Ingen boykot: Fynsk firma fortsætter i Rusland
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den kendte Assens-virksomhed Broen sender ikke de russiske ansatte hjem.
Firmaet Broen fra Assens fortsætter deres produktion i Rusland.
Det slår den hollandske bestyrelsesformand Wim Pelsma fast overfor TV 2 Fyn.
Det betyder, at de cirka 140 ansatte i produktionen i Rusland fortsat er på arbejde. Ifølge Pelsma er det netop hensynet til de ansatte, der gør, at aktiviteterne i Rusland fortsætter. På trods af Ruslands invasion af Ukraine.
Asylcentret er genåbnet: Over 150 ukrainere er ankommet til Holmegaard
Det tidligere omdiskuterede asylcenter på Langeland skal være hjem for 220 ukrainske flygtninge.
Omkring 150-160 flygtninge er ankommet til Holmegaard Asylcenter ved Bagenkop.
De første flygtninge blev indkvarteret lørdag aften, mens der søndag og mandag kom flere til.
Siden sidste mandag har håndværkere og frivillige haft travlt med at gøre værelser, opholdsrum og fælleskøkkener klar til brug.
- Indkvarteringen er gået rigtig fint. Der har været travlt og der er stadig travlt. Der er masse løse ender, siger Ulrik Pihl, der er daglig leder for Holmegaard Asylcenter.
- Men alt det basale som senge og køkkener er klar.
Ifølge Ann Jeppesen, der er næstformand og aktivitetsleder i Røde Kors Langeland, er det positivt at der endnu ikke er kommet et fjernsyn på asylcentret.
- Vi har ikke fået fjernsyn op endnu. At se fjernsyn om nyheder fra deres hjemland lige nu, ville skabe endnu flere bekymringer, siger hun.
Holmegaard Asylcenter kan rumme op til 220 flygtninge. Daglig leder Ulrik Pihl forventer at indkvartere flere ukrainske flygtninge i løbet af ugen.
- Flere af værelserne mangler stadig lidt, men vi har et hav af frivillige som hjælper til, siger han.
De frivillige hjælper med mange forskellige opgaver blandt andet indkvartering af flygtninge og lege med børnene.
- Flere herboende ukrainere hjælper med tolkning på et praktisk niveau såsom hvor brugsen ligger, så de selv kan handle og lave mad, siger Ulrik Pihl.
Nu kan de slappe af
Ifølge Ulrik Pihl er de voksne ukrainere meget stille efter ankomsten til Holmegaard.
- Jeg ved, at de er fysisk og mentalt trætte. De har flygtet og været på Sandholmlejren, inden de kom hertil. Der er sket mange ting for dem, siger han.
- Børnene leger og griner, men børnene er helt sikkert også påvirket af situationen.
Ann Jeppesen oplever, at flygtningene meget gerne vil snakke trods sproglige udfordringer.
- Midt i hele ulykken tror jeg, at de har fundet ud af, at her er der ro, og her kan de slappe af.
- Jeg er forbavset over, at jeg næsten ser et smil hele tiden hos de ukrainske flygtninge.
Pusterum for de voksne
Holmegaard Asylcenter har en god dialog med Langeland Kommune, fortæller Ulrik Pihl og fortsætter:
- Vi arbejder på højtryk på at få undervisningen til børnene til at lykkes hurtigt, så forældrene samtidig kan få et pusterum, siger Ulrik Pihl.
- Vi vil gerne skabe en hverdagsstruktur.
Inden de ukrainske flygtninge ankom til Holmegaard, har flere lokale på Langeland hjulpet til for at gøre klar til deres ankomst på øen.
Her havde en af de lokale børn Jonis Habib fra 0.b på Ørstedskolen brugt alle sine penge på fredagsslik til de ankomne flygtninge.
- Vi har mange ansatte. Nogle har været ansat i 30-40 år. De ved nærmest ikke, hvad der foregår i Ukraine. De spørger os, hvad det egentlig er, der sker. Det ved de slet ikke noget om. Dem vil vi ikke svigte. De er en del af Broen-familien, siger Wim Pelsma, der er øverste chef i det store hollandske firma Aalberts N. V., der ejer Broen i Assens.
Ikke på grund af pengene
Broen er et hæderkronet firma, som de fleste vestfynboer kender. Firmaet er især kendt for deres ventiler til fjernvarme og naturgasanlæg. Det er 70 år siden, Broen blev skabt, men siden 1993 har det været en del af hollandske Aalberts N. V. Et firma med over 16.000 ansatte i hele verden. I spidsen for det hele er altså Wim Pelsma.
