Presset af tørken: Fynske landmænd donerer afgrøder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selvom landmændene er hårdt presset i sommerens tørkeperiode hjælper de hinanden.
De fynske landmænd er kommet på prøve under tørken, der for alvor har ramt landet. Tørken truer høstudbyttet og situationen begynder at ligne den historiske tørke fra 1992.
Men selvom det er en hård tid for landmændene, er der også lyspunkter, hvor landmændene imellem hjælper hinanden, mener formanden for Fyns Familielandbrug Ib Walter Jensen.
- Jeg oplever flere fritidslandmænd, der donerer afgrøder til andre landmænd, der har brug for det, siger Ib Walter Jensen.
Tørken kræver ofre: - De dør i hobetal
Den ekstreme tørke går hårdt ud over de fynske vandløb. Det har konsekvenser for hundredevis af fisk, der dør af vandmangel, stress og varme.
En dag skulle de have vokset sig stærke og tilbagelagt vejen til det åbne hav.
Men på grund af tørken får de en helt anden skæbne.
Hundredevis af fisk ender deres dage i små vandpytter, der er det eneste levn fra et væld af fynske vandløb. Synderen er den ekstreme tørke, der har præget det danske vejr i det seneste stykke tid.
“De nåede ikke at komme ud i hovedløbene. I stedet dør de af stress, varme og vandmangel. De er slet ikke vant til de forhold.”
De mange tab af liv har konsekvenser, fortæller Chris Halling fra organisationen Vandpleje Fyn.
- Havørreden er blandt de fisk, der yngler i vandløbene, og de er blevet et trækplaster for turister her på Fyn. Der er mange, der kommer hertil for at fiske efter dem. Det gik ellers den rigtige vej med at få bestanden til at vokse, siger han og uddyber:
- Alle vandrefisk stammer fra vores vandløb, så det har store konsekvenser for biodiversiteten.
Sammen med de andre frivillige i Vandpleje Fyn inspicerer han ofte fynske vandløb og har set konsekvenserne med egne øjne.
"Har aldrig set noget lignende"
Chris Halling har optaget video og taget billeder på sine ture. Dem har han delt på Vandpleje Fyns facebookside.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det startede med kun at være de mindre vandløb, der udtørrede, men nu har det bredt sig til større vandløb som Vindinge Å. Og det sker overalt på Fyn, fortæller han.
Vindinge Å er 30 kilometer lang og udspringer sydvest for Årslev, hvorfra den baner sig vej mod øst til sin udmunding ved Nyborg Fjord. I åen blev Chris Malling mødt af synet af døde ørreder.
- De nåede ikke at komme ud i hovedløbene. I stedet dør de af stress, varme og vandmangel. De er slet ikke vant til de forhold, uddyber han.
Ifølge Chris Malling findes der ingen umiddelbar løsning på problemet. I stedet må man lade naturen gå sin gang, da det vil kræve for meget vand at fylde vandløbene igen. I stedet mener han, at man bør se på det langsigtede perspektiv.
- Man skal tage et kig på reetablering af de eng- og moseområder, som er inddraget til landbrug. Engang var de naturens naturlige vanddepoter, som kunne bruges i situationer som denne, siger han.
De høje temperaturer ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Mandag kunne TV 2 Vejret fortælle, at vi tværtimod skal forberede os på tropenætter og temperaturer, der runder 30 grader allerede ved frokosttid.
Donation
En af dem, der har doneret til andre er fritidslandmand Inger Marie Jegstrup fra Aarup. Hun havde fire hektarer med økologisk græs, hun ikke selv skulle bruge i år.
- Sagen var den, at den økolog jeg plejer at levere til ikke havde brug for mit græs i år. Så tænkte jeg: 'Fedt, jorden har også godt af at få fred.' Jeg går ind for bæredygtighed, så jeg havde planlagt, at mine fire hektarer skulle have fred i år.
Men fritidslandmanden kom hurtigt på andre tanker.
- Et par dage efter så jeg et opslag fra en økologisk landmand, der desperat manglede græs til sine malkekøer. Mælkeproducenter er afhængige af at malkekøer får græs. Man skal jo hjælpe hinanden, siger Inger Marie Jegstrup.
Og fortsætter...
- Når man ser en, der mangler mad til sine køer, går det lige i landmandshjertet. Jeg ved, hvor hårdt det er at skaffe økologisk mad til økologiske dyr. Da de kom og høstede græsset var de lykkelige, siger Inger Marie Jegstrup.
Ifølge formanden for Fyns Familielandbrug er tilfældet, hvor man hjælper hinanden langt fra enkeltstående, men hjælpsomheden løser desværre ikke problemet.
- Landmændene donerer afgrøder til hinanden, hvis der er nogle, de kan undvære. Desværre er der bare flere landmænd, der mangler end der er folk, der donerer, siger Ib Walter Jensen.
Landmænd kan få behov for forsikring mod tørke
I USA er forsikring mod tørke allerede udbredt. I Danmark har landmændene ikke den mulighed endnu. Men det kan blive nødvendigt, mener landbrugsorganisation. På Langeland bjærger landmand den ringeste høst i mands minde.
- Det, jeg har høstet indtil videre, er den ringeste høst i mine 31 år som landmand. Kvaliteten fejler ikke noget, men kernerne er små og for få.
Sådan lød det for nylig fra Langelands-landmand Hans Jakob Clausen, da han for første gang i år sænkede sin mejetærskers skærebord i vinterbyggen.
Den ringe høst får økonomiske konsekvenser. Landbrugsorganisationen Landbrug og Fødevarer vurverer, at tørken kommer til at koste landmændene 4,5 milliarder kroner i tabt fortjeneste.
“Jeg tror, at vi kommer til at se meget større ekstremer i vejret i fremtiden. Det er jo meldingen fra forskere over hele verden.”
I dag er det ikke en mulighed at forsikre sig mod tørkeskade, men i takt med at klimaet forandrer sig, og vejret bliver mere ekstremt, kan landbruget meget vel få brug for en sådan forsikring.
Sådan lyder det nu fra Troels Toft, sektordirektør for planteavl hos landbrugets videnscenter, Seges.
- Jeg tror, det er meget realistisk, at vi skal arbejde i de baner fremadrettet. Der skal selvfølgelig være et ønske fra landmændene om det, men vi er klar til at gå videre med det, hvis de vil det ude på de danske bedrifter, siger han til Landbrugsavisen.
Det er den værste tørke nogensinde registreret, vi oplever i øjeblikket. Mange sammenligner med tørkesommeren 1992. Men situationen er ifølge Troels Toft endnu værre i år.
Han fortæller til TV 2/Fyn, at vandunderskuddet i år er det største, siden man begyndte at måle tilbage i 1970.
Mere ekstremt vejr
I dag kan landmænd forsikre sig mod haglskader, men ikke mod tørkeskader. I USA er det ganske udbredt at forsikre sig mod tørkeskader.
Over for landbrugsavisen vurderer Troels Toft, at vi i fremtiden kommer til at se flere lignende tørkeperioder.
- Jeg tror, at vi kommer til at se meget større ekstremer i vejret i fremtiden. Det er jo meldingen fra forskere over hele verden. Sidste år havde vi nærmest ingen sommer, og efteråret var et af de mest fugtige i nyere tid, og nu er vi i den modsatte grøft. Derfor tror jeg også, at vi skal til at gøre noget ved problemet, siger han.
