I Krig & Kærlighed: Ny storfilm optages på Langeland
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere internationale filmstjerner har lige nu Langeland som arbejdssted. FilmFyn har investeret et millionbeløb i storfilmen "I Krig & Kærlighed".
- Quiet on the set, and action!
Arbejdssproget på det store filmset på Skovsgård Gods på Langeland er engelsk. Replikkerne er danske og tyske. Bag kulisserne tales der både tjekkisk og fynsk.
Optagelserne til storfilmen "I Krig & Kærlighed" er delvist henlagt til Fyn og Langeland, fordi den regionale filmfond FilmFyn har investeret lidt over en million kroner i projektet. Men årsagen ligger også i et ekstraordinært heldigt fund af en velegnet location.
Sprogøs mørke fortid genskabt i ny dansk film
500 unge danske kvinder blev sendt i forvaring på Sprogø. I disse dage genopstår kvindeanstalten under optagelserne til den nyeste ’Afdeling Q’-film.
For mange danskere er Sprogø bare den klat jord, man drøner henover med 110 kilometer i timen, når man krydser Storebælt.
Men øen har en særdeles mørk fortid, som de færreste nok skænker en tanke, når de lægger vejen forbi på turen fra en landsdel til en anden.
Men i disse dage genoplives Sprogøs forfærdelige historie.
For den lille ø midt mellem Fyn og Sjælland lægger omgivelser til optagelserne af den næste filmatisering af Jussi Adler-Olsens ’Afdeling Q’-bøger.
Løsslupne og mindre begavede kvinder
Sprogø er fyldt med filmfolk og unge skuespillerinder, der fryser i forårskulden, mens de forsøger at genskabe stemningen, der var på øen mellem 1923 og 1961, hvor den blev brugt som anstalt for ”løsslupne” kvinder.
- Der er en bagside af alting, og bagsiden til den her hyggelige lille ø var, at man et eller andet sted bortførte unge danske kvinder, som man syntes var erotisk udfordrende, tog dem til øen og tvangssteriliserede mange af dem, fortæller Christoffer Boe, der er instruktør på ’Journal 64’, som er bliver den fjerde film i rækken af de populære Jussi Adler-Olsen filmatiseringer.
Flere end 500 kvinder nåede at være indespærret på øen, og når de ankom var det med beskeden om, at de var i forvaring i ubestemt tid.
I praksis opholdt kvinderne, som kom til anstalten, fordi de var ”løsslupne” og ”mindre begavede”, og man ønskede at ”bekæmpe dårligt arvemateriale”, i gennemsnit på øen i syv år.
Bedsteforældre kan huske det
’Journal 64’ kommer ligesom de foregående ’Afdeling Q’-film til at have Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som Carl Mørck. Filmen foregår i nutiden, men Carl og hans assistent Assad bliver viklet ind i en sag, der trækker tråde tilbage til de overgreb, der skete på kvindeanstalten på Sprogø.
Derfor foregår en del af filmen 50 år tilbage i tiden, mens danske kvinder stadig blev holdt fanget på øen.
De unge skuespillerinder, der spiller de indsatte kvinder, kan selvsagt ikke selv huske, at man sendte kvinder til øen. Men det kan deres bedsteforældre.
- Da jeg snakkede med min farmor, kunne hun godt huske Sprogø. Det var lidt sådan et sted, som man sagde, man kom til, hvis man ikke opførte sig ordentligt. Det var en skræmmemetode, siger Clara Rosager.
- Blev ked af det
For Fanny Leander Bornedal, der har en af de bærende roller som bondepigen Nete Hermansen, der bliver sendt til Sprogø, fordi hun bliver gravid i en ung alder, er det særligt hårdt at spille rollen lige netop på Sprogø.
- Jeg har godt kunne mærke, at hvis vi har lavet scener, som har været voldsomme eller ubehagelige, har jeg bagefter tænkt over, at det her faktisk er sket lige her på et eller andet tidspunkt for lang tid siden. Der har jeg nogle gange godt kunne blive slået lidt ud, og jeg er faktisk blevet lidt ked af det, siger Fanny Leander Bornedal.
Den perfekte location
- Vores locationmanager kørte rundt og ledte efter et sted, som kunne være hovedsæde for Hr. Müller (en af filmens bærende roller, spillet af Ulrich Thomsen, red.). En dag ringer hun hjem og siger, at hun har fundet det perfekte sted, nemlig den gamle hovedbygning på Skovsgaard Gods, fortæller Ronnie Fridthjof, filmens producer.
