Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Anklager vil have den normale strafferamme sprængt i sag om fusk med køre- og hviletider.
En fynsk vognmand, hans samlever og deres søn bør ifølge anklagemyndigheden straffes ekstraordinært hårdt i en sag om snyd med førerkort i lastbilbranchen. Det fremgår af det omfattende anklageskrift i straffesagen, som indledes mandag ved Retten i Odense.
Ud over parret og sønnen er et ældre familiemedlem også tiltalt i sagen.
Efter ny rapport: Alarmerende mange har ondt i sjælen i Odense
Andelen af mennesker, der oplever problemer med det mentale helbred er stødt stigende i Odense. Det er alarmerende mener rådmand.
Hver femte Odenseaner har problemer med sit mentale helbred, og hver tredje oplever et højt stressniveau. Det viser de nyeste tal fra en rapport, som har fået navnet "Sund Odense", som skal klargøre Odense kommunes sundhedsprofil.
Der er over 171.000 Odenseanere over 16 år, og det er deres mentale og fysiske sundhed, som rapporten skal klargøre. Rapporten er lavet på baggrund af over et 4500 besvarelser af Odenseanere over 16 år.
Hver femte har ondt i sjælen
Tallene i rapporten viser flere ting. Alt fra hvordan man selv vurderer sit helbred til, hvordan ens livskvalitet er.
I forhold til Odenseanernes mentale helbred svarer 21.1% - cirka hver femte - at de har problemer med deres mentale helbred. Det er en stigning på omkring 8.3% siden 2010. Det er et kæmpe problem, lyder det fra Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (Kons.)
- Jeg tænker først og fremmest, at det er alarmerende tal vi ser. Specielt de her tal om mentalt helbred og stress er særligt alarmerende.
Rådmanden er overrasket over, at det står så skidt til med den mentale sundhed i Odense.
- Det overrasker mig, men jeg synes faktisk også, at det er skræmmende, at det står så slemt til, som det viser. Det ser meget værre ud, end nogen af os havde regnet med.
- Jeg tror også Covid har eskaleret den dårlige udvikling forsætter han.
Der er særligt en gruppe, som er særligt ramt af problemer med den mentale helbred, viser Sund Odense.
- Jeg synes det er specielt alarmerende, at det er den yngre målgruppe - og særligt de unge piger, der fortæller, at de har det rigtig dårligt.
Resultaterne af rapporten viser også, at hver 3. Odenseaner føler et højt stressniveau.
- Det ærger mig, at vi ikke har taget hånd om det før, men vi har også haft to år med covid, hvor fokusset har været der.
Det skal ændres
Man kan endnu en pege på de præcise faktorer, der gør, at det står til i Odense som det gør, men Tommy Hummelmose mener, at det er på tide, at man skal gøre noget rent politisk.
- I Sundhedsudvalget bliver vi nødt til at tage fat i de eksperter, som ved noget om det her. Blandt andet hvorfor det står så skidt til i den yngre målgruppe.
- Vi skal grave et spadestik dybere ned, for at finde ud af, hvad grunden til det her er, så vi kan sætte ting i gang, som hjælper de unge mennesker.
Udover stressniveauet og det mentale helbred, så slår rapporten også ud på et andet væsentligt punkt. Livskvaliteten i Odense er også faldende, hvis man ser på resultaterne. Her svarer omkring 71%, at de vurderer deres livskvalitet som god. Det er 8,4 procentpoint færre end i 2010.
- Jeg synes situationen er ganske alvorlig, og vi skal huske, at det er mennesker, der fortæller, at de faktisk ikke har det specielt godt. Når livskvaliteten falder, så er der en masse andre ting, der også kan følge med f.eks. kosten.
Rapporten viser også, at Odenseanerne ryger mindre end tidligere, samt drikker mindre.
Alt i alt indgår der over 700 anklagepunkter i sagen, som drejer sig om udlån af såkaldte førerkort, som lastbilchauffører er udstyret med, og som bruges i forbindelse med bilens fartskriver til at sikre, at reglerne om køre- og hviletid overholdes.
Tilbage i februar 2021 blev vognmanden og sønnen anholdt efter længere tids efterforskning foretaget af politiets Tungvognscenter Syd. Med en dommerkendelse i hånden kunne politiet foretage ransagninger, og de to blev sigtet.