- Økonomisk er det russiske marked, som Broen har, under én procent af Aalberts-koncernens samlede omsætning. Så det er ikke på grund af pengene, at vi fortsætter – det er på grund af folkene, vi har derovre, siger Wim Pelsma og understreger, at Broens forretning i dag er større i både Polen, Danmark og Nordamerika.
Fynsk vognmandsfamilie er anklaget for storstilet fusk med førerkort
Anklager vil have den normale strafferamme sprængt i sag om fusk med køre- og hviletider.
En fynsk vognmand, hans samlever og deres søn bør ifølge anklagemyndigheden straffes ekstraordinært hårdt i en sag om snyd med førerkort i lastbilbranchen. Det fremgår af det omfattende anklageskrift i straffesagen, som indledes mandag ved Retten i Odense.
Ud over parret og sønnen er et ældre familiemedlem også tiltalt i sagen.
Alt i alt indgår der over 700 anklagepunkter i sagen, som drejer sig om udlån af såkaldte førerkort, som lastbilchauffører er udstyret med, og som bruges i forbindelse med bilens fartskriver til at sikre, at reglerne om køre- og hviletid overholdes.
Tilbage i februar 2021 blev vognmanden og sønnen anholdt efter længere tids efterforskning foretaget af politiets Tungvognscenter Syd. Med en dommerkendelse i hånden kunne politiet foretage ransagninger, og de to blev sigtet.
Siden fulgte en større efterforskning, og den har altså ført til, at der også er rejst sag mod vognmandens samlever og et ældre familiemedlem.
Brugte andres førerkort
Politiet og anklagemyndigheden mener, at chauffører i vognmandens virksomhed systematisk har anvendt førerkort, som tilhørte andre, og på den måde er hviletidsreglerne blevet knægtet.
Hvad angår vognmanden, samleveren og sønnen, mener anklagemyndigheden, at den sædvanlige strafferamme i sager af den type, skal sprænges. Det fremgår af anklageskriftet.
Retten kan ved en eventuel dom vælge at forhøje strafferammen med 50 procent.
Der er rejst tiltale for straffelovens bestemmelse om såkaldt personelfalsk. Det handler om at bryde loven ved at bruge et dokument, som var det ens eget, selv om det tilhører eller er udstedt til en anden.
Normalt straffes den slags med bøde eller fængsel i op til seks måneder, men det vil anklagemyndigheden altså have skærpet, for så vidt angår de tre.
Straffes med fængsel og bøde
Hvad vognmanden og sønnen angår, bør de både straffes med fængsel og bøde, lyder det i anklageskriftet.
Strafpåstanden mod samleveren og det ældre familiemedlem er en fængselsstraf.
Ud over de fire personer, så skal vognmandsselskabet også straffes med en bøde. Hvor stor den bør være, har anklagemyndigheden ikke tilkendegivet noget om i sagens anklageskrift.
Vognmandsfirmaet er anklaget for mere end 200 gange at have overtrådt en straffebestemmelse i enten straffeloven eller anden relevant lovgivning på området.
Alle anklagede nægter sig skyldige i sagen, der behandles over seks dage i retten frem til 5. april. Dommen afsiges muligvis først efterfølgende.
- Det er jo forfærdeligt at se, hvad der sker i Ukraine. Man kan næsten ikke holde ud at se det mere, når man ser tv. Det er en dårlig situation lige nu. Men vi har arbejdet med de folk i mange år. Vi vil ikke opgive vores folk derovre.
Usikre tider
Christian Rabjerg Madsen, der er politisk ordfører for Socialdemokraterne, roser de danske firmaer, der har indstillet aktiviteter i Rusland og understreger, at den danske regering er klar med råd og vejledning til virksomheder, hvis man ønsker at trække sig ud af det russiske marked. Men han har forståelse for, at situationen er svær for alle danske firmaer i Rusland lige nu.
- Der er ingen tvivl om, at alle de firmaer, der er aktive i Rusland, står overfor nogle vanskelige valg og usikre tider. Det afgørende for mig er, at de sanktioner, vi har vedtaget, bliver fulgt, siger Christian Rabjerg Madsen.
Broen i Assens
- I over 70 år har Broen været en førende leverandør med udvikling og produktion af intelligent ventilteknologi til regulering af vand, luft og gas.
- Siden 1993 har Broen været en del af den store hollandske koncern Aalberts N.V. Et selskab med over 16.500 ansatte i hele verden.
