Dyrere brød og kager:
- Jeg bliver ked af, at jeg skal pålægge mine kunder den byrde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fødevareindustrien er hårdt presset af prisstigninger, både grundet energipriser og krigen i Ukraine. Det mærker bageren i Broby, der må sætte priserne op.
Der bliver stadig æltet dej i Byens Bager i Broby, og kunderne udvælger fortsat bagværk til morgenmad og aftenkaffe i de fynske hjem.
Men det er blevet dyrere for alle parter at spise og producere brødet, som osten skal lægges på og kaffen skal drikkes til.
Priserne stiger: Flæskestegen og frikadellerne bliver det næste
Fødevarepriserne eksploderer, men svinekød er stadig billigt. Landbruget forventer dog, at flæskestegen og frikadellerne vil blive dyrere i løbet af det næste halve års tid.
Den strengt symmetriske hovedbygning fra 1858 med de kamtakkede gavle rejser sig stateligt i landskabet denne formiddag i marts, hvor solen netop er trængt igennem rimtågen.
Vi er på vej ud til Sludegaard på Østfyn tæt ved landsbyen Frørup. Herfra driver planteavler og svineproducent Finn Eskelund Andersen sit landbrug. 560 hektar med planteavl og en årlig produktion på 30.000 slagtesvin.
Gårdejeren tager venligt imod os på gårdspladsen, og ret hurtig falder vi i snak om eftervirkningerne fra pandemien, som har sat sit præg på gårdens driftsomkostninger i form af stigende priser på energi, kunstgødning og foder.
Som planteavler har Finn Eskelund Andersen dog ikke noget at klage over. Prisen på korn er steget 40 procent siden sidste år.
- Det koster mig op til 1000 til 1200 kroner ekstra pr hektar at strø kunstgødning, men den del får jeg fint tilbage på den højere kornpris. Set med planteavlernes briller ser situationen ganske fornuftig ud.
Til gengæld ser det noget mere sløjt ud for svineproduktionen.
- De stærkt stigende omkostninger til foder og energi afspejler slet ikke prisen på svin. Hvis ikke der snart sker noget ender det helt galt.
I følge Finn Eskelund Andersen er problemet, at produkter som flæskesteg, svinefars og svinekoteletter stadig er billigt. Alt for billigt i forhold til produktionsomkostningerne.
- Foderet er dyrt, og hvis man skal købe korn til dagspris, binder man som svineproducent omkring 200 til 300 kroner i halen på hver gris, der ryger til slagteriet, siger han.
Højere svinepris i vente
Finn Eskelund Andersen og andre danske svineavlere kan dog inden længe se frem til højere priser på svinekød. I hvert fald hvis man spørger markedsanalytiker Palle Jakobsen fra Agrocom.dk.
- Vi har allerede set prisstigninger på de varer, hvor der er den korteste vej ud til butikkerne. Det gælder korn og brød. Her kan vi (forbrugerne, red.) se frem til en prisstigning på 25 procent oven i den stigning, vi allerede har haft det seneste halvandet års tid.
- I næste omgang bliver det kød og mælk, men jeg er overbevist om, at vi kommer til at se prisstigninger på fødevarer over en bred kam. Den største stigning kommer vi til at se på kødet, hvor vi ligefrem kan se frem til en fordobling af priserne senere på året. Så hvis du har en stor fryser, skal du nok se at få den fyldt op, siger Palle Jakobsen.
Formanden for den fynske landboforening Centrovice, Torben Povlsen, forventer også stigende priser på fødevarer. I følge ham er det et spørgsmål om tid, inden de første prisstigninger slår igennem på svinekød.
- De fynske landbrug består af forskellige bedrifter. Kvægavlere, planteavlere og svineproducenter. I øjeblikket er det griseavlen, som er hårdest ramt med de høje priser på korn og energiudgifter til ventilation af staldene og så videre. Men vi må se, hvordan det udarter sig i løbet af et halvt års tid. Prisen er allerede steget voldsomt i Tyskland og andre steder i Europa de seneste to uger, siger Torben Povlsen.
Krigen er benzin til bålet
Verden var allerede trådt ind i en fødevarekrise, da Rusland startede krigen i Ukraine for et par uger siden. Invasionen har siden sat yderligere skub i udviklingen og virker nu nærmest som benzin på det bål, der startede prisstigningerne i forlængelse af pandemien.
Rusland og Ukraine står nemlig for en tredjedel af den globale verdenshandel med hvede. Nu har krigen sat handelen i stå, og der afskibes ikke længere korn i havnebyerne ved Sortehavet.
