Fyns Politi og Forvarets Ammunitionsrydning arbejder lige nu tæt sammen, efter en landmand har fundet flere genstande fra 2. verdenskrig - herunder hvad der tyder på at være ti håndgranater.
Det oplyser vagtchef Bjarne Tykgaard.
- Landmanden fandt tre spande, da han arbejdede på en mark i nærheden af Glamsbjerg. Han tog dem med hjem, og opdagede blandt andet granaterne, hvorefter vi blev tilkaldt, oplyser vagtchefen.
Forsvarets ammunitionsrydning er endnu ikke ankommet, men vagtchefen forventer at Forsvaret vil komme og afhente granaterne, hvorefter de kan destrueres andetsteds.
Da det ikke vurderes, at granaterne er i fare for at eksplodere uprovokeret, behandler ammunitionsrydningen ikke sagen som en hastesag. Granaterne vil dog blive afhentet i dag.