Alternativet og Danmarks Naturfredningsforening vildt uenige om havmøller i Lillebælt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Alternativet og Danmarks Naturfredningsforening er helt uenige i spørgsmålet om en havmøllepark ved Helnæs.
Danmarks Natufredningsforening har et særligt forhold til Helnæs Made, som om få år formentlig bliver nabo til en stor havvindmøllepark i Lillebælt. Havmøllerne bekymrer Sven Rask, som er lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening i Assens.
Er denne udsigt ødelagt af møllerne i horisonten? Ja, mener kritikere
Sønderborg Forsyning har offentliggjort nye visualiseringer af, hvordan Lillebælt kommer til at se ud, hvis der opføres en vindmøllepark. Og billederne beroliger ikke kritikerne.
Fem nye visualiseringer af, hvordan en eventuel vindmøllepark i Lillebælt Syd vil påvirke udsigten fra forskellige steder, er netop offentliggjort på hjemmesiden lillebaeltsyd.dk. Dermed er der i alt udarbejdet 11 visualiseringer fra steder på Nordals, Sydvestfyn og Sydøstjylland.
- De nye visualiseringer er udarbejdet på baggrund af de forespørgsler, vi har fået i dialogen med borgere og myndigheder, siger direktør Lars Blædel Riemann for Sønderborg Forsyning i en pressemeddelelse.
- Vi har efterkommet de fleste ønsker, og så alle kan se, hvordan vindmølleparken kommer til at se ud fra land, siger Lars Blædel Riemann.
Modstand fra naboer
Vindmølleparken mellem Helnæs og Als har mødt modstand, fordi naboer frygter, at møllerne kan få stor indflydelse på udsigten, ejendomsværdi og turisme.
Sønderborg Forsyning har derfor fået fremstillet flere visualiseringer, der viser, hvordan vindmølleparken ser ud fra forskellige punkter.
Fire af de fem nye visualiseringer er fra Sydvestfyn, to fra Helnæs, en fra lige nord for og en fra Horne Land, mens den sidste er fra Gammelbro Camping ved Årøsund.
Beroliger ikke kritikere
Anders Lindskov, der er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt og formand for arbejdsgruppen under Helnæs Lokalråd, så de nye visualiseringer torsdag, og han er ikke blevet mindre kritisk af den grund.
- Jeg så dem for første gang i aftes, og jeg var chokeret og forfærdet. Man får virkeligt indtryk af, hvor voldsomt et anlæg det er. Og også hvor synligt det er fra alle mulige steder. Også oppe fra vores kirkegård står møller klart og tydeligt. Så det er ikke kun, når man står i vandkanten, det er sandelig også langt inde fra land, siger Anders Lindskov.
- Hvis man har en smule forestillingsevne, så kan man se, at det her har en dramatisk indflydelse. Det er nu engang møller, der er omtrent så store som Storebæltsbroen, siger Anders Lindskov.
Miljøkonsekvensrapport
Miljøkonsekvensrapporten, som den hedder officielt, er udarbejdet af konsulentfirmaet COWI på vegne af Sønderborg Forsyning, og den bliver indsendt til Energistyrelsen på mandag.
Det er Energistyrelsen, der sender rapporten ud i en 2. høringsrunde, og det forventes at ske i begyndelsen af 2019.
Miljøkonsekvensrapporten har undersøgt de påvirkninger, som anlæg, drift og nedtagning af en vindmøllepark vil have på natur, miljø og mennesker.
Miljøkonsekvensrapporten går i dybden med alt fra fugleliv og stenrev over sundhed og arkæologi til støj, sundhed og sikkerhed.
Møderne afholdes som følger:
• Nordals Idrætscenter – mandag den 26. november, kl. 19.00-21.00
• Helnæs Forsamlingshus – tirsdag den 27. november, kl. 17.00-18.30
• Thorøhuse Forsamlingshus – tirsdag den 27. november, kl. 19.30-21.00
- Helnæs Made er et af de største naturområder, vi har på Fyn, hvor man kan opleve stilheden, roen og fuglenes sang. Her har man det frie udsyn. Det er nærmest som at se til evigheden, siger Sven Rask og kigger ud over det 300 hektar store område.
Sven Rask er på opfordring fra TV 2/Fyn taget til Helnæs for at mødes med Alternativets fynske spidskandidat til Folketinget, Stine Helles. Her har han fået til opgave at vise hende, hvad det er for et område, som efter hans opfattelse vil blive påvirket af Sønderborg Kommunes planer om en havvindmøllepark i Lillebælt.
Stine Helles er stærk tilhænger af havvindmølleprojektet og kalder det et vigtigt led i bestræbelserne på at løse fremtidens klimaudfordringer. Hun mener ikke, at det kan være rigtigt, at projektet skal stoppes, fordi en gruppe sommerhusejere risikerer at miste deres havudsigt.