- Aalberts N.V. omsatte i 2021 for over 22 milliarder kroner.
Trussel fylder ikke endnu
Ifølge Wim Pelsma følger den øverste ledelse nøje situationen i Rusland. Man overholder og støtter de sanktioner, som EU har lavet. Truslen om, at Rusland vil overtage og nationalisere de udenlandske firmaer, fabrikker og butikker, der lukker ned, har man også bidt mærke i på det hollandske hovedkontor. Men indtil videre maner Wim Pelsma til ro.
- Det er ikke noget, der fylder lige nu. Lad os nu vente at se. Vi er der jo stadig.
Jysk har lukket deres 13 butikker i Rusland midlertidigt og sendt de ansatte hjem med løn. Et stort selskab som Carlsberg fortsætter de fleste af firmaets aktiviteter i Rusland. Her lyder forklaringen også, at man vil beskytte de cirka 8.000 ansatte.
24 tons træ skåret med motorsav reddede brødre fra konkurs
kopieret!
De har været ved at gå konkurs. Endda flere gange. Ikke fordi kreditorerne stod og rykkede i dem, langt fra, men fordi de tog chancer.
- Altså, det kan jeg vel godt fortælle, spørger Simon Pagh sin tvillingebror, Peter, der nikker, så han kan fortsætte.
- Vi stod ved en skillevej, og vidste ikke, om vi skulle fortsætte. Men så kom erhvervsmanden Thomas Wiberg, der var ved at indrette Work2gether kontorfællesskabet i det gamle tinghus i Svendborg og gav os en chance med at lave inventar. Det fik stor betydning for vores udvikling, indrømmer Simon Pagh.
Peter og Simon Pagh har skabt virksomheden Brødrene Pagh Furniture. Placeret i erhvervsbygninger lidt vest for Svendborg, produceres møbler og inventar til alt fra private bygninger og til udstillinger. Til det sidste hører kommende udstillinger for erhvervsvirksomheden Marius Pedersen samt Planetariet i København. Allerede afsluttet er en stor bænk, der i dag indgår i Utzon Center i Aalborg.
- Hvis ikke vi havde løst den opgave, så var vi helt sikkert gået konkurs. Vi havde fået 24 tons træ hjem, som vi i løbet af 14 dage savede til i dele, der i sidste ende skulle passe sammen med millimeters nøjagtighed. Var det ikke lykkedes, så…
De to brødre holder en pause, før de samtidig bryder ud i grin, og Simon Pagh fortsætter med at fortælle.
- Vi måtte købe motorsave til at skære i træet, for det kunne vore maskiner ikke klare. Vi stod i et par uger og skar og skar. Til sidst var vi så gode til det, at jeg tror, at vi kunne have skåret en ugle ud af træ med en motorsav, smiler Simon Pagh.
Begge er de udlært smede, hvilket både deres far og farfar også er. Oven i smede-titlen kan Peter Pagh også kalde sig snedker.
- 14 dage efter jeg var udlært smed, gik jeg i gang med snedker-uddannelsen. Vi havde aftalt, at en af os skulle tage den uddannelse, og jeg har altid syntes, at arbejdet med træ er spændende, siger Peter Pagh, der som eksamensopgave lavede et par lænestole, som gav ham rene 12-taller i karakter og udløste fagets højeste anerkendelse - sølvmedaljen - som varigt bevis.
Når man besøger de to brødre, står det hurtigt klart, at her hersker orden frem for alt. Brødrene og de to-tre ansatte, der går rundt i de store haller, roder ikke. Fejede gulve og materialer lagt i sirlig orden præger virksomheden overalt. Den samme orden hersker i de to brødres planer for fremtiden.
- Vi skal nok ikke være flere end ti ansatte. På den måde kan vi være en del af processen hele tiden. Vi egner os ikke til at sidde på kontor i månedsvis. Vi er håndværkere og har det bedst herude i produktionen, slår Peter Pagh fast.
Hans bror tøver lidt, før han åbner for en anden fremtidsvision for Brødrene Pagh Furniture.
- Hvis det går helt galt, og vi får stor succes, så bygger vi en ny virksomhed ude i industriområdet og ansætter en direktør og en salgsafdeling. Så kan de være der. Vi to kan så gå her og arbejde og udvikle og passe os selv, griner Simon Pagh.
Sneen smelter - ekstremt vådt overalt
kopieret!
Der er i løbet af natten faldet godt med sne flere steder på Fyn. TV 2 Fyn følger vejret og trafikken her.
