økonomi. Det gælder også i Danmark. Vi har ikke gennemført reformer, overholdt budgetterne og besluttet, at pensionsalderen løbende skal stige – nogle vil mene lige vel rigeligt - for stiltiende at se til, mens andre kontinenter løber med fremtidens vækst og velstand. Vi vil altid føre en ansvarlig økonomisk politik. Men ansvarlighed handler ikke kun om bundlinjen. Udviklingen skal være socialt retfærdig. Også selvom trusselsniveauet er højt. Og vi må spørge os selv: Vil vi vinde eller tabe arbejdspladser? Vil vi udvikle vores egne industrier og teknologier eller være afhængige af andres? Og ultimativt: Vil vi stå op for den frihed og den verdensorden, som har skabt rammerne for vores gode og trygge liv?
Moskva. Pyongyang. Og Teheran. Tre hovedstæder i tre lande, som arbejder tættere og tættere sammen. Mod os. Vi ser det flere og flere steder. Men tydeligst i Ukraine. Ukrainerne forsvarer sig tappert. De gør mere, end mange troede var muligt. Først og fremmest mod Rusland selvfølgelig. Men også mod soldater fra Nordkorea og droner fra Iran. Her på europæisk jord. Og i kulissen står Kina. Uden kinesisk støtte ville Rusland ikke kunne angribe Europa, som de gør. Det står klart. Krigen har aldrig kun handlet om Ukraine. Putin har ikke ofret hundredtusindvis af russiske liv alene for at tage den østlige del af Ukraine. Og Nordkorea og Iran har ikke kastet sig ind i krigen blot for at se Rusland tage en bid af nabolandet. Verden er forandret. Jeg tror desværre ikke, at vi kan vende tilbage til tiden, som den var. Og selvom jeg ønsker freden mere end noget andet, så må vi stå fast i kampen for vores frihed. Det gør vi heldigvis her i Danmark. Tænk, at vi er en af de befolkninger i verden, der er mest stålsatte i vores støtte til Ukraines frihedskamp. Det kan vi godt tillade os at være stolte over. Demokratier kan ikke vinde ved at give efter. Og slet ikke ved at give op. Vi må ikke være naive. Selv hvis Putin underskriver en fredsaftale med Ukraine, må vi ikke tro, at han stopper der. At han vil være tilfreds. For Putin og dermed Rusland ønsker ikke fred. Putin ønsker et Europa på russiske præmisser.
Europa er historien om et kontinent, der før har lagt krigen bag sig og skabt verdens bedste lande at være menneske i. Men vores historie er også blodig. Det sværeste for os mennesker er nok at forstå vores egen tid. Alting virker lettere, når vi ser tilbage på fortiden og måske sågar, når vi kigger ind i fremtiden. Det er ikke for meget sagt, når jeg nu siger, at vi står i en skæbnestund. Hvis vi giver efter, så taber vi. Det har historien lært os. Europa og USA har en grundlæggende fælles interesse i at forsvare den verdensorden, der har sikret fred og velstand. Jeg glæder mig over, at vi i Nordatlanten igennem de seneste år har styrket vores samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Danmark. Og ikke mindst, at både EU og NATO er stærkere nu, end da krigen startede. Men Europa skal kunne endnu mere selv. Her er jeg helt enig med de seneste mange amerikanske præsidenter. Også præsident Trump. Derfor opruster vi. For at undgå krig. For at sikre fred og frihed. Vi udvider værnepligten. Vi afsætter milliarder til at købe luftforsvar, kampkøretøjer og droner. Styrker vores beredskab. Det er dyrt. Og det bliver endnu dyrere. Vi er nødt til at forberede os på scenarier, vi ikke havde forestillet os for bare få år siden. Beskadigelse af kabler og kritisk infrastruktur. Cyberangreb og sabotage. Truslerne har mange former. Men uanset hvad der møder os, skal vi have viljen til at forsvare os. Viljen til at vinde. De kommende år vil byde på svære beslutninger og nogle hårde prioriteringer. Det kan ikke være anderledes.
