Klimakommune siger nej til elbiler:
- Vi skal undgå fantasiprojekter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regeringen vil have kommunerne til at skifte til elbiler. Men landkommuner som Assens fortsætter indtil videre på benzin og diesel.
Assens Kommune har for nylig skiftet alle biler ud i kommunens hjemmepleje. Elbiler blev overvejet, men alligevel endte det med benzinbiler.
Se regnestykket: Fynsk familie kører elbil og sparer penge på det
Fynsk familie ejer to elbiler. Hver bil sparer dem cirka 1.000 kroner om måneden. Også ifølge FDM er elbilerne billigere end benzin- og dieselbiler. Dog kun så længe særlig afgiftrefusion gælder. Den udløber 1. januar.
I det nordlige Odense bor Rune Duban Grandal sammen med sin kone Sara Tummasardottir og deres to børn på tre og ti år.
“For os kan det i hvert fald godt svare sig. Men det kræver, at man kører nogle kilometer. En dyrere bil, der skal spare pengene hjem på brændstof, det kan kun lade sig gøre, hvis man har et højt kørselsbehov.”
For to et halvt år siden købte de deres første elbil. Idéen var Rune Duban Grandals. Sara Tummasardottirs samtykke var til gengæld ikke uden en vis bekymring.
- Jeg tænkte ej, kan vi så køre rigtig langt? Kan vi så komme på bilferie? Hvor lang tid tager det at køre over til familien i København?
I dag har familien to elbiler.
- Jeg kan ikke forestille mig at køre på andet, siger Sara Tummasardottir.
Skøre eller first moovere
Familien købte egentligt den første elbil på grund af dieselskandalen, der afslørede, at blandt andre Volkswagen havde fiflet med deres bilers udledning.
Fokus på elbiler
- Elbiler reducerer drivhusgasudledningen. Men der findes stadig forsvindende få elbiler på Fyn.
- TV 2/Fyn undersøger elbilens muligheder og barrierer på Fyn.
- Det ønskede vi ikke at være en del af. Da vi købte den første var der ligesom to lejre. Der var dem, der syntes vi var seje first moovere, og så var der dem, der bare syntes vi var skøre, siger Rune Duban Grandal.
I dag sparer familien rent faktisk penge på at køre elbil.
- For os kan det i hvert fald godt svare sig. Men det kræver, at man kører nogle kilometer. En dyrere bil, der skal spare pengene hjem på brændstof, det kan kun lade sig gøre, hvis man har et højt kørselsbehov, siger Rune Duban Grandal.
Han pendler hver dag til Fredericia. Og han har regnet ud, at besparelsen på driften løber op i 800-1000 kroner om måneden per elbil.
- Både brændstof - eller strøm, om man vil - er billigere, og så er serviceregningen heller ikke så høj som på en fossil bil, siger Rune Duban Grandal.
Bilejernes organisation, FDM, har også regnet på, hvad der bedst kan betale sig. FDM konkluderer, at elbilen er en kende billigere end fossile biler.
FDM lægger alle udgifter sammen: Indkøb af bil, udgift til brændstof og vedligehold, lån, forsikring og værditab. Udgangspunktet er desuden, at bilerne, der sammenlignes, kører 20.000 kilometer om året i fem år.
Af regnestykket fremgår det, at elbilen koster 3,02 kroner per kilometer, mens dieselbilen koster 3,14 kroner per kilometer. Benzinbilen er dyrest. Den koster 3,20 øre per kilometer.
El bliver dyrere i 2020
Men fra 1. januar 2020 kan det regnestykke blive vendt på hovedet. For i dag får bilejerne såkaldt afgiftreduktion for den el, de lader på deres biler.
Det betyder, at hver kilowattime til bilen bliver godt en krone billigere end den strøm, man ellers forbruger.
Men ordningen med afgiftrefusion udløber med udgangen af i år. Den fortsætter kun, hvis den genforhandles politisk, og det er der endnu ingen politikere, der har taget initiativ til.
“Der har i forvejen været en masse utryghed omkring afgifter og beskatning af elbiler. Og nu får vi så utryghed omkring afgiftrefusionen. Det går ud over folks lyst til at køre på el.”
