Muren faldt for 30 år siden: Så lukkede Vestfyns Gymnasium og tog af sted
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hele Vestfyns Gymnasium tog til Berlin lige efter Murens fald. Og det er en tur, de stadig husker tydeligt i dag.
Der var permanentet hår og fællessang i bussen, da hele Vestfyns Gymnasium fra Glamsbjerg begav sig mod Berlin i november 89.
Det var få dage efter murens fald, og eleverne skulle ned og med egne øjne se historien udfolde sig, fortalte læreren Erling Østergaard dengang til TV 2/Fyn.
- Jeg regner med, de kommer hjem med en oplevelse af, at de for en gangs skyld har set historien, der hvor den udvikler sig lige nu. Jeg tror, de får en helt anden opfattelse af, hvad historie er. Det er ikke noget støvet noget i bøgerne, det er noget, der sker lige nu. Og dét tror jeg, de vil huske i mange år fremover, sagde han.
Den skjulte danmarkshistorie: Steffen fandt tragedien om soldaten og 2000 andre familiemedlemmer
I dag er der gået 30 år siden den østlige og vestlige del af Berlin blev forenet. Og oplevelsen er ganske rigtigt stadig frisk i erindringen hos flere af de tidligere elever, der udover at være blevet ældre har droppet permanentkrøllerne og skiftet skolebænken ud med arbejdsmarkedet.
- Der var hele den her eufori. Når man talte med folk, fik man fornemmelsen af, at det var en usikker tid. Tysklands genforening var stadig langt væk, og man kunne godt mærke, at det var en opbrudstid. Det gjorde indtryk, siger den tidligere elev Kenneth Vennerstrøm.
Meldinger om uroligheder
Han var blandt de i alt 338 elever, som skolen spontant var lukket ned for at sende til den historiske begivenhed.
Ideen var startet i lærergruppen, gået videre til rektor og i løbet af få dage var turen bestilt og syv busser på vej mod grænsen.
Og selvom der i medierne dengang blev berettet om uroligheder i forbindelse med murens fald, var stemningen god. Også hos de forældre, der netop havde vinket farvel i den kølige morgenluft.
- Det er noget, vi spekulerer på, men det er en oplevelse at sende dem afsted. Det er nu, de skal afsted og ikke om 14 dage, lød det fra en mor, der stod tilbage på parkeringspladsen, da busserne var rullet afsted fra gymnasiet.
Det var da også spændingen ved en ny by, der fyldte mest hos eleverne, husker Kenneth Vennerstrøm.
- Turen var ikke helt ufarlig, men vi kom fra et lille, trygt gymnasium med lærere, der indgød ro. Så jeg var ikke bange. Men det er klart, at det gjorde indtryk, at de stod med maskinpistoler, og man blev tvunget til at veksle sine penge. Så en lille smule utryg var man da, siger han.
Det lille stykke mur endte i skraldespanden
Sammen med resten af sine gymnasiekammerater havde den unge Kenneth Vennerstrøm et helt særligt stykke souvenir med hjem i bagagen: Et stykke af Berlinmuren.
- Senere har jeg smidt det ud, det fortryder jeg i dag. Mine børn forstår det ikke. De synes, jeg er åndsvag, siger han.
Nye afsløringer: Her ville Polen storme Fyn
Hidtil ukendte landgangsplaner kaster lys over, hvordan tropper fra Polen skulle invadere Fyn med hjælp fra atomvåben. Det er Langelands Museum, der har skaffet planerne.
Rettelse:
Hvordan skulle polske tropper, som en del af militæralliancen Warszawapagten under Den Kolde Krig, invadere Fyn og øerne?
Det spørgsmål er nyoversatte papirer for første gang med til at besvare næsten 30 år efter Berlinmurens fald.
“Når vi ser deres materiale for, hvordan krigen skulle føres, så er det, man begynder at få en lille knude i maven. Atomvåben begynder at komme på banen. Og så havde vi været solgt til stanglakrids.”
- Det er tankevækkende og i visse tilfælde kan det godt give lidt uro i maven, forklarer Peer Henrik Hansen, der er museumsleder på Langelands Museum.
Planerne er udarbejdet af den polske hærs generalstab i 1984 og går under navnet Håndbog for landsætning fra havet på kysterne på halværen Jylland, de danske øer og i det sydlige Norge.
I planerne fremgår det, hvilke 44 danske kyster der blev ansat som egnede til en landsætning. Her i blandt er fire fynske steder egnet til landsætning.
- De polske planer er virkelig grundige, når det kommer til kortlægningen af invasionsstrandene på Langeland, Ærø og Fyn. De er nede at beskrive jordbundsforhold, og hvordan de er egnede til at komme ind til vejene, fortæller Peer Henrik Hansen.
Det er det langelandske museum, der sammen med det polske Institut for National Erindring har fået oversat polske planer for landsætning af polske tropper fra den 7. landsætningsdivision.
Projektet har stået på siden august 2018, og nu er de første afklassificerede dokumenter blevet oversat til dansk.
Fire fynske steder var udset
Wysp duńskich står der med fede typer på de polske papirer. Det betyder "de danske øer".
Sådan beskriver de polske papirer stranden ved Hov
Karakteristik af vandet: Sandbund, hvor der er visse steder optræder små stem. Den falder meget blidt ned i havet.