“For en fynsk familie betyder det sådan set bare, at de skal af med lidt flere penge, når de køber ind.”
Hvede og andre korn er et basisprodukt, som indgår i mange fødevarer som for eksempel brød, mel, gryn og pasta. Og så er det et vigtig foder til køerne og grisene, som giver os kød, mælk og ost.
- I vores del af verden er der fødevarer nok. Så for en fynsk familie betyder det sådan set bare, at de skal af med lidt flere penge, når de køber ind. Familien skal måske indstille sig på en lidt billigere skiferie eller vente et halvt år med at udskifte Iphonen, fordi fødevarer og brændstof bliver dyrere, siger Palle Jakobsen.
- Men for den fattige del af verden er det her virkelig alvorligt. De mennesker, som er dybt afhængig af billig hvede fra Sortehavet står med et kæmpeproblem. De kan ikke bare byde mere for hveden, for det har de simpelt hen ikke råd til. Så fødevarekrisen vil brede sig og betyde mere uro andre steder i verden, hvor vi vil se mennesker, der demonstrerer over de stigende fødevarepriser, lyder vurderingen fra markedsanalytikeren.
Højeste inflation i 30 år
Forbrugerprisindekset, som blev offentlig gjort tidligere på ugen, viser at de samlede prisstigninger for alvor begynder at slå igennem. Inflationen er nu den højeste i 30 år.
I februar steg det samlede forbrugerprisindeks med 4,8 procent i forhold til februar 2021, og det sender nu en ekstra årlig regning på mindst 20.000 kroner ud til en typisk børnefamilie.
Det er især prisstigninger på el, fødevarer, brændstof og gas, der driver den voldsomme udvikling.
For så vidt angår stigningen på fødevarerne maner Torben Povlsen fra Centrovice dog til besindighed - i hvert fald hvis man bor i Danmark.
- Vi har fødevarer nok. Rundt omkring i verden vil der være tomme hylder. Og vi kan komme til at opleve folkevandringer og hungersnød og andre ubehagelige ting på grund af stigende udgifter til fødevarer. Herhjemme skal vi bare være glade for, at der er mad nok på hylderne, selv om det bliver dyrere, siger formanden for landboforeningen.
Så meget er maden steget i februar 2022:
Brød: 7,3 %
Mel og gryn: 5,4 %
Morgenmadsprodukter: 5,5 %
Okse- og kalvekød: 10,2 %
Fjerkræ: 3,4 %
Svinekød: 0,2 %
Smør: 16,3 %
Mælk: 14,3 %
Yoghurt: 14,0 %
Ost: 12,4 %
KILDE: Danmarks Statistik
- Det gør mig da ked af det og usikker på fremtiden i sådan et lille bageri, som jeg har. Jeg kan ikke køre i mange år med underskud, siger Signe Duvander, der er bagermester i Byens Bager og tidligere på ugen måtte sætte priserne op på flere af sine varer.
- Vi har ladet alt småwienerbrød stige med en krone, det større bagværk er steget med fire kroner.
Krig på flere fronter
Priserne på brød steg allerede før krigen i Ukraine, men markedsanalytiker ved Agrocom.dk Palle Jakobsen vurderer, at der vil komme endnu højere prisstigninger.
- Vi har set prisstigninger på fødevarer og skal regne med yderligere. Det er de produkter, der går direkte korn i som pasta og brød, der bliver ramt i første omgang, siger han.
“De skal jo betale mere for at varme brødet op, så det er jo logik”
Signe Duvander har en kornsilo med plads til 4,5 ton mel stående uden for bageriet, men små dunk på siloen afslører, at hvedemelen er ved at slippe op.
- Jeg skal have hvedemel i næste uge, så det er jo altid spændende, hvad det kommer til at koste, siger hun, for melet kan hun ikke undvære.
- Det er jo den største ingrediens overhovedet.
Selvom bagermesteren snart ikke har mere hvedemel, så skal hverken hun eller bagerens kunder frygte at opleve decideret mangel på mad.
- For os betyder det jo bare, at priserne går i vejret. For folk i udviklingslande, som er dybt afhængige af billig hvede fra sortehavet, er det er kæmpe problem. De kan ikke blive ved med at byde priserne i vejret. Det har de slet ikke penge til, påpeger Palle Jakobsen.
Forstående kunder
Selvom priserne stiger, har Signe Duvander forsøgt at skabe så milde omstændigheder i bagerforretningen som muligt.
