84-årige Karl arbejder stadig i børnehaven:
- Jeg kan se, børnene vokser, når vi laver noget sammen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
84-årige Karl Jørgensen er en af Assens Kommunes 38 pedeller, som hjælper til på skoler, daginstitutioner og bygninger.
- Jeg kunne ikke ønske mig et bedre job.
Sådan siger 84-årige Karl Jørgensen, og giver betydningen af metaforen "det grå guld" en helt anden dimension.
Ikke nok med, at Karl Jørgensen er 84 år, har de tre timer, han ugentlig bruger som pedel i Børnenes Hus i Skalbjerg, en værdi, som kommer til udtryk gennem børnene.
Hotelgæster klager over støj fra letbanen: - Det lyder som et tordenvejr
Det er strømmet ind med klager over støj fra letbanen i Odense. Det er ikke kun folk, der bor langs banen i Odense, der klager. Hotel Odeon i centrum får også klager fra gæster, der ikke kan holde støjen ud.
"Det lyder som et tordenvejr".
Så voldsomt har en gæst på Hotel Odeon reageret efter at have tilbragt natten på hotellet i det centrale Odense.
Klagen er en af mange på internettet, og siden august har Odense Letbane modtaget 120 klager over støj fra letbaneselskabets testkørsler.
“Man vænner sig jo bare til, at nu kommer den igen. Nå, nu kommer den igen.”
Andre gæster på Hotel Odeon roser hotellet, men revser letbanen. "Lækkert hotel midt i Odense. Dog kunne letbanen mærkes og høres jævnligt, når det kørte forbi", skriver en, mens en anden konstaterer: "der er meget larm fra letbanen".
Nathalie Christensen fra Svendborg var i weekenden i Odense sammen med to veninder. De overnattede på Hotel Odeon, og Nathalie Christensen bekræfter de andre gæsters oplevelser.
- Jamen, jeg sov ikke så meget.
De tre veninders værelse lå på fjerde sal. Desværre lige dér, hvor letbanen kører tæt forbi.
- Vi glædede os jo til at bo på hotellet og bo i den bydel, der lige er blevet koblet så flot sammen, siger Nathalie Christensen.
Letbanen kører i øjeblikket testkørsel hvert 7,5 minut om dagen og hvert kvarter om natten.
- Man vænner sig jo bare til, at nu kommer den igen. Nå, nu kommer den igen. Og i løbet af natten lægger jeg mærke til den hele tiden faktisk, fortæller Nathalie Christensen.
Flashback til metrobyggeriet i København
Nathalie Christensen fortæller desuden, at det mindede hende om, da hun boede i København, og metroen blev bygget.
- Vi piger kan godt forstå de beboere, der havde klaget, eller som var generet af den. Og jeg fik flashback til metrobyggeriet i København, og det her med at være lidt fanget i det.
Nathalie Christensen og veninderne har ikke klaget, fordi de overordnet er tilfredse med hotelopholdet.
- Om dagen tror jeg ikke, jeg ville have lagt mærke til det, siger Nathalie Christensen, men hun synes, det er en uholdbar situation med en støjende letbane og sovende hotelgæster.
- Det er jo bare ærgerligt, at den desværre har denne her lidt uheldige lyd, der bliver så irriterende at høre på.
Odense Letbane afventer rapport
Hotel Odeons direktør Enrico Augustinus siger til TV 2 Fyn, at man i løbet af marts har noteret syv skriftlige klager fra gæster over støj fra letbanen.
Direktøren mener, det er for tidligt at konkludere noget om støjen, da letbanen stadig kun er i gang med testkørsel.
Odense Letbane afventer en rapport fra entreprenøren Comsa om vibrationer og lyd, der er målt på en række udvalgte positioner langs strækningen.
- Børnene bliver så glade, når han kommer. Og de vil rigtig gerne hjælpe ham, fortæller Katrine Madsen, der har det daglige ansvar for det faglige i børnehuset på Skolevej.
For Karl Jørgensen er det helt naturligt at have noget at tage sig til i hverdagen.
- Jeg har været aktiv altid. Lige fra jeg var seks år, begyndte jeg at pløje med hest, fortæller Karl Jørgensen og tilføjer, at han er født landmandssøn.