Hvis afgiftrefusionen ikke fortsætter, vil det gøre elbilen til det dyreste alternativ. Derfor er forbrugerøkonom Ilyas Dogru heller ikke tilfreds med, at politikerne endnu ikke har taget stilling til refusionens fremtid.
- Der har i forvejen været en masse utryghed omkring afgifter og beskatning af elbiler. Og nu får vi så utryghed omkring afgiftrefusionen. Det går ud over folks lyst til at køre på el, siger han.
Hos Dansk Elbilalliance er branchechef Lærke Flader heller ikke tilfreds. Hun peger på, at el i forvejen er beskattet hårdere end fossile brændsler.
- Elafgiften er i forvejen tre gange så høj som på diesel og to gange så høj som på benzin. Hvis politikerne virkelig mener, at de vil have en million elbiler på vejene inden 2030, så bliver de nødt til at skabe ro om skatter og afgifter, siger hun.
Tilbage i Odense er Rune Duban Grandal heller ikke tilfreds med udsigten til dyrere strøm:
- Det kan bestemt godt være med til at skabe en usikkerhed. Det er der ikke nogen tvivl om, siger Rune Duban Grandal.
Alligevel har familien netop investeret i men ny elbil til erstatning for den ene. For selvom det skulle blive en lille smule dyrere at køre på el i fremtiden, så går de ikke tilbage til benzin eller diesel.
- Jeg gider ikke køre andet end el. Det er fantastisk at køre elbil. Det er nemt, siger Sara Tummasardottir.
- På nogle fronter kan man være længere fremme end andre, lyder det fra borgmester Søren Steen Andersen (V).
Regeringen har ellers opfordret alle landets kommuner til at skifte til elbiler. Det skal bidrage til at nå den nationale målsætning om at mindske udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030.
Klimakommune
Assens Kommune er en af de såkaldte klimakommuner, der har underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen med to procent per år. To ud af tre af de danske kommuner er klimakommuner.
I perioden 2008-2013 har Assens Kommune reduceret sin CO2-udledning med 25 procent ved at investere i energiforbedring af kommunens bygninger, mindske kørselsforbrug og ved at indføre energibesparende gadebelysning.
Kilde: DN og Assens Kommune
Men landkommuner som Assens hænger i bremsen med den grønne omstilling, når det kommer til køretøjer.
- Som kommune er vi nødt til at holde begge ben på jorden. Vi kan komme til at gennemføre nogle fantasiprojekter, der falder til jorden, fordi det viser sig, at det i virkeligheden ikke kan lade sig gøre, siger Søren Steen Andersen.
Borgmesteren understreger dog, at det ikke er viljen, der mangler i Assens. Kommunen vil gerne skifte til el, så snart man vurderer, at det giver mening praktisk og økonomisk.
- Formentlig vil der ikke gå mange år, før vi også er med, siger Søren Steen Andersen.
Assens kører på benzin og diesel
Assens Kommunes vognpark består udelukkende af benzin- og dieselbiler. Først her i oktober har kommunen taget det første lille skridt hen imod en grøn omstilling. Det er sket i form af en bestilling af fire elektriske varevogne.
Et helt andet billede tegner sig i Odense, hvor man i flere år har satset på elbiler i den kommunale bilflåde. Her råder kommunens hjemmepleje over 100 elbiler. Ifølge social- og sundhedsassistent Rikke Bruun fungerer det fint.
- Jeg var da også lidt skeptisk i starten. Hvordan var det at køre i en elbil, kunne de nu holde strøm og den slags, men det kan de sagtens. Vi dækker et stort distrikt, og vi kører rigtig meget, siger hun.
Odense-rådmand: Vi har et kæmpe ansvar
Rådmand i Odense Kommuens ældre- og handicapforvaltning Søren Windell (K) mener, at kommunen har en særlig pligt til at gå forrest i den grønne omstilling.
V og R går sammen i udspil: Skal være gratis for elbiler at køre over Storebæltsbroen
Partierne foreslår også, at der skal være ladestandere ved alle rastepladser og tankstationer.
Kør gratis over Storebælt i elbil eller andre grønne biler.