Efter ny rapport: Alarmerende mange har ondt i sjælen i Odense
Andelen af mennesker, der oplever problemer med det mentale helbred er stødt stigende i Odense. Det er alarmerende mener rådmand.
Hver femte Odenseaner har problemer med sit mentale helbred, og hver tredje oplever et højt stressniveau. Det viser de nyeste tal fra en rapport, som har fået navnet "Sund Odense", som skal klargøre Odense kommunes sundhedsprofil.
Der er over 171.000 Odenseanere over 16 år, og det er deres mentale og fysiske sundhed, som rapporten skal klargøre. Rapporten er lavet på baggrund af over et 4500 besvarelser af Odenseanere over 16 år.
Hver femte har ondt i sjælen
Tallene i rapporten viser flere ting. Alt fra hvordan man selv vurderer sit helbred til, hvordan ens livskvalitet er.
I forhold til Odenseanernes mentale helbred svarer 21.1% - cirka hver femte - at de har problemer med deres mentale helbred. Det er en stigning på omkring 8.3% siden 2010. Det er et kæmpe problem, lyder det fra Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (Kons.)
- Jeg tænker først og fremmest, at det er alarmerende tal vi ser. Specielt de her tal om mentalt helbred og stress er særligt alarmerende.
Rådmanden er overrasket over, at det står så skidt til med den mentale sundhed i Odense.
- Det overrasker mig, men jeg synes faktisk også, at det er skræmmende, at det står så slemt til, som det viser. Det ser meget værre ud, end nogen af os havde regnet med.
- Jeg tror også Covid har eskaleret den dårlige udvikling forsætter han.
Der er særligt en gruppe, som er særligt ramt af problemer med den mentale helbred, viser Sund Odense.
- Jeg synes det er specielt alarmerende, at det er den yngre målgruppe - og særligt de unge piger, der fortæller, at de har det rigtig dårligt.
Resultaterne af rapporten viser også, at hver 3. Odenseaner føler et højt stressniveau.
- Det ærger mig, at vi ikke har taget hånd om det før, men vi har også haft to år med covid, hvor fokusset har været der.
Det skal ændres
Man kan endnu en pege på de præcise faktorer, der gør, at det står til i Odense som det gør, men Tommy Hummelmose mener, at det er på tide, at man skal gøre noget rent politisk.
- I Sundhedsudvalget bliver vi nødt til at tage fat i de eksperter, som ved noget om det her. Blandt andet hvorfor det står så skidt til i den yngre målgruppe.
- Vi skal grave et spadestik dybere ned, for at finde ud af, hvad grunden til det her er, så vi kan sætte ting i gang, som hjælper de unge mennesker.
Udover stressniveauet og det mentale helbred, så slår rapporten også ud på et andet væsentligt punkt. Livskvaliteten i Odense er også faldende, hvis man ser på resultaterne. Her svarer omkring 71%, at de vurderer deres livskvalitet som god. Det er 8,4 procentpoint færre end i 2010.
- Jeg synes situationen er ganske alvorlig, og vi skal huske, at det er mennesker, der fortæller, at de faktisk ikke har det specielt godt. Når livskvaliteten falder, så er der en masse andre ting, der også kan følge med f.eks. kosten.
Rapporten viser også, at Odenseanerne ryger mindre end tidligere, samt drikker mindre.
- Vi har valgt at brede det ud så meget som muligt, så man ikke lægger så meget mærke til prisstigningerne, siger hun.
Men trods et par kroner hist og her ekstra på brød og kager, har kunderne ikke planer om at stoppe med at handle hos Byens Bager i Broby.
- De skal jo betale mere for at varme brødet op, så det er jo logik, siger Birthe Lyngvald, der er pensionist og bor i Trunderup.
Så meget er maden steget i februar 2022:
Brød: 7,3 %
Mel og gryn: 5,4 %
Morgenmadsprodukter: 5,5 %
Okse- og kalvekød: 10,2 %
Fjerkræ: 3,4 %
Svinekød: 0,2 %
Smør: 16,3 %
Mælk: 14,3 %
Yoghurt: 14,0 %
Ost: 12,4 %
KILDE: Danmarks Statistik
- Vi skal nok klare det, men alt det, der skulle gå til det sjove, går jo bare til forbrug, siger Bo Rasmussen, der bor i Brenderup.
Alligevel påvirker det bagermesteren, at hun skal udsætte kunderne for dyrere varer.
- Jeg bliver ked af, at jeg skal pålægge mine kunder den byrde, at de bliver presset, som de jo er i forvejen. Det er jo ikke kun mit brød, det er også deres smør, benzin og gas og det hele, siger Signe Duvander.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her