Landbruget har været hans hobby hele livet, så det aktive liv har altid fyldt meget i Karl Jørgensens hverdag. Det der med at sætte sig ned og lade pensionisttilværelsen passere forbi, ligger ikke til ham.
- Der er ikke noget at lave, jo, konstaterer han.
Friskoler lider under stigende gaspriser
En massiv efterspørgsel på gas og krigen i Ukraine har resulteret i tårnhøje gaspriser, og det rammer flere fynske friskoler hårdt på økonomien.
240.000 kroner.
Så meget frygter Refsvindinge Friskole, at det kommer til at koste dem at holde varmen i klasselokalerne.
Og det er noget dyrere, end de 100.000 kroner, de normalt afsætter til varmeregningen om året.
På Refsvindinge Friskole i Ørbæk har man længe fulgt bekymret med i de stigende priser. Derfor hævede de i starten af året deres budget med 25 procent. Men det var ikke nok.
- Vi frygter at vi skal op i en 75 procents stigning i budgettet så det bliver dyrt, siger Kasper Karlsen, skoleleder på Refsvindinge Friskole.
I første omgang planlægger skolen at udskyde planlagte udgifter i et års tid. Men hvis priserne fortsætter sin himmelflugt vil det i værste tilfælde betyde, at skolen er nødt til at skære et sted.
- Enten så 'worst case' går det udover børnene. Det er heller ikke så godt, det går ud over forældrene, som i vores tilfælde måske skal hive 500 kroner ekstra op af lommen om året, siger Kasper Klausen.
- Noget er sjovt at have, andet er nødvendigt
På den anden side af kommunegrænsen står Rynkeby Friskole i samme situation.
Her har de øget budgettet med 100 procent og dermed afsat dobbelt så mange penge som sidste år.
Det betyder, at de nu er nødt til at prioritere anderledes for at få enderne til at mødes.
- Det er en stor ekstraudgift, der gør, at vi må prioritere anderledes så penge der kunne være brugt til investeringer i skolen, undervisningsmateriale og i sidste ende bemanding, nu går til varmeregningen, siger Rasmus Grauenkjær, skoleleder på Rynkeby Friskole.
Skolelederen understreger, at det skal stå grelt til, før omprioriteringen kommer til at gå ud over undervisningen og forældrene. Men der er en risiko for, at det sker, hvis prisstigningerne fortsætter flere år frem. Derfor prøver skolen at holde ekstra udgifter til et minimum.
- Vi har taget forskellige tiltag for at holde prisen nede som at lukke for varmen, når der luftes ud, siger Rasmus Grauenkjær og fortsætter.
- Noget er sjovt at have, andet er nødvendigt. Så raftehegnet, der hænger i laser, og bålhytten der trænger til nyt tag, er blandt de ting, der må vente et år.
Kortsigtet løsning
I 2020 lå friskolernes statstilskud på 76 procent. Det vil sige, at 76 procent af indtægterne på friskoler kommer fra statstilskuddet, mens de resterende 24 procent af indtægterne kommer fra forældrebetalingen.
Medmindre statstilskuddet tilpasses, så det kommer til at afspejle de øgede udgifter, er det ifølge Kasper Karlsen, enten på forældresiden eller ved besparelser at pengene skal hentes.
- Vi ønsker ikke at gøre det dyrt, da friskoler skal være for alle. Men vi risikerer at komme et sted hen, hvor det ikke længere er for alle, siger Kasper Karlsen, skoleleder på Refsvindinge Friskole.
Fælles for friskolerne er, at de ser mod en ekstra regning på op mod 100.000 kroner i år.
I Børnenes Hus dukker Karl op og ordner udendørsarealerne, reparerer legetøj, lapper flade dæk og inspirerer børnene.
- Vi får lavet nogle praktiske opgaver, og fordi han kommer her jævnligt, behøver vi ikke altid at vente så længe.
- Det er rigtig fint, og så betyder det rigtig meget, kan jeg se, når han er her sammen med børnene, siger Katrine Madsen.
Den værdi har Karl Jørgensen også selv fundet i sine timer med børnene.
- Jeg har indtryk af, at det betyder meget for børnene, at jeg er her, og vi kan arbejde sammen og samtidig få en god snak om løst og fast, fortæller Karl Jørgensen.
