13. mar. 2022 kl. 14:53

Efter ny rapport: Alarmerende mange har ondt i sjælen i Odense

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Andelen af mennesker, der oplever problemer med det mentale helbred er stødt stigende i Odense. Det er alarmerende mener rådmand.

Hver femte Odenseaner har problemer med sit mentale helbred, og hver tredje oplever et højt stressniveau. Det viser de nyeste tal fra en rapport, som har fået navnet "Sund Odense", som skal klargøre Odense kommunes sundhedsprofil.

Der er over 171.000 Odenseanere over 16 år, og det er deres mentale og fysiske sundhed, som rapporten skal klargøre. Rapporten er lavet på baggrund af over et 4500 besvarelser af Odenseanere over 16 år. 

Hver femte har ondt i sjælen 

Tallene i rapporten viser flere ting. Alt fra hvordan man selv vurderer sit helbred til, hvordan ens livskvalitet er. 

I forhold til Odenseanernes mentale helbred svarer 21.1% - cirka hver femte - at de har problemer med deres mentale helbred. Det er en stigning på omkring 8.3% siden 2010. Det er et kæmpe problem, lyder det fra Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (Kons.) 

- Jeg tænker først og fremmest, at det er alarmerende tal vi ser. Specielt de her tal om mentalt helbred og stress er særligt alarmerende. 

Læs også: Ukrainere rykker ind på Holmegaard: Jonis har brugt alle sine penge på fredagsslik til flygtninge
Gå tilbage Del
12. mar. 2022 kl. 19:57

Ukrainere rykker ind på Holmegaard: Jonis har brugt alle sine penge på fredagsslik til flygtninge

Ole Holbech

Lørdag aften rykker flygtninge ind på Holmegaard, der skal være asylcenter for de ukrainere, der kommer til landet. Og mange frivillige har hjulpet med klargøring på forskellige måder.

Jonis Habib er kørt med sin bedstefar fra Rudkøbing lørdag formiddag. På skødet står en stor kasse fyldt med slik, som han vil give til de børn, der fra lørdag aften rykker ind på Holmegaard Asylcenter ved Bagenkop.

Han går i 0.b på Ørstedskolen og sad en dag på det sociale medie Tiktok, da en video af et grædende barn fra Ukraine dukkede op.

- Jeg tænkte bare på de børn og synes, at det er synd. Så købte jeg slik for mine penge, siger Jonis Habib, der har brugt de penge, der skulle have gået til hans fredagsslik på kassen fyldt med godter til de ukrainske børn.

Hjælp fra stor og lille

Der har været travlt på Holmegaard siden mandag, hvor håndværkere og frivillige har været i færd med at gøre værelser, fælleskøkkener, opholdsrum og andre dele af centret klar til at modtage op mod 200 flygtninge i den kommende tid.

- Telefonen har ikke stået stille de seneste to døgn, for der har været stor interesse for at hjælpe, siger Ann Jeppesen, der er næstformand og aktivitetsleder i Røde Kors Langeland.

“Cykler er noget af det bedste, vi kan få fat i”

— Ann Jeppesen, næstformand og aktivitetsleder i Røde Kors Langeland

Inge Nielsen, der bor i Bagenkop, er lørdag middag mødt op Holmegaard for at hjælpe til, hvor der er brug for det. Med sig har hun blandt andet en stak halsedisser.

- Jeg har strikket for Røde Kors de seneste seks år. De leverer garn, som blandt andet kommer fra dødsboer, og der har jeg strikket en masse halsedisser af garnresterme, siger hun og tilføjer:

- Jeg har 24 med, der ikke er blevet solgt, som jeg gerne vil give til ungerne. For der er koldt her og man skal aldrig være bange for at række hånden ud.

Ole Holbech
Inge Nielsen har strikket en masse halsedisser af garnrester, som hun vil give til de ukrainske flygtninge på Holmegaard.

Har brug for cykler

De nye beboere fra Ukraine ankommer formentligt lørdag aften ved 20-tiden med en bus fra Sandholmlejren, som er Danmarks største asylcenter. Derfor var der ikke nogen til at tage imod slik fra Jonis Habib og halsedisser fra Inge Nielsen tidligere på dagen.

