Klima-dilemma i landsby: Karin og Henrik vil ikke være nabo til biogasanlæg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et stort biogasanlæg i landsbyen Flemløse vil spare klimaet for tusindvis af tons CO2. Til gengæld ødelægger det hverdagen for de nærmeste naboer.
- Vores landsby er blevet skraldespand for kommunen.
Sådan lyder det fra Karin Jensen, når hun skal beskrive situationen for landsbyen Flemløse, hvor hun bor.
For 15 måneder siden blev et nyt biogasanlæg etableret i den vestfynske landsby. Nu lægges der op til at udvide anlægget til dobbelt størrelse.
Efter udvidelsen skal biogasanlægget kunne modtage 246 ton gylle om dagen. En del skal pumpes i rør gennem landskabet, mens resten skal køres til med lastbiler.
Sorte huller på fynskortet: Her kommer ambulancen for sent
Ifølge Region Syddanmarks egne tal, så er andelen af ambulancer, der kommer til tiden, for lav i flere kommuner på Fyn.
Når du ringer efter en ambulance, har det stor betydning, hvor du bor. Der er nemlig sorte huller på fynskortet, hvor responstiderne er under det niveau, politikerne i Region Syddanmark har vedtaget.
Det viser en aktindsigt, TV 2/Fyn har fået over responstider for A-kørsler opgjort på postnummer på Fyn i de tre første kvartaler i år. A-kørsler er med udrykning (blink og horn), som bruges ved akut og livstruende sygdom, eller hvis en patient er kommet til skade og er truet på førligheden.
Byen Ebberup med Helnæshalvøen på Vestfyn er et af de steder, hvor ambulancerne med udrykning sjældnere kommer til tiden.
Her er det seneste halve år sket et markant fald i antallet af ambulancer, der når frem inden et kvarter.
- Det var jeg ikke klar over, det er utrygt. Vi har jo en hel del ældre borgere både her i Ebberup og i Helnæs. Jeg tænker, det især er utrygt for dem, siger Maria Thulstrup, der bor i Ebberup.
“Jeg synes, det er forfærdeligt, at der er så store lokale forskelle, for alle skal have ret til lige hjælp”
I det seneste kvartal har 19 ambulancer kørt A-kørsel til Ebberup, af dem er 9 ikke nået frem på 15 minutter. Tallene kommer også bag på Sisse Frederiksen, der er hjertepatient og bor i Søby.
-Jeg synes, det er kritisk. Jeg har selv været heldig de gange, jeg er blevet hentet. Jeg synes, det er forfærdeligt, at der er så store lokale forskelle, for alle skal have ret til lige hjælp, siger hun.
Når ikke de politiske mål
Region Syddanmark opgør responstiden som den tid, der går, fra den tekniske disponent på AMK-vagtcentral modtager en opgave, til første bil er fremme på stedet.
Tiden gøres op kvartalsvist og ud fra de servicemål, politikerne i regionsrådet har vedtaget.
Servicemålene er, at 95 procent af A-kørslerne skal søges nået inden for 15 minutter, og 95 procent af B-kørslerne skal søges nået inden for 30 minutter.
Det er gennemsnitstal for hele Region Syddanmark, og på Fyn opfylder man de servicemål samlet set. Men lokalt opgjort på byer har der været problemer med at nå de mål, politikerne har sat for ambulancerne.
- Hvis vi skulle love det på alle postnumre, så skulle vi fordoble budgettet rent faktisk. Vi har set en stigning, siger Mads Skau fra Venstre, der er formand i det Præhospitale Udvalg i Region Syddanmark.
Frygter for liv
I juli, august og september har ambulancerne i 28 ud af 61 fynske byer i Region Syddanmark ikke indfriet målet om, at 95 procent af de kørsler, hvor patienten er i livsfare, skal være fremme inden for 15 minutter.
- Det kan gøres bedre i Region Syddanmark. Der skal ansættes nogle flere reddere, og der skal være nogle flere ambulancer, mener Hanne Andersen.
Lange responstider er et kendt problem på Langeland. Det gælder både i Tranekær og Humble, men også i byer som Kerteminde og Dalby, Bogense og Ebberup med Helnæs kommer ambulancen senere, end politikerne har accepteret.
- Det går jo ud over borgerne, og det kan koste liv. Når vi trykker 112, så forventer vi jo, at hjælpen kommer, siger Hanne Andersen, der er formand i Hjerteforeningen i Assens.
I Hjerteforeningen bakker de op om, at regionens servicemål for responstiderne er realistiske. Organisationen arbejder på at lære så mange frivillige som muligt at kunne hjerte-lungeredning.
“Det er det, vi kan levere. Vi er pt i en situation, hvor vi har oplevet en stigning i antallet af kørsler, som gør, at tallene er gået en lille smule ned”
30-minutters kurser, som skal redde liv.
