Birthe fik besøg af Mette F. - nu krydser hun fingre for ny udligning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I foråret 2019 fik 90-årige Birthe Rasmussen besøg af Mette Frederiksen (S) til en snak om ældreplejen. Ét år efter håber de på ny udligning.
Det var et imponerende syn, der mødte den dengang 90-årige Birthe Rasmussen, da hun og datteren Sussie Elkjær i foråret 2019 tog imod Mette Frederiksen (S), Julie Skovsby (S) og en stor bus fra Socialdemokratiet.
Over kaffe og kringle fik Birthe Rasmussen og hendes datter luftet deres frustrationer over ældreplejen i Assens Kommune.
Mette Frederiksen varmer op til valgkamp: Besøger ældre i Assens Kommune
Sagen om rengøringshjælp i Assens Kommune har skabt stor debat. Fredag var Socialdemokratiets formand på besøg hos én af de berørte borgere.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, havde følge af fire kameraer og to journalister, da hun fredag formiddag var på besøg hos 90-årige Birthe Rasmussen i Vissenbjerg.
Birthe Rasmussen er én af de ældre borgere, som er blevet ramt af besparelser i Assens Kommune. Hun fik i første omgang at vide, at hendes rengøringshjælp blev sat ned fra hver tredje uge til hver femte uge, og at hun ikke længere ville få vasket sit gulv.
Ikke acceptabelt
Onsdag besluttede byrådet i Assens Kommune så, at der igen skal gøres rent hver tredje uge - i hvert fald i resten af 2019.
Men selvom beslutningen altså allerede er omgjort, så er det ikke acceptabelt at tilbyde rengøring til de ældre borgere hver femte uge. Det mener Mette Frederiksen, som i den kommende valgkamp skal forsøge at tage statsministerposten fra Venstres Lars Løkke Rasmussen.
- Det, vi hører her, det er ikke, som det skal være. Det er det ikke. Det er ikke, fordi jeg vil påstå, at alt bliver godt, hvis vi får en ny regering, men vi kunne jo begynde med at lade være med at bruge penge på skattelettelser, og så stille og roligt begynde at gøre tingene bedre her, siger Mette Frederiksen under kaffebesøget hos Birthe Rasmussen.
Kraftigt fald i antallet af hjemmehjælpstimer
Da Assens Kommune i første omgang besluttede at ændre rengøringshjælpen fra hver tredje til hver femte uge, blev kommunen fra flere sider udsat for kritik. Blandt andet af landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), som indirekte kritiserede Assens Kommune under en spørgetime i Folketinget.
- Jeg bliver forarget, når jeg på tv kan se ældre mennesker, der ikke kan få gjort rent andet end med fem ugers mellemrum, sagde Lars Løkke Rasmussen i tirsdags.
Men det er en generel udvikling, at der er blevet færre hjemmehjælpstimer. Det viser nye tal, som FOA har lavet på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistik.
Ifølge opgørelsen er antallet af hjemmehjælpstimer faldet med knap en million timer fra 2008 til 2017 på Fyn - og 6,5 millioner timer på landsplan. Fra 2011 til 2015, altså omtrent halvdelen af perioden, var det med en socialdemokratisk statsminister i spidsen for regeringen.
Men forudsætningerne for den daværende regering med Helle Thorning-Schmidt som statsminister kan ikke sammenlignes med forudsætningerne for nutidens blå regering, mener Mette Frederiksen.
- Alle på Christiansborg har jo et ansvar, når man lægger tilstrækkelig mange år sammen. Jeg synes, at der er en ret afgørende forskel på vores regeringsperiode, og så den der er nu. Nemlig at vi stod midt i en økonomisk krise, hvor der ikke var ret mange penge at gøre godt med. Det er jo en omvendt situation nu, siger Mette Frederiksen.
Valgkampen er i gang
Det er dog svært at tolke Mette Frederiksens besøg i Vissenbjerg som andet end, at valgkampen efterhånden er sparket i gang.
Det vurderer TV 2/Fyns politiske kommentator Jesper Buch.
- Det her er måden, som socialdemokraterne vil vinde valget på. Det gælder om at vise Mette Frederiksen så mange steder som muligt rundt omkring i landet - i blandt almindelige mennesker.
- Mette Frederiksen har, siden hun blev formand for Socialdemokratiet, været rundt i hele landet. Hun har besøgt 350 byer i sin røde valgkampsbus. Det er den kontekst, som det her også skal læses i, siger Jesper Buch.
Der skal afholdes valg til Folketinget senest den 17. juni i år.
I dag er Mette Frederiksen statsminister og forhandler lige nu om en udligningsreform, der vil rykke rundt på pengene i landets kommuner. I regeringens udspil er der lagt op til, at Assens skal modtage flere penge end i dag.
- Hun (Mette Frederiksen, red.) sagde, at hun ville gøre, hvad hun kunne.
- Jeg er ikke utilfreds med dem (hjemmehjælpere, red.), der kommer her. Men der er ikke tid til at snakke med dem. Det skal gå alt for stærkt, forklarer Birthe Rasmussen.