Snevejr 6. januar
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Voldsomt vejr truer tirsdag
kopieret!
Knap er mandagens våde snevejr og blæst ovre, før det selvsamme lavtryk skal til at samle kræfterne og gøre sig endnu mere væsen af sig.
Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig nemlig landet og Fyn. Det betyder, at der bliver skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk vind til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.
Vindstødene kan i løbet af natten komme op og ramme 24-26 m/s på Fyn, ifølge DMI.
Pludselig nævnte Golden Globe-værten Novo Nordisk vidundermiddel
kopieret!
Den amerikanske komiker Nikki Glaser nævnte det danske diabetesmiddel Ozempic, da hun natten til mandag dansk tid bød velkommen til Golden Globe-prisuddelingen i Los Angeles.
Det skete under den traditionsrige monolog, hvor Golden Globe-værten typisk både roser og gør grin med Hollywoods største skuespillere.
- Velkommen til den 82. udgave af Golden Globe-uddelingen: Ozempics største aften, sagde den 40-årige komiker.
Ozempic er udviklet af den danske medicinalgigant Novo Nordisk. Det er et diabetesmiddel, men det medvirker også til vægttab.
Novo Nordisk har fornyligt gjort sit indtog på Fyn med en megafabrik i området Tietgen Nord uden for Odense.
Vinteren slutter mandag - men regnen kan give nye problemer
kopieret!
Efter en søndag med sne og stedvis isglatte veje bliver mandag en overskyet dag med enkelte regnbyger og temperaturer op mellem fem og otte grader.
Samtidig bliver det en blæsende dag med jævn til hård vind mellem syd og sydvest.
Regnen kan give trafikale udfordringer i løbet af dagen, da den kan samle sig i store vandpytter på vejene, der kan forårsage akvaplaning.
Kvinde død efter brand i rækkehus
kopieret!
En 76-årig kvinde er søndag aften død, efter en brand brød ud i hendes hjem på Kirkendrupmarken i det nordvestlige Odense.
Det oplyser Milan Holck, vagtchef ved Fyns Politi.
- Vi fik anmeldelsen klokken 19.57, og ved ankomst kunne man konstatere at den 76-årige var omkommet i branden, siger han.
Politiet har færdiggjort de indledende undersøgelser på stedet, og vil fortsætte med en brandundersøgelse mandag morgen. Undersøgelsen foretages ifølge vagtchefen altid, når man ikke er helt sikre på årsagen til en brand.
- Det tyder lige nu mere på, at dødsfaldet er sket i forbindelse med en ulykke, end at der ligger noget kriminelt bag. Jeg vil dog ikke konkludere på noget, før vi har resultatet af undersøgelsen, siger vagtchefen.
Kun kvinden var på adressen, da redningsmandskab kom frem. Politiet har underrettet kvindens pårørende om det tragiske dødsfald.
Viktor Axelsen kastede stjernestøv over tidligere klub: - Han tager sig tid til folk
kopieret!
Lørdag blev Viktor Axelsen kåret til årets sportsnavn for tredje gang som den første atlet nogensinde.
Hjemme i barndomsklubben, Odense Badminton Klub har Viktor Axelsen fortsat kæmpe betydning som rollemodel og forbillede for de unge spillere.
Han træner der stadig sommetider - senest lørdag - inden han fik prisen årets sportsnavn. Men når superstjernen kommer i klubben, er han ganske ydmyg.
Det fortæller Lennart Engler, der er træner i Viktor Axelsens tidligere badmintonklub, OBK, i videoen ovenover.
Nye afgifter får folk til at kigge mod elbiler
kopieret!
Årets første weekend er lig med nytårskur og åbent hus hos bilforhandlerne. I år skete det i skyggen af nye afgiftsstigninger på benzin og diesel.
Hos N. Kjær Biler i Svendborg var hele arbejdsstyrken kaldt ind. For dyrere benzin og diesel har på ingen måde fået interessen for åbent hus hos bilhandlerne til at dale. Tværtimod.
Men interessen var til gengæld koncentreret om elbilerne. Nye modeller vælter ind på det danske marked. Det er ikke fordi, der slet ikke sælges benzinbiler længere. Men hovedinteressen hos de potentielle købere, TV 2 Fyn mødte, var helt klart rettet mod elbiler.
Se mere i videoen ovenover.
Flere centimeter sne på vej - det skal du være opmærksom på mandag morgen
kopieret!
Der vil falde sne i hele Danmark i løbet af søndag aften og ud på mandag morgen.
