Havmøllepark: Energistyrelsen under mistanke for urent trav
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Energistyrelsen har sendt mails, som giver indtryk af, at sagen om en havvindmøllepark i Lillebælt er afgjort. "Ikke acceptabelt", lyder svaret fra vicedirektør Janni Torp Kjærgaard i Energistyrelsen.
Assens Kommune har måske fået et nyt trumfkort i kampen mod Sønderborg Kommunes planer om at anlægge en stor havvindmøllepark i Lillebælt fire kilometer fra den vestfynske kyststrækning.
I sit høringssvar til miljøkonsekvensrapporten kan Assens Kommune henvise til nogle interne mails, som viser et potentielt kammeratligt samarbejde mellem projektmagerne og Energistyrelsen.
Hvis det er tilfældet, er det problematisk, fordi Energistyrelsen samtidig er den myndighed, som i sidste ende træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til etablering af havvindmølleparken.
- Vi er blevet bekendt med, at der i sagen er oplysninger, der umiddelbart kan rejse spørgsmål om, hvorvidt Energistyrelsen og medarbejdere hos styrelsen har en forudindtaget holdning i sagen, skriver Assens Kommune i et brev til Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw.
Brevet er desuden vedhæftet et notat om sagen fra kommunens advokat og samtidig stilet til energiminister Lars Chr. Lilleholt til orientering.
Tæt kontakt til Sønderborg
Ifølge Assens Kommune er der sendt flere mails fra medarbejderne i Energistyrelsen til Sønderborg Forsyning. Mails som rejser tvivl om, hvorvidt kommunen kan have tillid til, at styrelsens sagsbehandling fremtræder med den nødvendige upartiskhed, som det er påkrævet efter de almindelige forvaltningsretlige principper og regler om habilitet.
For eksempel har Energistyrelsen deltaget i et møde om vindmølleprojektet med Sønderborg Forsyning, som angiveligt handlede om at styrke kommunikationen til fordel for havmøllerne og yde rådgivning med henblik på at afværge modstand fra borgere og politikere.
I et andet tilfælde har en ansat i Energistyrelsen fremsendt en mail med link til et læserbrev med positiv omtale af vindmølleprojektet under overskriften: "Positivt læserbrev fra Jydske Vestkysten - sådan!!"
Kommune kritiserer vindmøllerapport for at være mangelfuld
Assens Kommune kritiserer rapport om vindmøller ud for Helnæs for at være mangelfuld.
Sønderborg Forsyning ønsker at opføre en vindmøllepark, Lillebælt Syd, mellem Helnæs og Als.
Enten kommer der 40 møller med en højde på 165 meter, eller også bliver der opsat 20 møller med en højde på 192,5 meter. Møllerne, der kommer tættest på land, står blot fire kilometer fra kysten.
Den 7. december 2018 modtog Energistyrelsen så et udkast til miljøkonsekvensrapport fra Sønderborg Forsyningsservise A/S.
Nu har administrationen i Assens Kommune lavet deres høringssvar, der kritiserer rapporten på en lang række punkter. Høringssvaret blev forelagt og godkendt i kommunens Miljø Teknik og Plan mandag.
Af dagsordenen fremgår det, at administrationen vurderer, at udkastet til miljøkonsekvensvurderingen lider af usikkerhed og mangler.
- Det gælder metode for støjberegningerne, beregning af lavfrekvente støj, støjens betydning for stilleområdet Helnæs, visualiseringers kvalitet, opstillingsmønsterets landskabelige påvirkning, undervandsstøjs påvirkning på marsvin, konsekvensen for fugle og endeligt datagrundlag samt konsekvenserne ift. Natura 2000. Disse elementer indgår således i det tekniske høringssvar.
Henviser til andre havvindmøller
Miljøkonsekvensvurderingen henviser blandt andet til studier, som viser, at turistindustrien ikke er blevet påvirket negativt af havvindmølleparker. De vindmølleparker, som rapporten henviser til, ligger ved Horns Rev og Nysted.
Assens Kommune er kritisk over for Miljøkonsekvensvurderingens konklusion: "Det vil sandsynligvis ikke have betydning for hverken turisme eller ejendomspriser, og påvirkningen er vurderet som lille.”