Birthe Rasmussen bliver bakket op af sin datter.
- Vi håber på, at det bliver bedre. Regeringen skal have lov til at få udligningsreformen vedtaget, siger Sussie Elkjær.
Find din kommune: Ny undersøgelse kortlægger bemanding på plejehjem
Ældre Sagen kritiserer uforudsigelig personalenormering på plejehjem. En ny undersøgelse viser blandt andet, at antallet af plejere på nattevagter kan variere med 400 procent.
Bemandingen på landets plejehjem er lige så uforudsigelig som de numre, en opråber udtrækker i et bingospil.
Det mener Ældre Sagen, der udtaler sig efter offentliggørelsen af en ny undersøgelse fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Undersøgelsen viser blandt andet, at personalenormeringen på plejehjem kan variere med 200 procent om dagen og mere end 400 procent om natten.
- Mangel på tid og medarbejdere er to meget væsentlige årsager til mistrivsel hos beboerne på landets plejehjem. Mangel på hænder betyder nemlig, at det ikke altid er muligt at yde en værdig pleje og omsorg, skriver Ældre Sagen i en pressemeddelelse.
På Fyn er det også særligt om natten, der er store forskelle på tværs af kommunerne. I Nordfyns Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune ligger gennemsnittet på cirka 19 beboere per ansat i nattetimerne, mens en ansat i Nyborg eller Assens må tage sig af omkring 28 plejehjemsbeboere på en nattevagt.
Den laveste normering i nattetimerne på Fyn er i Kerteminde Kommune, hvor hver der er én ansat for17,3 beboere. Landsgennemsnittet ligger på 21,5.
Ifølge VIVE kan foreskellene skyldes indførelse af ny teknologi og forbedrede tilkaldemuligheder i natplejen.
Flere penge til plejehjem
Undersøgelsen fra VIVE viser, at medarbejderne på landsplan i gennemsnit har 0,3 beboer færre at tage sig af om dagen, mens der er kommet 1,1 beboer flere at tage sig af for en medarbejder på nattevagt.
Ifølge Ældre Sagen er det stærkt kritisabelt, at en enkelt nattevagt har ansvaret for så mange svækkede mennesker.
I perioden fra 2017 til 2019 har kommunerne fået flere penge til plejehjemmene. Det årlige beløb på 380 millioner kroner, som først blev fastsat i finansloven for 2017 blev først givet via en pulje. Fra 2019 har hver enkelt kommune fået pengene via bloktilskuddet.
Derudover blev der i 2018 afsat 500 millioner kroner om året fra 2018 til 2021 til bedre bemanding for både hjemmepleje og på plejehjem. Året efter blev der afsat 400 millioner kroner til at bekæmpe ensomhed, tab af livsmod og selvmord blandt ældre.
- Med undersøgelsen fra VIVE kan vi konstatere, at selvom alle kommuner har fået tilført ekstra økonomi til ældreområdet, så har det ikke generelt ført til bedre normeringer – og det er heller ikke lykkedes at få gjort op med de markante forskelle på landsplan, skriver Ældre Sagen.
Fakta: Hvad vi ved om beboere på plejehjem
- 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem
- 68 procent er kvinder, 32 procent mænd
- Gennemsnitsalderen er 84 år ved indflytning
- I gennemsnit bor ældre på plejehjemmet i 2 år og 8 måneder, men 1/3 dør inden for 1 år
- 50 procent har en eller flere kroniske sygdomme
- 2/3 har en demenssygdom
- Dobbelt så højt medicinforbrug end jævnaldrende
- Dobbelt så ofte kontakt til læge end jævnaldrende
- Har flere indlæggelser end jævnaldrende
- 60 procent er i risiko for underernæring
- 20 procent er undervægtige
S-politiker: Assens får millioner med vores udspil
Fredag fik Sussie Elkjær en mail fra den fynskvalgte folketingspolitiker Julie Skovsby, der også deltog i kaffebesøget forud for sidste års valg.
Julie Skovsby skriver, at Assens Kommune kan se frem til 13 millioner kroner ekstra om året, hvis regeringens udspil til ny udligning bliver til virkelighed.
- Det er mit håb og min forventning, at mange af de penge bliver brugt på velfærd, sådan at din mor foreksempel bliver passet bedre på, skriver politikeren.
Bliver det bedre at være ældre i Assens Kommune?
- Jeg håber. Så længe, at Venstre sidder med magten i Assens, så tror jeg ikke på det. Men jeg kæmper min kamp og håber på, at de hører, hvad jeg siger, fortæller Sussie Elkjær.
Roxanas søn var vidne til skudepisode: Et år efter lider han stadig af angstanfald
For et år siden blev Roxanas søn vidne til en skudepisode i Vollsmose. Han vidnede, og så begyndte truslerne. Et år efter kæmper drengen fortsat for at komme ovenpå.