Det eneste, der kan stoppe Karl Jørgensen for alvor, er dårligt vejr, fortæller han.
- Der er ingen grund til at gå herhen i øsende regnvejr. Der er jo dage nok, hvor det er tørvejr.
Når Karl ruller trillebøren med kost og skovl ud under åben himmel, er børnene på pletten for at hjælpe.
- Det er ikke altid, at vi bliver hurtigere færdige, når børnene hjælper. Men jeg kan se, at børnene vokser, når vi laver noget sammen.
- De får god motion, lærer at bruge deres hænder, og vi får en god snak, fortæller han.
Arbejdet i kommunalt regi er ikke nyt for Karl Jørgensen. Han blev ansat i Assens Kommune for 19 år siden, og hører nu til i kommunens ejendomsservice-afdeling sammen med 37 andre pedeller, som hjælper til på skoler, daginstitutioner og bygninger rundt om i Assens Kommune.
Og netop tilknytningen til arbejdsmarkedet er vigtig for Karl.
- Sammenværet med børnene, og det at være en del af et arbejdsfællesskab på denne måde, giver mig livskvalitet og mening med livet, så jeg kan slet ikke lade være, siger han og tilføjer:
- Jeg er en del af den bedste arbejdsplads, jeg kender. Vi hjælpes ad med at have det godt, og der er stor omsorg mellem voksne og børn, der er en fantastisk humor og altid kaffe på kanden.
Alt rives ud: Sådan bliver 60 år gamle omklædningsrum klar til EM
Ikke siden 1950'erne er Odense Stadions omklædningsrum blevet moderniseret. Det kræver derfor en stor renovering at få stadionet klar til EM i 2025.
Odense Stadions omklædningsrum er det, man kalder i original stand. Med andre ord; de har mange år på bagen.
Faktisk er omklædningsfaciliteterne godt 60 år gamle, og lever på ingen måde op til UEFA's krav.
Det skal der laves om på nu. DBU har nemlig sammen med de øvrige nordiske lande ansøgt om EM-værtskab i 2025 - og her skal tre af kampene spilles i Odense.
- Jeg forestiller mig en proces, hvor vi i virkeligheden river så meget ud som overhovedet muligt, siger Rune Bille, der er chef for fritid og folkeoplysning i Odense Kommune.
De færreste uden fodboldstøvler på har været i omklædningsrumme på Odense Stadion, men mange kan formentlig genkalde sig folkeskolens eller den lokale håndboldhals omklædning - og det er præcis sådan, omklædningsrummene på stadion ser ud. Med bænke og knager langs væggene og fælles bad i den ene ende.
Som en ekstra krølle er rummene på stadion vinklede og ikke rektangulære, og det er bare ét sted, hvor Odense Stadion ikke lever op til de internationale krav.
- Der er mange ting, hvor vi ikke lever op til UEFA's krav. Blandet andet, at der skal være plads til 26 spillere, der skal kunne sidde, så træneren kan se dem alle, fortæller Rune Bille.
Færdigt senest i 2024
Onsdag aften besluttede By- og Kulturudvalget at fremrykke 7,8 millioner kroner til at gøre omklædningsrummene EM-klar.
Fakta om EM i fodbold for kvinder
EM i fodbold for kvinder blev afholdt første gang i 1982.
Danmark var vært i 1991, hvor det danske mandskab vandt bronze.
Danmark har hentet i alt fem bronzemedaljer og én sølvmedalje.
Kilde: Wikipedia
- I betragtning af, at vi satser på at blive et stadion, som skal huse EM for kvinder, skal der gøres noget ved de her ting. Det skulle der under alle omstændigheder. Det er ikke faciliteter, der er moderne. De er ikke engang lidt moderne. De er rigtig, rigtig gamle, og der er ikke noget at være stolt af. Det skal vi have gjort noget ved, siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
UEFA beslutter i december, hvor EM 2025 skal afholdes. Foruden det samlede bud fra de nordiske lande har også Frankrig, Polen, Schweiz og Ukraine søgt om værtskab.
Skal turneringen holdes i de nordiske lande, forpligter Odense Kommune sig til at få Odense Stadion klar senest i udgangen af 2024.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.