Siden fulgte en større efterforskning, og den har altså ført til, at der også er rejst sag mod vognmandens samlever og et ældre familiemedlem.
Brugte andres førerkort
Politiet og anklagemyndigheden mener, at chauffører i vognmandens virksomhed systematisk har anvendt førerkort, som tilhørte andre, og på den måde er hviletidsreglerne blevet knægtet.
Hvad angår vognmanden, samleveren og sønnen, mener anklagemyndigheden, at den sædvanlige strafferamme i sager af den type, skal sprænges. Det fremgår af anklageskriftet.
Dyrere brød og kager:
- Jeg bliver ked af, at jeg skal pålægge mine kunder den byrde
Fødevareindustrien er hårdt presset af prisstigninger, både grundet energipriser og krigen i Ukraine. Det mærker bageren i Broby, der må sætte priserne op.
Der bliver stadig æltet dej i Byens Bager i Broby, og kunderne udvælger fortsat bagværk til morgenmad og aftenkaffe i de fynske hjem.
Men det er blevet dyrere for alle parter at spise og producere brødet, som osten skal lægges på og kaffen skal drikkes til.
- Det gør mig da ked af det og usikker på fremtiden i sådan et lille bageri, som jeg har. Jeg kan ikke køre i mange år med underskud, siger Signe Duvander, der er bagermester i Byens Bager og tidligere på ugen måtte sætte priserne op på flere af sine varer.
- Vi har ladet alt småwienerbrød stige med en krone, det større bagværk er steget med fire kroner.
Krig på flere fronter
Priserne på brød steg allerede før krigen i Ukraine, men markedsanalytiker ved Agrocom.dk Palle Jakobsen vurderer, at der vil komme endnu højere prisstigninger.
- Vi har set prisstigninger på fødevarer og skal regne med yderligere. Det er de produkter, der går direkte korn i som pasta og brød, der bliver ramt i første omgang, siger han.
“De skal jo betale mere for at varme brødet op, så det er jo logik”
Signe Duvander har en kornsilo med plads til 4,5 ton mel stående uden for bageriet, men små dunk på siloen afslører, at hvedemelen er ved at slippe op.
- Jeg skal have hvedemel i næste uge, så det er jo altid spændende, hvad det kommer til at koste, siger hun, for melet kan hun ikke undvære.
- Det er jo den største ingrediens overhovedet.
Selvom bagermesteren snart ikke har mere hvedemel, så skal hverken hun eller bagerens kunder frygte at opleve decideret mangel på mad.
- For os betyder det jo bare, at priserne går i vejret. For folk i udviklingslande, som er dybt afhængige af billig hvede fra sortehavet, er det er kæmpe problem. De kan ikke blive ved med at byde priserne i vejret. Det har de slet ikke penge til, påpeger Palle Jakobsen.
Forstående kunder
Selvom priserne stiger, har Signe Duvander forsøgt at skabe så milde omstændigheder i bagerforretningen som muligt.
- Vi har valgt at brede det ud så meget som muligt, så man ikke lægger så meget mærke til prisstigningerne, siger hun.
Men trods et par kroner hist og her ekstra på brød og kager, har kunderne ikke planer om at stoppe med at handle hos Byens Bager i Broby.
- De skal jo betale mere for at varme brødet op, så det er jo logik, siger Birthe Lyngvald, der er pensionist og bor i Trunderup.
Så meget er maden steget i februar 2022:
Brød: 7,3 %
Mel og gryn: 5,4 %
Morgenmadsprodukter: 5,5 %
Okse- og kalvekød: 10,2 %
Fjerkræ: 3,4 %
Svinekød: 0,2 %
Smør: 16,3 %
Mælk: 14,3 %
Yoghurt: 14,0 %
Ost: 12,4 %
KILDE: Danmarks Statistik
- Vi skal nok klare det, men alt det, der skulle gå til det sjove, går jo bare til forbrug, siger Bo Rasmussen, der bor i Brenderup.
Alligevel påvirker det bagermesteren, at hun skal udsætte kunderne for dyrere varer.
- Jeg bliver ked af, at jeg skal pålægge mine kunder den byrde, at de bliver presset, som de jo er i forvejen. Det er jo ikke kun mit brød, det er også deres smør, benzin og gas og det hele, siger Signe Duvander.