Når jeg starter min nytårstale med at ridse alle disse udfordringer op. Så er det ikke for at mane et skræmmebillede frem. Tværtimod. Vi skal være realistiske. Men aldrig modløse. Vi har før stået over for store udfordringer. Og vi har løst dem og overvundet dem. Det gør vi også denne gang. Når verden syner dyster. Og bekymringerne står i kø. Så er der brug for netop alt det, der gør Danmark til noget særligt. Vores danske værdier. Vi har garanteret hver vores udgave. Men mange af os er jo formet af det samme. Så hvad er fællesmængden? Der er selvfølgelig vores tillid. De fleste af os stoler på hinanden. På medierne og på myndighederne. Der er stadig gadedøre, der står ulåste, og et ord er et ord. Der er vores foreningsliv. Danmarks stærkeste fællesskab. Det er nok ikke helt løgn, hvad man siger: At når to danskere mødes, så drikker vi en øl. Og når tre danskere mødes, stifter vi en forening. Vi mødes på kryds og tværs af generationer og baggrund. Dyrker sport. Nørkler med alverdens projekter. Bryder ensomhedens kæder og får venskaber for livet. Samarbejde og det flade hierarki er også noget særligt dansk. Vi er gode til at arbejde sammen. Det gør ofte tingene lettere og samfundet rigere. Fællesskaber kan også være bøvlede. For eksempel, når partier på tværs af midten pludselig sidder i regering sammen. Men i en så urolig verden er det måske slet ikke så dumt, at vi også kan finde ud af at arbejde sammen på Christiansborg?
Vores tørre og underspillede humor må også være en særlig dansk værdi. Tænk på de gange, hvor vi kan grine af os selv i stedet for at blive sure eller fornærmede. Hvor vi ikke er selvhøjtidelige, men kan trække på skuldrene af hverdagens konflikter og naboens irriterende vaner. Sidste år mistede vi to af dem, der fik os alle til at grine: Ulf Pilgaard, som bragte samfundssatiren til et forrygende niveau. Og Erik Clausen, der udfordrede os med gøglerens flab. Mange husker ham nok især fra Midt om Natten. En af sangene fra filmen er blevet sunget flittigt til mange konfirmationer gennem årene. Jeg tror, I kender den. ”Hvis nogen siger det hele går ad helvede til, så tro dem ikke. Det har altid været sådan, og det bli'r det nok ved med. Tror du ikke?”. Sangen om Susan Himmelblå vækker genklang den dag i dag. Jeg ved, at vi kan håndtere også morgendagens udfordringer. Men det vil kræve meget af os. Men holder vi fast i vores værdier. Så er det fundament stærkt. Tillid. Forpligtende fællesskaber. Humor og samarbejde. Og et par mere: Handlekraft og selvfølgelig vores velfærdssamfund. Vi er ikke sådan nogen, der læner os tilbage og venter. Vi er mere vant til at gøre noget ved tingene og handle. Smeden i produktionshallen, der opdager en fejl i maskineriet. Og finder løsningen, ingen har tænkt på før. Borgerne i den lille by, der går sammen om at redde den lokale købmandsbutik. Køber anparter og søger fonde. Så købmanden fortsat kan holde åbent. Handlekraft gør os stærke. Som Mads Pedersen sagde det, da han vandt VM i landevejscykling for nogle år siden: ”På en rute som i går har det åbenbart båret frugt at træne i lortevejr.” Og han har ret. Solen skinner ikke hele tiden. Hverken på himlen eller i vores liv. Derfor har vi brug for et stærkt velfærdssamfund. Med fri og lige adgang.
Velfærden har været udfordret i de senere år. Først corona. Så krig og inflation. Vi har meget at rette op på. Og vi er i gang. Sygeplejerskerne vender tilbage, og ventetiderne falder flere steder. Jer, der drømmer om at blive forældre, har fået ret til mere hjælp. De mindste børn har fået flere voksne omkring sig i vuggestuen og børnehaven. Vi vil skabe en helt ny ungdomsuddannelse. Og vores ældre medborgere kan se frem til mere tid og mere nærvær i ældreplejen. I det nye år vil vi fortsætte med at styrke velfærden. Og gøre mere for nogle af jer, der har det sværest. Alle børn har ret til en god barndom. Jeg vil gerne igen slå et slag for, at børnene bruger mindre tid foran skærmen. Og mere tid på at lege og være sammen med vennerne eller os voksne. Ventetiderne i psykiatrien skal ned. Mere værdighed for de mest udsatte i vores samfund. Og du, der er sygemeldt fra jobbet. Du skal behandles med ordentlighed og respekt. Derfor vil vi ændre beskæftigelsessystemet og nedlægge jobcentrene. Vi vil sætte hårdere og mere konsekvent ind over for personfarlig kriminalitet. Grov vold. Umotiverede overfald. Det gør vi for ofrenes skyld – og for samfundets sammenhængskraft. Og hvis du bliver dømt for alvorlig kriminalitet. For eksempel rocker-, bande- eller narkokriminalitet, skal du selvfølgelig ikke have de samme rettigheder som andre. Derfor mener vi, at førtidspensionen skal tages fra dig. Det handler om ret og pligt.