- Vi gør alt for at uddanne folk, for vi skal allesammen kunne træde til. Hvis dem, der så skal køre os videre ikke er hurtige nok, så er det jo ikke godt nok, mener Hanne Andersen.
Stigning i antallet af kørsler
I det seneste budgetforlig har regionsrådet vedtaget at sætte fem millioner kroner af til det præhospitale område. Mads Skau stiller ikke længere op til regionsrådet, men overlader til de kommende nye regionsrådspolitikere at beslutte, hvad pengene skal bruges til.
Synes du, det er godt nok, det her?
- Det er det, vi kan levere. Vi er pt i en situation, hvor vi har oplevet en stigning i antallet af kørsler, som gør, at tallene er gået en lille smule ned, siger Mads Skau.
Kan det passe, at postnummeret afgør, om man kan overleve?
- Det tror jeg så ikke, det gør. Vi har jo også akuthjælperordninger der, hvor der virkelig er langt til ambulancerne på øer eller halvøer. Derfor kan man være tryg ved at bo på Fyn, siger formanden for det præhospitale udvalg til TV 2/Fyn.
- Trafikken er for voldsom. Generne for lokalsamfundet er for voldsomme. Vi prøver at gøre opmærksom på, hvor mange gener der er. Men vi bliver ikke hørt, siger Henrik Tegtmeier, som også bor tæt på biogasanlægget.
- Vi kan jo klage lige så tosset, vi vil, til forvaltningen. Men der sker jo ikke noget, supplerer Karin Jensen.
Ingen gevinst for Assens
Både Karin Jensen og Henrik Tegtmeier mener slet ikke, at der bør placeres et biogasanlæg i et lokalområde som deres.
- Inde i mit hoved er det sådan, at der er tre investorer, der får en kæmpe gevinst ud af det her. Men Assens Kommune får ingen gevinst, og vi borgere her omkring, vi mister livskvalitet, siger Henrik Tegtmeier.
Udvidelsen af biogasanlægget er på vej til at blive godkendt. Forleden blev der givet grønt lys i kommunens udvalg for miljø, teknik og plan. Dog med den bemærkning, at der skal udføres afskærmende beplantning omkring anlægget, og at der skal ses nærmere på muligheden for at forbedre forholdene for de bløde trafikanter i området.
- Det er helt sikkert i de kommende årtier det helt store dilemma, i Danmark og i hele verden. Når man skal etablere store tekniske anlæg, der rykker for alvor ved klimaet, så er det en umulighed at lave et anlæg, uden at det berører nogle af de nærmeste naboer på negativ vis, siger Dan Gørtz, formand for Assens Kommunes Udvalg for Miljø, Teknik og Plan, Venstre.
Omvendt påpeger Dan Gørtz, at biogasanlægget i Flemløse til gengæld vil reducere CO2-udledningen i Assens Kommune med 32.000 ton om året. Det svarer til halvdelen af det, som kommunen mangler for at nå det fastsatte klimamål.
Investerer 22 millioner kroner
Hos folkene bag biogasanlægget er der ingen tvivl. De udvider, fordi de mener, at det er den rigtige vej at gå.
- I Danmark har man vedtaget, at man vil have en anden energipolitik, væk fra kul og olie og til grøn energi. Vi mener, det er fremtiden, og vi forventede egentlig, at der ville blive set positivt på det, og det gør der heldigvis også fra størsteparten af de mennesker, vi møder, siger landmand og medejer Jørgen Stougaard.
Forbud mod benzin- og dieselbiler i Odense: Her er, hvad spidskandidaterne siger
Hvis Odense Kommune skal være klimaneutral i 2030, skal der indføres nulemissionszone, der forbyder benzin- og dieselbiler, lyder det fra en ekspertgruppe. Men forslaget splitter byrådet. Se, hvad alle spidskandidater siger til forslaget i artiklen.
Skal dele af Odenses bymidte være lukket land for blandt andet benzin- og dieselbiler?
Det er et af de helt store transport- og klimaspørgsmål, som et kommende byråd i Odense skal tage stilling til.
Politikerne i det nuværende byråd vedtog i 2020, at Odense Kommune skal være klimaneutral i 2030, og i september 2021 præsenterede et stort flertal "Klimahandleplan 2022", hvor syv indsatsområder for at blive klimaneutral, blev kortlagt.
Ét af områderne handler om den bæredygtige mobilitet - altså hvordan odenseanerne transporterer sig rundt i byen. Og det er her forslaget om at lukke dele af det centrale Odense for benzin- og dieselbiler, der udleder CO2, kommer ind i billedet.
I alt skal Odense Kommune reducere CO2-udslippet med cirka 490.000 ton CO2 frem mod 2030.