- Kan det være rigtigt, at vi skal lade udsigten spærre for den grønne omstilling? Hvis man bare svarer ja til det spørgsmål, har man ikke fattet alvoren i klimakrisen. Vi er nødt til at handle nu, og alle grønne initiativer skal hilses velkommen, siger Stine Helles.
Særlige naturinteresser
Danmarks Naturfredningsforening er generelt stærk tilhænger af vindmøller og grøn omstilling. Men lige netop på Helnæs Made er der ifølge Sven Rask en speciel historie og særlige naturinteresser på spil.
- Assens er faktisk en lille sommerhuskommune, så man kan ikke sige, at modstanden er drevet af nogle få velhavere fra Odense. Der er mange, som kommer herud på Helnæs Made, alene fordi de sætter stor pris på det fantastiske område.
- Møllerne vil også kunne ses om natten, fordi der er rødt og hvidt lys på dem. Helnæs Made er ellers et meget mørkt område, fordi her ikke er beboelse. Støjen fra møllerne på 20-25 decibel vil ligesom give en underliggende tone i hele lydbilledet, hvor vi lige nu kun hører lærken og svag summen fra insekterne, siger Sven Rask.
Stine Helles svarer tilbage med en lille indrømmelse:
- Ja, naturen er enestående, og jeg har stor forståelse for, at møllerne vil påvirke naturoplevelsen i negativ retning, siger hun. Men så kommer tilføjelsen:
- På den anden side må jeg bare sige, at vi allesammen kommer til at mærke den grønne omstilling. Vi kommer til at udbygge vores bestand af vindmøller massivt de kommende år på både vand og land. Så jeg støtter de ekspertvurderinger, som siger, at Lillebælt er det rigtige sted at placere møllerne.
- Konklusionen er jo, at for dyrelivet vil møllerne ikke få "kolo-enormt-store" omkostninger. Det er naturelskerne, som kommer herude, som må betale prisen. Men hvis vi fortsat ønsker at fastholde vores livstil, så vil en af omkostningerne være, at vi kommer til at se vores energiproduktion i landskabet på en anden måde i fremtiden, siger Stine Helles.
Helnæs Made ejes af staten
Helnæs Made overgik til staten for over 20 år siden. Siden inddæmningen af området i 1700-tallet har her været landbrugsdrift, men området blev i 1990'erne omlagt til strandenge, vådområder og græsarealer. Forud var gået mange års diskussioner med landmændene, men via et samarbejde med Fyns Amt og staten lykkedes det at finde løsninger i fællesskab.
- Derved får vi genskabt store, vidunderlige naturområder og vådområder, som giver plads til et rigt fugleliv og en rigere botanik herhjemme. Og som også giver os mennesker nogle fantastiske naturoplevelser, sagde Svend Auken, da han indviede Helnæs Made den 21. august 1997 sammen med daværende amtsborgmester Karen Nøhr og Assens daværende borgmester Hans Ole Hansen.
Sven Rask, som også er tidligere museumsleder i Assens Kommune, kender den historie bedre end de fleste.
- Indtil slutningen af 1700-tallet kunne man sejle helt op til Helnæs Kirke. Men efter inddæmningen i 1786 var det slut, og efter statens overtagelse i 1990'erne står vi nu i et område, som blev præmieret i 2015 af EU som et af de bedste naturprojekter i Europa.
- Vi har så få steder på Fyn, som er fri fra menneskelig indblanding, som tilfældet er med området her. Det skal vi passe på. Fra min egen ejendom (inde på fastlandet, red.) kan jeg se over 20 vindmøller, og det lever jeg med dér. Men jeg vil gerne have, at vi stadig har steder som Helnæs Made, hvor man kan tage hen og slippe for dem, siger Sven Rask.
Mødet er slut
Efter en lille halv times tid er mødet slut, og inden Stine Helnæs gør klar til at sætte kurs tilbage til fastlandet, kommer der endnu en lille indrømmelse. Hun erkender, at hun fik formuleret sig lidt for firkantet, at hun beskyldte vindmøllemodstanderne for at være mere optaget af deres egen udsigt end hensynet til den grønne omstilling.
- Det kan jeg godt se efter at have mødt Danmarks Naturfredningsforening herude i dag. Derfor er det nu for mig ikke længere så meget et spørgsmål om valget mellem sommerhusejernes udsigt og den grønne omstilling, men i højere grad et spørgsmål om valget mellem mellem den frie natur og grønne omstilling. Den frie, vilde natur bliver jo hårdt ramt, hvis ikke vi gør noget.
Stine Helles sætter sig ind i sin lille grønne, miljøvenlige bil og sætter kurs mod Odense. Vi andre følger efter og efterlader Helnæs Made i bakspejlet.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her