Retten kan ved en eventuel dom vælge at forhøje strafferammen med 50 procent.
Der er rejst tiltale for straffelovens bestemmelse om såkaldt personelfalsk. Det handler om at bryde loven ved at bruge et dokument, som var det ens eget, selv om det tilhører eller er udstedt til en anden.
Normalt straffes den slags med bøde eller fængsel i op til seks måneder, men det vil anklagemyndigheden altså have skærpet, for så vidt angår de tre.
Straffes med fængsel og bøde
Hvad vognmanden og sønnen angår, bør de både straffes med fængsel og bøde, lyder det i anklageskriftet.
Strafpåstanden mod samleveren og det ældre familiemedlem er en fængselsstraf.
Ud over de fire personer, så skal vognmandsselskabet også straffes med en bøde. Hvor stor den bør være, har anklagemyndigheden ikke tilkendegivet noget om i sagens anklageskrift.
Dykkere fandt vaskemaskiner og løbehjul i havnen:
- Hvis vi vil færdes i havet, skal vi passe på det
Søndag var 40 frivillige dykkere taget til Odense Havn for at fjerne affald på bunden af havet, der er skadeligt for havmiljøet.
Når man går en tur langs Odense Havn er det ikke til at se, hvor meget havnebassinet gemmer på.
Men det fik 40 frivillige dykkere lov til at se på tætteste hold, da de søndag hoppede i vandet med våddragt, dykkerflasker og masser af optimisme og dykkede mod bunden.
Diving2000, Os Om Havet og Voi havde søndag inviteret til store oprydningsdag for dykkere og kajakroere for at få ryddet havnen for affald.
- Lige præcis den type arrangement kan kun blive en succes. Enten finder vi ikke så meget, og så er det en succes, at havnebassinet er rent og pænt. Ellers finder vi en masse, og så er det en succes, at vi får det op, siger Tobias Theil Madsen, der er souschef i Diving2000.
Chokeret hver gang
Det er ikke hvad som helst, de mange dykkere på skift smider op på land søndag formiddag.
- Man bliver lige chokeret hver gang. Af alt det affald, der ligger i havet, der havner 70 procent på bunden. Så når man går en tur og ser, hvad der ligger, skal man altså lige gange det op, siger Jamilla Lilja, der der formand for organisationen Os Om Havet.
“Jeg håber, at nogen får sig lidt af en øjenåbner, for affaldet er stadig tilstede”
Blandt fangsten er gamle, rustne cykler, flasker, glas, indkøbsvogne og endda en vaskemaskine.
En øjenåbner
På 3,5 timer gav alle mand hele armen med at få bugt med de ting, der gemte sig under overfladen. I alt dukkede 1.091 kilo affald op.
- Vi går meget op i som dykkere, at hvis vi vil færdes i havet, skal vi passe på det, siger Camilla Fejerskov Frandsen, der var med til at dykke efter affald på bunden.
Flere gange om året bliver der afholdt arrangementer som den søndag.
- Jeg håber, at nogen får sig lidt af en øjenåbner, for affaldet er stadig tilstede. Det ligger stadig på bunden og forurener det miljø, vi har i vandet, siger Tobias Theil Madsen.
Plastik i havet
I de senere år har Danmarks Naturfredningsforening registreret plast i maven på:
- 95 procent af undersøgte havfugle (mallemukker).
- 20-30 procent af de undersøgte fiskemaver indeholder plast
- 4 ud af 5 blåmuslinger indeholder plast.
80 procent af plastaffald i havet på verdensplan kommer fra aktiviteter på land: Åbne lossepladser, industri, udledninger fra stormflodsafløb, ubehandlet spildevand og turisme, der efterlader affald på strande og kyster.
20 procent af plastaffaldet i havet kommer fra aktiviteter på havet: Containertransport, færger og krydstogtsskibe, offshore industri (olie- og gasplatforme), illegal dumping på havet, efterladt fiskeriudstyr som net og liner.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
Vognmandsfirmaet er anklaget for mere end 200 gange at have overtrådt en straffebestemmelse i enten straffeloven eller anden relevant lovgivning på området.
Alle anklagede nægter sig skyldige i sagen, der behandles over seks dage i retten frem til 5. april. Dommen afsiges muligvis først efterfølgende.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her