Det har haft store konsekvenser for Roxanas 12-årige søn og resten af familien, at sønnen den 8. oktober sidste år blev ufrivilligt vidne til, at en 28-årig somalisk mand blev skudt i Vollsmose.
- Jeg havde aldrig troet i min vildeste fantasi, at et barn kunne få det så svært, siger Roxana, der er mor til drengen, som i dag har fået konstateret PTSD - posttraumatisk stresssyndrom - og har skiftet skole to gange siden.
Efter skudepisoden viste drengen politiet, hvad han havde set, og hvorhenne. Det betød, at alle foran familiens lejlighed kunne se, at sønnen snakkede med politiet om episoden.
Og så begynde truslerne - også ude foran familiens lejlighed i Fyrreparken i Vollsmose. Nogen ville have familien til at tie stille.
Ville flytte familien væk
Roxana ønskede derfor at flytte familien væk fra området, så hendes søn kunne komme væk fra truslerne og den konstante påmindelse om skudepisoden.
- Kan det være rigtigt, at en dreng på 12 år skal have traume fra det sted, han bor, hvor han skulle føle sig tryg og sikker, sagde en tydeligt oprørt Roxana til TV 2/Fyn sidste år.
Efter episoden forsøgte Roxana selv at kontakte kommunen for at få hjælp til at få en ny bolig, men hun kom aldrig igennem. Derfor kontaktede hun TV 2/Fyn. Efter 17 dage skete der omsider noget.
Sønnen fik tilbudt psykologhjælp, og familien blev tilbudt en tilsvarende bolig et andet sted i byen.
Ny bolig har ikke løst problemerne
Men et år senere har det ikke løst hverken sønnens eller familiens problemer som helhed at flytte i en ny lejlighed i Odense.
- Han bliver jo mindet om det tit, at grunden til vi bor her, det er på grund af det, siger Roxana og forklarer, at han sønnen ofte bebrejder sig selv og har dårlig samvittighed.
Økonomisk har truslerne og flytningen også fået konsekvenser for familien på fem, der ikke fik økonomisk hjælp fra Odense Kommune. Huslejen i den nye lejlighed er nemlig dobbelt så høj som i den gamle lejlighed i Fyrreparken.
- Da vi fik den her lejlighed tilbudt, var indskuddet på 48.000 kroner, og så var der en husleje på omkring 8.200 kroner. Det var hårdt, for det skulle vi selv betale, plus at vi havde tre måneders opsigelse i Fyrreparken, fortæller hun.
Forældrene måtte arbejde ekstra, og derfor ramte det også Roxana, da hun i november kunne læse, at Odense Kommune tilbød at give en gratis flytning samt 15.000 kroner til kriminelle fra Risingområdet i Odense, hvis de flyttede væk.
- Jeg kan godt sidde med følelsen af at være lidt vred og samtidig lidt skuffet. Jeg tror, jeg blev ekstra vred, da jeg læste, at de kriminelle kan få flyttehjælp, og at de ikke skal betale indskud, bare de har en dom i 2019.
- Jeg synes, det er vildt godt, vi har en borgmester, der gerne vil give de kriminelle en chance. Det er fantastisk. Jeg ville bare ønske, den chance også gjaldt os, som ikke er kriminelle, siger hun.
Rådmand vil have ændret lovgivningen
Rådmand Brian Dybro (SF) forklarer, at forskellen skyldes en lovmæssig teknikalitet, da flyttehjælp til kriminelle falder ind under almenbolig-lovgivningen. Det gør Roxanas sag ikke.
- Jeg kan huske, at jeg dengang sagde, kan det virkelig passe, at det ikke er muligt for os at gå ind og give den familie hjælp til at flytte. Der har juristerne sagt nej, for det er efter sociallovgivningen, forklarer Brian Dybro, der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, til TV 2/Fyn.
I dag - et år og to måneder efter skudepisoden - har truslerne stadig store konsekvenser for Roxanas nu 13 år gamle søn.
Han har fået konstateret PTSD, lider af angst, kan ikke være alene og har skiftet skole to gange på et år.
- Det har været langt væk fra perfekt. Vi har kæmpet med en dreng, som har haft det rigtig hårdt. Selvom der er gået et år, har han stadigvæk angst, siger Roxana og fortsætter:
- Han har det hårdt. Jeg vil sige, en dreng på 12 år, der sender sms’er, at han ikke ønsker at leve, så har man det ikke godt, fortæller Roxana, inden tårerne trænger sig på.
Brian Dybro siger til TV 2/Fyn, at han vil skrive til justitsminister Nick Hækkerup (S) for at få ændret lovgivningen, så familier som Roxanas kan få økonomisk hjælp til at flytte, hvis de har vidnet mod kriminelle.
Birthe Rasmussen håber, at de potentielle udligningsmillioner kan give hende mere tid med kommunens plejehjælper.
- Jeg håber, at de (hjemmehjælperne, red.) får tid til at snakke mere med os. Det kunne jeg godt tænke mig, siger hun.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com