Det oplyser Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau.
Sneen vil særligt falde i Nordjylland. Her ventes mellem 10 og 15 centimeter sne, mens der i resten af landet ventes mellem 2 og 10 centimeter.
- Nedbøren starter som sne, men vil gå over i slud og regn relativt hurtigt. I Nordjylland er der koldt i længere tid, og derfor forventer vi mere sne der, siger Mette Wagner.
Farligt vejrfænomen
Af DMI's hjemmeside fremgår det, at en varmfront bevæger sig op over landet sidst på eftermiddagen søndag. I overgangen fra sne til regn er der en kortvarig risiko for isslag.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Travl dag i vente
Hos SOS Dansk Autohjælp forventer man ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Det er især døde bilbatterier, som kan give travlhed, men også glatte varer, advarer Anette Bjørn Juncher.
- Man skal huske, at vejbanerne kan være kolde, og kommer der noget nedbør, så bliver vejene glatte, så kør hjemmefra i god tid, lyder rådet.
På Vejdirektoratets hjemmeside kan du se, hvor de advarer om glatte veje.
Frustrationerne vokser - stort kystprojekt udsat for tredje gang
kopieret!
Alle fynske kommuner arbejder med at få sikret deres kyster mod ødelæggende vandmasser.
Men i Nordfyns kommune er politikerne frustrerede. Her er deres store kystsikringsprojekt til 115 millioner kroner endnu en gang stødt ind i en bureaukratisk mur.
Projektet hedder Bogense Kystdiger og skal dække en 7,5 kilometers strækning omkring Bogense. Men projektet har fået en række klager fra berørte grundejerforeninger og virksomheder.
- Ikke godt nok
De klager har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke nået at behandle til den forventede tid, og nu frygter politikerne, at stormfloderne kommer hurtigere, end myndighederne arbejder.
- Det er simpelthen bare ikke godt nok, lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Anders Thingholm (K), der i videoen ovenover peger fingre ad regeringen.
Nordfyns kommune vil gerne kunne arbejde videre med kystbeskyttelsen, da det ikke er denne, som klagerne er utilfredse med, men blot hvor stort et økonomisk bidrag, de skal stå for.
Afhængig af udfaldet af klagenævnets kommende afgørelse, vurderer Nordfyns Kommune, at projektet i bedste fald kunne startes op til sommer 2025 på udvalgte strækninger, idet digerne skal nå at være bevokset med et stærkt græslag inden efterårets og vinterens storme.
Pligtsejr genskaber Odenses forspring i håndboldligaen
kopieret!
11 kampe og 11 sejre står der nu ud for Odense Håndbold i toppen af kvindernes håndboldliga.
I egen hal havde fynboerne som ventet ikke de store problemer med at besejre Aarhus Håndbold, der blev slået 28-19 efter 14-11 ved pausen.
Dermed er der igen to points afstand fra Odense og ned til Team Esbjergs regerende mestre i tabellen. Esbjerg besejrede lørdag ligaens nummer tre, Ikast Håndbold.
Axelsens far afslører: - Viktor døjede lidt med dumt humør før flot sæson
kopieret!
Lørdag aften kunne Viktor Axelsen lade sig hylde med ikke kun én, men to kåringer.
Først offentliggjorde B.T. ham som vinder af B.T. Guld. En pris, som han fik på baggrund af stemmer fra Danmarks 40 største atleter.
Senere kunne han lade sig hylde i Boxen i Herning ved “Sport 2024”, hvor han for tredje gang i karrieren blev kåret som “Årets sportsnavn”.
Men da 2024 tog sin begyndelse så det langt fra ud til, at Viktor Axelsen skulle hædres i den grad, som det endte med, fortæller hans far Henrik til Ekstra Bladet:
- Viktor døjede lidt med en dum ryg og et dumt humør i starten, men så fik han det alligevel til at flaske sig, og han toppede op til OL, som han skulle.
Stærk Odense-start sikrer vigtig udesejr over Herlev
kopieret!
Syv effektive minutter i første periode var nok for ishockeyholdet Odense Bulldogs, der søndag vandt 4-3 på udebane over Herlev Eagles i Metal Ligaen.
De fynske gæster sendte pucken i nettet tre gange fra minut 10 til 17 i første periode, og selv om Herlev efterfølgende viste god moral og fightede sig tilbage, holdt Odense til sidst stand.
Med sejren cementerer Odense andenpladsen bag det suveræne førerhold, Herning Blue Fox. Herlev ligger nummer fire - fem point bag Odense.