Vi er i en ny tid. Jeg tror desværre, at de kommende år vil byde på flere trusler mod vores land og levevis. Oprustning for at undgå krig er i mine øjne uomgængeligt. Men lad os gøre det på den danske måde. Socialt retfærdigt og med vores værdier i behold. Så kommer det hele ikke til at gå ad helvede til.
Godt nytår.
Stort hegn og masser af træer væltet på Fyn
kopieret!
Et hegn til en byggeplads i Odense-bydelen Tarup er væltet i stormvejret nytårsdag.
Det viser billeder fra Local Eyes.
I samme bydel blev der i formiddags fundet en vildfaren trampolin midt på vejen i et villakvarter.
Fyns Politi melder om væltede træer flere steder på Fyn. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.
Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst
På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin på hovedet midt på vejen.
Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.
Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.
Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.
Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.
Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.
Ifølge TV 2 Vejret er der officielt storm over Danmark. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.
Chokerede vidner: Politiet ransager adresser efter dødsulykke
kopieret!
En 24-årig mand døde kort efter midnat i en voldsom fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense.
Nytårsdag har Fyns Politi brugt på at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt - blandt andet ved at sikre ting ved gerningsstedet.
- Vi har selvfølgelig kigget på gerningsstedet for at se, hvad der kan være årsag til ulykken. Vi har talt med vidner i løbet af dagen. På den baggrund skal vi prøve at finde ud af, hvad der er foregået. Nogle af vidnerne er naturligvis meget chokerede, siger Kenneth Taanquist, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Var fyrværkeriet lovligt?
Fyns Politi har i forbindelse med efterforskningen ransaget nogle adresser på nogle de vidner, der var til stede ved ulykken.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
- Der er nogle af de mennesker, der har været der, som har haft fyrværkeri. Der har vi været på nogle adresser og kigge på, hvad det er for noget fyrværkeri, der har været årsag til ulykken, siger Kenneth Taanquist.
Det er dog for tidligt at sige, at ulykken er sket på grund af ulovligt fyrværkeri. Der kan gå uger, inden efterforskningen kan konkludere årsagen bag ulykken.
- Det kan være lovligt. Det kan være ulovligt. Det kan være hjemmelavet. Det prøver vi at belyse så godt som muligt, siger Kenneth Taanquist.
Yderligere en tilskadekommen ung mand
Ud over den dræbte 24-årige mand fra Odense kom en anden ung mand også til skade i ulykken.
- En anden ung mand har nogle lettere skader efter ulykken, siger Kenneth Taanquist.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Nyborgvej klokken 00.06.
Væltet træ generer togtrafikken på Fyn
kopieret!
Opdatering klokken 16.30
Banedanmark har fået fjernet træet, og DSB begynder at køre som normalt igen. Der kan dog stadig forekomme ændringer og aflysninger det næste stykke tid.
Flere tog mellem Fyn og Jylland er blevet aflyst eller forsinkede. Det sker, fordi et træ hænger i en køreledning ved Lillebælt. Det oplyser DSB.
Det betyder, at DSB kun har et spor til rådighed mellem Middelfart og Kolding samt Fredericia.
Banedanmark er på vej for at fjerne træet og udbedre skaderne, oplyser DSB, der håber på at kunne køre normalt igen omkring klokken 18.
DSB arbejder på at skaffe togbusser til at køre mellem Ejby og Middelfart. Busserne kører mellem togstationerne.
Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder på Fyn. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Oure og Ringe.
Kan hverken læse eller skrive: - Trine er Ikeas humørbombe
kopieret!
Trine Møller Svensson kan ikke læse og skrive, så derfor holder hun styr på sine opgaver med et smart system. En løst opgave giver et stempel. Ti stempler giver et klistermærke.
- Hvis jeg ikke havde det system, så kunne min hverdag ikke hænge sammen.
Trine Møller Svensson er 39 år og har de seneste 13 år arbejdet i Ikea i Odense. Her sørger hun for, at der er bonruller ved kassen, bæreposer til kunderne og at butikken står knivskarpt.
Før diagnosernes tid
- Min søster har ikke som sådan en diagnose. Det brugte man ikke så meget dengang. Vi ved bare, at hendes mentale alder er stagneret ved omkring otte år, fortæller hendes storesøster Karina Møller Svensson.
Trine Møller Svensson fortæller om en skoletid, hvor det var svært at følge med i undervisningen. Hun havde taleproblemer og var anderledes end de andre. Hun kom derfor i en handicapbørnehave.
- Jeg mener, det er udviklingshæmmet, vi siger, jeg er, fniser Trine Møller Svensson.