Karakteristik af kysten: Sandstrand, der er 15-20 meter bred og går over i et bælte af kystenge med sandjord.
Karakteristik af terrænet: Terrænet, der støder op til stranden, er i et bælte på 100-150 meter stedvis begroet af træer og bebygget med sommerhuse. I en afstand af cirka 200 meter fra kystlinjen løber der en asfaltvej til rokade parallelt med kysten, der er tre meter bred. På strækningens vestlige del løber der inde på øen en lokal asfaltvej, der er fem meter bred. I en afstand af cirka 1.500 til 2.000 meter fra kysten befinder der sig skovkomplekser.
Kilde: Langelands Museum / Institut for National Erindring
I løbet af godt 150 sider skildrer de polske planer, hvordan de fynske øer skulle erobres af de polske styrker. Planerne rummer også gennemgang af steder i Jylland og Sydnorge.
På listen over potentielle landgangssteder i det fynske finder man Hov på Langeland, Rantzausminde ved Svendborg, Marstal på Ærø og Østerskov på det sydlige Langeland.
I papirerne fremgår det også, at de polske styrker var forberedt på at bruge atomvåben til invasionen af Langeland. En mindre atombombe skulle smides på Langelands Fortet i syd, mens området nær Lindelse også skulle rammes af en atombombe svarende til den, der var rettet mod Langelands Fortet.
- Når vi ser deres materiale for, hvordan krigen skulle føres, så er det, man begynder at få en lille knude i maven. Atomvåben begynder at komme på banen. Og så havde vi været solgt til stanglakrids, mener Peer Henrik Hansen.
Selvom de polske papirer langt hen ad vejen var grundige med detaljerede beskrivelser af jord og terræn, så er der alligevel fejl i deres oplsyninger. Eksempelvis beskriver papirene fra 1984 Langelands jernbane. Den var bare ikke i brug på det tidspunkt, da den var lukket 22 år tidligere.
- Det er en af de sjove ting, at dele af den polske efterretningstjeneste ikke havde opdaget, at jernbanen var nedlagt, lyder det leende fra museumslederen.
Den Kolde Krig er stadig varm
De nyoversatte papirer er et eksempel på, at den kolde krig langt fra er kold, selvom det til november er 30 år siden, at Berlinmuren faldt.
- Den Kolde Krig er i hvert fald varm og interessant på forskningsfronten, hvor vi har gjort en indsats både i forhold til vores seneste bogudgivelse, men også vores store polske projekt, forklarer den langelandske museumsleder.
Peer Henrik Hansen refererer til bogen "Kold Krig på museum", som han sammen med kollegaen Martin Jespersen fra Krigsmuseet har skrevet. Den skildrer ti koldkrigs-museer rundt om i Danmark. Og ifølge Peer Henrik Hansen vil der komme flere til rundt om i Danmark.
- Flere steder vil man opdage, at man faktisk har en koldkrigsfortælling, som er værd at dele. Og hvor man opdager, at det faktisk er et vigtigt stykke lokalhistorie, regionalhistorie måske lige frem nationalhistorie, forklarer han.
Samarbejdsprojektet mellem Langelands Museum og det polske Institut for National Erinding har allerede nu resulteret i nye stykker historie. Men projektet er langt fra i mål.
Først i 2023 regner museumslederen med at afslutte projektet. Herefter vil Langelands Museum efter planen gøre alle papirer offentligt tilgængeligt via Rigsarkivet.
Dengang havde det dog ikke været det lille stykke mur, der var vigtigt, men det at opleve og se begivenheden, forklarer han.
Erfaring med virkeligheden
Projektet med at dele Berlin i to begyndte i august 1961 og endte ud i den 45,1 kilometer lange betonmur.
Her sørgede den i 28 år for at holde den østtyske befolkning i det kommunistiske DDR. Men sidst på sommeren 1989 begyndte snebolden for alvor at rulle, og det hele kulminerer så 9.-10. november, hvor jublende folkemasser begyndte at nedbryde Muren.
Men kontrasten mellem de to bydele var der stadig, selvom det hele var i opløsning, husker Kenneth Vennerstrøm.
Den gang i gymnasiet blev langt fra sidste gang, han besøgte byen. Og selvom den i dag er noget helt andet, så sender han hver gang en tanke til skoleturen, der gav ham en helt anden ”erfaring med virkeligheden".
Berlinmuren og dens fald
13. august 1961 begyndte østtyske arbejdere at opføre den over 45 kilometer lange Berlinmur, der i 28 år stod som symbolet på den kolde krig og adskillelsen mellem øst og vest. I løbet af de 28 år døde 101 østtyske flygtninge i forsøget på at krydse muren.
Den 9. november 1989 klokken 18.54 sagde den østtyske pressechef Günther Shabowski på et pressemåde, at grænsen mellem øst og vest ville blive åbnet med det samme.
Faktisk var det en fejl, da den først skulle have været åbnet næste morgen. På grund af fejlen lod styret i Østtyskland grænsen åbne med det samme, og tusindvis af østtyskere strømmede i løbet af aftenen ind i Vesten. Soldaterne, der bevogtede grænsen, havde ingen ordrer fået, men lod menneskemængden passere.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her