Lige nu går en stor del af tiden med rengøring og praktisk hjælp, men Ann Jeppesen opfordrer stadig folk til at bidrage med genstande til asylcentret - dog med lidt forbehold.

- Vi er nødt til at vurdere, hvor gamle børnene er, hvor mange der kommer og hvad, vi skal lave med dem samt hvad de voksne mangler. For mange vil gerne donere, men så længe vi ikke kender behovet, så må vi vente lidt og se. Men legetøj til børnene og personlig pleje kan vi godt bruge, forklarer hun.

Dog er der særligt én ting, de godt kunne få brug for.

- Cykler er noget af det bedste, vi kan få fat i, siger Ann Jeppesen og forklarer, at det gør det lettere at komme ind til byen og handle.

Rådmanden er overrasket over, at det står så skidt til med den mentale sundhed i Odense. 

- Det overrasker mig, men jeg synes faktisk også, at det er skræmmende, at det står så slemt til, som det viser. Det ser meget værre ud, end nogen af os havde regnet med. 

- Jeg tror også Covid har eskaleret den dårlige udvikling forsætter han. 

Der er særligt en gruppe, som er særligt ramt af problemer med den mentale helbred, viser Sund Odense.

- Jeg synes det er specielt alarmerende, at det er den yngre målgruppe - og særligt de unge piger, der fortæller, at de har det rigtig dårligt. 

Resultaterne af rapporten viser også, at hver 3. Odenseaner føler et højt stressniveau. 

- Det ærger mig, at vi ikke har taget hånd om det før, men vi har også haft to år med covid, hvor fokusset har været der. 

Det skal ændres

Man kan endnu en pege på de præcise faktorer, der gør, at det står til i Odense som det gør, men Tommy Hummelmose mener, at det er på tide, at man skal gøre noget rent politisk. 

- I Sundhedsudvalget bliver vi nødt til at tage fat i de eksperter, som ved noget om det her. Blandt andet hvorfor det står så skidt til i den yngre målgruppe.

- Vi skal grave et spadestik dybere ned, for at finde ud af, hvad grunden til det her er, så vi kan sætte ting i gang, som hjælper de unge mennesker. 

Læs også: William afprøvede alt fra badminton til skydning: - Det er fedt
Gå tilbage Del
12. mar. 2022 kl. 22:18

William afprøvede alt fra badminton til skydning: - Det er fedt

Andreas Jarvel

Sportslørdag var efter sidste års aflysning tilbage til stor glæde for besøgende, sportsforeninger og arrangør.

Omkring 200 personer stod allerede inden dørene åbnede klar ude foran indgangen til Odense Idrætspark, der som så mange gange før dannede rammen om Sportslørdag.

Og klokken 13.00 kunne de sportsglade fynboer så træde indenfor, hvor et hav af fynske foreninger stod klar til at præsentere netop deres sport. Og det var tiltrængt efter sidste år, hvor arrangementet blev aflyst på grund af corona.

De fynske gæster kunne prøve kræfter med alt fra amerikansk fodbold og squash til banecykling og curling. Op mod 30 sportsgrene fordelt på tre haller, isstadion og Thorvald Ellegaard cykelarena.

13-årige William Damsgaard fra Odense og hans far var to af de besøgende, som var dukket op for at afprøve de mange forskellige sportsgrene.

- Det er fedt fordi, man kan prøve en hel masse sport, man ikke lige har tænkt på eller overhovedet kendte til, siger William Damsgaard efter han har haft en duel med sin far på badmintonbanen.

Michael Damsgaard er helt enig med sin søn.

- Det der med at prøve en masse forskelligt, man ikke har prøvet før, det er virkelig fedt, fortæller han.

Andreas Jarvel
Der var stor koncentration hos William Damsgaard, da han spillede badminton mod sin far.

William Damsgaard går til spejder, men han har tænkt på at prøve nogle af de ting, som han også har mulighed for til Sportslørdag.

- Jeg har overvejet at gå til skydning, og måske også prøve faldskærmsudspring, siger den 13-årige odenseaner.