Et rigtigt arbejde
Efter at have lavet mad på et beskyttet værksted og boet i et bofællesskab i Langeskov tog Trine Møller Svensson en beslutning. Hun ville have et rigtigt arbejde. Det begyndte som en prøveperiode i Ikea og gled senere over i en fastansættelse.
- Jeg kan godt lide at være social med mine kollegaer og tjene mine egne penge, siger trine, mens hun skubber en Ikea-vogn med returvarer foran sig.
- Når jeg er ude blandt normale mennesker, så føler jeg ikke, at jeg har en sygdom.
Kulminationen kom til Ikeas årsfest 2023.
- Her blev jeg kåret til årets humørbombe, fordi jeg er sådan en glad og frisk pige, smiler Trine Møller Svensson genert.
Nu er der registreret vindstød af stormstyrke på Fyn
kopieret!
I Odense er der nu registreret vindstød af stormstyrke. Det skriver TV 2 Vejret.
Her er der målt vindstød på 25,7 meter i sekundet.
Vinden kulminerer over Syddanmark frem mod klokken 16.
Lige nu er regnen ret intens flere steder på Fyn. Det giver risiko for akvaplaning og farlige situationer på vejene.
Politiet arbejder fortsat på McDonald's efter mulig påsat brand
kopieret!
Politiet er onsdag formiddag fortsat til stede på McDonald's på Risingvej i Odense.
Nytårsnat blev der muligvis påsat en brand i restauranten. Det er politiet stadig ved at undersøge.
Området er spærret af, fordi politiets teknikere fortsat arbejder på stedet. Derfor må fastfoodsultne odenseanere også gå forgæves, hvis de havde håbet på at få burgere og pomfritter.
Ingen personer kom til skade i branden, som heller ikke forvoldte store skader på bygningen.
Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen, oplyste politiet nytårsnat, men politiet har gjort flere fund.
TV 2 Fyn har onsdag formiddag forgæves forsøgt at få en kommentar fra både politiet og McDonald’s på Risingvej.
Sådan gik nytårsnat på Fyn
kopieret!
En mulig brandpåsættelse og en dødsulykke. Nytårsnatten på Fyn kan lyde voldsom.
Men generelt har natten været rolig i forhold til kørsler, fortæller områdeleder ved Beredskab Fyn Kristian Hofman.
- Det har været en forholdsvis rolig nat, når vi ser bredt på det. Der sker altid lidt mere i Odense end i de andre kommuner. Men generelt har det været en forholdsvis rolig nytårsaften.
Beredskab Fyn har kørt ud til 15 hændelser i løbet af natten.
Reddet af vejret
Det drejer sig om to bygningsbrande, som primært var røgudvikling, fire mindre brande i skraldespande og containere og to mindre naturbrande i en busk og et træ.
Derudover har de været ude ved tre automatiske brandalarmer.
- Vi har nok været reddet lidt af vejret og vandet, så det ikke har været så antændeligt. Men det har nok også gjort, at mange har trukket sig ind lidt tidligt og sparet lidt på krudtet på grund af det dårlige vejr.
Så meget regn er der faldet nytårsnat på Fyn
kopieret!
Det har været en særdeles våd og blæsende nytårsaften og nytårsnat på Fyn, og regnen og blæsten fortsætter nytårsdag.
Som det ser ud nytårsmorgen, er det dog syd- og sønderjyderne, som har fået klart mest regn - med 36 millimeter i Askov. På Fyn er der indtil videre faldet 11 millimeter i både Odense og Svendborg, skriver TV 2 Vejret.
Det blæser lige nu kraftigt over den sydlige del af landet. Selv om den er kraftigst i Sønderjylland, ventes vinden at tiltage på Fyn i de kommende timer. Der er udsendt varsel for vindstød af stormstyrke på Vestfyn, Sydfyn, Langeland og Ærø.
Der er meldinger om kraftig blæst på Svendborgsundbroen og Storebæltsbroen.
Der er også meget mere regn på vej.
Mange børn og unge behandlet for øjenskader på OUH
kopieret!
Der har på landsplan været 22 øjenskader i forbindelse med nytårsaften. Af dem er syv sket blandt børn under 18 år. Det skriver Ritzau.
Nytårsnat har derfor også været en travl en af slagsen på Odense Universitetshospital.
Sygeplejerske Michelle Sellerup har set mange fyrværkeriskader, hvilket har betydet, at personalet har behandlet en del øjen- og håndskader.
- Skaderne er primært sket blandt unge, som tæller teenagere og folk op til midt-30'erne, siger Michelle Sellerup til TV 2.
To unge mænd har fået så alvorlige håndskader, at de vil være mærket for livet.
- De vil miste én eller flere fingre, siger overlæge Morten Schultz Larsen til TV 2.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her