Kommunen henviser til, at de tre nævnte vindmøllerparker ligger mellem 10 og 30 kilometer fra land.
Lillebælt Syd planlægges med en afstand på blot fire kilometer fra Helnæs.
Assens Kommune undrer sig over, at der i beregningerne i rapporten ikke er medtaget en støjudbredelse beregnet efter de ændringer til vindmøllebekendtgørelsen, der netop er sendt i høring.
Og kommunen undrer sig også over, at der ikke bliver vurderet på, hvordan undervandsstøj fra møllerne eventuelt kan påvirke bestanden af marsvin.
I høringssvaret skriver Assens Kommune blandt andet også:
"Det kan undre, at det i rapportens ... ikke er beskrevet, hvilke konsekvenser, der er ved spild og uheld med kemikalier og olie i forbindelse med opstilling/drift/vedligeholdelse. Der mangler en beskrivelse af, hvordan spild undgås, og hvordan olie/kemikalier vil blive opsamlet, hvis det alligevel sker. Her ud over bør konsekvenser ved havari af en mølle belyses."
”Lystsejlads og lystfiskere samt fritidsdykning i Lillebælt kan fortsætte som hidtil efter anlæg.” Der følger ingen bemærkning om, at netop disse aktiviteter er knyttet til det at finde ro og nyde landskabet i sin uforstyrret form, hvorfor de pågældende aktiviteter kan forventes at blive påvirket af vindmølleparken.
”Lystsejlads og lystfiskere samt fritidsdykning i Lillebælt kan fortsætte som hidtil efter anlæg.” Der følger ingen bemærkning om, at netop disse aktiviteter er knyttet til det at finde ro og nyde landskabet i sin uforstyrret form, hvorfor de pågældende aktiviteter kan forventes at blive påvirket af vindmølleparken.
Læs hele høringssvaret her.
- Styrelsen har også i flere andre situationer rettet henvendelse til Sønderborg Forsyning med spørgsmål om sagens behandling i medierne. Det er sket angiveligt med formuleringer, der umiddelbart må opfattes på den måde, at man hos styrelsen har den holdning, at det er positivt, at der i medierne gives udtryk for støtte til et projekt, hvor styrelsen som forvaltningsmyndighed endnu ikke har truffet en endelig forvaltningsretlig afgørelse, skriver Assens Kommune.
Borgmester kræver forklaring
Assens' borgmester Søren Steen Andersen (V) afventer nu en redegørelse fra Energistyrelsen.
- Vi skal have en god forklaring. Vi kan selvfølgelig ikke leve med, at der opstår tvivl om, hvorvidt styrelsen har behandlet denne sag i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og principper om habilitet, siger Søren Steen Andersen.
Kommunen har fået de interne mails via en aktindsigt, som dog kun vedrører de dokumenter, som knytter sig til sagsbehandlingen af forundersøgelsen fra sommeren 2017.
Havvindmøller: Borgmester Hans Stavnsager er ikke begejstret
Faaborg-Midtfyns borgmester så gerne, at en fremtidig havvindmøllepark lå længere væk fra fastlandet. Det siger han til TV 2/FYN onsdag aften.
I Assens har både borgmester og en stor del af erhvervslivet kæmpet hårdt imod den vindmøllepark, som erhvervsfolk og politikere fra Sønderborg gerne vil have opført i Lillebælt, få kilometer fra kysten ud for Assens og Faaborg-Midtfyn. Men i Faaborg-Midtfyn har politikerne ikke været så langt fremme med udmeldingerne endnu. Ifølge borgmester Hans Stavnsager (A) fordi, at man vil afvente høringsmaterialet der gør, at man kan lave et officielt høringssvar.
Afventer rapport
- Vi afventer stadig den miljørapport, der skal komme fra Energistyrelsen. Når den kommer, står vi klar til at lave et høringssvar. Det er den strategi, vi har valgt. Vi venter med at lægge os fast på en holdning, indtil vi ser materialet, som vi skal forholde os til, siger Hans Stavnsager (A) til TV 2/Fyn onsdag.