Mens han siger det kommer hans mor og lillebror tilbage. De har været inde i den anden hal, hvor de blandet andet har prøvet kræfter med basket og så selvfølgelig fodbold. For det er den store interesse for lillebroren, så når muligheden for at spille fodbold med stjerner som Bashkim Kadrii, Isam Jebali og Hans Christian Bernat fra OB’s superligahold, så skal den udnyttes.

Men William Damsgaards mor er ikke helt vild med idéen om faldskærmsudspring. Så for nu går han mod geværerne og pistolerne, som Særslev Skytteforening har med.

Vigtigt at skaffe medlemmer

Og netop den nordfynske skytteforening er en af de sportsgrene, som mange gerne vil prøve. Flere står i kø for at teste sigtekornet.

- Skydning er altid et stort trækplaster, når vi er herude, siger Kent Madsen.

Han er formand for Særslev Skytteforening, og har været det i halvandet år efter han overtog tjansen fra sin far.

Andreas Jarvel
Dagen igennem har riflerne hos Særslev Skytteforening været populære.

Og det er vigtigt, at mange fynboer forsøger at ramme plet med geværerne, som i dagens anledning er laserstyret.

- Vi er her for at vække folks interesse og få nye medlemmer. Vi kæmper hårdt for at skaffe medlemmer. Jeg har en forhåbning om, at der kommer tre til fem nye medlemmer efter i dag, fortæller Kent Madsen.

Foreningen har 160 medlemmer, men mistede sidste år under corona cirka 20 procent af medlemmerne.

Han understreger at det udover muligheden for nye medlemmer til skytteforeningen også er en sjov dag for medlemmerne.

Intet er som det plejer

Blandt de mange larmende og grinende børn og den tiltagende lugt af sved – som ikke mindst kommer fra hallen, hvor der bliver sprunget på trampolin og dyrket gymnastik – dribler Jeanette Lund Clausen rundt.

Hun er projektleder hos Destination Fyn og har det overordnede ansvar fra Sportslørdag. Og hun har været meget tilfreds med dagen.

- Jeg synes, det er gået godt. Der er glade folk, og det virker som om, at det rent faktisk har været dejligt at kunne prøve tingene igen, siger Jeanette Lund Clausen.

Da coronaen sidste år satte en stopper for Sportslørdag blev det i stedet omdannet til en sportsuge, der foregik digitalt.

Men det er altså ikke det samme, og derfor var målet i år ikke et vist antal besøgende.

- Målet var at afholde et fysisk event, og så give dem, der kom, en god dag, forklarer projektlederen.

Andreas Jarvel
En række af OB's superligaspillere var mødt op til en omgang bold og autografskrivning.

Inden corona tiltrak Sportslørdag normalt omkring 5.000 gæster. Men uden at have tal på, hvor mange der har været forbi i år, så er det ikke det samme.

- Der har ikke været så mange, som der plejer. Og det er vi egentlig ikke overrasket over. Vi kender ikke til ”plejer” længere. Vi ved ikke, hvordan folk reagerer efter corona, siger Jeanette Lund Clausen.

Desuden er Sportslørdag i år flyttet til marts, hvor det normalt afholdes i januar. Det betyder, også noget i forhold til, hvor mange der har tid og lyst til at dukke op.

Selvom deltagerantallet i år ikke når de normale højder, så er Jeanette Lund Clausen helt klar til at arrangere det hele igen næste år.

Og til den tid vil familien Damsgaard formentlig også være at finde i Odense Idrætspark.

- Vi kan helt bestemt godt forestille os at komme tilbage næste år, fortæller Michael Damsgaard.

Om det så er blevet til faldskærmsudspring eller ej, må tiden vise.

Udover stressniveauet og det mentale helbred, så slår rapporten også ud på et andet væsentligt punkt. Livskvaliteten i Odense er også faldende, hvis man ser på resultaterne. Her svarer omkring 71%, at de vurderer deres livskvalitet som god. Det er 8,4 procentpoint færre end i 2010. 

- Jeg synes situationen er ganske alvorlig, og vi skal huske, at det er mennesker, der fortæller, at de faktisk ikke har det specielt godt. Når livskvaliteten falder, så er der en masse andre ting, der også kan følge med f.eks. kosten. 

Rapporten viser også, at Odenseanerne ryger mindre end tidligere, samt drikker mindre.  

22. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her