Også filmens instruktør, Kasper Torsting, er begejstret for den langelandske location.
- Stedet fremstår fuldstændig originalt både indvendigt og udvendigt. Der er ikke en eller anden familie, der har renoveret og moderniseret stedet ind i helvede. Det er supergodt for os, for så er alting patineret på den helt rigtige måde. Vi har bare suppleret med tidstypiske møbler og andet interiør fra tiden omkring Første Verdenskrig, siger Kasper Torsting, der også har stået for manuskriptet på filmen sammen med Ronnie Fridthjof.
Filmen, som foregår i Danmark under Første Verdenskrig, har Sebastian Jessen, Rosalinde Mynster, Game of Thrones-stjernen Tom Wlaschiha, Thure Lindhardt og Ulrich Thomsen i de bærende roller. Filmen har et samlet produktionsbudget på ikke mindre end 42 millioner kroner, og den er dermed en af de dyreste danske spillefilm, der nogensinde er produceret.
Fynsk film om kærestevold er måske Danmarks bedste
Tre piger fra Otterup har deltaget i en landsdækkende konkurrence, hvor der er fokus på kærestevold. Pigerne har lavet kortfilmen To Ofre, og nu er de blandt de nominerede for bedste film.
Alberte Offenbach Olander Poulsen, Karoline Isbak Nyland Henriksen og Mia Chandler Hansen fra 8.c på Sletten Skole i Otterup står bag kortfilmen To Ofre.
- Der er nok en årsag til, at drengen gør, som han gør. Hvad det så er, det er så lige det. Men man skal måske se det fra et andet perspektiv, end at det kun er synd for pigen, siger Karoline Isbak Nyland Henriksen.
“Jeg synes, det er vigtigt at bringe op, at det sker tit, og der er ikke så mange, der kan lide at indrømme det.”
De tre piger har deltaget i en landsdækkende konkurrence, udskrevet af det kriminalpræventive råd, den frivillige forening Bryd Tavsheden og ligestillingsminister Karen Ellemann. Oplægget hedder Kærester og kontrol - hvad er i orden?
- Jeg har ikke selv oplevet det, men jeg synes, det er vigtigt at bringe op, at det sker tit, og der er ikke så mange, der kan lide at indrømme det, siger Alberte Offenbach Olander Poulsen.
Emnet har fået pigerne til at reflektere over vold i et parforhold. Og som titlen antyder, så er både offer og gerningsmand taber, når tingene kører af sporet.
- Fordi vi har lavet den her film, er vi kommet ind under, at det ikke kun er en dreng, der slår en pige. Der er jo en grund til, at det hele sker, og drengen har også noget på hjertet, siger Mia Chandler Hansen.
“Det er jeg superglad for. Hele aftenen i går sad vi og snapchattede og var bare helt oppe at køre.”
Pigerne har haft ti skoletimer til at lave filmen der er optaget og redigeret på mobiltelefon. De er selv godt tilfredsemed resultatet, men at de nu er nomineret for bedste film kom bag på dem:
- Jeg var helt overvældet. Jeg havde slet ikke regnet med, at vi ville nå så langt. Der kommer jo mange gode bidrag fra hele landet. Jeg synes, at vores er godt, men at folk synes det er så godt, det er jeg virkelig stolt over, siger Alberte Offenbach Olander Poulsen. og Karoline Isbak Nyland Henriksen supplerer:
- Det er jeg superglad for. Hele aftenen i går sad vi og snapchattede og var bare helt oppe at køre. Vi regnede ikke med at nå så langt. Det er sjovt at deltage, men at vi blev nomineret, er vi stolte over.
Mere Fyn
Optagelserne til filmen strækker sig over mere end syv uger, og TV 2/Fyn har fået lejlighed til at få et smugkig bag kulisserne på optagedag nummer 29 ud af i alt 35.
Vi kan derfor konstatere ved selvsyn, at storfilmen på flere måder får et fynsk præg. Filmens cheffotograf er fynboen Jesper Tøffner fra Middelfart. Filmens slutning bliver storslået, blandt andet fordi musikken bliver fremført af Odense Symfoniorkester, og en lang række fynske filmarbejdere, håndværkere, og statister bidrager også.
I Krig & Kærlighed får gallapremiere på 100-årsdagen for afslutningen på Første Verdenskrig den 11. november 2018 i forbindelse med et særligt arrangement i Sønderborg.