“Jeg ville være glad for, hvis Sønderborg Forsyning ikke brugte den tilladelse, de har fået. ”
Vend skråen
Men selvom borgemesteren altså ikke har mandat på vegne af hele byrådet, så har han selv en holdning til projektet, som især sønderjyderne gerne ser realisteret:
- Jeg kunne da godt ligesom energiministeren (Lars Chr. Lilleholt (V) red.) drømme om, at Sønderborg kommune og Sønderborg Forsyning måske lige vendte skråen en ekstra gang og overvejede, om der var andre projekter længere væk fra kysten, som man kunne få lige så meget gavn af, siger Hans Stavnsager (A).
- Jeg ville være glad for, hvis Sønderborg Forsyning ikke brugte den tilladelse, de har fået, tilføjer Hans Stavnsager (A).
- Vi har nu bedt om yderligere aktindsigt, fordi eksemplerne har skærpet vores opmærksomhed. Det er vigtigt at få afklaret, om der er en kultur i Energistyrelsen, hvor medarbejdere måske allerede har indtaget en fastlåst holdning om, at vindmølleparken skal anlægges, siger borgmesteren.
Indicier på et problem
Ifølge kommunalekspert og forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole kan resultatet af den udvidede aktindsigt blive ret afgørende for sagens videre forløb.
- De eksempler, som Assens Kommune har fundet frem, indikerer problemer med nogle embedsmænd, som ikke lever fuldt og helt op til kravene om faglighed, saglighed og upartiskhed i sagsbehandlingen. For eksempel er det problematisk, hvis Energistyrelsen aktivt har deltaget i en "risikoworkshop", som handler om at afværge borgerprotester. I udgangspunktet er borgerprotester jo ikke en risiko, men en del af demokratiet og dermed en kvalitetssikring, som går ud på fintune projektet i den demokratiske proces, siger Roger Buch.
- Jeg kan på den baggrund godt forstå frustrationen i Assens Kommune, og at man nu har bedt om supplerende aktindsigt for at få sagen yderligere belyst. Her bliver det afgørende, at der ikke kommer belastende ting frem, som kan dokumentere, at der har været manglende faglighed og saglighed i sagsbehandlingen. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan det i sin yderste konsekvens betyde, at hele processen skal starte forfra, siger Roger Buch.
Ikke acceptabelt
Vicedirektør Janni Torp Kjærgaad fra Energistyrelsen bekræfter i et skriftligt svar til TV 2/Fyn, at styrelsen modtog brevet fra Assens Kommune i fredags:
- Der skal ikke herske tvivl om, at Energistyrelsen er neutrale og saglige i alle vores afgørelser, men vi skal naturligvis også fremstå som neutrale udadtil. Det er derfor ikke acceptabelt, når vores kommunikation og konkrete mails skaber usikkerhed om vores neutralitet og saglighed. Det vil jeg naturligvis tage en snak med vores medarbejdere om.
- Vi tager meget gerne et møde med kommunen, hvor vi kan tage en dialog om de konkrete bekymringer og den henvendelse de har sendt, skriver vicedirektøren.
Hun understreger samtidig, at Energistyrelsen hverken er partiske eller har selvstændige ønsker om etablering af kystnære havmølleparker:
- Vi forvalter indenfor den gældende lovgivning og de politiske beslutninger. Energistyrelsen kan ikke hverken godkende eller afvise ansøgninger om havvindmøller på grundlag af ønsker eller hensyn, som ikke fremgår af lovgrundlaget.
Kommunalbestyrelsen i Assens har vindmøllesagen på dagsordenen onsdag aften. Se TV 2/Fyn kl. 19:30
Fakta om havmøller i Lillebælt
For at opnå den ønskede kapacitet for vindmølleparken på 160MW, er der to projekter i spil med henholdsvis de største og de mindste vindmøller, der kan komme på tale:
1. De største møller: 20 møller på 8MW, hvor hver mølle har en samlet højde på 192,5 meter med en vingelængde på 83,5 meter og 109 meter til nav.