Det kan blive en realitet, hvis det står til Radikale Venstre og Venstre, der i et udspil går sammen om en række grønne tiltag.
Ud over at krydse Storebælt grønt og gratis, skal der være ladestandere til elbiler på alle danske rastepladser og krav om, at alle tankstationer skal have ladestandere.
De to partier forventer, at disse forslag og en række andre tiltag vil fungere som incitamenter til, at flere vil skifte benzin- eller dieselbilen ud med en elbil.
- Vi kan ikke vente længere. Der er for meget nøl, så nu foreslår vi disse konkrete tiltag med Venstre, siger Sofie Carsten Nielsen, politisk ordfører i Radikale Venstre.
- Vi ved fra Norge, at det virker, hvis man giver fordele til dem, der køber grønne biler. Og vi foreslår altså, at man kan køre gratis over Storebælt og gøre det nemt at få tanket sin bil undervejs, siger hun.
Venstre og Radikale Venstre foreslår desuden, at alle rastepladser og tankstationer langs de danske motorveje skal opstille ladestandere til elbiler.
Det bliver et decideret krav, hvis man skal have ”tilladelse til at drive virksomhed på Vejdirektoratets rastepladser”.
Der er især et behov på rastepladserne, hvor meget få af de cirka 92 eksisterende rastepladser har ladestandere i dag, lyder det i udspillet.
Intet behov for flere ladestandere
Udspillet fra de to partier skal få en større del af trafikken over på vedvarende energi, som eksempelvis elbiler, for at nå klimaaftalens målsætning om at reducere 70 procent af Danmarks CO2-udledning i 2030.
Men hvorvidt forslagene vil få flere folk til at købe elbiler er tvivlsomt.
Det mener Gitte Seeberg, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark.
- Det er to gode forslag. Og det vil kunne skabe lidt mere sikkerhed for dem, der overvejer at købe en elbil. Men der skal meget mere til, siger Gitte Seeberg.
- Vi så helst, at der kom en stor pakke med initiativer, så kunderne vidste, hvad de havde at regne med.
Gitte Seeberg mener, at de penge, man bruger på gratis Storebælt-overfart for grønne biler, er bedre brugt på anden vis.
- Det er et godt forslag, men det vil koste en formue. Og måske er pengene bedre brugt på direkte tilskud til elbiler, så de kan blive billigere, siger hun.
Seeberg peger desuden på, at i forhold til, hvor mange – eller få – elbiler, der kører på de danske veje i dag, er der ladestandere nok.
- Der er ikke et akut behov for ladestandere. Der er 15.000 elbiler på de danske veje i dag, så der er jo rigeligt med ladestandere, siger hun og fastslår, at der snarere er behov for at udvide ladenettet ved folks private hjem.
Pengene er klar
Ifølge Radikale Venstre ligger pengene til forslagene allerede klar og venter.
Sofie Carsten Nielsen peger på, at finansieringen skal findes i energiaftalen fra 2018, hvor der blev afsat 500 millioner kroner til en pulje, der skal fremme grøn transport i årene 2020-2024 med 100 millioner kroner per år.
- Det er penge, vi har aftalt i energiaftalen, men vi har bare ventet og ventet på, at der blev handlet. Dét er der ikke blevet. Derfor er vi nu gået sammen med Venstre og kommer med disse konkrete forslag. Og så håber vi, at Socialdemokratiet går med.
Vismændene har ellers advaret mod tab af afgiftsindtægter, hvis man går helt over til elbiler.
Men det spørgsmål skyder Sofie Carsten Nielsen foreløbigt til hjørne.
- Det store spørgsmål om bilafgifterne ligger i den bilkommission, der skal rapportere ved udgangen af året. Det er ikke det, vi rykker ved med disse forslag. Dette udspil er mindre, og forslagene er meget mere konkrete.
Radikale Venstre og Venstre forventer, at den gratis bro-overgang for elbiler samlet vil koste mellem 10-15 millioner kroner årligt.
Man vil afsætte fem millioner årligt indtil 2024, og så vil man tage en dialog med Sund & Bælt om, hvordan resten af finansieringen kan findes.
