29. maj. 2022 kl. 18:01
Mathilde Dalskov

Trafikforsker om ny letbanerute:
  • Jeg synes ikke, at man skal bruge alle de penge nu

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Mens politikerne vil have gang i endnu en etape til Odense Letbane, mener trafikforsker derimod, at man bør sætte foden på bremsen. Han mener, at løsningen skal findes i form af busser.

Lørdag kunne odenseanerne endelig køre med letbanen i Odense, og allerede på åbningsdagen blev spørgsmålet om endnu en etape diskuteret fra flere politiske sider.

Trafikforsker Niels Melchior Jensen fra Aalborg Universitet mener ikke, at letbanens Etape 2 endnu er pengene værd.

- Jeg synes ikke, at man skal bruge alle de penge lige nu.

- Min generelle holdning er, at vi ikke bør investere i mere letbane lige nu i hvert fald. Det er baseret på forudsætningen om, at flere ting har ændret sig, siden man besluttede første etape i Odense og ikke mindst Aarhus, siger Niels Melchior Jensen til TV 2 Fyn. 

Opfordringen fra Christiansborg var ellers en helt anden på åbningsdagen. Odenses politikere skulle se at komme i arbejdstøjet, så byen kan "komme i gang hurtigst muligt med Etape 2", lød det fra Radikales transportordfører Rasmus Helveg under lørdagens letbanefejring. 

Staten har nemlig allerede afsat mere end 500 millioner kroner til en Etape 2 til Odense Letbane. Det er som led i den politiske aftale om en 'infrastrukturplan 2035'.

Halverede passagertal

Trafikforskerens udmelding kommer på baggrund af erfaringerne fra Aarhus Letbane. Her blev det forventede passagerantal halveret, da letbanen begyndte at køre, fortæller han. 

Det samme scenarie kommer formentlig til at udspille sig for Odense Letbane med sine forventede 35.500 passagerer på en hverdag. Det vil derfor være en kostelig affære at etablere endnu en strækning.

- Jeg tvivler på, at man kommer op på halvdelen af det forventede passagerantal. Halvdelen af det forventede bliver nok det maksimale, siger han.

“Jeg hælder nok til at med de mindre passagertal og seneste udvikling inden for busområdet, bør man i stedet se på en busløsning”

— Niels Melchior Jensen, lektor emeritus, Aalborg Universitet

Begejstring at spore

Odense Kommune har endnu ikke taget den endelige beslutning om letbanens Etape 2. 

På nuværende tidspunkt er hovedforslaget blevet til, at letbanens anden etape skal gå fra centrum til Seden øst for Odense.

Ifølge en udredningsrapport fra maj 2021 har denne mulige Etape 2 et budget på 1.445 millioner kroner. Foruden statens medfinansiering på flere millioner til etapen skal Odense Kommune punge ud for resten.

Grafik: Odense Letbane
Her kan du se både Etape 1 og to mulige forslag til Etape 2.

Tanken om, at letbanen skulle komme hele vejen til Seden, mødte begejstring blandt lokale. 

Henriette Stjernegaard og familien bor i bydelen, og da hun tog en tur i letbanen lørdag, var det ingen hemmelighed, at hun håber på en letbanestrækning til Seden. 

- Det vil være så kanon. Det vil gøre, at vi kan tage ind til byen på en helt anden måde. Så kan vi drikke et glas vin og tage letbanen hjem – og det vil være dejligt, sagde Henriette Stjernegaard lørdag.

Den samme positive indstilling har man hos Fyns afdeling i Passagerrådet i Region Syddanmark over den mulige Etape 2:

-  Det vil give mening med endnu en etape, hvis den kan give større sammenhæng for at komme fra A til B. Men nu skal vi først lige have Etape 1 i gang, siger talsperson Gitte Reckendorff til TV 2 Fyn og fortsætter:

- Det handler jo om at komme hurtigere frem. Jo hurtigere vi kommer frem, jo flere kommer til at vælge den.

En ny strækning gennem centrum og til Seden øst for byen kan dog have andre gavnlige effekter for byen end flere passagerer i kollektiv trafik, lyder det fra trafikforskeren.

- Når jeg alligevel tøver, så er det, fordi det for Odense giver meget mening på andre måder at lave en etape ud til eksempelvis Vollsmose, for det kan have effekter på, hvordan byen fungerer, siger trafikforsker Niels Melchior Jensen. 

Busser er det rette køretøj

Der var politisk uenighed blandt byrådets politikere om letbanespørgsmålet lørdag. For mens eksempelvis borgmester Peter Rahbæk Juel (S) var positivt stemt, mente rådmand Christoffer Lilleholt (V) derimod, at endnu en etape er "alt for dyr".

Trafikforsker Niels Melchior Jensen vurderer, at Odense hellere skulle overveje busser i stedet, da det er en "langt billigere løsning" frem for at etablere endnu et sæt togskinner. 

- Jeg hælder nok til at med de mindre passagertal og seneste udvikling inden for busområdet, bør man i stedet se på en busløsning, siger han.

Da man besluttede første etape i Odense, havde man ikke muligheden med elektriske busser, uddyber han.

Men i Aalborg har man eksempelvis besluttet at omlægge alle bybusser i Aalborg til at være el-drevne. 110 fabriksnye elbusser kommer derfor løbende på gaden fra august i år, skriver TV 2 Nord.

En anden løsning er også at se i retningen af BRT (Bus Rapid Transport, red.), der er et busbaseret kollektivtransportsystem. Nogle folk kalder det en "sporvogn med gummihjul", forklarer Niels Melchior Jensen. 

- Her laver man samme infrastruktur bare uden skinner, tilføjer han.

Politikerne i Odense skal træffe den endelig beslutning om Etape 2 senest et år efter driftsstart, som altså var lørdag 28. maj.

Odenses mangeårige borgmester, socialdemokraten Anker Boye, arbejdede op gennem 2010'erne hårdt for at få letbaneprojektet til at blive virkelighed. Han håber, at byrådsmedlemmerne i sidste ende vil prioritere en Etape 2 med letbanen.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

27. nov. 2024 kl. 19:38
TV 2

Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg

LYT
Del

Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.

På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.

Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.

De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.

I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.

Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.

Gylle er guld

Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.

Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.

Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.

De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.

Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.

Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.

27. nov. 2024 kl. 22:54
Fyn
Kort nyt

Hardhitter går i kødet på rådmand

LYT
Del

Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.

27. nov. 2024 kl. 22:26
Kort nyt

Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt

LYT
Del

Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.

Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.

Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.

27. nov. 2024 kl. 22:05
Morten Albek

76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem

LYT
Del

Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.

Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. 

I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension. 

Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?

Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.

- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.

Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.

I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst. 

Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.

Forstå mig ret...

Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.

- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet. 

Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år? 

Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.

- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.

Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.

- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed. 

For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.

Menneskelig eller økonomisk gevinst

Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?

- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.

Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?

- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.

27. nov. 2024 kl. 21:53
Kort nyt

Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel

LYT
Del

Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.

Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.

Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.

27. nov. 2024 kl. 21:24
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiets frit lejde-aktion sætter rekord

LYT
Del

Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.

Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.

24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.

Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.

- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.

Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her