Eller:
2. De mindste møller: 40 møller på 4MW, hvor hver mølle har en samlet højde på 165 meter med en vingelængde på 65 meter og 100 meter til nav.
- Budget for etablering af havmøllepark er cirka 1,6 milliarder kroner.
- Vindmølleparkens afstand til kysten på Vestfyn vil være 4 kilometer
- Vindmølleparken vil dække et areal på cirka 30 kvadratkilometer.
- Sønderborg Forsyning/kommune står bag projektet.
Læs mere her.
Minister: Drop vindmøller ved Helnæs
Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) tager nu bladet fra munden og opfordrer Sønderborg Forsyning til at genoverveje vindmøllepark i Lillebælt.
Der er blæst om de planlagte vindmøller i den sydlige del af Lillebælt. Nu melder den ansvarlige minister på området ud, at han helst ser, at planerne om en vindmøllepark i det område bliver droppet. Lars Christian Lilleholt (V), der er energi- og klimaminister mener, at tiden er løbet fra den slags kystnære vindmøller.
- Jeg vil opfordre Sønderborg til at genoverveje om det her projekt skal gennemføres. Der er massive lokale protester, og jeg vil opfordre til, at man lytter til protesterne og overvejer om det er en god ide at gennemføre det her projekt, siger energiminister Lars Christian Lilleholt, Venstre.
Det er Sønderborg Forsyning, der står bag planerne om at opføre en vindmøllepark i området. Forsyningsselskabet arbejder med to scenarier omkring møller.
Enten kommer der 40 møller med en højde på 165 meter eller også bliver der opsat 20 møller med en højde på 192,5 meters højde. Alle møller bliver opsat i den sydlige del af Lillebælt mellem Als og Helnæs. Møllerne der kommer tættest på land står fire kilometer fra kysten.
Modstand skader grøn omstilling
“Jeg vil opfordre Sønderborg til at genoverveje om det her projekt skal gennemføres.”
Energiministeren mener, at det skader mulighederne for at gennemføre den grønne omstilling, når man gennemfører opstilling af vindmøller på trods af lokal modstand.
- For mig at se, er det meget, meget vigtigt, at når der gennemføres projekter af den her karakter og størrelse, at der så er lokal opbakning. Hvis der ikke er lokal opbakning så er der en risiko for at opbakningen til hele den grønne omstilling, som er så vigtig for Danmark, risikerer at lide skibbrud, siger Lars Christian Lilleholt.
Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune (S) afviser ministerens kritik:
- Jeg mener, der er udbredt opbakning til grøn omstilling i befolkningen. Der vil dog altid være en vis modstand mod større grønne anlægsprojekter, men hvis vi skulle følge ministerens udlægning, så skal der være 100 procent opbakning i befolkningen. Dét vil spænde ben for alle fremtidige projekter, og ville have forhindret de mange grønne projekter, der allerede er gennemført igennem tiden.
Siden Sønderborg Forsyning begyndte planlægningen af vindmølleparken mellem Als og Fyn er reglerne for opstilling af vindmøller blevet ændret. Det betyder, at nye havvindmølleparker i dag skal stå længere fra kysten.
- Siden sidste valg har jeg med et stort flertal i Folketinget fået indført nye regler, der betyder, at kommunerne nu har mulighed for at gøre indsigelse mod vindmøller de første otte kilometer ude i vandet. De her møller står indenfor den grænse. Desværre gælder lovgivningen ikke i forhold til de her møller, men den gælder fremadrettet. Det er ganske voldsomt, at se på så store møller så tæt på land. Jeg kan sagtens forstå den lokale frustration der er, forklarer energiminister Lars Christian Lilleholt.
Assens glæder sig over opbakning
Borgmester i Assens, Søren Steen Andersen, Venstre, glæder sig over, at energiministeren nu er på banen med en opfordring til, at Sønderborg Forsyning dropper de planlagte møller.
- Det er et sjældent skarpt budskab fra en minister. Ministre er jo underlagt nogle helt særlige betingelser at arbejde under. Mininsterens krystalklare budskab er velkomment og lægger sig i forlængelse af Assens kommunes budskab, siger Søren Steen Andersen.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.