Her er nogle af punkterne i udspillet:
Der afsættes penge til, at elbiler kan køre gratis over Storebæltsbroen.
Virksomheder ved motorveje, tankstationer og rastepladser skal opføre infrastruktur til elbiler, eksempelvis ladere til elbiler.
Finanslovsaftalen sikrede, at der ikke skal betales elafgift til opladning af elbiler frem til 1. januar 2022. Dette skal forlænges i 2022, 2023 og 2024
Der afsættes 285 millioner kroner over fire år til at understøtte virksomheders omlægning af tung transport til vedvarende energi.
Det bliver lavet en pulje, som virksomheder kan søge til at fremme elcykler, der især skal konkurrere med bilismen.
En ny indsats skal samle aktørerne i luftfartsbranchen om et projekt, der indenfor få år kan producere grønt brændstof.
Det skal gøres nemmere at køre sammen og kombinere samkørsel, cykelture og busser.
Der afsættes en pulje på 100 mio. kr. årligt i perioden 2020-2024 med henblik på at understøtte grønne løsninger i transportsektoren.
EU-kommissionens forslag til CO2-reduktion for lette køretøjer i 2030 hæves fra 30 procent til mindst 40 procent af niveauet af CO2-udledninger i 2021.
- Som kommune har vi et kæmpe ansvar for at gøre byen og Danmark mere grøn. Vi er en af de største indkøbere, og derfor sender vi også et signal til borgerne, når vi køber og kører elbiler, om at det godt kan lade sig gøre, siger Søren Windell.
I Assens Kommune har Søren Steen Andersen svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at skifte til elbiler. Især på grund af de store afstande i landkommunen.
- Klinger det ikke lidt hult, når I udråber jer selv til at være klimakommune og så undlader at investere i elbiler, som andre kommuner gør - er det ikke lidt pinligt?
- Nej, overhovedet ikke. Hvis vi havde været en bykommune som for eksempel Frederiksberg, hvor folk nærmest bor oven på hinanden, kunne vi også have haft elbiler i vores hjemmepleje. Men vi kører mange kilometer, så vi skulle i givet fald investere i mange ekstra elbiler, fordi bilerne vil stå stille meget af tiden og lade op, siger Søren Steen Andersen.
Ifølge FDM som er interesseorganisationen for danske bilister, så kører en fuldt opladet elbil mellem 100 og 500 kilometer på en opladning.
Hvor bilen ligger på det bredde spænd afhænger blandt andet af, om man kører på landeveje eller i byen, om man bruger funktioner, der bruger strøm såsom sædevarme og ventilationssystem, og om vejret er koldt eller varmt. I kolde temperaturer har elbilers batterier lavere kapacitet.
Også i forhold til opladning er der flere faktorer, der spiller ind. En såkaldt hurtiglader, der har en effekt på 50 kW kan lade op til omkring 250 kilometers kørsel på en time. En almindelig lader med en effekt på 11 kW lader dog kun op til 55 kilometers kørsel på samme tid ifølge FDM.
ASSENS KOMMUNES VOGNPARK
Assens Kommune råder i øjeblikket udelukkende over køretøjer, der kører på enten benzin eller diesel.
140 personbiler (primært benzin, enkelte diesel)
70 varebiler (den ene halvdel benzin, den anden halvdel diesel)
6 lastbiler (diesel)
Kommunen har bestilt fire nye elektriske varebiler, som leveres i slutningen af oktober.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Kold start på grå juleaftensdag
kopieret!
Vejret denne juleaftensdag starter med frost lokalt, men det er det tætteste vi kommer på vinterligt vejr.
Det varmer hurtigt op i løbet af formiddagen, hvor en stor del af Fyn også vil på regn. I løbet af eftermiddagen rykker regnvejret mod øst, mens temperaturerne bliver ved med at stige.
Juleaften ventes der at være overskyet og fem til seks grader varmt. Måske med enkelte regnbyger i løbet af aftenen.
Skal du køre hjem efter midnat, er det anbefalelsesværdigt at tage turen ekstra forsigtigt. Der er nemlig risiko for, at det bliver tåget ud på de små timer.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her