24. mar. 2018 kl. 12:25
Morten Albek

Anders Matthesen filmer i fynsk fængsel: Det er virkelig trist!

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis Anders Matthesen skulle spille med i filmen 'De Frivillige' skulle det være her og nu. Og så fik filmholdet travlt med at finde et tomt fængsel ...

Arresthuset i Assens har stået tomt i flere år, men cellerne er efterladt fuldstændig som dengang, de indsatte var låst inde. For enden af gangen står magasinholderen stadig med lystfiskerblade og bilmagasiner fra 2011.

Man skulle tro, det hele var arrangeret af filmholdet, der i disse uger er rykket ind i arresten, men sådan er bygningen bare blevet efterladt.

Og det har været et held for SF Studios, der står bag optagelserne til biografkomedien 'De Frivillige'. For de har haft mere travlt end sædvanligt, da Anders Matthesens kalender pludselig gav luft til at gennemføre optagelserne, hvor han spiller en bærende rolle.

Læs også: I Krig & Kærlighed: Ny storfilm optages på Langeland
Gå tilbage Del
21. mar. 2018 kl. 19:18

I Krig & Kærlighed: Ny storfilm optages på Langeland

Morten Albek

Flere internationale filmstjerner har lige nu Langeland som arbejdssted. FilmFyn har investeret et millionbeløb i storfilmen "I Krig & Kærlighed".

- Quiet on the set, and action!

Arbejdssproget på det store filmset på Skovsgård Gods på Langeland er engelsk. Replikkerne er danske og tyske. Bag kulisserne tales der både tjekkisk og fynsk.

Optagelserne til storfilmen "I Krig & Kærlighed" er delvist henlagt til Fyn og Langeland, fordi den regionale filmfond FilmFyn har investeret lidt over en million kroner i projektet. Men årsagen ligger også i et ekstraordinært heldigt fund af en velegnet location.

Den perfekte location

- Vores locationmanager kørte rundt og ledte efter et sted, som kunne være hovedsæde for Hr. Müller (en af filmens bærende roller, spillet af Ulrich Thomsen, red.). En dag ringer hun hjem og siger, at hun har fundet det perfekte sted, nemlig den gamle hovedbygning på Skovsgaard Gods, fortæller Ronnie Fridthjof, filmens producer.

Også filmens instruktør, Kasper Torsting, er begejstret for den langelandske location.

- Stedet fremstår fuldstændig originalt både indvendigt og udvendigt. Der er ikke en eller anden familie, der har renoveret og moderniseret stedet ind i helvede. Det er supergodt for os, for så er alting patineret på den helt rigtige måde. Vi har bare suppleret med tidstypiske møbler og andet interiør fra tiden omkring Første Verdenskrig, siger Kasper Torsting, der også har stået for manuskriptet på filmen sammen med Ronnie Fridthjof.

Filmen, som foregår i Danmark under Første Verdenskrig, har Sebastian Jessen, Rosalinde Mynster, Game of Thrones-stjernen Tom Wlaschiha, Thure Lindhardt og Ulrich Thomsen i de bærende roller. Filmen har et samlet produktionsbudget på ikke mindre end 42 millioner kroner, og den er dermed en af de dyreste danske spillefilm, der nogensinde er produceret.

Mere Fyn

Optagelserne til filmen strækker sig over mere end syv uger, og TV 2/Fyn har fået lejlighed til at få et smugkig bag kulisserne på optagedag nummer 29 ud af i alt 35.

Vi kan derfor konstatere ved selvsyn, at storfilmen på flere måder får et fynsk præg. Filmens cheffotograf er fynboen Jesper Tøffner fra Middelfart. Filmens slutning bliver storslået, blandt andet fordi musikken bliver fremført af Odense Symfoniorkester, og en lang række fynske filmarbejdere, håndværkere, og statister bidrager også.

I Krig & Kærlighed får gallapremiere på 100-årsdagen for afslutningen på Første Verdenskrig den 11. november 2018 i forbindelse med et særligt arrangement i Sønderborg.

Morten Albek
 

Egentlig skulle han have været i fuld gang med planlægningen af sit jubilæumsshow 'Anden 25'.

- Jeg ville vildt gerne lave det, men jeg havde faktisk ikke tid. Men nogle gange må man bare tage de muligheder, der kommer, når de kommer, siger Anders Matthesen.

Og med Anders Matthesens accept fik SF Studios producer rigtig travlt med at finde et tomt fængsel.

- Så søgte vi på fængsler og arrester, der stod tomme i hele Danmark, og så faldt vi over Assens Arrest, som opfyldte to krav. Det ene var et fantastisk fængsel, der stod tomt, og som vi kunne få lov til at filme i. Og det andet var, at vi kunne lave en aftale med FilmFyn, som kunne hjælpe os med at tilvejebringe lidt midler.

Filmens budget er på 15,5 millioner kroner, hvoraf FilmFyn støtter filmen med 1 millioner kroner.

- Processen har været meget hurtig. Jeg fik den første henvendelse omkring 9. januar, og nu står vi her i marts. Så det er et af de hurtigste projekter overhovedet, fortæller FilmFyns direktør, Bo Damgaard.

Morten Albek
FilmFyn støtter filmen med en million kroner, fortæller FilmFyns direktør, Bo Damgaard.