I 2019 stod transportområdet for 43,5 procent af CO2-udledningen i Odense, og i 2030 forventes det, at transportområdet vil udgøre 66,52 procent af CO2-udledningen.
En klima-ekspertgruppe afleverede tidligere på året ti konkrete anbefalinger til Odense, som skal tages i brug, hvis byen skal være klimaneutral senest i 2030. Ifølge deres beregninger skal Odense Kommune reducere CO2-udledningen fra trafikken med minimum 150.000 ton i 2030.
Det kræver, at den fossile vejtrafik i Odense reduceres med 57 procent. Det svarer til, at fossile køretøjer i 2030 skal køre cirka 2,5 millioner kilometer færre i Odense om dagen. Og for at opnå det anbefaler ekspertgruppen at indføre en såkaldt nulemissionszone, som det kaldes, når et området bliver afspærret for biler, der kører på fossilt brændstof.
Men vil politikerne i det kommende byråd indføre nulemissionszoner? Det splitter allerede det nuværende byråd, og vil helt sikkert også gøre det efter kommunalvalget.
Fortalerne mener, at det er nødvendigt at indføre, hvis Odense skal nå sit mål om at være klimaneutral i 2030, mens modstanderne siger, at det giver en social slagside og sætter en stopper for den økonomiske vækst.
Herunder kan du se, hvad spidskandidaten for alle opstillede partier og lister siger til spørgsmålet om nulemissionszoner i Odense.
Flemløse Biogasanlæg er stiftet og ejet af Jørgen Stougaard og to andre lokale landmænd, Christian Stenskrog fra Grambogård og Kurt Poulsen fra Toftegård.
De tre gårdejere investerer omkring 22 millioner kroner i udvidelsen. Desuden har de aftalt med Assens Kommune, at de også skal bidrage økonomisk til en udvidelse af de kommunale veje i området.
Ifølge naboerne Karin Jensen og Henrik Tegtmeier er hele sagen om biogasanlægget blevet lemfældigt behandlet af Assens Kommune. De oplever, at kommunen har givet ekstra god behandling til landmændene, der vil bygge og udvide.
- Hvordan kan Flemløse Biogas for eksempel lave en politisk aftale om, at Assens Kommune afholder en del af udgifterne til udvidelsen af vejen, spørger Henrik Tegtmeier.
- Der er lavet en studehandel, mener Karin Jensen.
Flemløse Biogas
Opførelsen af Flemløse Biogas Aps blev påbegyndt 2019. Anlægget har været i drift siden august 2020.
På anlægget omdannes husdyrgødning, forskellige landbrugsafgrøder og organiske restprodukter fra industrien til biogas under bakterielle processer. Den producerede biogas opgraderes på anlægget til naturgas og sendes ud på naturgasnettet, hvor den erstatter brugen af fossile brændstoffer.
Biogasanlægget ønsker at udvide den nuværende kapacitet på 36.200 tons/år til 90.000 tons/år. Det vil kræve opførelsen af to nye reaktortanke og en ny eftergasningstank.
Efter udvidelsen vil mængden af biomasser øges. Dette vil medføre et øget antal transporter til og fra anlægget.
Den påstand bliver afvist af både landmand Jørgen Stougaard og udvalgsformand Dan Gørtz.
Det fyger med rygter om, at bygherrerne har fået ekstra god behandling af Assens Kommune i den her sag. Kan du helt afkræfte det?
- Jeg kan på ingen måde bekræfte, at det skulle være tilfældet, siger Dan Gørtz.
Et flertal i Assens Byråd ventes at godkende udvidelsen af biogasanlægget. Men i landsbyen Flemløse er borgerne splittet i det store klima-dilemma. Nogle er imod, andre er for.
- Helt personligt så hader jeg snart den her sag, for landsbyen bliver delt i to lejre. Men det er under al kritik, at det her bliver trukket ned over os, siger Karin Jensen.
Forsikringsselskab advarer forud for snevejr
kopieret!
Fredag morgen kan byde på snefyldte veje og temperaturer under frysepunktet. Det får forsikringsselskabet Topdanmark til at advare om risikoen for påkørsler bagfra og solouheld.
- Vi ved af erfaring, at disse uheld forekommer oftere, når der er snevejr og minusgrader. Med udsigt til snebyger natten til fredag opfordrer vi derfor bilister til at være særligt opmærksomme i morgentrafikken fredag, så de ikke kommer galt afsted, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
- Som bilist skal man huske på, at bremselængden øges i glatføre, ligesom man accelerer langsommere. Sænk derfor farten og hold ekstra god afstand. Og har man ikke vinterdæk på, bør man overveje at lade bilen stå.
Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud
kopieret!
Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.
Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.
- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06