'De Frivillige' er et sort komediedrama om den berømte finansmand og jetsetter Markus Føns (Jacob Lohmann), der er blevet varetægtsfængslet. Efter et brutalt overfald af en gruppe rockere med forbindelser til hans mere lyssky forretninger vælger Markus at gå i frivillig isolation blandt fængslets svageste indsatte. I denne afdeling findes et fængselskor, hvor den indsatte Niels (Anders Matthesen) er uofficiel og selvudnævnt leder. Markus beslutter sig for at blive en del af koret, og der går ikke længe, før han ligger i åben fight om pladsen i toppen af hierarkiet. En kamp, der ikke udkæmpes med muskler, men med list, tyranni og højskolesange!

Morten Albek
Frederikke Aspöck er instruktør på filmen 'De Frivillige'

- Det er en fuldstændig absurd magtkamp, der udspiller sig på den frivillige isolationsgang, hvor samfundets mest udstødte er indespærret. Filmen udfordrer temaet fællesskab versus egoisme og skal give publikum stof til eftertanke og ikke mindst et godt grin, fortæller filmens instruktør Frederikke Aspöck.

Navnet Frederikke Aspöck er nok ikke almindeligt kendt i forbindelse med spillefilm, men hun har i de senere år markeret sig i branchen.

Læs også: Kronprins Frederik: Tintin er min mand
Gå tilbage Del
22. mar. 2018 kl. 22:03

Kronprins Frederik: Tintin er min mand

Kronprins Frederik åbnede udstillingen om Tintin på Brandts torsdag. Kronprinsen fortalte, at Hergés lille helt fyldte meget i hans barndom.

Tintin er verdensberømt, og det univers som Hergé skabte fascinerede også kronprinsen som barn, sagde han torsdag til TV 2/Fyn.

- Han fylde meget. Jeg læste Tintin først på fransk, på grund af mit franske ophav. Det var selvfølgelig en fornøjelse at læse Tintin på originalsproget. Det var noget, der fik min fantasi i gang, sagde kronprinsen.

Personerne er legender

Kronprins Frederik er fascineret af Hergés streg. Især den måde han tegnede biler på. Men persongalleriet i Tintin er trods alt det, der fylder mest.

- Det er klart. Personlighederne, som kom igen og igen, er jo legender.

Sara Fuglsig
Tintin er Kronprins Frederiks foretrukne figur fra Hergés tegneserie af samme navn.

Tintin eller Kaptajn Haddock

TV 2/Fyns reporter havde købt to nøgleringe ved åbningen. En med Tintin og en med den iltre Kaptajn Haddock.

Jeg har lige investeret i to nøgleringe, men jeg kunne ikke vælge, så du må få den anden. Er der mest Tintin eller Haddock over dig?

- Så vil jeg sige, Tintin bliver min mand.

Den får du.

- Tak.

Det flotteste jeg har set

En af de andre prominenter gæster ved åbningen af Tintin-udstillingen var forfatter og tv-værten Jakob Stegelmann, der i en menneskealder har anmeldt tegnefilm og tegneserier.

Har var imponeret over udstillingen.

- Udstillingen er noget af det flotteste jeg har set. Selvfølgelig har vi læst alle albummene, men det at se processen bag, skitsetegningerne og alt det samlet på et sted, det er meget overvældende og meget smukt, og der er nogle detaljer med og nogle objekter ind imellem, som man bare skal se, hvis man er Tintin-fan, sagde Jakob Stegelmann.

Tintin er medicin

Jakob Stegelmann har læst Tintin utallige gange, og han fortæller, at han læser tegneserierne anderledes i dag, en han gjorde som barn.

Men han nyder stadig at læse Tintin, og det får han det godt af.

- I dag kender jeg jo alle historierne, og jeg har læst dem tusind gange. I dag behøver jeg bare læse én side, et enkelt lille optrin, så ved jeg, hvad det går ud på. Jeg behøver ikke læse hele plottet, jeg kan hive et Tintin-album frem, bruge ti minutter på det og have det lidt bedre. Så det er anderledes i dag, nu hvor man kender dem på rygraden, siger jakob Stegelmann.

Så det er medicin for dig?

- Man bliver helbredt af at læse Tintin, det er helt sikkert. En enkelt side kan gøre en i bedre humør, og det har man brug for.

Hun debuterede i 2004 med den prisbelønnede kortfilm 'Happy now', der blev udtaget til konkurrence på bl.a. Tribeca, Deauville og Cannes Film Festival. 'Happy now' var samtidig hendes afgangsfilm fra Tisch School of the Arts i New York. I 2009 var hun aktuel med sin første danske kortfilm 'Får' og igen i 2011 med kortfilmen 'Moving on'. Samme år præsenterede hun sin første spillefilm - dramaet 'Labrador' - og fire år senere, i 2015, dramaet 'Rosita' med blandt andre Mikkel Boe Følsgaard og Jens Albinus.

Næsten alle filmens scener foregår i fængselsmiljøet, så optagelserne i Assens Arrest strækker sig over fire uger. Opholdet har fået Anders Matthesen til at reflektere over det at sidde i fængsel.

- Inden jeg kom, tænkte jeg, at hvis man skulle ryge i spjældet, så måtte man jo bare læse nogle gode bøger og hygge sig lidt. Men jeg må sige, at når man er inde i en af de der celler, og døren lukker bare lidt på klem, så begynder man at forstå, at det ikke er et fritidshjem. Det er virkelig trist, siger Anders Matthesen.

Filmen 'De Frivillige' har premiere i 2019.

 
Video: Morten Albek
26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her